Holdet 2y BiB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Jesper Julskov Schlie
Hold 2024 BiB/1y (1y BiB, 2y BiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen - Livets byggesten
Titel 2 Hvad vil det sige at leve sundt?
Titel 3 Sexologi
Titel 4 DNA
Titel 5 Genetik
Titel 6 Økologi
Titel 7 Nervesystemet
Titel 8 Lunger, hjerte, kredsløb, muskler
Titel 9 Immunforsvaret
Titel 10 Mitose og Meiose
Titel 11 Enzymer
Titel 12 Evolution
Titel 13 Økologi del 2
Titel 14 Fotosyntese og respiration
Titel 15 Projektarbejde
Titel 16 Eksperimentielt Arbejde, gensplejsni og repetition
Titel 17 Repitition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen - Livets byggesten

Varighed: ca. 9 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede cellen som biologisk grundenhed. Der blev arbejdet med forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler, herunder bakterieceller samt dyre- og planteceller. Centrale celleorganeller og deres funktion blev gennemgået. Cellemembranens opbygning og funktion blev behandlet med fokus på transportprocesser over biologiske membraner, herunder diffusion og osmose.
Kernestof:
– Cellers opbygning og funktion
– Forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler
– Opbygning af bakterie-, dyre- og planteceller
– Centrale celleorganeller og sammenhængen mellem struktur og funktion
– Biologiske membraner og transportprocesser, herunder diffusion og osmose
– Eksperimentelt arbejde med biologiske problemstillinger
Supplerende stof:
– Grafisk behandling og fortolkning af data fra osmoseforsøget
Arbejdsformer:
Undervisningen bestod af klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, mikroskopi, skriftligt arbejde og fælles faglig opsamling.
Forsøg og øvelser:
– Osmoseforsøg med kartofler med fokus på sammenhængen mellem saltkoncentration og vandtransport over cellemembranen, herunder behandling og grafisk præsentation af resultater
– Mikroskopi af bakterier samt plante- og dyreceller med fokus på genkendelse af centrale celleorganeller
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for cellers opbygning og funktion
– Eleverne kunne forklare forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler
– Eleverne kunne anvende biologiske fagbegreber til at forklare diffusion og osmose
– Eleverne kunne arbejde eksperimentelt med biologiske undersøgelser
– Eleverne kunne behandle, præsentere og fortolke resultater fra biologiske forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad vil det sige at leve sundt?

Varighed: 11 moduler

Indhold:
Forløbet havde fokus på sammenhængen mellem kost, energistofskifte og sundhed. Eleverne arbejdede med energibegrebet og kroppens energibehov samt næringsstoffernes funktion i kroppen. Der blev arbejdet med fordøjelse fra fødeindtag til optagelse samt med de energigivende næringsstoffer fedt, kulhydrat og protein, herunder mættet fedt, sukker og kostfibre. Kostberegning og kostanalyse blev anvendt som redskab til at vurdere sundhedsmæssige aspekter af konkrete kostsituationer. Forløbet blev afsluttet med en mundtlig, dialogbaseret aktivitet med fokus på fortolkning og anvendelse af forløbets centrale figurer.

Kernestof:
– Energistofskifte og kroppens energibehov
– Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
– Næringsstoffer, herunder fedt, kulhydrat og protein, samt deres funktion og energiindhold
– Sammenhæng mellem kost, sundhed og livsstil
– Livsstilsrelaterede sygdomme med fokus på diabetes
– Eksperimentelt og undersøgende arbejde med biologiske problemstillinger

Supplerende stof:
– Kostberegning og anvendelse af digitale værktøjer til analyse af næringsindhold
– Omregning mellem energienhederne kJ og kcal
– Sammenligning af kostdata med officielle kostanbefalinger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt og undersøgende arbejde, anvendelse af digitale værktøjer, gruppearbejde og fælles faglig opsamling.

Forsøg og øvelser:
– Kostanalyseøvelsen En fredag aften, hvor eleverne gennemfører en fiktiv simulation af næringsstofindtag ved hjælp af et Excel-baseret beregningsværktøj
– Planlægning af kost i forbindelse med idrætsklassens skitur med fokus på energibehov, energifordeling og kostens sammensætning ved øget fysisk aktivitet
– Det grønne bord, hvor eleverne i mindre grupper sammen med læreren afholder en faglig samtale med udgangspunkt i forløbets figurer og resultater

Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for energistofskiftet og næringsstoffers funktion i kroppen
– Eleverne kunne forklare sammenhænge mellem kost, energiindtag, fysisk aktivitet og sundhed
– Eleverne kunne anvende biologisk viden til at analysere og vurdere konkrete kostsituationer
– Eleverne kunne anvende figurer og data til at forklare biologiske sammenhænge
– Eleverne kunne indgå i en faglig dialog om biologisk indhold og anvende relevante fagbegreber

Materialer:
- Biologi til tiden: s. 30–45
- Biologi i udvikling: s. 120–135
- diabetes.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sexologi

Varighed: 14 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede menneskets køn, seksualitet og reproduktion. Der blev arbejdet med kønshormoner og hormonel regulering, herunder negativ og positiv feedback i det hormonelle kredsløb. De mandlige og kvindelige kønsorganers opbygning og funktion samt menstruationscyklus blev behandlet med fokus på samspillet mellem hormoner. Derudover blev graviditet, fosterudvikling og fosterd diagnostik gennemgået. Forløbet inddrog også hormonforstyrrende stoffer og deres betydning for hormonel regulering, reproduktion og sundhed. Som en del af forløbet deltog eleverne i et eksternt, lovpligtigt seksualundervisningsforløb ude af huset.
Kernestof:
– Kønshormoner og hormonel regulering
– Mandlige kønshormoner: LH, LSH og testosteron
– Kvindelige kønshormoner: LH, LSH, østrogen og progesteron
– Negativ og positiv feedback i hormonelle kredsløb
– Mandlige og kvindelige kønsorganers opbygning og funktion
– Menstruationscyklus
– Graviditet og fosterudvikling
– Sammenhæng mellem biologi, seksualitet og sundhed
Supplerende stof:
– Foster diagnostik
– Hormonforstyrrende stoffer
– Seksualitet, samtykke og sikker sex
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, læsning, gruppearbejde, dialogbaseret undervisning og eksternt undervisningsforløb.
Ekskursion:
– Seksualundervisningsforløb på Absalon.
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for kønshormoner og hormonel regulering
– Eleverne kunne forklare funktion og samspil mellem LH, LSH, testosteron, østrogen og progesteron
– Eleverne kunne forklare negativ og positiv feedback i hormonelle kredsløb
– Eleverne kunne redegøre for menstruationscyklus og graviditet
– Eleverne kunne anvende biologisk viden i samtaler om seksualitet, reproduktion og sundhed
Materialer:
– Yubio (2023): s. 341–347 og s. 352–373
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DNA

Varighed: 10 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede DNA som arvemateriale og grundlaget for genetisk information. Der blev arbejdet med DNA’s opbygning og replikation samt RNA’s opbygning og funktion. Transskription og translation blev gennemgået med fokus på proteinsyntese og den genetiske kode. Mutationer og deres betydning for organismer blev behandlet både teoretisk og gennem artikellæsning. Artiklen Tre mutationer, der ændrede mennesket blev anvendt til at perspektivere mutationers biologiske betydning og deres rolle i menneskets evolution. Forløbet omfattede desuden eksperimentelt arbejde med isolation af DNA og afsluttedes med rapportskrivning.
Kernestof:
– DNA’s opbygning og funktion
– RNA’s opbygning og funktion
– Replikation
– Transskription og translation
– Den genetiske kode
– Sammenhæng mellem gener og proteiner
Supplerende stof:
– Mutationer og deres biologiske betydning
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, artikellæsning, skriftligt arbejde og fælles faglig opsamling.
Forsøg og øvelser
– Forsøg: DNA i banan

Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for DNA’s og RNA’s opbygning og funktion
– Eleverne kunne forklare replikation, transskription og translation
– Eleverne kunne forklare sammenhængen mellem gener og proteiner
– Eleverne kunne redegøre for mutationer og deres konsekvenser
– Eleverne kunne arbejde eksperimentelt og formidle biologiske resultater skriftligt
Materialer:
– Yubio (2023): s. 876–919
– Tre mutationer, der ændrede mennesket
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tre-mutationer-der-aendrede-mennesket/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik

Varighed: ca. 8 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede genetiske grundbegreber med fokus på sammenhængen mellem gener, alleler, genotype og fænotype. Der blev arbejdet med mendelsk nedarvning, herunder autosomal dominant og recessiv nedarvning, samt med 2-gens-nedarvning. Stamtavleanalyse blev anvendt til at undersøge arvelige egenskaber. Laktoseintolerans blev inddraget som eksempel på en genetisk betinget egenskab med enzymfunktion og recessiv nedarvning. Forløbet inddrog desuden en undersøgelsesbaseret 6F-opgave om komodovaraner, hvor genetiske data og viden om kønsceller og meiose blev anvendt til at forklare ukønnet formering.
Kernestof:
– Genetiske grundbegreber: gen, allel, genotype og fænotype
– Mendelsk nedarvning, herunder autosomal dominant og recessiv nedarvning
– 2-gens-nedarvning
– Stamtavleanalyse
– Sammenhæng mellem gener, enzymer og fænotype
Supplerende stof:
– Laktoseintolerans som genetisk betinget egenskab
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, undersøgelsesbaseret arbejde, skriftligt arbejde og fælles faglig opsamling.
Øvelser:
– Eksperimentel undersøgelse af laktoseintolerans baseret på enzymatisk spaltning af laktose og påvisning af reaktionsprodukt
– Simuleret genetisk undersøgelse af komodovaraners formering baseret på analyse af genetiske data og modeller
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for genetiske grundbegreber og mendelsk nedarvning
– Eleverne kunne anvende genetisk viden til at forklare arvelige egenskaber
– Eleverne kunne forklare sammenhængen mellem gen, enzym og fænotype
– Eleverne kunne arbejde undersøgende med biologiske problemstillinger
– Eleverne kunne formidle biologisk viden skriftligt og mundtligt
Materialer:
– Biologi til tiden: genetik og nedarvning 101-111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi

Varighed: 11 moduler

Indhold:
Forløbet omhandlede økologi med fokus på økosystemet søen. Der blev arbejdet med begreberne økosystem samt abiotiske og biotiske faktorer og deres betydning for livsbetingelser i søen. Gennem feltundersøgelser blev livet i et vandhul undersøgt med fokus på artsforekomst, identifikation af organismer og registrering af abiotiske forhold. Data fra undersøgelserne blev anvendt til at arbejde med fødekæder, energistrømme og energiomsætning i økosystemet. Forløbet omfattede desuden planters opbygning og næringsstoffer samt forurening af søer og konsekvenser for økosystemets struktur og funktion.

Kernestof:
– Økosystemer og samspillet mellem biotiske og abiotiske faktorer
– Fødekæder, fødenet og energistrømme
– Energiomsætning i økosystemer
– Planters opbygning og næringsstoffer
– Menneskelig påvirkning af økosystemer, herunder forurening

Supplerende stof:
– Feltbiologiske metoder
– Artsbestemmelse i ferskvandsøkosystemer

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, feltarbejde, gruppearbejde, databehandling, skriftligt arbejde og fælles faglig opsamling.

Øvelser:
– Feltundersøgelse af et vandhul med registrering af organismer og abiotiske faktorer
– Analyse af data fra feltundersøgelsen med fokus på fødekæder og energiomsætning i økosystemet

Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for økologiske grundbegreber og økosystemers opbygning
– Eleverne kunne forklare samspillet mellem biotiske og abiotiske faktorer
– Eleverne kunne anvende biologisk viden til at analysere fødekæder og energistrømme
– Eleverne kunne arbejde undersøgende med biologiske problemstillinger i felten
– Eleverne kunne anvende biologiske fagbegreber til at forklare menneskets påvirkning af økosystemer

Materialer:
– Biologi til tiden: s. 117–140
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nervesystemet

Varighed: 7 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede nervesystemets opbygning og funktion med fokus på nerveceller som kommunikationsenheder. Der blev arbejdet med nervesystemets overordnede opdeling samt nervecellens opbygning. Aktionspotentialet blev gennemgået med fokus på ionbevægelser og elektriske signaler. Synapsens funktion og signaloverførsel mellem nerveceller blev behandlet, herunder påvirkning fra kemiske stoffer. Forløbet inddrog desuden smerteopfattelse samt virkninger af rusmidler som hash og ecstasy i relation til nervesystemets funktion. Forløbet blev afsluttet med en samlet faglig opsamling.
Kernestof:
– Nervesystemets opbygning og funktion
– Nervecellens opbygning
– Aktionspotentiale
– Synapsens opbygning og funktion
– Sammenhæng mellem nervesystem, adfærd og fysiologiske reaktioner
Supplerende stof:
– Smerteopfattelse
– Rusmidlers påvirkning af nervesystemet
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde og fælles faglig opsamling.
Øvelser:
– Eksperimentel måling af nervehastighed hos mennesker med efterfølgende behandling og fortolkning af resultater
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for nervesystemets opbygning og funktion
– Eleverne kunne forklare aktionspotentialets forløb og synaptisk signaloverførsel
– Eleverne kunne forklare, hvordan kemiske stoffer kan påvirke nervesystemets funktion
– Eleverne kunne arbejde eksperimentelt med fysiologiske målinger
– Eleverne kunne anvende biologiske fagbegreber til at forklare sanse- og reaktionsprocesser
Materialer:
– Fysiologibogen: s. 17–42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Lunger, hjerte, kredsløb, muskler

Varighed: ca. 14 moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede kroppens ilttransport og bevægelse med fokus på samspillet mellem lunger, hjerte, blodkar og muskler. Der blev arbejdet med lungernes opbygning og funktion samt lungekapacitet og vejrtrækning. Kredsløbets opbygning blev behandlet med fokus på hjertet, blodets kredsløb og blodkarrenes funktion samt regulering af blodtryk. Derudover blev skeletmusklernes opbygning og funktion gennemgået, herunder muskelkontraktion, muskelfibertyper og muskeltræthed. Forløbet lagde vægt på sammenhænge mellem respiration, kredsløb og muskelarbejde ved fysisk aktivitet. Forløbet blev afsluttet med en fælles, dialogbaseret opsamling, hvor eleverne arbejdede med at koble forløbets begreber og sammenhænge på tværs.
Kernestof:
– Lungernes opbygning og funktion
– Hjertets opbygning og funktion
– Blodets kredsløb og blodkar
– Blodtryk og regulering
– Skeletmusklernes opbygning og funktion
– Muskelkontraktion og muskeltræthed
– Sammenhæng mellem kredsløb, respiration og muskelarbejde
Supplerende stof:
– Muskelfibertyper
– Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fysiologiske tilpasninger
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, mikroskopi, databehandling med deskriptiv statistik, gruppearbejde og fælles faglig opsamling.
Øvelser:
– Måling af lungekapacitet med efterfølgende deskriptiv statistisk behandling af data
– Måling af blodtryk og puls med efterfølgende deskriptiv statistisk behandling
– Mikroskopiering af muskelceller med fokus på struktur og funktion
Afslutning:
Forløbet blev afsluttet med fysiologivæggen, hvor eleverne i fællesskab opbyggede en visuel oversigt over, hvordan hjerte, lunger, kredsløb og muskler samarbejder ved fysisk aktivitet. Aktiviteten omfattede individuel begrebsindsamling, faglig sortering, formulering af sammenhænge samt fælles faglig forhandling og korte præsentationer.
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for opbygning og funktion af lunger, hjerte, blodkar og muskler
– Eleverne kunne forklare sammenhænge mellem respiration, kredsløb og muskelarbejde
– Eleverne kunne arbejde eksperimentelt med fysiologiske målinger
– Eleverne kunne behandle og fortolke biologiske data ved hjælp af deskriptiv statistik
– Eleverne kunne anvende biologiske fagbegreber korrekt og indgå i faglig dialog
Materialer:
– Fysiologibogen: s. 47–103
– Yubio: s. 494–498
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Immunforsvaret

Varighed:. X moduler
Indhold:
Forløbet omhandlede kroppens immunforsvar med fokus på samspillet mellem det medfødte og det adaptive immunforsvar. Der blev arbejdet med kroppens første forsvarslinjer, herunder fysiske og kemiske barrierer samt celler i det medfødte immunforsvar. Det adaptive immunforsvar blev behandlet med fokus på antigen–antistof-reaktionen, B- og T-lymfocytter, plasmaceller og hukommelsesceller. Immunologiske metoder blev inddraget gennem arbejde med ELISA som eksempel på, hvordan antigen–antistof-reaktionen kan anvendes analytisk. Forløbet lagde vægt på sammenhængen mellem struktur og funktion samt på immunforsvarets evne til at reagere specifikt og opbygge immunologisk hukommelse. Centrale figurer blev anvendt aktivt som grundlag for forklaring og faglig dialog.
Kernestof:
– Det medfødte og det adaptive immunforsvar
– Antigener og antistoffer
– B- og T-lymfocytter, plasmaceller og hukommelsesceller
– Samspil mellem de to dele af immunforsvaret
– Immunologisk hukommelse
Supplerende stof:
– Immunologiske analysemetoder, herunder ELISA
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, arbejde med figurer, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, faglig dialog og fælles opsamling.
Øvelser:
– ELISA-undersøgelse baseret på antigen–antistof-reaktionen med efterfølgende fortolkning af resultater
Faglige mål:
– Eleverne kunne redegøre for opbygning og funktion af det medfødte og adaptive immunforsvar
– Eleverne kunne forklare antigen–antistof-reaktionen og immunresponsens forløb
– Eleverne kunne forklare princippet bag ELISA som immunologisk analysemetode
– Eleverne kunne anvende biologiske fagbegreber korrekt i forklaringer
– Eleverne kunne anvende figurer og forsøgsresultater til at forklare biologiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mitose og Meiose

Gentræning af mitose og meiose.
Se sexologi emnet.

Produkt: Plancher
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Enzymer

Forløbet har fokus på enzymers opbygning, funktion og betydning i biologiske processer med særlig vægt på sammenhængen mellem proteinstruktur og enzymaktivitet. Eleverne arbejder med enzymer som biologiske katalysatorer og med, hvordan enzymers struktur bestemmer deres funktion og specificitet. Forløbet er tilrettelagt i overensstemmelse med læreplanen for Biologi B STX med fokus på biologiske processer på celle- og molekyleniveau samt eksperimentelt arbejde og biologisk metode.

Der arbejdes med proteiners opbygning, herunder primær-, sekundær-, tertiær- og kvaternærstruktur, samt med sammenhængen mellem proteinfoldning og biologisk funktion. Forløbet inddrager moderne biologiske perspektiver på proteinstruktur, herunder anvendelse af kunstig intelligens til forudsigelse af proteiners struktur.

Eleverne arbejder med enzymers funktion og faktorer, der påvirker enzymaktivitet, herunder temperatur, pH og substratkoncentration. Forløbet har desuden fokus på naturvidenskabelig arbejdsmetode gennem design, udførelse og evaluering af egne enzymforsøg. Der arbejdes med planlægning af forsøg, kontrol af variable, dataindsamling og faglig vurdering af resultater.

Forløbet inddrager refleksion over anvendelse af chatbots og kunstig intelligens som værktøj i naturvidenskabeligt arbejde og forsøgsdesign. Eleverne arbejder med kritisk vurdering af digitale værktøjer og deres betydning for biologisk metode og faglighed.

Øvelse
Forløbet indeholder elevdesignede enzymforsøg.  Baseret på spytamylase.
Forsøgene handlede om at undersøge faktorer, der påvirker enzymers aktivitet, herunder planlægning, udførelse, dataindsamling og evaluering af biologiske forsøg.

2.2. Kernestof

Cellers opbygning og funktion med fokus på proteiner og enzymer.
Biologiske processer på celle- og molekyleniveau.
Enzymers opbygning, funktion og katalytiske egenskaber.
Sammenhæng mellem struktur og funktion i biologiske molekyler.
Eksperimentelt arbejde: planlægning, gennemførelse og evaluering af biologiske forsøg.
Databehandling og behandling af biologiske resultater.
Biologisk fagsprog og biologiske modeller.

2.3. Supplerende stof

Kunstig intelligens og proteinfoldning.
Chatbots og digitale værktøjer i naturvidenskabeligt arbejde.
Perspektiver på anvendelse af kunstig intelligens i biologisk forskning.
Kritisk vurdering af digitale værktøjer i biologisk metode.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem proteiners struktur og biologisk funktion.
Eleverne skal kunne forklare enzymers funktion og betydning i biologiske processer på celle- og molekyleniveau.
Eleverne skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere biologiske forsøg med kontrol af variable og systematisk dataindsamling.
Eleverne skal kunne behandle, analysere og fortolke biologiske data.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog og biologiske modeller i formidling af biologiske problemstillinger.
Eleverne skal kunne diskutere anvendelsen af digitale værktøjer og kunstig intelligens i biologisk arbejde og forskning.

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Elevdesignede forsøg og eksperimentelt arbejde.
Databehandling og evaluering af forsøgsresultater.
Faglig diskussion og formidling.
Refleksion over digitale værktøjer og kunstig intelligens.

Materiale
Yubio (2023), s. 766–771

AN6-2024-ai-nobel-kemi-alphafold.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Evolution

Forløbet har fokus på evolution med særlig vægt på naturlig selektion, seksuel selektion og menneskets evolutionære udvikling. Eleverne arbejder med evolution som biologisk forklaringsmodel og med de mekanismer, der driver udviklingen af arter over tid. Forløbet lægger vægt på sammenhængen mellem variation, selektion og tilpasning i populationer.

Der arbejdes med evolutionsteoriens grundbegreber, herunder naturlig selektion, seksuel selektion og evolutionær tilpasning. Eleverne arbejder med eksempler på selektion og med betydningen af variation og reproduktiv succes for evolutionære processer.

Forløbet omfatter desuden menneskets evolution med fokus på menneskedyrets udvikling og evolutionære slægtskab med andre primater. Eleverne arbejder med biologiske forklaringer på menneskets udvikling samt med evolutionære perspektiver på menneskets egenskaber og adfærd.

Som en del af forløbet arbejder eleverne med mundtlig formidling og præsentation af evolutionære problemstillinger. Der lægges vægt på anvendelse af biologisk fagsprog, biologiske modeller og argumentation i forbindelse med faglig formidling.

Øvelse
Forløbet indeholder en øvelse med udgangspunkt i “Menneskedyret” fra Zoologisk Museums hjemmeside.
Øvelsen handlede om menneskets evolutionære udvikling og sammenligning mellem mennesket og andre primater med fokus på evolutionære tilpasninger og biologisk slægtskab.

2.2. Kernestof

Evolution som biologisk forklaringsmodel.
Naturlig og seksuel selektion.
Variation og tilpasning i populationer.
Evolutionære mekanismer og reproduktiv succes.
Menneskets evolution og biologiske slægtskab med andre organismer.
Biologiske modeller og faglig formidling.

2.3. Supplerende stof

Evolutionære perspektiver på menneskelig adfærd og egenskaber.
Fossiler og udviklingen af menneskedyret.
Mundtlig formidling af biologiske problemstillinger.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare evolutionære mekanismer med fokus på naturlig og seksuel selektion.
Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem variation, selektion og evolutionær tilpasning.
Eleverne skal kunne forklare menneskets evolutionære udvikling og biologiske slægtskab med andre arter.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog og biologiske modeller i faglig formidling.
Eleverne skal kunne analysere og diskutere evolutionære problemstillinger ved hjælp af biologisk viden.

Arbejdsformer
Klasseundervisning .
Arbejde med evolutionære cases og modeller.
Øvelse med “Menneskedyret”.
Mundtlige præsentationer og faglig formidling.
Faglig diskussion og refleksion.

Materiale
Yubio (2023), s. 1156–1166
Menneskedyret
FaktaarkFireArterStatensNaturhistoriskeMuseum.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økologi del 2

Forløbet har fokus på stofkredsløb i økosystemer med særlig vægt på kulstof-, kvælstof- og fosforkredsløb. Eleverne arbejder med stoffers cirkulation mellem organismer og omgivelser samt med betydningen af stofkredsløb for biologiske processer og økosystemers funktion. Forløbet fungerer som en udvidelse af økologiforløbet og lægger vægt på biologiske sammenhænge og visualisering af kredsløb.

Der arbejdes med kulstofkredsløbet og sammenhængen mellem fotosyntese, respiration og nedbrydning. Derudover behandles kvælstofkredsløbet med fokus på bakteriers rolle i omsætning af kvælstofforbindelser samt fosforkredsløbets betydning for organismers vækst og økosystemers næringsforhold.

Eleverne arbejder med biologiske modeller og tegning af kredsløb for at opnå forståelse for stoftransport og omsætning i naturen. Der lægges vægt på anvendelse af biologisk fagsprog og sammenhænge mellem biologiske processer på organismeniveau og økosystemniveau.



2.2. Kernestof

Økosystemers opbygning og funktion.
Stofkredsløb i naturen.
Kulstof-, kvælstof- og fosforkredsløb.
Sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og nedbrydning.
Mikroorganismers betydning i stofomsætning.
Biologiske modeller og visualisering af biologiske processer.

2.3. Supplerende stof

Menneskelig påvirkning af stofkredsløb.
Næringsstoffers betydning for økosystemers funktion.
Visualisering og modellering af biologiske kredsløb.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare stofkredsløb og deres betydning i økosystemer.
Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem biologiske processer som fotosyntese, respiration og nedbrydning.
Eleverne skal kunne anvende biologiske modeller og figurer til forklaring af stofomsætning i naturen.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog i mundtlig og skriftlig formidling.
Eleverne skal kunne analysere biologiske sammenhænge mellem organismer og omgivelser.

Arbejdsformer
Klasseundervisning og begrebsafklaring.
Tegning og analyse af stofkredsløb.
Arbejde med biologiske modeller og figurer.
Faglig diskussion og formidling.

Materiale
Yubio (2023), s. 1356–1367
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fotosyntese og respiration

Forløbet har fokus på fotosyntese og respiration som overordnede biologiske processer i organismers energiomsætning. Eleverne arbejder med de centrale “bokse” i fotosyntese og respiration og med sammenhængen mellem processerne i levende organismer. Forløbet tager udgangspunkt i undervisningsmateriale og videoer fra Biotech Academy og lægger vægt på biologiske modeller, visualisering og faglig formidling.

Der arbejdes med respiration som en proces, hvor organismer frigiver energi fra glukose, og med fotosyntese som planters opbygning af organisk stof ved hjælp af lysenergi. Fokus er på processernes overordnede funktion, input og output samt deres betydning i organismers stof- og energiomsætning.

Forløbet behandler sammenhængen mellem fotosyntese og respiration i kulstof- og energikredsløb uden detaljeret gennemgang af de enkelte delprocesser. Eleverne arbejder med biologiske modeller og oversigter samt med at omsætte biologisk viden til visuelle fremstillinger.

Som en del af forløbet udarbejdede eleverne plancher om fotosyntese og respiration med fokus på faglig formidling, biologiske modeller og anvendelse af biologisk fagsprog.


2.2. Kernestof

Fotosyntese og respiration som centrale biologiske processer.
Sammenhæng mellem stofomsætning og energiomsætning i levende organismer.
ATP som energibærer i biologiske processer.
Sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og kulstofkredsløb.
Biologiske modeller og visualisering af biologiske processer.
Biologisk fagsprog og faglig formidling.

2.3. Supplerende stof

Visualisering og formidling af biologiske processer gennem plancher og modeller.
Biotech Academys videoer som faglig formidlingsform i biologiundervisning.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare fotosyntese og respiration som overordnede biologiske processer.
Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem stof- og energiomsætning i levende organismer.
Eleverne skal kunne anvende biologiske modeller og figurer til formidling af biologiske processer.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog i mundtlig og skriftlig formidling.
Eleverne skal kunne formidle biologisk viden gennem visuelle fremstillinger og plancher.

Arbejdsformer
Klasseundervisning og begrebsafklaring.
Arbejde med videoer og biologiske modeller.
Tavlegennemgang og visualisering af biologiske processer.
Elevproduktion af plancher.
Faglig diskussion og formidling.

Materiale
Fotosyntesen - Introduktion til fotosyntesen | Biotech Academy (youtube)
Respirationen - Intro til respirationen | Biotech Academy (youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Projektarbejde

Forløbet har fokus på biologisk metode og forsøgsdesign med særlig vægt på planlægning, gennemførelse og evaluering af biologiske eksperimenter. Eleverne arbejder med naturvidenskabelig arbejdsmetode og med, hvordan biologiske undersøgelser opstilles, så de giver systematiske og brugbare data. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne forsøg og lægger vægt på selvstændige metodiske valg og faglig refleksion.

Der arbejdes med formulering af biologiske undersøgelsesspørgsmål og hypoteser samt med identifikation af uafhængige, afhængige og kontrollerede variable. Eleverne arbejder med forsøgsdesign, kontrol af variable, gentagelser og vurdering af fejlkilder som centrale elementer i biologisk metode.

Forløbet omfatter planlægning og udførelse af elevdesignede biologiske forsøg, hvor eleverne selv udvikler forsøgsidéer og opstiller fremgangsmåder. Der arbejdes med systematisk dataindsamling, databehandling og grafisk præsentation af resultater samt med faglig vurdering af forsøgenes kvalitet og begrænsninger.

Som en del af forløbet anvender eleverne ChatGPT som faglig sparringspartner i planlægningsfasen. Der arbejdes med kritisk og reflekteret brug af kunstig intelligens til idéudvikling, diskussion af variable, forsøgsplanlægning og dataindsamling. Forløbet lægger vægt på, at eleverne selv træffer de faglige valg og kan begrunde deres metodiske beslutninger.

Forløbet afsluttes med udarbejdelse af en videnskabelig poster samt en individuel mundtlig præsentation, hvor eleverne formidler deres forsøgsdesign, resultater og metodiske overvejelser. Der lægges vægt på faglig formidling, anvendelse af biologisk fagsprog samt præsentation og diskussion af biologiske data.

Øvelse
Forløbet indeholder elevdesignede biologiske forsøg med fokus på biologisk metode, dataindsamling og evaluering af forsøgsdesign.

2.2. Kernestof

Biologisk metode og naturvidenskabelig arbejdsmetode.
Eksperimentelt arbejde: planlægning, gennemførelse og evaluering af biologiske forsøg.
Hypotesedannelse og forsøgsdesign.
Uafhængige, afhængige og kontrollerede variable.
Systematisk dataindsamling og databehandling.
Grafisk præsentation og analyse af biologiske data.
Vurdering af fejlkilder og forsøgsusikkerhed.
Biologisk fagsprog og faglig formidling.

2.3. Supplerende stof

Kunstig intelligens og chatbots som værktøj i naturvidenskabeligt arbejde.
Kritisk vurdering af digitale værktøjer i forsøgsplanlægning og databehandling.
Videnskabelige posters som formidlingsform i naturvidenskab.
Refleksion over anvendelse af ChatGPT i biologisk metode.

Faglige mål

Eleverne skal kunne formulere biologiske undersøgelsesspørgsmål og hypoteser.
Eleverne skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere biologiske forsøg med kontrol af relevante variable.
Eleverne skal kunne indsamle, behandle og præsentere biologiske data systematisk.
Eleverne skal kunne analysere biologiske resultater og vurdere forsøgs kvalitet og fejlkilder.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog og biologiske modeller i faglig formidling.
Eleverne skal kunne formidle biologiske resultater gennem videnskabelige posters og mundtlige præsentationer.
Eleverne skal kunne reflektere over anvendelsen af kunstig intelligens som fagligt værktøj i biologisk arbejde.

Arbejdsformer
Gruppearbejde med udvikling af forsøgsidéer.
Planlægning og udførelse af elevdesignede biologiske forsøg.
Laboratoriearbejde og systematisk dataindsamling.
Databehandling og grafisk fremstilling af resultater.
Udarbejdelse af videnskabelig poster.
Individuelle mundtlige præsentationer.
Faglig diskussion og evaluering af forsøgsdesign og fejlkilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksperimentielt Arbejde, gensplejsni og repetition

Forløbet fungerer som et afsluttende repetitions- og perspektiveringsforløb med fokus på mikrobiologi, antibiotikaresistens, hormonforstyrrende stoffer, gelelektroforese og gensplejsning. Eleverne arbejder med centrale biologiske og bioteknologiske emner fra året samt med forsøg og aktiviteter, som ikke tidligere var blevet gennemført. Forløbet lægger vægt på repetition, faglig sammenhæng og anvendelse af biologisk viden i både eksperimentelle og samfundsmæssige problemstillinger.

Der arbejdes med bakterier, antibiotika og antibiotikaresistens med fokus på resistensudvikling, mikrobiologiske metoder og vurdering af antibiotikas effekt på forskellige bakterier. Eleverne arbejder med resultater fra tidligere forsøg samt med faglig analyse og diskussion af resistensproblematikker.

Forløbet omfatter desuden arbejde med hormonforstyrrende stoffer og allergener gennem anvendelse af Kemiluppen som værktøj til undersøgelse af produkter og kemiske stoffer i hverdagen. Der arbejdes med biologiske effekter af kemiske stoffer og med sammenhængen mellem kemi, biologi og sundhed.

Der arbejdes endvidere med grundlæggende gensplejsning og CRISPR med fokus på biologiske principper og anvendelser af moderne genteknologi. Som en del af forløbet introduceres gelelektroforese som metode til adskillelse og analyse af DNA-fragmenter.

Forløbet har karakter af repetition og opsamling og lægger vægt på biologisk metode, faglig formidling og sammenhænge mellem årets centrale emner.

Øvelse
Antibiotika resistens.
Undersøgelse af produkter med kemiluppen
Gelelektroforese.
Blodtype bestemmelse med eldonkort

2.2. Kernestof

Mikrobiologi og bakteriers vækst og betydning.
Antibiotika og antibiotikaresistens.
Biologiske effekter af kemiske stoffer.
Genteknologi og gensplejsning.
CRISPR som eksempel på moderne bioteknologi.
DNA og biologiske analysemetoder.
Gelelektroforese som biologisk metode.
Biologisk metode, databehandling og faglig formidling.

2.3. Supplerende stof

Hormonforstyrrende stoffer og allergener i hverdagsprodukter.
Samfundsmæssige perspektiver på antibiotikaresistens og genteknologi.
Perspektiver på anvendelse af CRISPR i forskning og behandling.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare biologiske problemstillinger knyttet til mikroorganismer, antibiotika og resistens.
Eleverne skal kunne forklare biologiske effekter af kemiske stoffer og hormonforstyrrende forbindelser.
Eleverne skal kunne forklare grundlæggende principper bag gensplejsning, CRISPR og gelelektroforese.
Eleverne skal kunne anvende biologisk fagsprog og biologiske modeller i faglig formidling.
Eleverne skal kunne analysere og diskutere biologiske og bioteknologiske problemstillinger med inddragelse af biologisk viden.

Arbejdsformer
Klasseundervisning og repetition af centrale fagbegreber.
Laboratoriearbejde og arbejde med biologiske metoder.
Analyse af forsøgsresultater og datamateriale.
Arbejde med cases og opgavesæt.
Faglig diskussion og formidling.

Materiale
Metoder - Gelelektroforese | Biotech Academy
Yubio (2023), s. 1102–1112
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer