Holdet 25 bl ReB csh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Tina Benedikte Drejer Hummelmose
Hold 2025 bl ReB/csh (25 bl ReB csh)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion B
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Hovedværkslæsning
Titel 6 Førkristen nordisk religion
Titel 7 Etik + projektmoduler
Titel 8 repetition
Titel 9 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion B

Forløbet repeterer fagbegreber, som en del af jer allerede har fået introduceret på Religion C. For andre vil det være helt nyt stof.

Samtidigt introducerer forløbet jer til metoder og religionsfaglige teorier. I vil blive introduceret til teoretikere, som Émile Durkheim, Ninian Smart, Bruce Lincoln, Mircea Eliade, Jørgen Podemann Sørensen og Arnold van Gennep m.fl.

Forløbet introducerer fænomenologi, især forskellige typer af ritualer (overgangsritualer, årstids-/kalenderritualer, afværgeritualer, påkalderitualer) og forskellige typer af myter (kosmogoniske/oprindelse, teogoniske, antropogoniske, eskatologiske), herunder hvorledes myter indeholder ætiologiske elementer.

Forløbet introducerer ligeledes religionssociologi, og  berører kort religionskritik og civilreligion.

Forløbet skal sætte jer i stand til at:

̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

Dorte Thelander Motzfeld: "Religion. Teori - Fænomenologi-Metode", Systime 2012-2018, s.10 n.-21, s.23n.-31 n. (indtil ”Kognitionsforskning”) (minus afsnittet om ”Strukturalisme”, s.29), 36 m.-38 m., s. 40 n.-41 (indtil "Øvelse..."), s.46 m.-48, s.69- s.77 m.-80, s.86n.-87 ø., s. 88-89 m. (indtil ”Fra ritualer…), s.92n.-97 n. (minus faktaboks s.96-97)

Allan Poulsen: "Hinduismen", Systime, 2012, s.174 -175 ø. (tekst 29, Purusha-hymnen)

Claudia Mazur: "Atleter slår korsets tegn og folder hænderne i bøn: Religiøse ritualer fylder i sporten", Kristeligt Dagblad, 29. juli, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/korsets-tegn-sammenfoldede-haender-i-boen-og-et-haabefuldt-blik-op-mod-himlen-religioese

Første Mosebog Kapitel 1 og 2  https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

Joakim Skovgaard: "Kristus i de dødes rige", malet 1891-1894 https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3141

Kanye West: "Jesus Walks" (Version 1) https://www.youtube.com/watch?v=67j5zvTX6Mo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Forløbet har fokus på hinduismens klassiske og moderne former. Vi arbejder således med eksempler på både religionens formative, historiske og nutidige skikkelser. Særligt i Indien, men også med udblik til livet som hindu i Vesteuropa, særligt Danmark, i nutiden. Vi arbejder således bl.a. med Hare Krishna i Danmark.

Eleverne introduceres til centrale begreber, såsom atman, karma, samsara, brahman og moksha, ligesom vi arbejder med centrale hovedguder og de tilhørende gudinder (trimurti og disses familier) indenfor hinduismen, ligesom vi arbejder med de tre frelsesveje, som introduceres i Bhagavadgita.

Vi arbejder med både de daglige ritualer (puja), højtider og overgangsritualer (samskara).

Der er også fokus på, at eleverne anvender en religionsfaglig terminologi i analysen af tekst, billeder og film.

I forløbet indgår en ekskursion til Hare Krishna templet i Vanløse, som afvikles d.4. november, 2025.

Forløbet skal således sætte eleverne i stand til at:

– redegøre for hinduisme, herunder denne religions formative, historiske og nutidige skikkelser
- analysere tekster fra religionens tidlige udviklingshistorie og nutiden
– anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
– karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

A. Ahle m.fl.: "Horisont", Gyldendal, 2013, s. 203-206, s.215-224, s.226 (tekst 1), s.231-33 (tekst 6 og 7)

Allan Poulsen: "Hinduismen", Systime 2012-2013, s.28-39, s.40-50, s.56-60,  s.85-99, s.137-40 (tekst 11), s.147-148 (tekst 16), s. 149 (tekst 17) s.174 m.-175 (tekst 29, også læst i intro-forløbet) og s.175 m.-176 (tekst 30)

”Religion. Teori, Fænomenologi, Metode”, s.65-67

"Dansk-tamilske Vipesan er træt af slangernes sociale kontrol", dr.dk, 20. januar, 2019 https://www.dr.dk/mitliv/dansk-tamilske-vipesan-er-traet-af-slangernes-sociale-kontrol-jeg-har-holdt-kaeft-laenge-nok

Samskara er de hinduistiske overgangsritualer, af Isabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, d.14. juni, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/samskara-er-de-hinduistiske-overgangsritualer

Filmisk m.m.

Omar Marzouk: "Grin med Gud/Hinduismen", minuttal 3.12-5.30, 7.25-11.13, 12.18-14.20, 15.24-20, 21.05-22.48, 24.06-25.01

"Himlen over Danmark. En sang for Krishna" (DR2-dokumentar, udsendt 27. december, 2006)

"How to have a Puja at Home" https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU

De to små film om Divali og Holi https://www.britannica.com/video/Diwali-festival-significance-traditions/-283960

"Hvad betyder det at være hindu?", BBC, 2021,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Vi ser på islams opståen og udvikling, herunder spaltning i sunni og shia samt forskelle og ligheder på de to retninger.  I forbindelse med arbejdet med den formative periode ser vi kort på, hvorledes islam påvirkes af det omgivende samfund, herunder andre monoteistiske religioner i middelalderens arabiske område.

Vi ser på centrale skrifter, forestillinger og ritualer, herunder overgangsritualer.

Vi ser på begrebet sharia og eleverne introduceres kort til lovskolerne.

Desuden arbejder vi med islam i den senmoderne vesten, herunder euro-islam. I den forbindelse inddrager vi også debat om islam i en senmoderne verden.

Vi har særligt fokus på kvinder og islam i den sidste del af forløbet, herunder debatten om kvindelige imamer og Mariam Moskeen i Danmark.  


Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale sider ved islam, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser

̶ islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og
hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode

- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver


– karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Materialer:

Jens Forman: "Islam og muslimerne", Systime 2011, s. 9-14 + s. 17-27, s.28(skimlæsning), s.29m.-34, s.44-51, s.53-58, tekst 1 (s.90-91m.), tekst 6 (s.96 n.-98 m.), tekst 7 (98 n.-100 m.), tekst 21 (s.120-121)

Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam”, 2010-2020, 2.udgave, 1.oplag, s.127 m.-133, s.141-147, s.178-181,  s.209-11, s.216-220

Filmisk materiale:

"Hvad betyder det at være muslim?" (BBC-dokumentar, sendt på DR2 16. april, 2022)

"Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" (BBC-dokumentar, sendt på DR2 9. januar, 2003)

"Den kvindelige danske Imam" (DR--dokumentar, sendt på DR2 2.april, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

I forløbet ser vi på kristendommens udvikling fra den formative periode/kristendommens grundlæggelse til i dag. Vi arbejder med såvel klassiske som nutidige tekster, herunder nedslag i de synoptiske evangelier i sammenligning med Johannes-evangeliet.

I kristendommens historiske udvikling fra det traditionelle samfund til det moderne og senmoderne beskæftiger vi os især med kristendommens danske historie efter Reformationen, men har også udblik til andre dele af verden i det senmoderne samfund.

Vi arbejder med hvorledes kristendommen bliver en selvstændig religion med vægt på Paulus og dennes betydning som religionsstifter, herunder skiftet fra den gamle til  den nye pagt fra "noget for noget" til "noget for ingenting".

Vi arbejder med Luther og opgøret med den katolske kirke, som fører til Reformationen. I det 19. århundrede ser vi på Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig samt Indre Missions opståen. I det 20. århundrede ser vi på K.E. Løgstrup og Johannes Sløk, mens vi inddrager Jan Lindhardt i det 21. århundrede. Desuden ser vi på, hvorledes man i DK også påvirkes af tendenser indenfor international teologi.

Vi arbejder også med et kort med Viborg Domkirke, som et eksempel på helligsted (arkitekturhistoriker J. G. Davies om helligsteder + Emilé Durkheim om det hellige/ideel domæne). Her ser vi også på et udvalg af Joakim Skovgaards malerier i Viborg Domkirke, som suppleres med billeder fra Domkirkens hjemmeside og billeder fra lex.dk af domkirken.

I en del af forløbet har vi fokus på katolicisme i dag, herunder komparativt med lutheransk protestantisme.  I forløbet indgår et besøg til Slagelse Katolske Kirke og en samtale med præsten her d.14. januar, 2026.

Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser

kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det
Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster

– karakterisere og analysere forskellige materialer ved anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

– karakteriser og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver

– karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Materialer:

P. Storgaard Mikkelsen: ”Kristendom og en moderne dansk virkelighed”, Systime 2003, s.7- 13. m, T 26 (Bjergprædiken, s.108-114), T. 29 (s.121) og T 35 (s.129 n.-130 ø.)

Allan Ahle m.fl.:” Horisont”, Gyldendal, 2013, s.73-77., s.85-93, s.95-99, s.100 n.-107,  tekst 7 (s.116-117, Paulus om synd)

Katrine Haaning m.fl.: ”Kristendom Tro og Praksis”, s.182-187, s.220-225, s.234-235 m., s.239 ø.– 244ø., s.259-262 m. + de ekstra I-bogs afsnit ”Pinsefisken” og ”Synd bliver til dyd”

Astrid Krabbe m.fl. (red.): ”Katolsk kristendom i Danmark og i verden”, Systime 2025, s.44, s.46, s.49-50, s.52-55, s.59 m.-61 ø., s.73-76, s.78, s.80-81

“Religion Teori-Fænomenologi-Metode”, Systime 2012-18, s.150-153 m

Viborg Domkirke (kun udvalgte billeder, ikke alle og ikke teksten) https://lex.dk/Viborg_Domkirke

"Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme?" Af Christian Hjortkjær og Isabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, 25. marts, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-katolicisme-og-protestantisme

”Pinsekirken og den katolske kirke kæmper om den kristne sjæl i Afrika og Latinamerika” af Bjørn Thomassen, Kristeligt Dagblad, 17. januar, 2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/pinsekirken-og-den-katolske-kirke-kaemper-om-den-kristne-sjael-i-afrika-og-latinamerika

”Sociolog: Den katolske kirke mister sit greb om den italienske befolkning”, af Mads Frese, Kristeligt Dagblad, 6. marts, 2024, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/sociolog-italienerne-sekulariseres-som-resten-af-vesten

”Det føltes ikke rigtig for Rasmus at være protestant: ville jeg være kristen, måtte jeg hoppe i med begge ben og blive katolik”, fortalt til Malene Fenger-Grøndahl, Kristeligt Dagblad d.26. juni, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/jurastuderende-min-interesse-ridderordener-foerte-mig-til-kristendommen

1.Mos. kap.1-3  https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

2. Mos. kap. 20, vers 1-21 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Mos/20

Apostlenes Gerninger 2. 1-13 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/2

Matthæusevangeliet Kapitel 28 v.16-20 (Missionsbefalingen)
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/28

Filmisk materiale:

"5 skarpe om Jesus" https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Førkristen nordisk religion

Forløbets faglige mål:

I forbindelse med arbejdet med den klassiske nordiske tro arbejdes med kosmologi, myter, gudsopfattelser, religionens rolle i samfundet, herunder kulten.

Vi arbejder med guder og andre krafter og tankegange, herunder begreberne jeg-sjæl, fri-sjæl, hamram og fylgje. Vi læser om vikingetidens ritualer (cykliske, overgangs- og kriseritualer), herunder ritualerne som kommunikation mellem denne verden og ”den anden verden".

Vi ser på kosmos- og kaoskræfter, herunder Loke-figuren og tricksterbegrebet. Vi arbejder således med centrale forestillinger i den førkristne nordiske religion, herunder gudernes funktioner under inddragelse af Georges Dumezils myteteori, hvor guderne inddeles i tre funktioner: hersker, kriger, frugtbarhed.

Vi læser såvel om kosmogoniske forestillinger (verdens skabelse fra mødet mellem Muspelheim og Niflheim over Ginnungegab til Odin, Vile og Ves skabelse af menneskene), som eskatologiske forestillinger (Ragnarok) i uddrag af Gylfaginning/Gylfes Blændværk af Snorre Sturlason. Vi arbejder således med, hvorledes den ordnede verden skabes i følge Gylfaginning, men også dens sammenbrud.

Vi læser såvel indefra som udefra tekster om nordisk religion. Vi taler om betydning af, at tekstmaterialet til nordisk religion i høj grad er nedskrevet af senere kristne, hvor vi især læser materialer nedskrevet af Snorre Sturlason. Vi læser ligeledes en enkelt tekst, der viser mulige konfliktpunkter i overgangen fra nordisk religion til kristendom (Haakon den Godes Saga: Haakon den Gode (Adelsfostre) gaber over Hanken).

Eleverne skal kunne:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode

̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere en valgfri religion

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier


Materialer:

Allan Ahle m.fl.: "Vikingernes religion", Forlaget Columbus, 2023, s.14-20,  s.51-57 (minus faktaboks om Odin, s.56), s.90 2. spalte m.-95 (minus s.94), s.100-102

U. Hartvig Larsen: ”Vikingers tro og tanke”, Akademisk Forlag, 2000, s.34 midt -37, s.98-99, kildetekst 25 (s.202 ø.), 30 (s.208 nederst) og 31 (s.209)

”Den poetiske Edda” oversat af Rolf Stavnem, 2023, U Press, 2.udgave, 2. oplag, s.231-235 (”Balders drømme”), s.80 m.-83 ø. (”Den Højes Tale”, strofe 138-146)

Jens Peter Schjødt: ”Georges Dumézils position i religionsforskningen siden 1994”.  (s.46 m.-48 m.) Rul ned til ”Nogle hovedpunkter i Dumézils teori”, så er i på s.46 m. (artiklen er oprindeligt trykt i Religionsvidenskabelig Skriftrække, Årg. 1 Nr. 1 (2022): "Struktur: Begejstring -- Festskrift for Hans J. Lundager Jensen") https://tidsskrift.dk/rvs/article/view/132801/177911

Podcast:
Hjernekassen: "Nordisk mytologi" https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2020/nordisk-mytologi-11542001451
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Etik + projektmoduler

Vi arbejder med såvel religiøs, som sekulær etik i forløbet, hvor der også trækkes tråde til, hvad vi tidligere har arbejdet med at etik indenfor den enkelte religion, især kristendom.

Eleverne introduceres flere former for etiske teorier og teoretikere (pligtetik, nytte-/lykkeetik, situationsetik/spontane livsytringer, tabuetik, Immanuel Kant, Jeremy Bentham, Anthony Giddens, Ulrich Beck, Hartmut Rosa, Andreas Reckwitz, K.E. Løgstrup og Lars-Henrik Schmidt) ligesom vi genopfrisker kristen etik og dets fundament.

Vi ser også på, om der er etiske dogmer, som kan ses som værende absolutte (f.eks. næstekærlighed) eller er etiske dogmer altid relative og kulturafhængige.
Vi ser på definitionsmæssige forskelle på begreberne etik og moral, ligesom vi taler om begreber som kategoriseringer, determinisme og indeterminisme.

Holdet fordyber sig  også i to etiske dilemmaer efter holdets eget valg, nemlig aktiv dødshjælp og organdonation. I forbindelse med begge emner inddrager vi både sekulære og religiøse debattører.

Forløbet skal således sætte eleverne i stand til at:
- Redegøre for væsentlige sider af et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

Materialer:

Katrine Haaning m.fl.: ”Kristendom -tro og praksis”, s.74-79 (indtil ”Opgave – Analyse af feltbeskrivelse”) ( minus ”Opgave-billedobservation”, s.75),  s.92-100 (minus alle opgaver og øvelser på disse sider. Reelt læses ca. 2 sider)

Dorte Thelander Motzfeldt: ”Religion og Etik”, Systime, 2016, s.7-12

Lise Ludvigsen m.fl.: ”Etik i det senmoderne samfund”, Systime 2022, s. 9-12, s.15-21

Jeremy Bentham: Af “En indføring i principperne for moral og lovgivning”, 1789 (uddrag på Religionsportalen) fil vedhæftet andet modul, d.8. april, 2026

Immanuel Kant: Af “Grundlæggelse af moralens metafysik”, 1785 (uddrag på Religionsportalen) fil vedhæftet andet modul d. 8. april, 2026.

Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp 2023, s.53 m.- 57 ø. (afsnit 6.2.3 Forskellen på palliative indsatser og dødshjælp) https://etiskraad.dk/Media/638319994915209616/Det%20Etiske%20R%C3%A5ds%20udtalelse%20om%20d%C3%B8dshj%C3%A6lp%202023.pdf

"9 ud af 10 præster er modstandere af aktiv dødshjælp", af Philip Christoffersen (journalist), Kristeligt Dagblad, 03.10.23 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/9-ud-af-10-praester-er-modstandere-af-aktiv-doedshjaelp

"Kathrine Lilleør har altid været modstander af aktiv dødshjælp. Indtil nu", af Jeppe Shropp, Kristeligt Dagblad, 15. marts, 2023, debatinterview https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kathrine-lilleoer-har-altid-vaeret-modstander-af-aktiv-doedshjaelp-indtil-nu

Ingen lande har kunnet styre dødshjælp. Alligevel vil danske politikere prøve, Kommentar af Ole Hartling, Kristeligt Dagblad, 24. marts, 2026 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ingen-lande-har-kunnet-styre-doedshjaelp-alligevel-vil-danske-politikere-proeve

”Når død giver liv”, (i-bog) https://naardodgiverliv.ibog.organdonor.dk/?id=178&L=10 afsnit 10 + 10.2-10.2.7 (minus øvelser samt tekst 1, 2 og 3), 10.4, 10.4.1 (minus tekst 1 og 3), 10.4.2 (minus tekst 4 og 6) og 10.5.1 (minus tekst 9)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer