Holdet 25 gu 3 NgC s (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Laurits Zambach
Hold 2025 gu 3 NgC/s (25 gu 3 NgC s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er vores vandressourcer truet?
Titel 2 Klimaforandringer - hav og vindsystemer
Titel 3 Geologi - Er lithosfæren en fare eller ressource?
Titel 4 Er olie en del af fremtidens energi?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er vores vandressourcer truet?

I forløbet ser på vandets kredsløbet, og vand som en ressource. Vi arbejder med vandets tilstandsformer og bevægelser i jord og luft, herunder grundvandsdannelse og fordampning og kondensering. Desuden ser vi på med vandforbrug og problematikkerne i denne forbindelse, herunder forureningskilder, klimapåvirkning, samt nationale og internationale interessekonflikter.

Faglige mål (lærerplan):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

Kernestof (lærerplan):
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Fagord:
Vandets kredsløb, fordampning, permeabilitet og porøsitet, vand i jorden, overjordisk afstrømning, vandbalanceligningen, vandressourcer - trusler og muligheder, forureningstyper, klimaændringer, overforbrug, administration af vandressourcer, grundvandsopbygning, kunstvanding og økosystemer, kilder til drikkevand, adgang til drikkevand, samfundsgivne og demografisk forhold

Pensum:
Litteratur:
Naturgeografi C, s. s 119-26
Naturgeografi - Vores Verden, s. 235-237
NF-grundbogen, s. 76-83 (omkring pesticider og NPK)

Istidernes betydning for Danmark
https://www.danskebjerge.dk/skabelsen7.htm

Film, videoklip og podcasts:
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet (4:11) https://www.youtube.com/watch?v=ln_XaxNJ764

Danmark og istiderne (2:19)
https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI

Grundvandet i Danmark (2:30)
https://www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o

Pesticidernes ingenmandsland (20 min)
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/episode-3-3-pesticidernes-ingenmandsland/id1521303523?i=1000480150598



Forsøg:
Nedsivningsforsøg og sigteanalyse
Skydannelse i en flaske (Ikke afleveret)

Øvelser:
Dannelse af nedbør - beregninger over dugpunktskurven
Fremlæggelser om vandkonflikter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedsivning og sigteanalyse 07-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimaforandringer - hav og vindsystemer

I dette forløb undersøger klima og klimaændringer i række forskellige sammenhæng.
Vi starter med en gennemgang af hvad klima betyder, samt atmosfærens og Solens betydning for dette, og ser på inddeling af Jorden i klimazoner og plantebælter. Vi kommer i denne sammenhæng ind på Solens indstrålingsvinkel, atmosfærens opbygning, drivhusgasser og Jordens strålings-/energi-balance.   

I den anden del ser vi på havets betydning i forhold til klimatiske ændringer og visa versa. Vi arbejder i denne forbindelse med kulstofskredsløbet, forsuring af havmiljøet og ser på betydningen af havstrømmene.
I den sidste del arbejder vi med nedbørsdannelse og vindsystemer. Vi ser på fordampning og fortætning, tryk og nedbørsdannelse og det globale vindsystem.

Faglige mål (lærerplan):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestof (lærerplan):
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Fagord:
Vejr og Klima, Atmosfærens opbygning, Stråling og bølgelængder, Absorption og Refleksion, Ozonlaget, Drivhusgasser, Strålingsbalancen, Naturlig og menneskeskabt drivhuseffekt, Indstrålingsvinkel og Solarkonstant, Albedo, Tilbagekoblingsmekanismer/Feedback, Klimamodeller, Klimaaftaler, COP-møder Højtryk og lavtryk, Fønvind, Adiabatisk afkøling, Nedbørstyper, Kystklima, Kontinentalklima, ITK-zonen, Corioliseffekten, Passatvinde, Polarfront, Monsunvind, El Niño, Den termohaline cirkulation

Pensum:

Artikler:
WWF – omkring forsuring
https://undervisning.wwf.dk/forsuring

Dr.dk - omkring CO2 i verdenshavene https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/opvarmningen-af-verdenshavene-bliver-mere-og-mere-ekstrem

Film, videoklip og podcast:
Diverse klip fra filmen ’Climate Planet’ (36:21)  https://www.youtube.com/watch?v=e3x__kb1VjI   

Coriolis effekten (3:05)
https://www.youtube.com/watch?v=1Y1Qi821n-s

Podcast på WWF (8:19)
https://undervisning.wwf.dk/forsuring

Floodmaps:
https://www.floodmap.net/

Forsøg:
Havets optagelse af kuldioxid (opvarmning af danskvand)
Forsuring af verdenshavene (pH-værdi og ætsning af muslingeskaller)

Ikke afleveret forsøg:
Luftbevægelser i konvektionskammer
Forsøg med hjemmelavet barometer
Albedoforsøg
Varmekapacitet

Øvelser:
Fremstilling af hydrotermfigur og bestemmelse af klimazoner
Fremlæggelse El Ninõ eller Monsunregn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geologi - Er lithosfæren en fare eller ressource?

I den første del introduceres geologi som emne og vi ser på udviklingen af teorien om kontinentaldrift, pladeteknotik og pladegrænser. I forlængelse heraf, arbejder vi med mineraler og bjergarter. Vi ser på de tre hovedtyper af bjergarter herunder deres forekomster og identifikationstegn.
I den anden del af forløbet arbejder vi med vulkaner og jordskælv. Vi arbejder med fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan, og ser på forbundet med jordskælv. Vi ser også på Jordens indre opbygning, samt Inge Lehmans rolle i denne forbindelse.

Faglige mål (lærerplan):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestof (lærerplan):
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Fagord:
Vandets kredsløb, fordampning, permeabilitet og porøsitet, vand i jorden, overjordisk afstrømning, vandbalanceligningen, vandressourcer - trusler og muligheder, forureningstyper, klimaændringer, overforbrug, administration af vandressourcer, virtuelt vand og grundvandsopbygning, vandkonflikter langs Jordanfloden, kunstvanding og økosystemer, kilder til drikkevand, adgang til drikkevand, samfundsgivne og demografisk forhold

Pensum:

Film og videoklip:
Continetal Drift from Pangea to today (1:30)
https://www.youtube.com/watch?v=OGdPqpzYD4o

Webgeologi - omkring Wegners opdagelse
https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Podcast om Inge Lehmann (16:00) https://podcasts.apple.com/dk/podcast/inge-lehmann-og-jordens-indre/id1481454111?i=1000550451631

Jordskælvsbølger (2:48)
https://www.youtube.com/watch?v=H9Ifk0Bde4Q

Why are earthquakes so hard to predict? (3:47) https://www.youtube.com/watch?v=J6d0UqY6IsA

Forsøg:
Beregning af bevægelseshastigheder for pladegrænser
Identifikation og densitetsmålinger af bjergarter (ikke afleveret)
Triangulering af jordskælv (ikke afleveret)

Øvelser:
Bestemmelse af epicenter og Richterskala af jordskælv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er olie en del af fremtidens energi?

I dette forløb ser på energi og energityper i forlængelse af debatten om klimaforandring og global opvarmning. Vi ser på hvilke energityper der er til rådighed og deres relation til kulstofskredsløbet. Herefter fokuserer vi specielt på de fossile brændstoffer, heriblandt deres dannelse, udvinding af dem og olie set i økonomisk og historisk perspektiv. Vi diskuterer også alternativer til disse, og ser kort på Danmarks fremtidsplaner for energi.  

Faglige mål (lærerplan):
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Kernestof (lærerplan):
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Fagord:
Energiformer, Vedvarende og grøn energi, Dannelse af olie og naturgas, Kulbrinters kemiske struktur, Olie- og gasvinduet, Olie- og gasindvinding, Kildebjergart, Reservoirbjergart, Seglbjergart, Oliefælder, Strukturelle fælder, Stratigrafiske fælder, Gravimetri og magnetometri, Seismik, Olie- og pladetektonik, Olie i Danmark, Reserve-ressourcebegrebet, Kan man stole på tallene, Hvor lang tid endnu har vi olie, Pessimister og optimister, "Køleskabsargumentet", Primær metode, Sekundære metoder, tertiære metoder, OPEC

Pensum:

Litteratur:
Naturgeografi – vores verden s. 63-77 og s. 280-85

Film og videoklip:

Animationer over kemisk opbygning og dannelse af kulbrinter https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html

Den sidste olie (31 min, gennem mitcfu) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Den%20sidste%20olie&orderby=title&SearchID=c5e257ee-88e8-45ec-b92a-718aa37d35c0&index=2

Fracking (5:03) https://www.youtube.com/watch?v=Uti2niW2BRA
A modern history of petroleum (14:15) https://www.youtube.com/watch?v=xMQUGSrnbP8

Can 100% renewable energy power the world? (5:54) https://www.youtube.com/watch?v=RnvCbquYeIM

Forsøg:
Olies migration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer