|
Titel
2
|
Identitet og socialisation i det senmoderne samfun
FAGLIGE MÅL̶
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
FAGLIGT INDHOLD (kernestof i stikord)
Socialisering, Formelle og uformelle normer, internalisering og sanktioner, Social kontrol, sociale roller og sociale strukturer. Rollekonflikter. Socialiseringsprocessen: Den primære, den sekundære og den tertiære. Dobbeltsocialisering.
Familien i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Den funktionstømte familie og familiens systemafhængighed.
Balancen mellem individets behov og familiefællesskabet samt de fire familietyper: 1) Socialt akvarium-familien, 2) Teamfamilien, 3) Svingdørsfamilien og 4) den patriarkalske familie. Stigende individualisme.
George Meads og rolletagningens betydning for identiteten; Den bestemte anden og den generaliserede anden; Socialisation og identitetsdannelse gennem imitation og leg. Identiteten(selvet) hos Mead - Jeg'et og mig'et.
Identitetsdannelse og socialisation i det traditionelle samfund - slægt, familie og traditioner afgørende. 'Myren' som udbredt personlighedstype.
Ferdinand Tönnies om overgangen fra traditionelt til moderne samfund: Fra landsbyens Gemeinschaft(normstyret) til storbyens Gesellschaft(egne interesser); Industrialiseringen og storbyernes vækst(urbanisering); Socialisering i industrisamfundet;
Simmel, storbyen og de ansigtsløse relationer; Sneglen som udbredt personlighedstype; Klassesamfund og klassesolidaritet; Kernefamilien og en begyndende velfærdsstat.
Det senmoderne samfund - frisættelse fra tro, traditioner og familie; Identiteten som individets eget livsprojekt; Socialisering i senmoderniteten; Kamæleonen som personlighedstype - det gruppestyrede individ.
Giddens - en diagnose af senmoderniteten: Identitetsdannelsen påvirkes af accelererende teknologiske og samfundsmæssige forandringer. Flere forbrugsvalgmuligheder og flere eksistentielle valg; Aftraditionalisering og individualisering. Flere og skiftende fællesskaber; Eventfællesskaber; De fire 4 dynamiske effekter i det senmoderne samfund: 1) Adskillelse af tid og rum, 2) Udlejring af sociale relationer, 3) Eksperters stigende betydning og 4) Refleksivitet; Enorm vækst i viden især gennem medier; Valgfrihed giver ontologisk usikkerhed, men giver også individet selvbestemmelse og frihed.
Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse; Individet må i høj grad selv navigere i tilværelsen, finde sine værdier og sin vej; Man er ansvarlig for egne valg; Det er frisættende, men også belastende; Aftraditionalisering - alt er til diskussion; Medfører subjektivisering og fokus på sin egen person; Der er i dag færre stødpudezoner (faste retningslinjer); Stigende individualisme, men samtidig behov for tryghed i alternative fællesskaber, da de 'gamle' er svækkede; Potensering og emblematisering; Ziehes pessimisme kontra Giddens optimisme.
Sennett syn på konsekvenserne af det fleksible arbejdsliv; Fokus er på den stigende fleksibilitet i arbejdslivet og konsekvenser for især individets selvopfattelse: Kendetegnet ved uigennemskuelighed og frygt for at fejle; Fleksibiliteten giver ikke frihed, men nye kontrolformer og en uigennemskuelig magtstruktur; Fleksibiliteten giver negativ påvirkning af individets personligheds- og karakterdannelse.
Karakterdannelsen i industrisamfundet præget af loyalitet, gensidig forpligtelse samt forfølgelse af langsigtede mål; Understøttede helhedsorienterede personlighedstræk; Individets hidtidige stabile fortælling om sig selv er i dag svækket pga. korte og midlertidige kontraktansættelser, hvilket giver karaktermæssige kriser ift. hvilke værdier der er de varige: Hvordan kan det senmoderne menneske fortsat forfølge langsigtede mål, og hvordan opretholder vi nødvendig loyalitet og gensidige forpligtelser; De afkortede tidsdimensioner i arbejdslivet påvirker familielivet negativt, da børn har brug for retningslinjer og langsigtet stabilitet og tryghed; Unge påvirkes af flygtige relationer i de mange netværk, de indgår i; Det der binder mennesker sammen og giver et følelsesmæssigt fundament undergraves af en kortsigtet kapitalisme, hvor alting flyder.
Hartmut Rosa - acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet; Medfører stress, pres og angst for at blive sat udenfor; Vi er fanget i et 'hamsterhjul'; Accelerationen er autoritær fordi den sker hen over hovedet på os og overalt; Den teknologiske udvikling og accelerationen skaber 'fremmedgørelse', hvor vi mister sammenhængen til verden omkring os; Tre former for acceleration: 1) Teknologisk, 2) Sociale forandringer og 3) Af livstempoet; De hænger sammen og forstærker hinanden;
Ifølge Rosa er 'konkurrencelogikken' i samfundet er den afgørende motor for udviklingen; Individets egne præstationer og tvangen til at følge med resulterer i en social kappestrid.
Sociale medier: Ny type individ – netværksindividet; Vi får en medieret både personlig og social identitet; Vi former og præsenterer os via sociale medier; Der er opstået en zapperkultur og mange sociale arenaer.
Sherry Turkle: Teknologien tager magten fra os, og vi distancerer os fra hinanden; Vi er 'alene sammen' - er ikke nærværende ét sted ad gangen; Teknologien gør det nemt at søge sammen med andre, men det er et overfladisk samvær - en illusion, skaber afhængighed og en frygt for at være alene og blive sat udenfor; Vi bør reflektere over og begrænse vores brug af sociale medier.
Goffman: Har fokus på hvordan vi mennesker præsenterer os over for hinanden og søger at kontrollere præsentationen; Identiteten er en social konstruktion, vi præsenterer os med en social maske - et face, en bevidst og ubevidst indtryksstyring; Vi konstruerer roller som i et teater; Frontstage og backstage - på scenen og bag kulisserne; Selvet dannes på frontstage - sammen med andre; Vi er altid i en rolle, når vi er sammen med andre - også backstage med familie og venner; Vi er altid 'performative'.
KERNESTOF
- 'Identitet i det senmoderne - hvem er jeg?', fra Samf på B, af Oliver B. Skov m.fl. Siderne 17- 64 og 66-67. Forlaget Columbus 2016. 2. udgave, (49 s.)
- 'Fire familietyper'. Fra Psykologiens veje, af Ole S. Larsen, s. 232-234 (2 s.)
- 'Kulturelle mønstre', fra Samf på B, 3. udgave, af Oliver Skov m.fl. Siderne 74- 84. Forlaget Columbus 2022 (11 s.).
I alt 63 sider
SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Opdragelsesidealer', herunder om Baumrinds fire opdragelsesstile. Egen bearbejdning (3 s.)
- 'Figur. Andel af børn i dagtilbud for de fem nordiske lande, 1990 og 2024'. Fra CHIL03: Children in day-care by reporting country, age and time. Percent of age group, %.. PxWeb (1 s.)
- Caseopgave om Diana i forbindelse med praktik på Professionshøjskolen Absalon (PP4). (8 s.)
I alt 11 sider
I alt 74 sider.
VIDEOER
- Tvangsfjernet. Indefra med Anders Agger. Fra dr.dk 2019. Hentet på CFU.dk
- 'En vej - to verdener'. Fra dr.dk d. 29/2 2016. Hentes via CFU med elevMitID.
|