Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Erhvervsøkonomi C
|
|
Lærer(e)
|
Carsten Larsen
|
|
Hold
|
2025 fp S&B/EøC (25 fp S&B EøC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Iværksætteri og forretningsmodel
Centrale områder: Hvem, hvad og hvordan ; Business Model Canvas (BMC) ; Unique Selling Point ; Værditilbud ; Kunder og kundebehov ; Virksomhedstyper (produktion, handel, service) ; Bæredygtig virksomhed (1) Økonomisk bæredygtig, 2) Social bæredygtig og 3) Miljømæssig bæredygtig.).
De interne forhold er alle de forhold, som virksomheden selv er herre over. Analysen af de interne forhold fokuserer på virksomhedens styrker og svagheder.
En virksomhed er en organisation i den offentlige eller private sektor, der tilbyder ydelser på et marked i reel eller potentiel konkurrence med andre virksomheder.
Virksomheder har forskellige formål. Det kan være at skabe profit, dvs. give økonomisk overskud til ejerne. Det kan også være nonprofit, hvis det handler om at opfylde sociale og offentlige formål.
En mission fokuserer på, hvad virksomheden kan og skal her og nu, til forskel fra en vision, der fokuserer på de fremtidige mål.
Vi skelner mellem tre virksomhedstyper, der er opdelt efter hvilke aktiviteter, som virksomheden primært beskæftiger sig med: Produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder og servicevirksomheder.
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der tjener penge på markedsvilkår for at fremme sociale og samfundsgavnlige formål.
En virksomhed kan være bæredygtig på tre områder: 1) Økonomisk bæredygtig, 2) Social bæredygtig og 3) Miljømæssig bæredygtig.
En forretningsidé er en løsning på ét eller flere kundebehov. Forretningsidéen kaldes også idégrundlag.
Kundebehov kan beskrives som de funktionelle, sociale og emotionelle behov, som kunden vil have løst for at opnå en forbedring i en bestemt situation. Disse behov udgør kundens købsmotiver og kan også kaldes kundens "jobs-to-be-done".
Behovscirklen bygger på Maslows behovsteori og kan bruges som redskab til at analysere kundens købsmotiver.
Kundesegmentering handler om at opdele kunderne på markedet i afgrænsede grupper med ensartede kendetegn. Hver gruppe udgør et kundesegment. Virksomhedens målgruppe består af de valgte kundesegmenter.
Et værditilbud (value proposition) er virksomhedens pakke af produkter og fordele, der skal løse kundens behov. Et brand er en del af værditilbuddet, da det tilfører en oplevet merværdi hos kunden.
En aktivitet kan defineres som en handling, som virksomheden udfører ved hjælp af en ressource.
En forretningsmodel beskriver, hvordan virksomheden skaber, leverer og fastholder værdi. Business Model Canvas (BMC-modellen) anvendes til analyse og diskussion af virksomhedens samlede forretningsmodel.
Værdikæden er en model, der kan bruges som alternativ til Business Model Canvas til analyse af virksomhedens aktiviteter. Modellen beskriver aktiviteterne som en kæde, der øger værdiskabelsen, led for led.
En forretningsplan er et styringsredskab til en nystartet virksomhed (en startup). Den er er samtidig et middel til at skaffe support fra eksterne parter, fx fra en bank.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Eksterne forhold (omverdensforhold)
Centrale områder: Definition af eksterne forhold koblet til OT i SWOT-model: Forandringer i omverdenen, efterspørgselsforhold og konkurrenceforhold ; PEST-model ; Potentielt og latent marked samt red og blue ocean strategier ; Kritiske succesfaktorer ; Porters five forces.
De eksterne forhold er alle de forhold, der ligger uden for virksomhedens indflydelse, men som påvirker virksomhedens forretningsmodel: Forandringer i omverdenen, efterspørgselsforhold og konkurrenceforhold.
Omverdensanalysen kan struktureres ved hjælp af PEST-modellen, der undersøger muligheder og trusler i de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske omverdensforhold. Analysen udføres ved hjælp af desk research, dvs. indsamling af allerede eksisterende informationer fra tilgængelige datakilder.
Efterspørgselsforhold handler om kundernes efterspørgsel på det marked, hvor virksomheden udbyder sine produkter og serviceydelser. Et marked er et område eller en platform, hvor udbud og efterspørgsel mødes: Sælgere (udbydere) handler med købere (efterspørgere).
Et potentielt marked består af alle de kunder, der potentielt har behov og mulighed for at bruge et produkt eller en serviceydelse. Det potentielle marked kan opdeles i det effektive marked og det latente marked.
Det latente marked kan betegnes som et "blåt ocean", der symboliserer et uudnyttet marked, i modsætning til et "rødt ocean", der beskriver det effektive marked, hvor virksomhederne er i blodrød konkurrence om den eksisterende efterspørgsel.
Købsadfærd (eller forbrugeradfærd) er en delmængde af de sociokulturelle omverdensforhold. Begrebet er en fællesbetegnelse for alle de adfærdsrelaterede forhold, der ligger til grund for kundens køb.
Den samlede købsadfærd kan beskrives med adfærdsmodellen SOR: Stimuli (ydre påvirkninger) af en Organisme (forbrugeren), som har en Reaktion (forbrugeren køber eller undlader at købe).
De kritiske succesfaktorer (KSF) dækker to forhold, der er indbyrdes afhængige af hinanden: 1) De forhold, som i kundens øjne er afgørende for et køb, og 2) de forhold, som virksomheden skal kunne håndtere for at matche kundens krav.
De kritiske succesfaktorer identificeres ved hjælp af field research, dvs. indsamling af informationer, der ikke allerede er tilgængelige, fx via spørgeskemaer og interviews med potentielle målgrupper.
En branche kan defineres som en gruppe af virksomheder, der udbyder produkter eller serviceydelser, som dækker samme behov hos en køber.
En god brancheanalyse kræver, at man afgrænser og definerer branchen så præcist som muligt, dvs. hverken for bredt eller for snævert. Her kan konkurrencetragtmodellen anvendes som redskab.
Michael Porter har udviklet en teori og en analysemodel, Porters Five Forces, der anvendes til at vurdere konkurrenceforholdene i en branche. Konkurrencen i en branche består af i alt fem konkurrencekræfter: 1) Eksisterende konkurrenter, 2) Truslen fra nye konkurrenter, 3) Truslen fra erstatningsprodukter, 4) Kundernes forhandlingsmagt og 5) Leverandørernes forhandlingsmagt.
Eleverne har arbejdet med Case: NordicBrew (kaffe) samt det globale og danske ølmarked med afsluttende case om opstart af virksomhed (bryggeri - alkoholfri øl).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Organisation, motovation og ledelse
Centrale områder: Virksomhedsformer ; organisationsstruktur (beslutningsmyndighed) ; mekanisk og organisk organisationsstruktur ; linje- stabsprincippet ; virksomhedskultur (Edgar Schein) ; interessentanalyse ; Ledelse (Herzberg, Lewin, Goleman og Adizes).)
Vi skelner mellem tre overordnede kategorier af virksomhedsformer, dvs. juridiske ejerformer: Privatejede, offentligt ejede og selvejende virksomheder. I hver kategori ligger der flere forskellige ejerskabskonstruktioner.
Offentlighedsgraden er en betegnelse for graden af offentlig indflydelse på en virksomheds aktiviteter. Den vurderes ud fra graden af det offentliges ejerskab, finansiering og kontrol.
Virksomhedens organisationsstruktur handler om rammerne for myndighed (beslutningsmagt), ansvar og opgavefordeling. En virksomhed har både en formel og en uformel organisationsstruktur.
Begreberne mekanisk og organisk organisationsstruktur kan bruges til at diskutere graden af hierarki, kontrol og centralisering af kommunikation i organisationsstrukturen.
Organisationsdiagrammet kan anvendes til at få et overblik over virksomhedens formelle struktur: Fordelingen af ansvar, myndighed og aktiviteter (opgaver). De fleste diagrammer afspejler en organisationsstruktur, der bygger på det klassiske linje-stabsprincip.
Virksomhedskulturen er en del af den uformelle struktur. Hos Edgar Schein er en kultur et udtryk for adfærd, vaner og værdier. Virksomhedskulturen er præget af den dominerende adfærd hos ejere, ledere og medarbejdere.
Virksomhedens interne interessenter er dens ejere, ledere og medarbejdere. En interessentanalyse kan hjælpe med at forstå gruppernes indbyrdes samspil og interesser og herunder afdække det reelle eller potentielle konfliktniveau.
Ledelse handler om at sætte en retning og få medarbejderne til at yde deres bedste indsats. Ledelse er således både en praksis og en proces, der kan defineres som et sæt af handlinger, der har til hensigt at få andre med til at nå et mål.
De centrale ledelsesopgaver kan grupperes i en række overordnede kategorier af handlinger: At motivere, planlægge, organisere, beslutte, koordinere, kommunikere, kontrollere og udvikle. Ledelsesopgaverne løftes ikke af én person, men af mange via delegering og koordinering.
Frederick Herzberg opstillede en to-faktorteori, hvor der skelnes mellem langsigtede og kortsigtede motivationsfaktorer. I dag har forskningen påvist, at mennesker motiveres forskelligt alt efter deres individuelle forhold og personlighed.
Kurt Lewin identificerede tre basale ledelsesstile: En demokratisk, en autoritær og en laissez-faire (lade-stå-til) ledelsesstil. Disse ledelsesstile møder man sjældent i rendyrket form.
Daniel Goleman har defineret seks ledelsesstile og konkluderer, at resultatskabende ledelse er situationsbestemt og derfor består af en kombination af ledelsesstile.
Ichak Adizes har defineret fire lederroller med hvert sit kompetencefokus: Producenten, administratoren, entreprenøren og integratoren. Et optimalt ledelsesteam supplerer og komplementerer hinanden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Strategi
Centrale områder: SWOT analyse m. fokus på eksterne og interne forhold ; Porters konkurrencestrategier ; red og blue ocean strategier ; vækststrategi (Ansoff's vækstmatrice) ; marketingstrategi (de 4 P'er) : branding ; produktlivscyklus (PLC og BCG model) ; above the line og below the line markedsføring.
Strategi handler om at træffe valg og fravalg. En strategisk fejl er at træffe valg uden analyse eller helt at undlade at træffe valg.
Evalueringen af de interne og eksterne analyser kaldes SWOT efter forbogstaverne i de engelske udtryk for styrker (Strengths), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats).
Virksomhedens konkurrencestrategi er den strategi, der er overordnet alle andre handlingsplaner. Michael Porter viser, at der på ethvert marked eksisterer tre forskellige konkurrencestrategier: 1) Differentieringsstrategi, 2) Omkostningsstrategi og 3) Fokusstrategi.
Porter bruger begrebet stuck in the middle om virksomheder, der har en uklar strategi og dermed ikke opnår nogen konkurrencefordel.
Positionering er den "placering", som produktet eller virksomheden har i målgruppens bevidsthed. Positioneringen kan undersøges ved hjælp af et positioneringskort.
Blue Ocean er en konkurrencestrategi, der tager afsæt i skabelsen af et nyt marked: Væk fra det eksisterende og konkurrencemættede marked (det røde ocean) og ind på et nyt marked med få konkurrenter (det blå ocean). Strategien anvender to redskaber: Strategilærredet og FNOS-modellen.
Oplevelsesøkonomi knytter sig til de virksomheder, der bevæger sig væk fra de røde oceaner ved at øge oplevelsesværdien af deres produkter og serviceydelser. Pine og Gilmore definerer fire oplevelseskategorier, der kan tilføre oplevelsesværdi: Underholdning, læring, æstetik og eskapisme.
Vækststrategi handler om, hvordan virksomheden kan vokse. Ansoffs vækstmodel (eller vækstmatrice) består af fire former for vækst: Markedspenetrering, produktudvikling, markedsudvikling og diversifikation.
Marketingstrategi vedrører alle de dele af forretningsmodellen, hvor kunden er direkte i centrum. Marketingstrategien udgør virksomhedens konkurrence- og vækststrategi i handling på fire områder, der samlet kaldes for et marketingmix eller de 4 P'er: Produktstrategi, Prisstrategi, distributionsstrategi (Place) og Promotionstrategi.
Branding er virksomhedens indsats for at få målgruppen til at forbinde virksomheden og dens produkter med bestemte kvaliteter, værdier og holdninger.
Alle produkter og serviceydelser følger en produktlivscyklus (PLC): De fødes (udviklingsfase), vokser (introduktionsfase og vækstfase), ældes (modningsfase) og dør (nedgangsfase). BCG-modellen anvendes til at vurdere virksomhedens produktportefølje, og hvor de enkelte produkter befinder sig i PLC-kurven.
Der findes mange forskellige promotionformer, men grundlæggende skelner vi mellem to former: Reklamer og PR. Desuden skelner vi mellem offline og online markedsføring. Promotion foregår via kommunikationskanaler, dvs. medier: Klassiske medier og internetmedier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Økonomistyring og regnskab
Centrale områder: Økonomisk bæredygtighed (indtjeningsevne, likviditet og soliditet) ; Årsrapporten m. særlig fokus på ledelsesberetning (interne forhold og eksterne forhold), resultatopgørelse og balance samt centrale hoved- og nøgletal) m analytisk kommentering ud fra øko. niveau, øko. retning og hastighed samt øko. sammenhænge. Alle elever har arbejdet med regnskabsanalyse af handelsvirksomheden Elgiganten.
En virksomhed skal være økonomisk bæredygtig. Det betyder, at den skal leve op til tre principper for god økonomi: 1) Indtægterne skal være større end omkostningerne (indtjeningsevne), 2) regningerne skal kunne betales til tiden (likviditet), og 3) der skal være en opsparing til uforudsete begivenheder (soliditet) : variable og faste omkostninger ;
Årsrapporten er virksomhedens eksterne økonomiske rapportering. Den består af et årsregnskab, en ledelsesberetning og en ledelses- og revisionspåtegning. Årsrapporten er en vigtig informationskilde til analysen af de interne forhold.
Mange større virksomheder rapporterer også om deres CSR-indsats, dvs. sociale og miljømæssige resultater. Det sker enten i direkte forlængelse af årsrapporten eller som selvstændige rapporter.
Årsregnskabet består af to dele: Resultatopgørelsen og balancen. Årsregnskabet er et dokument, der fortæller om fortiden og ikke om fremtiden.
Resultatopgørelsen viser årets samlede indtægter, omkostninger og resultater. Balancen giver en status på aktiver (de værdier, der er investeret i) og passiver (egenkapital og gæld: Hvordan er værdierne finansieret?).
Omsætningen er et udtryk for virksomhedens indtægter, som ikke er det samme som virksomhedens indtjening. Indtjeningen kender vi først, når omkostningerne er trukket fra.
En virksomhed har både variable og faste omkostninger. Variable omkostninger er de omkostninger, der direkte varierer med stigninger og fald i virksomhedens omsætning. Faste omkostninger er de omkostninger, som er uafhængige af, hvor stor omsætningen er.
I analysen af regnskabstal er der særligt to forhold, der bør kigges på: Tallenes niveau og tallenes udvikling. En grundig analyse sammenligner tal over en periode på 3-5 år.
Regnskabstal omfatter to typer tal: Hovedtal og nøgletal. Hovedtal er betegnelsen for de konkrete tal, der direkte fremgår af årsregnskabets hovedposter. Nøgletal er en betegnelse for de relative tal, som kan beregnes ved at sætte to hovedtal i forhold til hinanden.
Blandt de mest centrale nøgletal er afkastningsgrad, overskudsgrad og soliditetsgrad. Der kan beregnes mange nøgletal, alt efter hvad man er interesseret i at undersøge.
Afkastningsgraden fortæller noget om virksomhedens økonomiske rentabilitet: Evnen til at skabe overskud i forhold til hvor mange penge, der samlet set er investeret i virksomhedens aktiver.
Overskudsgraden (EBIT-margin) fortæller noget om virksomhedens indtjeningsevne: Hvor stor en del af omsætningen, der er tilbage, når alle driftsomkostninger er betalt.
Soliditetsgraden fortæller, i hvor høj grad virksomheden er finansiel robust. Tallet viser, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af egenkapitalen, og hvor meget der er finansieret af gæld.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Virksomhedscase og repetition
Arbejde med egen forretningsmodel (eksamenscase) samt repetition.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254215467",
"T": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254215467",
"H": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71254215467"
}