Holdet 1q Nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Christina Lissette Nielsen, Laura Friis Christensen, Per Vollmond
Hold 2025 Nf/1q (1q Nf-bi, 1q Nf-ke, 1q Nf-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan sikrer vi et godt vandmiljø?
Titel 2 Hvordan sikrer vi bæredygtig energi?
Titel 3 Hvordan forbedrer vi befolkningens sundhed?
Titel 4 Særfagligt geo-forløb: Klimaforandringer
Titel 5 Særfagligt forsøg
Titel 6 Særfagligt geo-forløb: Klimaforandringer, fortsat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan sikrer vi et godt vandmiljø?

FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET VAND:

1) Forstå vandets kredsløb kemisk, biologisk og geografisk.
2) Forstå hvordan forureningskilder fra fx landbruget påvirker livet i vand
3) Forstå hvordan vand renses på et rensningsanlæg, kemisk og biologisk
4) Forstå hvordan forurening kan mindskes i naturen, og hvordan
grundvandsdannelse kan beskyttes

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers
lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord

Vandets tre tilstandsformer; Vandets forskellige kredsløb; Nedbørsdannelse, Luftfugtighed og dugpunktskurven; Tre nedbørstyper; Vandløb; Vandløbets vandføring; Sommer- og vintervandspejl; Vandløbets strømhastighed; Vandløbets tre dele; Vandløb former landskabet; Erosion, transport og aflejring og hvordan det hænger sammen med strømhastighed og kornstørrelserne i vandløbslejet; Dannelse af meanderbuer; Porøsitet og permeabilitet for forskellige jordbundstyper; Grundvandsdannelse og jordbundens renseevne; Jordbundens forskellige zoner; Grundvandsressourcerne; Vandbalanceligningen; Tre typer af forurening; Vandets hårdhed; Jordbunden i Danmark; Istidens dannelse af jordbunden; Hovedstilstandslinjen, morænebakker og jordbunden i Jylland; Dyrkning af jorden - landbrugets udvikling; Større produktivitet og effektivitet; Gødning og pesticider; Mekanisering, automatisering og specialisering; Bæredygtig udvikling; Kvælstof, forfor og pesticider i drikkevandet;


KERNESTOF
I vores grundbog 'NF i HF', af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 har vi læst:
- 'Vandets kredsløb', s. 56-57  (2 s.)
- 'Vandløb', s. 60-61 (2 s.)
- 'Vandløb former landskabet', s. 62-63 (2 s.)
- 'Porøsitet og permeabilitet', s. 86-87 (2 s.)
- 'Grundvandsdannelse', s. 88-89 (2 s.)
- 'Jordbunden i Danmark', 90-91(3 s.).
- 'Dyrkning af jorden - landbrugets udvikling', s. 92-93 (2 s.).

Samlet 15 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Vandløb - nogle karakteristika, eget notat (2 s.)
- Figurer til Tude Å-rapporten - geografi (3 s.)
- Diverse figurer til forsøg med permeabilitet og markkapacitet (6 s.)
- 'Tusindvis af forurenede grunde truer grundvandet', af Emilia Kusk Jepsen m.fl. Fra dr.dk d. 15/6 2018. Hentet på www.dr.dk/nyheder/indland/tusindvis-af-forurenede-grunde-truer-grundvandet (2 s.)
- 'Målinger viser giftrester i mere end halvdelen af danske vandboringer', af Lars From m.fl. Fra Jyllands-Posten d. 12/6 2021 ( 1 s.)
- 'Enorm forurening med PFAS i hele landet: Kan bl.a. være årsag til, at nogle kvinder ikke kan amme', fra https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5243-enorm-forurening-med-pfas-i-hele-landet-kan-bl-a-vaere-arsag-til-at-nogle-kvinder-ikke-kan-amme.html d. 17/9 2021 (2 s.)
- 'Over halvdelen af danske renseanlæg udleder fosfor og kvælstof', af Sille Ugelvig. Fra DR d. 29/6 2020. Hentet på www.dr.dk/nyheder/indland/over-halvdelen-af-danske-renseanlaeg-udleder-fosfor-og-kvaelstof (4 s.)
- 'Vandfodaftryk' (virtuelt vand). Fra www.waterfootprint.org/resources/schoolresources/WFN_presentation_schools.pdf (17 s.).

Samlet  37 s.

I alt 52 s.

VIDEOER
- 'The River Severn From Source to Mouth' på www.youtube.com/watch?v=_M48ANM3hAQ
- 'Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?', fra www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
- 'Hele vandets vej', fra www.youtube.com/watch?v=5TCmUi1jlaE
- 'Hvordan forsvinder ilten i vandet? Få forklaringen her', på www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-hvordan-iltsvind-sker

EMPIRIBASERET SKRIFTLIGT ARBEJDE
- Tude Å - rapport over et feltarbejde (div. opmålinger)
- Øvelse: Tolke kort og Indkredse Tude Å's vandopland
- Forsøg over to jordbundes permeabilitet og markkapacitet
- Besøgsrapport over ekskursion til SK Forsyning (renseanlæg)
- Tegning af Mississippiflodens vandopland- Øvelse: Indsæt tal for vandbalanceligningen
- Demonstrationsforsøg: Vandets kredsløb


BIOLOGI
Materialer:
Fra NF i HF – gymnasieforlaget
side 16+17 om Celler
Side 18+19 om Fotosyntese of respiration
Side 20-21 om Fødekæder og energistrømme
Side 44+45 om cellemembranen og transportprocesser(cellens vandbalance)
Side 46+47 om Vandløbsøkologi
Side 48+49 om planters næringsioner
Side 52+53 om Forurening i vandløbet
side 54+55 om renseanlægget

https://www.youtube.com/watch?v=Bw_VDH-rg38 Video om sund og usund sø.

Øvelser:
-Osmose i kartofler
-Fotosyntese og respiration
-Bestemmelse af vandkvalitet vha. makroindeks

Kernebegreber:



KEMI
Aurum: side 34-37: Atomet opbygning
Grundbog: Nf i HF (Gymnasieforlaget)
Kan det blandes eller opløses
s. 10-13 Opbygning af det periodiske system, reaktioner, polaritet, og molekylbindinger. (6 sider)
s. 72-75 Letopløselige og tungtopløselige salte (4 sider)
s. 96-108 Stofmængde og mængdeberegning (13 sider)
s. 110-112 Beregning på kemiske reaktioner (3 sider)
s. 122-126 Kemiske bindinger (5 sider)
s. 14-15 Polære elektronparbindinger (2 sider)
s. 136-138 Vand og andre opløsningsmidler (3 sider)

I alt (71 sider)

Indhold: Grundstoffer, atomets opbygning, periodesystemet, ioner (en-atomige og fler-atomige), ionforbindelser (salte), saltes opløselighed i vand, fældningsreaktioner
Eksperimentelt arbejde:
Demoforsøg: Reaktion mellem natron, bagepulver eller eddike
Demoforsøg: Blandbarhed mellem vand, ethanol og olie
Elevforsøg: Forgiftet drikkevand (Påvisning af chloridion i drikkevandprøve)
Elevforsøg: Natron


Faglige mål
Eleven skal
- Kendskab til atomets opbygning og sammenhængen med det periodiske system
- Kendskab til iondannelse og ionbindinger, samt kunne danne formler for og navngive simple ionforbindelser
- Kendskab til sammensatte ioner
- Kunne afstemme reaktionsskemaer for fældningsreaktioner
- Kendskab til kemisk binding i molekylforbindelser og til navngivning af simple molekylforbindelser
- Kendskab til blandbarhed i relation til polaritet på eksperimentelt grundlag og ud fra strukturformel og hydrofilie og
  hydrofobe grupper.
- Kunne afgøre, om en elektronparbinding er polær eller upolær ud fra molekylets form. Præsenteres for forklaring på, at vand er et
  polært molekyle (ud fra molekylets form og EN)
- Kendskab til apparatur og til laboratoriet
- Introduktion til laboratoriearbejde
- Kunne læse og anvende en vejledning
- Kendskab til mærkning af kemikalier

Eksperimentelt arbejde (20 sider)                                                                                                                   
- Afbrænding af magnesium – om grundbegreber i kemi (demo og note)
- Olie og vand - polaritet (kombineret note, arbejdsark og demo)
- Fremstilling af creme (elev)
- Påvisning af salt i vand (elev)
- Fældningsreaktioner (demo og note)
- Titrering – en analysemtode (demo og note)
- Bestem af saltmængde i vand. Titrering og standardkurve   (elev)

                                                                                 I alt for kemi i forløbet:   90 sider

                                                                                                               



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 56,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan sikrer vi bæredygtig energi?

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers
lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord (fra lærebogen)
Atmosfæren og dens opdeling; Atmosfærens sammensætning; Drivhusgasser og drivhuseffekten; Refleksion og absorption; Solens indstrålingsvinkel og Jordens forskellige temperaturer; Jordens hældning skaber årstider og Solens zenith flytter sig; Solens stråler og Jordens stråler har forskellig bølgelængde; Indstråling, udstråling og modstråling bestemmer Jordens strålingsbalance; Ultraviolet lys, synligt lys og infrarødt lys; Carbonkredsløbet og uligevægt mellem undergrund og atmosfære pga. afbrænding af fossil energi; Hvem har ansvaret for klimakrisen; Dybvandsdannelse (Grønlandspumpen) og golfstrømmens varmetransport mod nord.

KERNESTOF
I vores grundbog 'NF i HF', af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024, har vi læst:
- 'Global opvarmning' s. 126-127.(2 s.)
- 'Klimaforandringer - stigende vandstand', s. 130-131 (2 s.)
- 'Atmosfæren', s. 24-25 (2 s.)
- 'Drivhuseffekten', s. 26-27 (2 s.)
- 'Solens indstrålingsvinkel', s. 28-29 (2 s.)
- 'Jordens strålingsbalance', s. 30-31 (2 s.)
- 'Dannelse af fossile brændstoffer', s. 128-129 (2 s.)
- 'Carbonkredsløbet', s. 32-33 (2 s.).

I alt 16 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Årlige CO2-udledninger', fra https://ourworldindata.org/grapher/annual-co2-emissions-per-country?tab=chart&country=~OWID_WRL (1 s.)
- 'Nye tal viser, at 'de meget rige har et særligt stort ansvar for klimakrisen', af Silas Bay Nielsen. Fra www.dr.dk/nyheder/viden/klima/nye-tal-viser-de-meget-rige-har-et-saerligt-stort-ansvar-klimakrisen d. 10/1 2025 (2 s.)
To figurer:
- 'Stråling og drivhuseffekten', fra Naturgeografi C, af Niels Vinther m.fl, s. 87 (1 s.)
- ''Et drivhusgasmolekyle og drivhuseffekten', fra https://virtuelgalathea3.dk/artikel/drivhuseffekt (1 s.)
- 'Grønlandspumpen', eget notat (2 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner per indbygger, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)

I alt 9 s.

Samlet 25 sider.

VIDEOER
- 'What Earth in 2050 would look like', fra www.youtube.com/watch?v=2njn71TqkjA
- 'Why does ice float in water?', fra www.youtube.com/watch?v=UukRgqzk-KE
- 'Drivhuseffekten'. På www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU&ab_channel=energimuseet
- 'Det sker der, når Grønland smelter' fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-det-sker-der-naar-groenland-smelter#!/
- 'Ozone Depletion', fra https://www.youtube.com/watch?v=aU6pxSNDPhs
- 'Why do we have different seasons?', fra https://www.youtube.com/watch?v=WgHmqv_-UbQ
- 'Who is responsible for climate change?', fra https://www.youtube.com/watch?v=ipVxxxqwBQw
- 'Global Temperature Anomalies from 1880 to 2023' fra https://svs.gsfc.nasa.gov/5207/
- 'The Greenhouse Effect Explained', fra https://www.youtube.com/watch?v=Xt1JuroQcmM
- 'Greta Thunberg to world leaders: 'How dare you? You have stolen my dreams and my childhood'', fra https://www.youtube.com/watch?v=TMrtLsQbaok
- 'How the Climate System Works: Ice Loss' på www.youtube.com/watch?v=z532A-1qnTc
- 'How the Climate System Works: Ocean Circulation' på www.youtube.com/watch?v=6Ii_OYUkMpk
- 'How the Climate System Works: Ice Albedo' på www.youtube.com/watch?v=ClHojDSgxBQ

EMPIRIBASERET ARBEJDE
- Forsøg: Stiger havniveauet, når land- og hav smelter?
- Forsøg med albedo
- Undersøgelse af byklima i Berlin
- Forsøg med oliemigration.
- Forsøg med dybvandsdannelse, temperatur
- Forsøg med dybvandsdannelse, salinitet.

BIOLOGI
I biologi arbejder vi med hvordan viden om mikroorganismer kan bruges til at optimere dannelsen af biobrændsler.  

Enkelt faglige læringsmål:
- Kunne beskrive hvad mikroorganismer er og give eksempler på gavnlige og skadelige mikroorganismer
- Kunne forklare de to energikrævende processer respiration og gæring
- Kunne forklare bakterievækstkurvens faser, herunder hvilke faktorer der kan påvirke væksten
-Kunne forklare mitosen, herunder DNA-replikation
-Kunne redegøre for de overordnede principper i proteinsyntesen. Herunder transkription og translation
-Kunne redegøre for hvad en mutation er og hvilke forskellige udfald en mutation kan give
- Kunne forklare hvordan bioethanol produceres og hvordan processen kan optimeres
- Kunne forklare kulstofkredsløbet, herunder hvorfor bioethanol er mere CO2 venligt end olie.  
Eksperimentelt arbejde:
-Gæring og temperatur
-Nedbrydning af kulhydrater med Amylase
-isolering af DNA fra jordbær?

Materiale:
Biologi til tiden s.150-152 + 142-147
PDF: Genmutationer inkl. opgaver.Uddrag fra biologibogen – systime af Katrine Hulgard og Caroline-Marie Vandt Madsen
PDF: Bioethanol og gensplejsning (gammel NF-bog?)
PDF: kulstofkredsløbet (gammel NF-bog?)
Kernebegreber:
Mikroorganismer, respiration, gæring, nølefase, eksponentielle fase, stationære fase, dødsfase, vækstfaktorer, mitose, DNA-replikation, transkription, translation, punktmutationer, deletioner, insertioner, frame-shift, tavs-mutation, aminosyre, bioethanol, enzym, kulstofkredsløbet, gensplejsning.



KEMI
Faglige mål:
- Kende til opbygning og navngivning af alkaner
- Kunne opskrive og aftstemme reaktionsskemaer for forbrændingsreaktioner, kunne argumentere for, samt forstå carbondioxidneutralistet
- Opnå kendskab til forskellen på og fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af1. og 2. generations
  bioethanol
- Kende til syrer, baser, sure og basiske opløsninger samt pH, samt til forsuring af havene
- Kende destillation som metode til opkoncentrering og til rensning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 39,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan forbedrer vi befolkningens sundhed?

GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord (fra lærebogen)
KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress og solbadning); Global sundhed og stigende middellevetid; Dødsårsager - endogene og exogene sygdomme; Den demografiske transitionsmodels fem faser: Fra høj fødsels- og dødsrate til lav fødselsrate og lav, MEN dog stigende dødsrate; Alderspyramider - et liggende søjlediagram over en befolknings aldersfordeling; Pyramidetyper; Progressiv pyramide - for fattige ulande i fase 3 - med meget bred bund, hvor F og D er høj, MEN faldende; Regressiv pyramide - for mellemindkomstlande - som 'knækker' og snævrer ind, og hvor F og D fortsat falder og nu er relativ lave); Stationær for ilande, hvor børne og forældregenerationen er nogenlunde lige store og F og D er lave; Regressiv - for ilande - hvor børnegenerationen er mindre end forældregenerationen med faldende F og stigende D pga. stadig større andel af ældre; Økonomisk udvikling og bedre sundhed; BNP og BNP per indbygger; Større rigdom, flere livsstilssygdomme (KRAM) og bedre sundhedssystem; Fourastiés model for erhvervsudvikling: Fra primære erhverv over sekundære erhverv til tertiære erhverv --> større velstand og sundhed.


Kernestof
I vores grundbog 'NF i HF', af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024  har vi læst:
- 'KRAM', s. 150-151 (2 s.)
- 'Global sundhed', s. 182-183 (2 s.)
- 'Den demografiske transitionsmodel', s. 184-185 (2 s.)
- 'Befolkningspyramider', s. 186-187 (2 s.)
- 'Udvikling i økonomi og erhvervsfordeling', s. 188-189 (2 s.).

Samlet 10 sider.

Supplerende materiale
Eget notat om den demografiske transitions faser (3 s.)
- 'Fire figurer til belysning af forskelle i dødelighed blandt forskellige uddannelsesgrupper'. Fra notat (2023) udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) om ’Udviklingen i social ulighed i dødelighed fra 1995-2019’. Af Sofie R. Møller m.fl. (2 s.)
- 'Life expectancy' (for Danmark og Verden), fra https://ourworldindata.org/grapher/life-expectancy?country=OWID_WRL~DNK
- Figur over udviklingen i fødsels- og dødsraten for Danmark fra 1735-2022. Egne beregninger ud fra Danmarks Statistik (1 s.)
- 'Her er graferne, der viser, hvorfor vi lever kortere end vores naboer', af Emil V. Jensen d. 27/5 2024. Fra https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-27-her-er-graferne-der-viser-hvorfor-vi-lever-kortere-end-vores-naboer (6 s.)
- 'To alderspyramider for Danmark, 1976 og 2026'. Lavet ud fra data, hentet i Danmarks Statistik
- 'Middellevetid i Danmark, 1835-2025'. Lavet ud fra data, hentet i Danmarks Statistik
- 'Dødsårsager i Danmark i 1994 og 2023'
- 'Andel (i procent) med svær overvægt i Danmark, 2010-2040 (fremskrevet)'. Fra https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2024/notat_andelen_af_danskere_med_overvaegt_fremskrevet_til_2040_v2.pdf
- 'Fem figurer om andel (i procent) med svær overvægt opdelt på uddannelse, fremskrevet til 2040. Fra https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2024/notat_andelen_af_danskere_med_overvaegt_fremskrevet_til_2040_v2.pdf



- 'Middellevetid for 0-årige drenge og piger'. Fra www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid (1 s.)
- 'Antallet af døde fordelt efter dødsårsag''. Fra www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald (1 s.)
- To figurer over børneovervægt i Danmark. Af Anja Pia Biltoft-Jensen og Fenja Søndergaard Møller, d. 8/7 2021. Fra www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=46225, s. 5 og 7 (1 s.)
- Figur: Hovedtyper af befolkningspyramider (1 s.)
- 'Danske unge drikker fortsat mest i Europa', d. 16/12 2022. Fra organisationen Alkohol og Samfund. Hentet på  www.alkohologsamfund.dk/viden-om-alkohol/danske-unge-drikker-fortsat-mest-i-europa (1 s.)
- Figur: Fertiliteten i Danmark, 1901-2023. Data hentet fra Statistikbanken (1s.)
- 'Rygning er stadig den største dræber i Danmark'. Af Anders Heissel. Fra www.dr.dk/nyheder/indland/rygning-er-stadig-den-stoerste-draeber-i-danmark d. 2/3 2023 (4 s.)
Samlet 13 sider

I alt 23 sider.

Videoer
- 'Hans Rosling om middellevetid og indkomst' på www.youtube.com/watch?v=jbkSRLYSojo
- Animation over sammenhængen mellem indkomst og gennemsnitslevealder, fra https://www.gapminder.org/tools/?from=world#$ui$chart$trails:false;;&chart-type=bubbles&url=v2

- 'Population pyramids: Powerful predictors of the future' fra www.youtube.com/watch?v=RLmKfXwWQtE

Empiribaseret skriftligt arbejde
- Øvelse: Den demografiske transitions faser i Danmark.
- Øvelse: Find eksempler på lande i forskellige demografiske transitionsfaser.


KEMI:

I forløbet energiforsyning kom vi i kemi omkring:

Brændstoffer
- forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig)
- vise at bioethanol er CO2-neutralt
- alkoholgæring
- Destillation
- olieraffinaderi

Forsøg:
- Alkoholgæring

BIOLOGI:

I forløbet KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), har vi arbejdet med.
- Energiindhold og sund fordeling af de tre primære næringsstoffer (Kulhydrater, fedt og protein) i kosten
- Opbygning og kostmæssig funktion af kulhydrater, fedt og protein.
- Fordøjelsessytemet, med særlig fokus på fordøjelse af polysakkaridet stivelse.
- Det lille og store blodkredsløb.
- Blodsukker og insulin.
- Diabetes 1 og 2

Materialer:
Fra NF i HF - gymnasieforlaget
side 166-181

Forsøg:
Blodsukkermålinger
Nedbrydning af stivelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De mystiske kolber 15-01-2026
Afsmeltning af land- og havis 18-01-2026
Albedoopgave. 25-01-2026
Tegning af strålingsbalancen og drivhuseffekten 25-01-2026
Forsøg med solindstrålingsvinkel 28-01-2026
Videoaflevering 30-01-2026
Fedtindholdet i chips 03-02-2026
Biologirapport. nedbrydning af stivelse. 16-02-2026
IKKE HER!!nedbrydning af stivelse 16-02-2026
Gruppearbejdekontrakt 17-02-2026
Biologirapport. blodsukkermålinger 27-02-2026
Bagekemi 27-02-2026
De demografiske transitionsfaser i Danmark. 09-03-2026
biologijournal - Blodtryk 13-03-2026
Demografisk transition i forskellige lande. 15-03-2026
Spørgsmål til d. 20/3 20-03-2026
1q Nf skr. aflevering 22-03-2026
Omfang Estimeret: 57,00 moduler
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Særfagligt geo-forløb: Klimaforandringer

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers
lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


GEOGRAFI

Fagligt indhold i stikord (fra lærebogen)
Atmosfæren og dens opdeling; Atmosfærens sammensætning; Drivhusgasser og drivhuseffekten; Refleksion og absorption; Solens indstrålingsvinkel og Jordens forskellige temperaturer; Jordens hældning skaber årstider og Solens zenith flytter sig; Solens stråler og Jordens stråler har forskellig bølgelængde; Indstråling, udstråling og modstråling bestemmer Jordens strålingsbalance; Ultraviolet lys, synligt lys og infrarødt lys; Carbonkredsløbet og uligevægt mellem undergrund og atmosfære pga. afbrænding af fossil energi; Hvem har ansvaret for klimakrisen; Dybvandsdannelse (Grønlandspumpen) og golfstrømmens varmetransport mod nord.

KERNESTOF
- 'Global opvarmning'. Fra Nf i Hf, s. 126-127. Af Astrid L. Siegumfeldt m.fl. Gymnasieforlaget 2024 (2 s.)
- 'Klimaforandringer - stigende vandstand'. Fra Nf i Hf, s. 130-131 (2 s.)
- 'Atmosfæren', Fra Nf i Hf, s. 24-25 (2 s.)
- 'Drivhuseffekten', fra Nf i Hf, s. 26-27 (2 s.)
- 'Solens indstrålingsvinkel', fra Nf i Hf, s. 28-29 (2 s.)
- 'Jordens strålingsbalance', fra Nf i Hf, s. 30-31 (2 s.)
- 'Dannelse af fossile brændstoffer', fra Nf i Hf, s. 128-129 (2 s.)
- 'Carbonkredsløbet', fra Nf i Hf, s. 32-33 (2 s.).

I alt 16 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Årlige CO2-udledninger', fra https://ourworldindata.org/grapher/annual-co2-emissions-per-country?tab=chart&country=~OWID_WRL (1 s.)
- 'Nye tal viser, at 'de meget rige har et særligt stort ansvar for klimakrisen', af Silas Bay Nielsen. Fra www.dr.dk/nyheder/viden/klima/nye-tal-viser-de-meget-rige-har-et-saerligt-stort-ansvar-klimakrisen d. 10/1 2025 (2 s.)
To figurer:
- 'Stråling og drivhuseffekten', fra Naturgeografi C, af Niels Vinther m.fl, s. 87 (1 s.)
- ''Et drivhusgasmolekyle og drivhuseffekten', fra https://virtuelgalathea3.dk/artikel/drivhuseffekt (1 s.)
- 'Grønlandspumpen', eget notat (2 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)
- Figur over landenes årlige CO2-emissioner per indbygger, fra https://ourworldindata.org/co2-emissions (1 s.)

I alt 9 s.

Samlet 25 sider.

VIDEOER
- 'What Earth in 2050 would look like', fra www.youtube.com/watch?v=2njn71TqkjA
- 'Why does ice float in water?', fra www.youtube.com/watch?v=UukRgqzk-KE
- 'Drivhuseffekten'. På www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU&ab_channel=energimuseet
- 'Det sker der, når Grønland smelter' fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-det-sker-der-naar-groenland-smelter#!/
- 'Ozone Depletion', fra https://www.youtube.com/watch?v=aU6pxSNDPhs
- 'Why do we have different seasons?', fra https://www.youtube.com/watch?v=WgHmqv_-UbQ
- 'Who is responsible for climate change?', fra https://www.youtube.com/watch?v=ipVxxxqwBQw
- 'Global Temperature Anomalies from 1880 to 2023' fra https://svs.gsfc.nasa.gov/5207/
- 'The Greenhouse Effect Explained', fra https://www.youtube.com/watch?v=Xt1JuroQcmM
- 'Greta Thunberg to world leaders: 'How dare you? You have stolen my dreams and my childhood'', fra https://www.youtube.com/watch?v=TMrtLsQbaok
- 'How the Climate System Works: Ice Loss' på www.youtube.com/watch?v=z532A-1qnTc
- 'How the Climate System Works: Ocean Circulation' på www.youtube.com/watch?v=6Ii_OYUkMpk
- 'How the Climate System Works: Ice Albedo' på www.youtube.com/watch?v=ClHojDSgxBQ

EMPIRIBASERET ARBEJDE
- Forsøg: Stiger havniveauet, når land- og hav smelter?
- Forsøg med albedo
- Undersøgelse af byklima i Berlin
- Forsøg med oliemigration.
- Forsøg med dybvandsdannelse, temperatur
- Forsøg med dybvandsdannelse, salinitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt forsøg

Der laves syrer-base-forløb, hvor det afklares hvad pH betyder, og hvordan det beregnes. Der arbejdes med forskellige syrer og baser, og hvad det vil sige at en syrer kan afgive flere hydroner.
Der laves  kolometrisk titreringsøvelse på c-vitamin, og laves mængdeberegning.
Der arbejdes med redoxreaktioner, og hvordan det har indflydelse på vores hverdag. Hvordan man kan se en redoxreaktion, og hvordan man kan hæmme den.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Særfagligt geo-forløb: Klimaforandringer, fortsat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer