Holdet 3b ReC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Tina Benedikte Drejer Hummelmose
Hold 2025 ReC/3b (3b ReC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion C
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 jødedom
Titel 6 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion C

Forløbet er en indledende introduktion til fagets felt, terminologi, basal teori og metoder.

I bliver bl.a. introduceret til begreber, som indefra-udefra, forskellige typer af ritualer (overgangsritual, årstids-/kalenderritual, kriseritual) og myter (kosmogoniske, teogoniske, antropogoniske, eskatologisk) samt forskellige analysemodeller.

I introduceres til både religionsfænomenologi og religionssociologi, herunder kort til forskellige religionssociologer, ligesom vi maksimalisme, minimalisme og sekularisering.

Forløbet skal sætte jer i stand til at leve op til følgende områder fra bekendtgørelsen til Religion C.

- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode, herunder introduktion til religiøse fænomener såsom myte, grundfortælling, axis mundi, kosmologi, eskatologi og ritual.
- anvende elementær religionsfaglig terminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

A. Ahle m.fl.: "Horisont", s.18-44, (minus Purusha-hymnen s.20),

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 Vi læser
kap. 1 og 2

Filmisk materiale:

https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/daaben Vi ser en sekvens af en barnedåb, nemlig selv dåbshandlingen.

”Fodbold er Gud” https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/fodbold-er-gud, vi ser minuttal 23.35 til 27.42 (bryllupssekvens i Maradona-kirken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbet er det første forløb efter introduktionen til faget og bruges således også til at få fagbegreber endnu bedre på plads. Forløbet giver et kort rids over islams historiske udvikling fra den formative periode til nutiden.  
Der er vægt på centrale forestillinger og centrale ritualer, hvor der gøres særligt meget ud af profeten Muhammed, de fem søjler samt de seks trosartikler.

Vi læser såvel klassiske tekster som tekster fra nutiden.  I forbindelse med læsning af udvalgte dele af Koranen og Hadither ser vi på islam som værende både lovreligion og trosreligion, hvor troen og omsorgen for medmennesket i teksterne vægtes højere en bestemt ydre adfærd i forholdet til Allah.

Eleverne introduceres til Jan Hjärpes model over religions indhold og funktion, ligesom de introduceres til Thomas Hylland Eriksens tre typer af minoritetsidentiteter (ren identitet, bindestregsidentitet og kreoleridentitet), hvor vi læser et interview en med dansk muslim med mellemøstlig baggrund og kreoleridentitet.

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at:

̶  redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser

- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver


Matrialer:

Allan Ahle m.fl. "Horisont", s.147-171 øverst, s.174-179

Jens Forman: "Islam og muslimerne", Systime, 2011, skemaerne (og kun dem) på s.14, 18 og 28, s.58, s. 98 nederst - 100 m. (tekst 7: "Profetens natte- og himmelrejse")

Jens M. Steffensen: "Islam - fra beduinkult til verdensreligion", Systime, 2001-2005, tekst 1 (s.65), tekst 7 (s. 74 ø.), tekst 10 (s.76 ø.), tekst 20 (s.84 n.), tekst 25 i uddrag (s. 90-94 i uddrag), tekst 30 (s.108 ø.), tekst 31 (s.108 n.). Bemærk! Af tekst 25 skal du kun læse nr. 6,10, 12, 18 og 34.

"Muslim: Jeg har altid haft svært ved at faste", af Saliha Marie Fetteh, Kristeligt Dagblad, 15. maj, 2018 https://www.religion.dk/jeg-har-altid-haft-svaert-ved-faste

"Mohammed er bindestregsdansker: »Jeg går ikke på kompromis med, hvem jeg er. Hverken som dansker eller palæstinenser«, af Tobias Bonde Simonsen, Politiken, 15. maj, 2021 https://politiken.dk/debat/art8204385/%C2%BBJeg-g%C3%A5r-ikke-p%C3%A5-kompromis-med-hvem-jeg-er.-Hverken-som-dansker-eller-pal%C3%A6stinenser%C2%AB

Thomas Hylland Eriksens 3 identiteter for minoriteter (her hentet fra Peter Brøndum m.fl. ”Luk samfundet op” (I-bog, Systime, 2020) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=301

Filmisk materiale:

"Sneaking a Camera into Mecca to film Hajj" https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Isam B: "Ramadan i København https://www.youtube.com/watch?v=cod5-JrAlwI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Vi arbejder med kristendommen fra den formative periode til nutiden med hovedvægt på den formative periode, reformationsperioden og nutiden. Også grundtvigianismen og Indre Mission inddrages kort. Vi arbejder således med kristendom i både det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund.

Der arbejdes med såvel centrale forestillinger, som centrale begreber og ritualer, såvel overgangsritualer, som andre ritualer. Som led i arbejdet med den kristne grundmyte inddrager vi også Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke.

Vi arbejder med centrale begreber såsom næstekærlighed, Jesu to naturer, treenighed, frelse og synd.

Vi læser tekster fra såvel GT som NT, herunder tekster af Paulus, ligesom vi læser en tekst af Luther, hvor han tager udgangspunkt i Paulus i forhold til sin forståelse af begreber som Guds tilgivelse, nåde og frelse.

Desuden læser vi tekster af nutidige kristne og ser på Folkekirkens rolle i dag. Her inddrager vi såvel filmdokumentarisk materiale, som besøg på hjemmesider om fire af byen Slagelses kirker.


Forløbet skal sætte eleverne i stand til at:

-  redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Allan Ahle m.fl.: "Horisont!", s.73-90, s.92-107, s.116-117 (tekst 7)

P. Storgaard Mikkelsen: "Kristendom og en moderne dansk virkelighed", Systime 2003, Tekst 20, 26, 29, 33, 35 og 36

Katrine Haaning m.fl.: "Kristendom - tro og praksis", Systime 2016, s.213-218

1.Mos. kap.1-3 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

Udvalgte billeder af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke

"Ikke sentimental føleri, men modige og medfølende tårer", af Margrethe Koch, provst i Ringkøbing Provsti, Ringkøbing-Skjern Dagblad, 8.aug. 2021 https://dbrs.dk/debat/ikke-sentimentalt-foeleri-men-modige-og-medfoelende-taarer

"Er der noget problem i at være kristen?", Læserbrev af Henrik Nis-Hanssen, Ringkøbing-Skjern Dagblad, 28. november, 2017 https://dbrs.dk/debat/er-der-noget-problem-i-at-vaere-kristen

"Danmark er bygget op af tillid, kulturkristendom og gamle fællessange", af Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad, 18. september, 2022,
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/danmark-er-bygget-op-af-tillid-kulturkristendom-og-gamle-faellessange

Forside Antvorskov Kirke https://www.antvorskovkirke.dk/
https://sogn.dk/antvorskov/fakta-om-sognet/

Forside Sct. Peders Kirke https://sctpederskirke.dk/
Fakta om sognet https://sogn.dk/sanktpeder-slagelse/fakta-om-sognet/

Forside Nørrevangskirken https://www.norrevangskirken.dk/
Fakta om sognet https://sogn.dk/noerrevang/fakta-om-sognet/

Forside Sct. Mikkels kirke https://www.sctmikkels.dk/
Fakta om sognet https://sogn.dk/sanktmikkel/fakta-om-sognet/

Filmisk materiale og podcast:

https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2022/bjergpraediken-16122211074

https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_145570(kun de første 9 minutter)

"5 skarpe om Luther" https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen (kun de 3 første)

"5 skarpe om Jesus" https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen

"De unge præster", afsnit 1, https://www.dr.dk/drtv/se/de-unge-praester_

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløbet omhandler væsentligste sider af buddhismen, herunder dens historie og globale betydning og udbredelse. I forløbet indgår tekster og materialer fra såvel buddhismens historie som nutiden. Vi arbejder med centrale forestillinger, herunder lidelse, frelse og etik. Vi ser på de tre hovedretninger, især therevada og mahayana.

Vi arbejder med Buddhas rolle, herunder igangsættelsen af lærens hjul og centrale begreber, såsom de fire ædle sandheder, den otteleddede vej, anatman, karma, samsara, nirvana og reinkarnation. Desuden ser vi på centrale ritualer. Vi ser også på den buddhistiske stupa samt templer og taler om forskelle på at være munk/nonne og lægperson indenfor buddhismen. Desuden ser vi kort på, hvordan buddhismen også har spredt sig til Vesten, hvor vi bl.a. hører en dansk buddhist fortælle om årsagerne til, at han blev buddhist og hvad det har betydet for hans tilværelse.

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at:

- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet indgår tekster fra religionens historie og nutidige tekster/materialer.


- eleverne arbejder fortsat med at disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi


- at karaktisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter

- at karaktisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og samfund i en global kontekst

- at demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

Allan Ahle m.fl.: "Horisont", s.244-262, tekst 1, 2 og 3 (s.265-270)

Esben Andreasen: "Buddhismen - introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder", Gyldendal 2002, Tekst 4, 15, 18, 20 og 24

Anders Nielsen: "Buddhisme - introduktion og tekster", Systime, 2015, s.48, s.50-62 m.,

Podcast og filmisk materiale:

https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2020/buddhisme-11542001193

"5 skarpe om buddhismen", https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 jødedom

Forløbet om jødedommen er klassens fjerde og sidste område i religion og er valgt af klassen selv.
Forløbet tager udgangspunkt i jødedommens historiske udvikling, men hovedfokus er på jødedommen i dag, herunder mangfoldigheden i jødisk identitet, hvor vi bl.a. ser på selvforståelse og verdensopfattelse.
Forløbet har fokus på centrale forestillinger og ritualer, både cykliske ritualer som pesach og overgangsritualer (omskæring, bar mitzvah, bryllup, død).

Vi inddrager også jødedommen som minoritetsreligion med særlig vægt på Danmark, herunder antisemitismes betydning for danskere med jødiske baggrund.
Forløbet har derfor også en kort introduktion til teorier om minoriteter som danner baggrund for at se på jødedommen som minoritet i Danmark (Weber, Warburg, McGuire, Beckford og Lofland-Stark) som løbende anvendes på dele af det udvalgte materiale om jødedommen.

Forløbet har fokus på følgende bekendtgørelseskrav:

̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Allan Ahle m.fl.: "Horisont", s.286-306, Tekst 1, 2, (s.308-309 ø.) 5, (s.311 m.-312 ø.) og 6 (s.312 m.-313)

Katrine Haaning m.fl.: ”Kristendom – tro og praksis”, Systime 2016, s.274-279, s.281-85

Hans Henrik Fafner: ”Jødedom – tro og praksis”, Systime 2018, s.67 m.-70, s.72 n.-75

"Forsker: For få danskere ved nok om jødisk liv og jødedom", Kronik af Eva Maria Larsen, Kristeligt Dagblad, d.26. januar, 2026 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/i-anledning-af-auschwitzdag-danske-joeder-fortaeller-om-mentalt-stress

"Unge til dialogmøde med overrabbiner: Hans holdninger var ikke så konservative eller uforståelige, som jeg troede", af journalist Camilla Nielsen, Kristeligt Dagblad, d.4. februar, 2026 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/unge-til-dialogmoede-med-overrabbiner-hans-holdninger-var-ikke-saa-konservative-eller

Filmisk materiale:

"5 skarpe om jødedommen",
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/5-skarpe-om-joededommen-0

Hvad betyder det at være jøde? BBC 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer