Holdet 3t OlC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Maiken Rolsted Friis
Hold 2025 OlC/3t (3t OlC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk-romersk kærlighedslyrik
Titel 2 Antigone, græsk tragedie
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Græsk epos: Odysseen
Titel 5 Filosofi, Platon: Sokrates' forsvarstale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk-romersk kærlighedslyrik

FORMÅL: At analysere og fortolke græsk- og romersk kærlighedslyrik både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur.

INDHOLD:
Vi har set på en række digte af de tre digtere Sapfo, Catul og Ovid med henblik på at kunne identificere, forklare og forholde os til genre, komposition, samt redegøre for digternes brug af græsk-romersk mytologi. Derudover skal vi se på sammenhængen mellem disse digtere: Hvilke temaer beskæftiger de sig med og hvordan kommer det til udtryk hos den enkelte digter? Hovedvægten ligger på den romerske digtning, Teksterne er læst statarisk. Catul-digtene er dog behandlet i gruppearbejde med matrix-fremlæggelser.

MATERIALER:
Kernestof:
Sapfo digt 1 og fragment 16 (fra hhv. George Hinge fra Oldportalen og Signe Andersen/Lene Carlskov i "Jeg er grønnere end græs")

Catul 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87 (ovrs. Otto Gelsted)
Ovids Eskapader: 1.1, 1.2.(ovrs. Otto Steen Due)

Perspektiverende stof:
Goethe "Glad jeg føler mig nu" (Romerske Elegier V, 1789, overs.: Carl Østergaard).

Supplerende stof:
Due, Otto Steen: Ovids Elskovskunst, Gyldendal, 2019
Paideia, Poesi hos grækerne og romerne - udvalgte sider
Tekster til elevernes egne favoritter fra nutidig musik med kærlighed som tema.

Omfang af kernestof: 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antigone, græsk tragedie

FORMÅL: Eleverne skal kunne:

analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD: Vi tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Civil ulydighed - om man som menneske og borger i et land skal følge landets love eller den almene morals love. Nomos // fysis. Det apollinske // det dionysiske, den moralske årsagskæde, sofrosyne, Aristoteles' dramateori.

MATERIALER:
Kernestof:
Sofokles: Antigone (v. Otto Steen Due)

Perspektiverende stof:
Pia Kjærsgaard: "Politianerkendt kriminalitet", Fyns Stiftstidende, 9.8.2004
Ritzau, nyhedsartikel: "174 danske forskere opfordrer til civil ulydighed for klimaet", maj. 2019.
Teaterforestilling på SG 1. dec. 25 ved ZeBu, https://www.zebu.nu/shows/antigone-25-26/

Supplerende stof:
Tegneserie fra Børnenes Verdenshistorie om Ødipushistorien
"Det apollinske og det dionysiske" s. 29-35 i De Europæiske ideers Historie, Sløk m.fl. (sammenskrevet med artikel fra religion.dk)
Paideia: s. 101-111, (drama og tragedie), s. 115-116 (Aristoteles' dramateori),

Øvrige hjælpemidler:
www.quizlet - træning i dramabegreber: Quizlet.com
Search: Maiken_Friis         / Drama, tragedie

OMFANG af antikke basistekster: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

FORMÅL:
– analysere og fortolke græske og romerske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD:
Fokus på skulpturens udvikling på vej mod naturalisme. Idealistisk naturalisme og realistisk naturalisme, kontrapost (antistrofisk parallelkontrapost og khiastisk kontrapost) mm.
Skulpturens bemaling og marmorskulpturens udformning og bronzeskulpturens cire perdue-metode. Overvejende fokus på rundskulptur, men også strejftog i arkitektonisk skulptur (Parthenon, Erechtheion og Nike-templet).
I forløbet anvender vi Oldportalen fra Systime som den primære ressource både mht. baggrundsviden og billeder af antikke skulpturer (tidslinjen).
Perspektivering til især renæssancen og nyklassicismen (Thorvaldsen), men også til moderne skulptur: Appropriationskunst
Forløbet rundes af med et kort projektforløb med pararbejde med analyse af både antik skulptur og efterantik udvalgt fra de gennemgåede monumenter.

MATERIALER:
Antik skulptur, Kernestof:
Auxerre-koren, ca. 640 f. Kr. (og med farve)
Kouros, Metropolitan Museum of Art, NY, ca. 590-580 f. Kr.
Sunion kouros, ca. 600-480 f. Kr. (individuel analyseopgave)
Kleobis og Biton, ca. 580 f. Kr.
Peplos-koren, ca. 540 f. Kr. (og med farve)
Rayet-hovedet, ca. 530-520 f. Kr.
Kouros fra Anavyssos, ca. 530-520 f. Kr.
Kore fra Chios, ca. 510 f. Kr.
Kouros, Aristodikos, ca. 510-500 f. Kr.
Kritios-drengen, ca. 480 f. Kr.
Vognstyreren fra Delfi, ca. 475 f. Kr.
Zeus (Poseidon) fra Artemission, ca. 460 f. Kr.
Diskoskasteren, ca. 450 f. Kr.
Spydbæreren, Doryforos, ca. 440 f. Kr.
Venus Genetrix, ca. 420-410 f. Kr.
Amazone, ca. 440-430 f. Kr.
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f. Kr.
Hermes med Dionysosbarnet, ca. 350 f. Kr.
Taleren Demosthenes, ca. 280 f. Kr.
Galler/ kelter, der dræber sin hustru og begår selvmord, ca. 230-220 f. Kr.
Laokoon, ca. 100 f. Kr. eller 30-50 e. Kr.
Pompejus fra 1. årh. f. Kr.
Aprippa, ca. 30-20 f. Kr.
Augustus fra Prima Porta, ca. 19 f. kr.
Caligula, 37-41 e. Kr. fra Glyptoteket, IN 2687, (og med farve)
Den dansende faun, ca. 2. årh. e. Kr.

Perspektiverende skulptur:
Donatello: Amor, ca. 1440
Donatello: David, ca. 1440
Michelangelo: Pieta, 1497-1500
Michelangelo: David, 1501-1503
Bernini: David 1623

Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind 1802-3_
Bertel Thorvaldsen: Vinguden Bacchus, 1804
Bertel Thorvaldsen: Venus med æblet, 1813-1816
Bertel Thorvaldsen: Wlodzimierz Potocki, 1821
Bertel Thorvaldsen: Håbets gudinde 1817/ 1859
Antonio Canova: Psyche genoplives af Amors kys, 1786-93

Salvador Dali: Venus fra Milo med skuffer, 1936
Jeff Koons: Michael Jackson and Bubbles, 1988
Michelangelo Pistoletto: Venus i kludene, 1967
Christian Lemmertz: Adam Kadmon, 1997-98
Bjørn Nørgaard: Det forjættede land, 2005

Supplerende stof:
Materiale fra Oldportalen vedr. de antikke kunstperioder og om de efterantikke perioder renæssance, nyklassicisme og appropriationskunst.  Thorvaldsen og Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz.

Til eksamen kommer eleverne op i UKENDT skulptur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græsk epos: Odysseen

FORMÅL: Eleverne skal kunne:
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
– overveje, hvorledes antikken har sat sig sprog i efterantikke perpektivtekster.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD:
Genren epos, det homeriske spørgsmål, mundtlig tradition og det episke kunstsprog (formelvers, epitheter mv.), helteopfattelser, den homeriske helt, den aristokratiske areté (timé, kleos), antropomorfisme, theofani, do ut des.

MATERIALER:
Kernestof:
Homer: Odysseen 1.sang, vers 1-95, og fra 5. sang: v. 1-236 samt 9. sang i sin helhed.

Supplerende stof:
"Epos" s. 10-27 (græsk) i: Paideia, af Andreasen og Refslund Poulsen, Systime 2012


Perspektivtekster:
The Odyssey, film 1997
Odysseus i den kristne verden, fra hæftet "Odysseus og den trojanske krig" natmus.dk
Henrik Nordbrandt: "På vej mod Ithaka", digt 1976

Omfang kernetekst: 32 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi, Platon: Sokrates' forsvarstale

FORMÅL:
Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i Platons filosofi og dens indvirkning på senere europæisk tænkning.

– analysere og fortolke oversatte græske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD:
Med udgangspunkt i den moderne problemstilling, der handler om, hvordan vi bør leve vores liv, arbejder vi med Platons idélære og fordyber os i Sokrates' fremstilling af, hvordan han har levet sit liv og hvorfor i Forsvarstalen. Vi begynder forløbet med Svend Brinkmanns tanker om oplevelsessamfundet som en nutidig perspektivering til Platons univers.
Vi arbejder med Platons idélære - dualisme, maieutik/dialektik, det sokratiske samtalemønster: elenchos, doxa, aporia, episteme. Erkendelsesprocessen, Platons tanker om undervisning, den udødelige sjæl.

MATERIALER:
Kernestof:
Platon: Uddrag af Platons "Staten", 7. bog - "Hulebilledet" fra "Kend dig selv" (og Solbilledet og Linjebilledet) Sokrates' forsvarstale fra samme bog, men kun første tale, selve forsvaret kap. 1-24, sluttende på s. 237.


Perspektiverende stof:
Svend Brinkmann: Oplevelsessamfundet, om det vigtige i at opdage, at dit liv består af andet end oplevelser" Forlaget Samfundslitteratur, 2023, s. 7-17
Film: BBC, "Socrates - on self-confidence." (24 min.)
Schack von Staffeldt: "Liljen og dugdråben"” (1808)

Supplerende stof:
Om Platon på Ribe Katedralskoles klassikerhjemmeside

Omfang af kernestof: 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer