Holdet 2d BiC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Dennis Kuntz Agerup
Hold 2025 BiC/2d (2d BiC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 En usynlig verden?
Titel 2 Hvorfor kan vi tåle laktose?
Titel 3 Kan man leve af fast food?
Titel 4 Hvorfor lugter søen?
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 En usynlig verden?

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for mikrobiologi, hvad der påvirker mikroorganismers vækst og udvikling i lyset af naturlig selektion, samt hvilken betydning de har for vores samfund. Eleverne opnår desuden kendskab til forskellige celletyper og deres opbygning, mikrobielle vækstfaktorer og vækstkurven, samt evolutionsteorien og mekanismen naturlig selektion. Forløbet er således en kobling af mikrobiologi og evolutionsbiologi.

Gennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for følgende kernebegreber:
Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion. Dyre-, plante- og bakterieceller. Mikroskopi. Mikroorganismer. Enzymers opbygning og funktion. Reaktionshastighed (substratmængde, enzymmængde, temperatur og pH). Optimum og denaturering. Mikroorganismers vækst og vækstkurven. Vækstfaktorer (temperatur og pH). Respiration og gæring. Evolution og evolutionsteori. Naturlig selektion og eksempler (Darwins finker og birkemåleren). Multiresistente bakterier. Antibiotika. Antibiotikaresistens. Plasmidoverførsel.

Kernestof:
- Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Biokemiske processer: respiration og gæring
- Evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer

Supplerende stof:
- Sundhed, sygdom og medicin

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Mikroskopi af dyre- og planteceller
- Rapportforsøg Katalaseaktivitet i gær
- Journalforsøg Bakterier og håndhygiejne
- Ur-dyret (demo)
- Journalforsøg Survival of the fittest

Mundtlig/skriftlig formidling:
- Tegning af henholdsvis en bakterie-, dyre- og plantecelle (skriftligt)
- Whiteboards om hygiejne og hånhygiejne (mundtligt/skriftligt)
- Figurforklaring af enzymers funktion og aktivitet (mundtligt/skriftligt)
- Whiteboards om mikrobiel vækst og vækstfaktorer (mundtligt/skriftligt)
- Ur-dyret (mundtligt/skriftligt)
- Whiteboards om multiresistente bakterier og udvikling af antibiotikaresistens (mundtligt)

Materiale:
- Kompendium En usynlig verden?
- Biologi til tiden 2. udgave: 14-15, 144-147

Supplerende materiale:
- 10 misforståelser om antibiotika-resistens (https://videnskab.dk/krop-sundhed/10-misforstaaelser-om-antibiotika-resistens/)
- Dårlig håndhygiejne i lufthavnen har kæmpe effekt på spredning af sygdomme (https://videnskab.dk/krop-sundhed/daarlig-haandhygiejne-i-lufthavnen-har-kaempe-effekt-paa-spredning-af-sygdomme/)
- Er det bedst at vaske hænder i koldt eller varmt vand? (https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-bedst-at-vaske-haender-i-koldt-eller-varmt-vand/)
- Håndtørrere spreder bakterier i stor stil (https://videnskab.dk/krop-sundhed/haandtoerrere-spreder-bakterier-i-stor-stil/)
- Kun en tredjedel af verdens teenagere vasker deres hænder ordentligt, viser studie (https://videnskab.dk/krop-sundhed/kun-en-tredjedel-af-verdens-teenagere-vasker-deres-haender-ordentligt-viser-studie/)
- Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe? (https://videnskab.dk/krop-sundhed/skal-jeg-bruge-haandsaebe-eller-flydende-saebe/)
- Sådan mikroskoperer du! (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/celler-livets-byggesten/oevelser/saadan-mikroskoperer-du/)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologijournal: Mikroskopi af celler 01-09-2025
Biologijournal: Bakterievækst 15-09-2025
Biologijournal: Survival of the fittest 15-09-2025
Biologirapport: Katalaseaktivitet i gær 22-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Hvorfor kan vi tåle laktose?

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for, hvordan mennesket får børn og hvorfor børn kommer til at se ud som de gør og får de genetiske egenskaber de gør. Det vil sige hvordan DNA kopieres og aflæses og oversættes til proteiner, hvordan og hvorledes mennesker får børn, hvordan gener nedarves, samt hvad der kan påvirke forplantningsevnen, fertilitet og fosterudvikling. Forløbet er således en kobling af genetik og forplantning, og har nedarvning af laktosetolerans som omdrejningspunkt.

Gennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for følgende kernebegreber:
DNA og gener. DNA’s og RNA’s opbygning og funktion. Baseparringsprincippet. Replikation. Proteinsyntesen (transskription og translation).
Mikroskopi af kønskirtler. Kønsorganernes funktion hos mænd og kvinder. Kønshormonernes (GnRH, FSH, LH, testosteron, østrogen og progesteron) funktion hos mænd og kvinder. Sædcelledannelse. Menstruationscyklus. Negativ og positiv feedback.
Gener og kromosomer. Autosomer og kønskromosomer. Heterolog og homolog. Allele gener. Genetiske grundbegreber (dominant, recessiv, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot). Nedarvning af autosomale monogene egenskaber og sygdomme. Krydsningsskemaer. Nedarvningsmønstre og stamtavler. Mutationer (genmutationer og kromosomafvigelser). Laktoseintolerans.
Fødsels- og aborttal. Ufrivillig barnløshed. Kunstig befrugtning (insemination, reagensglasmetoden og mikroinsemination). Fosterdiagnostik (ultralydsscanning, doubletest og moderkagebiopsi).

Kernestof:
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
- Fysiologi: et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonel regulering

Supplerende stof:
- Sygdom
- Bioteknologi

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Isolering af DNA
- Journalforsøg Mikroskopi af testikler og æggestokke
- Journalforsøg Hvem er laktoseintolerant?
- Journalforsøg Laktosefri mælk

Mundtlig/skriftlig formidling:
- Flash cards til øvelse og repetition af begreber koblet til kromosomer (mundtligt/skriftligt)
- Figurforklaring Det centrale dogme (skriftligt)
- Figurforklaring Transskription (skriftligt)
- Figurforklaring Translation (skriftligt)
- Skærmoptagelse om proteinsyntesen (mundtligt)
- Whiteboards om hormonregulering (mundtligt)
- "Lav din egen lærebog" om kønshormoner (skriftligt)
- Skærmoptagelse om sædcelleproduktion og menstruationscyklus (mundtligt)
- Fremlæggelser om prævention og kønssygdomme (mundtligt)
- ”Lav din egen lærebog” om laktoseintolerans (skriftligt)
- Whiteboards om PCR og gelelektroforese (mundtligt/skriftligt)
- Whiteboards om årsager til ufrivillig barnløshed (mundtligt)
- Rollespil om kunstig befrugtning (mundtligt)
- Informationsfolder om metoder til prænatal diagnostik (skriftligt)

Materiale:
- Kompendium Hvorfor kan vi tåle laktose?
- Biologi til tiden 2. udgave: 96-97, 101-109, 149-150, 152-153, 162

Supplerende materiale:
- Det Centrale Dogme (https://www.youtube.com/watch?v=f3pZbMEkR5U)
- Transskription (https://www.youtube.com/watch?v=LDJrdwR8emM)
- Translation (https://www.youtube.com/watch?v=bfXepz-YUt8)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologijournal: Isolering af DNA 30-09-2025
Biologijournal: Mikroskopi af kønsorganer 30-09-2025
Skærmoptagelse: Proteinsyntesen 09-10-2025
Skærmoptagelse: Hormonregulering 03-11-2025
Biologijournal: Hvem er laktoseintolerant? 24-11-2025
Biologijournal: Laktosefri mælk 13-01-2026
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Kan man leve af fast food?

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for, hvordan kostens forskellige bestanddele nedbrydes vha. fordøjelsesenzymer og via forskellige transportprocesser optages gennem fordøjelsessystemet, samt deres betydning for kroppen ift. blodsukkerregulering, energibalance og sundhed generelt. Eleverne opnår desuden kendskab til de overordnede funktioner af kroppens organsystemer, kulhydrater, fedtstoffer og proteiners overordnede opbygning og funktion, cellemembraners opbygning og funktion ifm. passive diffusionsprocesser, insulin og type 1- og type 2-diabetes indvirkning på blodsukkerreguleringen, kost og motions betydning for sundhed, samt hvordan man vha. BMI (body mass index) og THR (talje-hofte-ratio) kan vurdere ens sundhedstilstand.

Gennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for følgende kernebegreber:
Kroppens organsystemer. Kostens energiindhold. Fordøjelsen. Kulhydrater (mono-, di- og polysakkarider). Fedtstoffer (mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer). Proteiner (aminosyrer). Kostens energifordeling. Fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Enzymers funktion. Reaktionshastighed. Optimum og denaturering. Cellemembranens opbygning og funktion. Passive transportprocesser. Diffusion. Faciliteret diffusion. Osmose. Næringsstoffernes optagelse. Blodsukkerregulering. Hormonerne insulin og glukagon. Glykæmisk indeks. Type 1- og type 2-diabetes. Kroppens energibalance. Basalstofskifte. Energiindhold og energifordeling. BMI og THR. Motion. Kostvaner og kostråd.

Kernestof:
- Cellebiologi: membranprocesser
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion, og hormonel regulering

Supplerende stof:
- Sundhed, sygdom og medicin

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Spytamylases nedbrydning af stivelse
- Rapportforsøg Osmose i kartofler
- Journalforsøg Blodsukkermåling

Mundtlig/skriftlig formidling:
- Fremlæggelser om kulhydrater, fedtstoffer og proteiners opbygning og funktion (mundtligt)
- "Lav din egen lærebog" om energigivende næringsstoffer og fordøjelsen (skriftligt)
- Fællestegning og forklar selv af cellemembranen og diffusion (mundtligt/skriftligt)
- Tegn og forklar faciliteret diffusion og osmose (mundtligt/skriftligt)
- Fællestegning og forklar selv af blodsukkerregulering med insulin og glukagon (mundtligt/skriftligt)
- Refleksionsskrivning om hvad er sundt, og hvad er usundt? (skriftligt)
- Refleksionsskrivning om hvad er op og ned på kulhydrater? (skriftligt)
- Whiteboards om de officielle kostråd (mundtligt/skriftligt)

Materiale:
- Kompendium Kan man leve af fast food?
- Biologi til tiden 2. udgave: 16-17, 19-34

Supplerende materiale:
- Kulhydrat, Opbygning og Navngivning (https://www.undervisningslokalet.dk/kulhydrater/)
- Fedt – Opbygning og Navngivning (https://www.undervisningslokalet.dk/fedt-opbygning-og-navngivning/)
- Protein – Opbygning og Navngivning (https://www.undervisningslokalet.dk/protein/ )
- Hvad er sundt, og hvad er usundt? (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/myter-om-mad-oversigt/-myter-om-mad-uddybning#Hvad-er-sundt-hvad-er-usundt-video)
- Hvad er op og ned på kulhydrater? (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/myter-om-mad-oversigt/-myter-om-mad-uddybning#Hvad-er-op-og-ned-paa-kulhydrater )
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-planterigt-varieret-og-ikke-for-meget)
- Spis flere grøntsager og frugter (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-flere-groentsager-og-frugter)
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-mindre-koed-vaelg-baelgfrugter-og-fisk)
- Spis mad med fuldkorn (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-mad-med-fuldkorn)
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/vaelg-planteolier-og-magre-mejeriprodukter)
- Spis mindre af det søde, salte og fede (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-mindre-af-det-soede-salte-og-fede)
- Sluk tørsten i vand (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/sluk-toersten-i-vand)
- Hvad er type 1-diabetes? (https://www.youtube.com/watch?v=o0_K39TJy_k)
- Type 1-diabetes (https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-1-diabetes)
- Hvad er type 2-diabetes? (https://www.youtube.com/watch?v=GsRYqDBPipM)
- Type 2-diabetes (https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologijournal: Spytamylase 26-02-2026
Biologirapport: Osmose i kartofler 26-02-2026
Biologijournal: Blodsukkermåling 10-03-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Hvorfor lugter søen?

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for hvordan økosystemer er bygget op og hvorledes levende organismer påvirkes af hinanden og det omkringliggende miljø. Først gennemgås grundbegreberne og de generelle grundtræk og faktorer for alle økosystemer, hvorefter der dykkes ned i søen som økosystem, hvor der arbejdes med tilpasninger til livet i vand, samt forurening og restaurering af søer.
I forløbet indgår en miniekskursion til skolens sø, hvor eleverne undersøger de abiotiske forhold og artsdiversiteten for at vurdere vandkvaliteten.

Gennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for følgende kernebegreber:
Økosystemers opbygning. Abiotiske og biotiske faktorer. Energistrømme. Fotosyntese. Respiration. Næringssalte (nitrat og fosfat). Minimumsloven. Primærproduktion (BPP=NPP+R). Fødekæder og fødenet (græsnings- og nedbryderfødekæde). Respirationstab. Kulstofkredsløb (biologisk, fysisk-kemiske og globalt). Drivhuseffekt. Vandets kredsløb. Vanddyr og iltoptagelse. Søen som økosystem (næringsfattig og næringsrig sø). Springlaget. Græsnings- og nedbryderfødekæder i søer. Algemængden i næringsfattige og næringsrige søer. Søens onde cirkler (vandforurening). Sørestaurering (opgravning af søbund, iltning af søvand og biomanipulation). Makroindeks. Biodiversitet.

Kernestof:
- Biokemiske processer: fotosyntese, respiration
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet

Supplerende stof:
- Miljøbeskyttelse

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Makroindeks Søbred
- Journalforsøg Fotosyntese og respiration i vand
- Journalforsøg Springlag i søer

Mundtlig/skriftlig formidling:
- Tegn og forklar søen som økosystem (mundtligt/skriftligt)
- Skærmoptagelse om kulstofkredsløbet (mundtligt)
- Handleplan med udgangspunkt i metoder til sørestaurering (mundtligt/skriftligt)

Materiale:
- Kompendium Hvorfor lugter søen?
- Biologi til tiden 2. udgave: 126-129, 136-140

Supplerende materiale:
- Søens miljø kan ændres ved sørestaurering (https://www.fiskepleje.dk/soeer/vandmiljoe-i-soer-generelt-/soerestaurering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skærmoptagelse: Kulstofkredsløbet 16-04-2026
Arbejd selv 30/4 30-04-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 5 Eksamensforberedelse

Mundtlig/skriftlig formidling:
- Prøveeksamenspræsentation af udtrukket eksamensopgave (mundtligt)
- Udarbejdelse af dispositioner til eksamensopgaver (skriftligt)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Disposition til prøveeksamen 16-04-2026
Prøveeksamen 09-05-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde