Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Trine Louise Nordgaard Fotel
|
|
Hold
|
2025 NgC/2k (2k NgC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Er verdens vandressourcer truet? (1a)
Læringsmål:
Hvordan fungerer vandets kredsløb? Hvordan dannes regn og grundvand? Hvad er dugpunktskurven? Hvordan påvirker vindsystemer, højtryk og lavtryk samt El Nino fordelingen af regn og tørke på kloden? Hvad betyder jordbunden for dannelse af grundvand? Hvorfor er jordbundens sammensætning forskellig i Danmark? Hvad betyder porøsitet og permabilitet? Hvordan er dansk geomorfologi præget af især den seneste istid?
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer:
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
FAGLIGE MÅL
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
FORSØG OG FELTARBEJDE:
1) Besøg på Slagelse Renseanlæg. Oplæg med fokus på vandrensning, PFAS og udnyttelse af spildevand til energi.
2) Forsøg: Nedsivning i morænejord og sand
3) Modelforsøg: Vandets kredsløb.
4) Kamilleraketter
5) Dugpunktskurven
FILM:
1) Når landet skaber sig... (om danske istidslandskaber)
2) Jagten på det vilde vejr (om tørke)
3) Vandets vej
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi ser Jagten på det vilde vejr om tørke
-
Se de to links hjemmefra og tag et par noter. Hvad er jetstrømmen? Hvad skaber vind? Hvad er corrioliskraften? Hvad er højtryk og lavtryk?
-
Hvor kommer vinden fra?
-
What Is the Jet Stream?
-
Naturgeografi C; sider: 0, 90-94, 98-101, 120-124, 127-128, 140-141, 143
-
Se video'er om el nino, jetstrøm og vind. Tag din bog med - men du behøver ikke læse hjemmefra.
-
El Nino - What is it?
-
Vi samler op på vind, højtryk og lavtryk via to forsøg: Kamilleraketter (lavtryk) og globusøvelse (ITK-zonen, solhverv og corrioliskraften).
-
Læs om dugpunktskurven og om de 4 typer regn i din grundbog. NB: Kig på figurerne før du læser teksten. Tjek også hvad linket fortæller.
-
Naturbrande i Europa: Aldrig før er så meget brændt så tidligt
-
Luftens fugtighed_Geografi 2025.docx
-
Læs om vandets kredsløb i din bog. Brug figurerne som hjælp. Du behøver ikke svare på spørgsmålene her, men de kan hjælpe dig når du læser: Hvad er vandets kredsløb? Hvad er vandbalanceligningen? Hvad betyder permabilitet og porisitet? Hvad er vandet
-
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
-
Vi ser dette link sammen i timen
-
Kig på kortet s. 143: Er der forskellig jordbund i DK? Kig på siderne 140-141 find svaret på: Hvad hedder den sidste og næstsidste istid? Har de to istiderne påvirket den danske jordbund?
-
Læs kun afsnittet om forurening af grundvandet i din bog. Tjek alle 5 bilag til rapporten. Inddrager I den alle? Er det klart hvad de viser? Modulet bruges på en kort opsamling og derefter skrivetid.
-
Hjemmefra skriver du de 5-8 vigtigste begreber som du har brugt i din rapport. Læs din rapport og tag din bog med. I starten af timen skal du oploade dine begreber i elevfeedback. Derefter skrivning af begrebslister og film om vandets vej (linket er
-
Vandets Vej
-
Vandets kredsløb_øvelser og film.docx
-
Begrebsliste Ngc Vand.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er vores produktion bæredygtig? (1a)
Besøg på Yderzonen i Næstved. Workshop og spil om "Kampen om Råstofferne".
Hører med til vores senere forløb om produktion og klima (1b)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er verdens vandressourcer truet? (1b)
Besøg på renseanlægget i Slagelse. Hører med til vores tidligere forløb om vand (1a)
Temaer om vandrensning, Korsør PFAS skandalen og om at udnytte restprodukter til methan => elektricitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Er vulkaner værdifulde?
Er vulkaner også værdifulde?
LÆRINGSMÅL
Hvem var Wegener og hvad går teorien om kontinentaldrift og pladetektonik ud på? Hvordan er jorden opbygget og hvad er en konvektionscelle? Hvilke forskellige typer vulkaner er der? Hvilke forskellige typer pladerande har vi, hvor ligger de og hvorfor bevæger de sig som de gør? Hvad er et hotspot? Hvordan skabes en tsunami og hvorfor ser den ud, som den gør? Hvordan måles jordskælv og kan man forudsige dem? Hvordan findes jordskælvets epicenter?
Hvordan kan bygninger jordskælvssikres? Hvilke fordele kan der være – især historisk – ved at bo i nærheden af en vulkan?
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer:
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
KOMPETENCER
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af
virkeligheden
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
FORSØG, FILM OG FELTARBEJDE
1) Arbejde med at forstå modeller over jordens opbygning og pladerande. Opgave med fremstilling af profiler i google earth over de vigtigste pladerande
2) Klodens kræfter: Vulkaner
3) Hands on med forskellige typer sten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs i bogen: På s. 66 er det kun figuren du skal kigge på og på s. 67 springer du magnetisme-boksen over. Fokus: Hvilke 3 typer pladegrænser findes der? (link er ikke lektie). I timen laver vi en evaluering af forløb indtil nu.
-
Ej lektie: Pladetektonik: Vores urolige Jord
-
Naturgeografi C; sider: 0, 58-79, 188
-
Der kommer en test i Vand og Vind, så du kan fx repetere via onenote eller ved at kigge tilbage i modulerne i lektio. Tag bogen med, men der er ingen lektier.
-
Læs i din bog. Læg især mærke til figurerne om jordens opbygning og til Wegeners hypotese om kontinentaldrift. Vi ser film om de I har læst.
-
Læs hjemmefra: Hvilke 4 typer vulkaner findes der?
-
Læs om jordskælv, brug især figurerne s. 74 og 75: Hvad hedder det sted hvor et jordskælv udløses? Hvilket apparat måler et jordskælv?
-
Opgave_pladerande_NgC_2025.docx
-
Ej lektie_JORDSKÆLV | VILDE NATURFÆNOMENER #4
-
Brug denne i timen_earthquakes_dk
-
Læs i pdf'en om Tsunami s. 20-21: Hvordan skabes en tsunami og hvordan opfører den sig når den rammer land?
-
(i timen: Gennemgang af opgave + tegne jordskælvsbølgerne/film fra igår).
-
Bog med og repeter de 3 forskellige pladerande. Der er også tre forskellige typer destruktive, hvilke er det? Læs s. 7-8 i pdf'en. Vi arbejder i google earth med Jeres opgave.
-
Den dynamiske jord.pdf
-
Lektien er, at du laver så mange profiler hjemmefra som muligt. Vi bruger modulet på opgaven, så tag din bog med. Tjek at du har helt styr på pladerandene, læs lektien til igår.
-
Læs i din bog om jordskælv: Hvorfor kommer P, S og L bølger frem til seismografen på forskelligt tidspunkt? Læs på link om hvorfor jorden er frugtbar ved vulkaner? Læs på link om hvordan man kan jordskælvssikre bygninger? Og på link om vi kan forudsi
-
Frugtbar jord:
-
Jordskælvssikring
-
Forsker: Vi kan ikke forudsige jordskælv – og kommer nok aldrig til det
-
Ej lektie
-
Titel
-
Repeter vores forløb og læs om Tsunami hjemmefra, s. 20-22 i pdf'en. Opgaver tilbage. Vi starter med en meget kort lille test.
-
Læs om de tre typer bjergarter (s. 58-60) og det geologiske kredsløb (s. 61) i den bog. I timen ser vi den korte video og tegner kredsløbet.
-
Geologiske kredsløb
-
1) Opsamling på vulkaner: Læs igen. Hvilke vulkantyper findes der? Hvorfor ser de ud som de gør?
-
Hotspot volcanism
-
TF har flødeboller med og vi ønsker god ferie! Afsnit af Deadline og snak om klimaforandringer. Hvad er Parisaftalen? Hvad er kulstofkredsløbet? Læs i din bog og på linket. De andre links bruges i timen.
-
Bruges i timen: Deadline klima
-
Læs om Kulstofkredsløbet
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Er vores produktion bæredygtig (1b)?
Har vi mad nok i verden til 11 mia. og er det sult eller fordeling af fødevarer der er problemet? Hvordan har produktionsforholdene ændret sig i dansk landbrug? Hvad betyder landbrugets brug af pesticider og NPK-gødning for vores drikkevandsressourcer? Hvilke klima- og plantebælter har vi på jorden og hvem var Martin Vahl? Hvordan kan klimaet aflæses ud fra en hydrotermfigur? Hvad er forskellen på et kyst- og et fastlandsklima og hvordan påvirker det lande der ligger på samme breddegrader? Hvilke udfordringer er der ved klimaet i Sahel og hvad betyder "the Great Green Wall?"?
KERNESTOF
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og
produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
K̶OMPETENCER
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og
menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig
inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
FORSØG OG FELTARBEJDE:
Forsøg
1) NPK analyse af køkkenhavens behov for gødning
2) Varmekapacitet og klimaet i DK
Film:
1) Far begyndte med 4 køer
2) The great green wall of Africa (om dyrkning og produktion i Sahel)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Påvirker vores energiforbrug klimaet?
LÆRINGSMÅL:
1) Hvordan dannes olie og naturgas, hvad sker der når olie ’migrerer’ og hvordan finder og udvinder vi olie?
2) Hvordan prøver verdens ledere at løse problemer med global opvarmning og skabe en bæredygtig udvikling på fx COP-møderne?
3) Hvordan indgår fossile brændsler i kulstofkredsløbet?
4) Kan DK blive Co2 neutralt og hvilken rolle spiller bioenergi, vindenergi, solenergi og geotermi i den sammenhæng? Hvilke fordele og ulemper er der ved de alternative energikilder?
KOMPETENCER
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på
empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og
menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig
inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer:
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning:
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og
produktionsmønstre
Redigér
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
FORSØG, FILM OG FELTARBEJDE
1) Forsøg med olies migration. Arbejde med de alternative energikilder. 2) Film: Den sidste olie
2) Den sidste olie (DR)
3) Film: Climate Planet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Orienter dig på links om hvorfor nitrat er farligt? Hvad er forskellen på konventionelt og økologisk landbrug? I hvilke lande bruger man mest NPK-gødning?
-
Se de seneste nitratmålinger i dit drikkevand
-
Fertilizers
-
Pesticides
-
Titel
-
Journal_Din køkkenhave_TF_2k 2026.docx
-
Læs om olies dannelse hjemmefra: Hvad er kilde- og reservoirbjergart? Hvordan bores efter olie? Vi ser film om olie.
-
Naturgeografi C; sider: 0, 87-89, 104, 114-117, 184-186
-
Læs hjemmefra s. 14-18 i pdf. Du skal have styr på fotosyntese og respiration, korte- og langbølgede stråler, samt kunne svare på hvorfor er der Carbon i den olie vi henter op?
-
I timen bruges s. 184-186 (du må også gerne læse dem hjemmefra): Hvad er kilde- og reservoirbjergart? Hvordan bores efter olie?
-
Olies migration_Ng forsøg.docx
-
Aktion 1 af 4 = kom til tiden. Døren lukkes. Åbnes igen efter 10 minutter og så krydses fravær. Speeddating om energi. I pdf'en er der 5 energiformer: Læs om din energiform, find fordele og ulemper og vær klar til at fremlægge i klassen! Læs også i d
-
Vedvarende energi.pdf
-
Olie og alternativ energi_NgC 2026.docx
-
Læs om grønlandspumpen hjemmefra, s. 114 (midt på siden) og s. 104 (hvor der er en figur). Læs om strålingsbalancen på s. 87-89.
-
Stiger havet_Eksamenstræning NgC 2026.docx
-
Læs de to dokumenter hjemmefra: hvad er albedo? Hvad er Urbane Varmeøer? Hvad sker der, når isen bliver sort? Link bruges i timen.
-
Albedo_Grønlands grå og beskidte indlandsis smelter hurtigere.pdf
-
Teori om albedo og urban varmeø.docx
-
Læs i din bog hjemmefra: Hvem var Milankovich? Hvordan forklarer han klimaforandringer? Læs på linket: hvorfor vil grønlandspumpen måske stoppe? Der bliver tid til at skrive rapport.
-
Potentielt kollaps på vej: Alaska-vejr i Skandinavien
-
milankovitch forklaret - Søg Videoer
-
Afsnit
-
Vi ser filmen "Climate Planet". Den er god til at opsummere en lang række af de emner vi har været igennem. Vi hygger og ønsker god påske!
-
Håber I har haft en god ferie! Jeg glæder mig til at høre jeres små fremlæggelser af rapporterne (i grupper, ligesom sidst, et par minutter pr person, derefter spørgsmål). De som ikke fremlægger skriver begreber til vores forløb, finder alle rapporte
-
2026_NgC_Eksamensformalia.docx
-
Eksamensspørgsmål 2026_NgC 2k.docx
-
God studietur i næste uge! Hvordan er vejret i Berlin? Fremlæggelser. Bog med. Alle eksamensspørgsmål er vedhæftet (bemærk at dette er en ny udgave med få ændringer ifht. sidste uge).
-
Klimatabellen & Klimadiagramme weltweit
-
2026_NgC_Eksamensformalia_Nyeste10april.docx
-
Eksamensspørgsmål 2026_NgC 2k_Nyeste10.april.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492154903",
"T": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492154903",
"H": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492154903"
}