Holdet 1x SaC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jacob Harrekilde Klausen
Hold 2025 SaC/1x (1x SaC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Sundhed og trivsel
Titel 2 Politik i et valgår
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomien i den danske velfærdsstat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Sundhed og trivsel

Indhold

Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:

- Redegøre for overordnet indhold i henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode.

- Redegøre for, samt på et overfladisk niveau undersøge, samt diskutere henholdsvis teori af henholdsvis Pierre Bourdieu samt Anthony Giddens - samt perspektivere disse til sundhed og trivsel.

- Redegøre for, undersøge samt diskutere teori om socialisation og sætte det i relation til sundhed og trivsel.

- Redegøre for det økonomiske kredsløb samt markedsmekanismen

- Undersøge og diskutere økonomiske argumenter for/imod statens indblanding i menneskers sundhed og trivsel.

- Redegøre for samt fortolkning af Lineære regressioner

- Redegøre for de klassiske ideologiers (socialisme og liberalisme) indhold, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere de politiske partiers syn på sundhedsfremme  

- Redegøre for de politiske partiers placering i den nye og gamle højre-venstreskala, Molins model, samt på et overfladisk niveau kunne anvende disse til at undersøge samt diskutere udvalgte politiske partiers syn på sundhedspolitik.  

Materialer

Kernelitteratur
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, forlaget Columbus, Side 25-34, 65-71, 85-89, 172-179, 114-120, 127-138, 192-191
Andersen, Lene og Skött, Jakob, Økonomibogen, side 42-47
Skov, Oliver Boserup m.fl., 2. udg. Samf på B, s 200-202
Andersen, Rasmus, m.fl., Sygt sund!, s. 37
Engsted, Jesper og Andersen, Rasmus Tranegaard Sundhed - Forløb til samfundsfag, Columbus, 2025, s. 21 (tekstboks) , 55-58

Supplerende litteratur

Metode: https://youtu.be/xFow8X91wcE 
Den videnskabelige basismodel: https://youtu.be/mO_J-zwqIsQ 
Dr.dk - “Blok på bistand”: Historien om Jimmy 
Fortolkning af lineær regression. Slagelse Gymnasium. PDF.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik i et valgår

Politik i et valgår

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,

Indhold:
Eleverne lærer i forløbet om hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund,I forløbet arbejdes der ligeledes med de politiske partier, og partityper, samt hvordan partierne kan placeres ift. fordelingspolitik og værdipolitik. Vi kigger også på partiadfærd ift. hvad der kan ligge til grund for et partis valg af standpunkt (Molins model).
Vi ser på måder hvorpå vi kan påvirke de politiske beslutninger. Dette eks via deltagelse i de forskellige valg, samt forskellen på medborgerskab og modborgerskab. I forlængelse heraf ser vi på David Eastons model for det politiske. Vi ser i forløbet på forskellen på demokrati og diktatur. Vi ser også på magtens tredeling, den parlamentariske styringskæde, samt folketingsvalg og regeringsdannelse. I forløbet kommer vi også omkring lovgivningsprocessen i Danmark, og hvordan Danmarks beslutninger bliver påvirket ude fra, dette med særligt fokus på EU.
L
itteratur:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, Columbus. S. 100-145
- Sørensen, Brandt Anders & Anders Broholm: Byrådet: Magt og politik i baghaven, 2.udgave Columbus s. 6-11 (kap 1 og kap 2.1i PDF)

Artikler:
- Kommentar af Nanna Bonde.  SF-kandidat: Socialdemokratiets frygt for egne vælgere kan ende i en socialt skæv momsaftale - Altinget (19.01.26)
- - Vive (2021) ”Indsats i idrætslivet får godt fat i unge fra udsatte boligområder!”. Via/Ritzau Indsats i idrætslivet får godt fat i unge fra udsatte boligområder | VIVE

Andet empiri:
- Meningsmålinger og valgresultater ved folketingsvalg og kommunalvalg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formål:

Forløbet indledes med en opsamling på grundforløbet med fokus på socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbeltsocialisering og multisocialisering) samt sociologerne Anthony Giddens og Pierre Bourdieu. Herefter skal eleverne opnå viden om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt viden om ligestilling mellem mænd og kvinder

Eleverne skal desuden opnå forståelse for minoritetsdanskeres udfordringer i identitetsdannelsen med udgangspunkt i Thomas Hyllands identitetsbegreber: bindestregsidentitet, ren identitet og kreolsk identitet. De skal også opnå indsigt i integrationsformer som assimilation, pluralistisk integration og segregation. Derudover inddrages Hofstedes løgmodel til at belyse kulturelle forskelle og identitet.

Efter forløbet skal eleverne kunne forklare karakteristika ved det senmoderne samfund og sammenligne det med det traditionelle og det moderne samfund. Eleverne anvender sociologerne Axel Honneth, Pierre Bourdieu, Erving Goffman, Anthony Giddens og Thomas Ziehes begreber til at diskutere forskellige perspektiver på de identitetsmæssige udfordringer, unge står overfor i det senmoderne samfund.
'
Litteratur:
- Brøndum, Peter m.fl: ”Luk samfundet op”. 4. udg. 2. opl. 2021. Columbus: 29-73+ 86-89
- Uddrag fra:  Bundgaard, Maria Bruun, mf: Samf C- din samfundsfagsbog, systime. 2023 kap 5.1 og 5.2 (svarende til 6 normalsider)

Empiri:
- ”Cillemouse – Den falske virkelighed” S1.E1 på TV2-play
- ”Her er Danmarks 37 forskellige familieformer” af Kirstine Møgelbjerg Østrup d.31.7.2016 https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer
- ”Regnbuefamilien er blevet større”, Danmarks Statistik d.15.8.2019. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regnbuefamilien-er-blevetstorre? publisherId=3274962&releaseId=13577691
- ”Var alting bedre i gamle dage?” Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29816&fbclid=IwAR39Esd9dpldDoojZNvYKVQavGWIre9MQ55HI3dOoNU1Oz3KZPJrJE_yVI0
- ”Hver tredje gymnasieelev føler oftere stress”. Det perfekte er blevet det normale, af Kevin Ahrens og Daniel Ehnhus, Hver tredje gymnasieelev føler ofte stress: Det perfekte er blevet normalt | Indland | DR
- ”Massivt samfundspres: Børn og unge får dårligt selvværd, stress og angst”, af Mathilde Margrethe Graulund for, d.16.8.2018 Massivt samfundspres: Børn og unge får dårligt selvværd, stress og angst | BUPL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomien i den danske velfærdsstat


Forløbet overordnet:
I forløbet har vi fokus på økonomi og velfærdsstaten. Vi arbejder med velfærdstrekanten hvor vi ser på stat, marked og civilsamfund og sammenligner de tre velfærdsmodeller (den universelle, den korporative og den residuale) samt deres forskellige måder at løse velfærdsopgaver på. I forlængelse heraf genbesøger vi de politiske ideologier fra politikforløbet: liberalisme, konservatisme og socialisme. Vi diskuterer i forlængelse heraf, om Danmark er på vej mod en konkurrencestat.

Derudover undersøger vi de interne (demografisk udvikling, forventningspres, nye familiemønstre, forandringer på arbejdsmarkedet, ulighed og marginalisering) og eksterne (global konkurrence, immigration og forandringer på arbejdsmarkedet) udfordringer, som Danmark står overfor. I den forbindelse ser vi også på mulige løsningsstrategier, herunder udvidelsesstrategien, nedskæringsstrategien og omprioriteringsstrategien.

Eleverne lærer om de centrale økonomiske mål: økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance på statens budget samt bæredygtig udvikling og grøn vækst. Dette danner grundlag for arbejdet med det økonomiske kredsløb og de gensidige påvirkninger mellem de forskellige sektorer.

Eleverne anvender ligeledes viden om økonomiske konjunkturer og de økonomiske politikker: finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, til at forholde sig til økonomien i den danske velfærdsstat.

Litteratur:
Brøndum, Peter m.fl: ”Luk samfundet op”. 4. udg. 2. opl. 2021. Columbus: 101-106,171-220

Empiri:
- Maach, M, L. (2026, 27. 01). Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere . DR. Lokaliseret den 14. 04 2026 på https://www.dr.dk/nyheder/politik/foedevarecheck-paa-2-500-kroner-per-person-vej-til-millioner-af-danskere
- Bocian, S. (2025, 25. 09). Frister Guldlok-scenarie for økonomien politikerne?. Børsen.
- “For den nye regering handler alt om konkurrence”: Qf Aida T, M og Asta E K  17. december 2022, Politiken
- Derudover har vi arbejdet med forskellige statistikker med fokus på den danske velfærdsstat og de økonomiske mål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer