Holdet 2022b DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Højlund Kisum
Hold 2022b DA (1b DA, 2b DA, 3b DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Korte fortællinger (litt.)
Titel 2 2. Normer og idealer gennem tiden (litt.)
Titel 3 3. Det moderne gennembrud, DHO (litt.)
Titel 4 4. DMG/DFG - fortsat: 'Du som er i himlen' (litt.)
Titel 5 5. Realisme - Modernisme (litt. + sprog)
Titel 6 6. Modernisme fortsat: Ekspressionisme (sprog)
Titel 7 7. Dokumentar (medie)
Titel 8 8. Livskriser og 'Bjørnen' (litt. + medie)
Titel 9 9. Autofiktion og C. Erics 'Nike' (litt. og sprog)
Titel 10 10. Køn og sprog (sprog)
Titel 11 11. Natur (litt. + sprog)
Titel 12 12. Nyere dansk autofik. + selvlæst værk (litt.)
Titel 13 13. Aviser, nyheder - og DR (medie)
Titel 14 14. Realisme/Modernisme, fortsat (litt. + medie)
Titel 15 15. Overgange (litt. + medie)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Korte fortællinger (litt.)

Fokus
Fortællingens grundelementer. Introduktion til at forstå fiktionsfortællinger


Fagligt indhold/Begreber
- Mimesis
- Identifikation
- Katharsis

- Fortællingens struktur/opbygning:
Begyndelse, midte, slutning
Harmoni > konflikt > løsning
Aktantmodel
Berettermodel

- Sammenligning af fortællerbegrebet i film og novelle.
- Sammenligning af temaet - 'overgang fra barn til voksen' i film og novelle.


Tekster/Materialer
> Novelle:
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have, 1993

> Kortfilm/novellefilm:
May el-Toukhy: Stykke for stykke (afgangsfilm fra Filmskolen), 2009

> Desuden:
Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou: FILM I DANSK: Fortællingens teori, Systime, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Normer og idealer gennem tiden (litt.)

Fokus  
Normer og idealer, som de fremstilles i Oldtiden, Middelalderen, Barokken og (National)Romantikken. Litteraturhistorisk forløb, der leder op til DHO.


Fagligt indhold/begreber
- Hvad er en saga?
- Karakteregenskaber hos hovedpersonerne i Ravnkel Frøjsgodes saga
- Centrale konflikter og tematikker i Ravnkel Frøjsgodes saga
- Slægtens rolle i Ravnkel Frøjsgodes saga

Folkeviser
- Om ridderviser og trylleviser
- Struktur, konflikt, karakterer og kontrastkarakterer, tematikker
- Slægtens rolle

Barokken
- Det kristne dualistiske livssyn
- Memento Mori
- Vanitas

Nationalromantik og Guldalderkunst
- Nationalsange
- Nationen og naturen som idylliseret motiv i malerkunsten
- Biedermeier - borgerskabet fremstillet i malerkunsten


Tekster/materialer
> Saga:  Ravnkel Frøjsgodes saga
> Folkeviser: Jomfruen og dværgekongen + Ebbe Skammelsøn
> Barok: Kingo: Den fjerde aftensang (Den klare sol går ned), 1674

> Malerier fra Barokken:
- David Bailly: Selvportræt med vanitassymboler, 1651
- Baltasar van Ast: Stilleben med frugtskål, 1632

> Romantikken:
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
Malerier af Eckersberg, Skovgaard, Lundbye m.fl. hentet fra
https://www.smk.dk/article/dansk-guldalder/

Desuden:
- Præsentation af saga (baseret på Litteraturens veje + websitet 'Sagatid'
- Om trylleviser og ridderviser i Litteraturens veje
- Om Barokken - livssyn og litteratur - i Litteraturhistorien på langs og på tværs
- Om Romantikken - nationalromantik + nationalsange - i Litteraturhistorien på langs og på tværs
- Guldalder og nationalromantik - Da den danske kunst fik karakter
https://www.hirschsprung.dk/samling/kunst/guldalder-og-nationalromantik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Det moderne gennembrud, DHO (litt.)

Fokus: Det moderne gennembrud: Køn, klasse og kirke
Forløbet er et DHO-forløb og derfor et samarbejde med historie, hvor eleverne har arbejdet med bl.a. industrialiseringen, urbaniseringen, fagforeningerne, kvindernes nye position og udviklingen af demokrati i Danmark. I dansk fokuserer vi på, hvordan disse forandringer kommer til udtryk i litteraturen.


Fagligt indhold/Begreber:
- De tre K'er - Køn, klasse, kirke
- Kvinders rettigheder og emancipation
- Georg Brandes: 'Litteraturen skal sætte problemer under debat'
- Modernitet: Industrialisering og urbanisering
- Sædelighedsfejden
- Naturalisme og impressionisme - indenfor skrivestil og malestil
- Opgør med den idylliserede litteratur og billedkunst


Tekster/Materialer
Tekster:
- Olivia Levison: Støv, 1885
- Henrik Pontoppidan: Et Grundskud, 1887
- Amalie Skram: Constance Ring, uddrag, 1885
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl), 1900

Malerier:
- Bertha Wegman: “Den svenske maler Jeanne Bauck”, 1881
https://da.wikipedia.org/wiki/Bertha_Wegmann#/media/Fil:Portr%C3%A4tt_av_m%C3%A5larinnan_Jeanna_Bauck
Henningsen, Erik: “En såret medarbejder”, 1895,
https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1506

Desuden:
- Peter Jensen m.fl.: Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920,  DLF, 2022
s.6-23
- Jacobsen, Jørn m.fl.: De moderne gennembrud, Systime 2011:
s.12-15 (om DMG) + s.18-19 (om DFG).
- Håndbog til dansk: Om litterær analyse
- Dokumentar: 1800-tallet på vrangen (DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. DMG/DFG - fortsat: 'Du som er i himlen' (litt.)

Fokus
Forløbet ligger i umiddelbar forlængelse af DHO-forløbet. Vi fokuserer på Det folkelige gennembrud (DFG), som det kommer til udtryk hos Marie Bregendahl. VI arbejder desuden med 'remediering': Fra tekst til film. Vi undersøger, hvordan uddrag fra Bregendahls 'En Dødsnat' - fortolkes på I Thea Lindeburgs film?


Fagligt indhold/begreber
- Livet på landet som kvinde og ung pige omkring århundredeskiftet
- Symbolik (på film)
- Fortællerbegrebet (roman og film)
- Naturalistisk skrivestil (roman)


Tekster/Materialer
Tekst:
- Marie Bregendahl: 'En Dødsnat', 1912, uddrag (første og sidste kapitel)
Film
- Thea Lindeburg: Du som er i himlen, 2022

Desuden:
- Jacobsen, Jørn m.fl.: De moderne gennembrud, Systime 2011:
s.12-15 (om Det Folkelige Gennembrud)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Realisme - Modernisme (litt. + sprog)

Fokus
Med afsæt i DHO-forløbet fra 1g arbejder vi med den impressionistiske realisme i Herman Bangs novelle 'Foran Alteret'. Vi sammenligner Bangs impressionistiske stil med Amalie Skrams naturalistiske stil i Skrams 'Constance Ring', som vi arbejdede med i DHO-forløbet. Desuden ser vi på impressionisme og naturalisme i billedkunst og sammenligner disse realistiske stilretninger med modernistisk billedkunst som optakt til det næste forløb om ekspressionisme.


Fagligt indhold/begreber
- Hvad kendetegner realismen og modernismen?
- Impressionisme i kunst og litteratur
- Naturalisme i kunst og litteratur
- Modernistisk kunst
- Fortælleteknik hos Herman Bang

Tekster/Materialer
Tekst
Novelle: Herman Bang: Foran Alteret, 1880

Malerier
Realisme:
- Erik Henningsen: En såret arbejder, 1895
- Bertha Wegmann: Den svenske maler Jeanna Bauck, 1881
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892
- Edgar Degas: Danseklassen, 1873-1876
Modernisme:
- Ernst Ludwig Kirchner: Selvportræt som soldat, 1915
- Pablo Picasso: Frøknerne fra Avignon, 1907
- Harald Giersing: Danserinde, 1918

Desuden
- Litteraturen på langs og på tværs: Om Herman Bang og impressionistisk skrivestil og fortælleteknik
- Litteraturen på langs og på tværs: Om realisme og modernisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Modernisme fortsat: Ekspressionisme (sprog)

Fokus
Vi undersøger, hvordan modernistisk litteratur er en reaktion på livet i en moderne verden - og hvordan dette kommer til udtryk i sproget hos Kristensen og Broby-Johansen.
For at forstå hvordan modernismen bryder med tidligere tiders skrivestil og opfattelse af verden, starter vi med at læse Oehlenschläger digt 'Morgenvandring' (fra Romantikken) - og kigge på billedsproget i digtet. Herefter læser vi Tom Kristensen og Broby-Johansen.


Fagligt indhold/Begreber
- Hvad er ekspressionisme - i kunst og litteratur?
- Tom Kristensen: farver og former, billedsprog.
- Broby-Johansen: farver og former, billedsprog, parterede sætninger, ordsammensætninger, voldsomme ord og store bogstaver.

- Billedsprog: Metaforer og sammenligninger
- Metaforisk sprog: Kildeområde og målområde
- Rimskemaer
- Ordklasser
- Semantiske skemaer
- Allitterationer


Tekster/Materialer
Tekster
- Adam Oehlenschläger: Morgenvandring, 1805
- Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
- Rudolf Broby-Johansen: FORÅRET KOMMER TIL BYEN, LYSTMORD og BORDELPIGE DRÆBER UFØDT, 1922

Desuden:
- Klassisk dansk: Rudolf Broby-Johansen: Ekspressionisme - BLOD
https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Dokumentar (medie)

Fokus
Med udgangspunkt i bogen 'DOX' kigger vi på dokumentaren som genre. Definitionen på dokumentaren som genre er, at den omhandler virkelige personer og virkelige miljøer, men er 'en  kreativ bearbejdning af virkeligheden' (ifølge dokumentaristen John Grierson).
Dokumentaren er altså et resultat af en selektionsproces, som i høj grad foregår i redigeringsfasen - hvad vælges til og hvad vælges fra? Og hvor langt kan man gå i brugen af filmiske virkemidler, førend troværdigheden sættes over styr?
Vi undersøger desuden de forskellige undergenrer og deres karakteristika - især den autoritative og den observerende. Herunder diskuterer vi, om den autoritative dokumentar er særligt forpligtet på at tydeliggøre, hvornår der anvendes filmiske virkemidler? Vi diskuterer desuden, om den observerende dokumentar kan være samfundskritisk - og i givet fald, hvordan?


Fagligt indhold/Begreber
- De tre 'klassiske' undergenrer:
- Den observerende dokumentar
- Den autoritative dokumentar
- Den deltagende dokumentar.
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske virkemidler
- Vinkling og sympati


Tekster/Materialer
Film:
Observerende dok:
- Orlando von Einsiedel: White Helmets, uddrag (2016)
- Jella Bethmann: Inger og det dårlige selskab, uddrag (2023)
Autoritativ dok:
- Thomas Lemke og Nicolaj Kenneth Pedersen: Forfulgt af politiet (2023)
Deltagende dok:
- Søren Fauli: Min morfars morder, uddrag (2004)

Tekster:
- Michael Bech: Til Cavlingkomitéen (indstilling af Forfulgt af politiet til Cavlingprisen)
- Claus Christensen: Ekspert: DR sætter troværdigheden over styr, EKKO, 11.jan.2024

Desuden
Dorte Granild og Mette Wolfhagen: DOX, Lindhardt og Ringhof, 2016:
Kap. 2 + Kap.3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Livskriser og 'Bjørnen' (litt. + medie)

Fokus
En livskrise kan opstå i forskellige faser af livet og kan fremkaldes, når et menneske befinder sig i en overgang fra én livsfase til en anden. En livskrise kan også opstå, når et menneske oplever store forandringer i sit liv eller oplever sorg og traumatiske hændelser. I forløbet undersøger vi, hvordan livskriser kan fremstilles i fiktion ved at se kortfilmen 'Ung mand falder' og ved at læse romanen 'BJØRNEN'. Vi arbejder desuden med analyse af kortfilm og ser derfor yderligere to kortfilm.


Fagligt indhold/Begreber
- Analyse af Kortfilm
- Raskins parametre (for kortfilm)
- Tre typer af kortfilm (fra SHORTS)
- Analyse af roman - med særligt fokus på: hovedpersonens udvikling + miljøets symbolske betydning for fortællingen.

Tekster/Materialer
Tekst
- Katrine Marie Guldager: BJØRNEN, Gyldendal, 2018
Kortfilm
- Martin de Thurah: Ung mand falder, 2007
- Andreas Thaulow: Pistol, 2016
- Ulaa Salim: Vore fædres sønner, 2014

Desuden
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: SHORTS: Om tre typer af kortfilm https://shorts.systime.dk/?id=141
- Om Raskins 7 parametre:
http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Autofiktion og C. Erics 'Nike' (litt. og sprog)

Fokus
Vi arbejder med autofiktion som genre og læser Caspar Erics Nike.


Fagligt indhold/Begreber
- Definition af autofiktion:
*navneidentitet mellem forfatter og fortæller, *genrebetegnelse 'roman' / 'digte' + *der kan indgå fiktive indslag.
- Autofiktion som en krydsning mellem to domæner - fiktionens domæne og virkelighedens.
- Brug af fiktionsgreb i autofiktion, fx: *Scenisk fremstilling, *fortælling i nutid, *dialoger og indirekte tale, *spring i tid, *brug af symbolik.
Temaer:
- Relationer i opbrud: Skilsmisse set fra barnets perspektiv (Hesselholdt)
- Overgreb og opgør med krænkeren (Ditlev Jensen)
- Handicap, identitet, ‘breakup’ (Caspar Eric)


Tekster/Materialer

Tekster
- Christina Hesselholdt: Hovedstolen, uddrag (fra Livsværk)
- Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt, uddrag (fra Livsværk)
- Caspar Eric: Nike, Gyldendal, 2015

Desuden
- Carsten Andersen: Barndom i billeder (om Hesselholdts Hovedstolen),  Politiken, 13. sept., 1998
- Lone Nyhuus: Sexoffer: Det skal mærkes (om Kristian Ditlev Jensens Det bliver sagt), Jyllandsposten, 11. sept., 2002
- Poul Behrendt & Mads Bunch: Selvfortalt, Dansklærerforeningens Forlag, s.11-22
- Håndbog til dansk: Om fremstillingsformer (Kap.3.4)
- Interview med Caspar Eric (TV-Glad):
https://www.youtube.com/watch?v=VdJWqfTIOhY
- Caspar Eric læser op fra Nike (Gyldendal): https://www.youtube.com/watch?v=yaZc0vypvOg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Køn og sprog (sprog)

Fokus
Sproglig analyse - med særligt fokus på ordenes betydninger, diskursanalyse og argumentationsanalyse. Hvordan taler vi om køn??
I forbindelse med vores fokus på køn laver vi en litteraturhistorisk perspektivering til et uddrag fra Ludvig Holbergs Niels Klim.


Fagligt indhold/Begreber
- Denotation / konnotation
- Semantisk skema
- Synonymer, polysemer, homonymer
- Billedsprog (metaforer og sammenligninger)
- Diskursanalyse
- Argumentationsanalyse


Tekster/Materialer
Tekster
- Kesi (ft. Hans-Philip): Blå himmel
- Artigeardit: Tetovo, 2023
- Tessa: Sån' der + Ben, 2019
- Nikoline: Sut min klit, 2018
- Nikita Klæstrup m.fl.: Ludermanifestet (uddrag), 2017
- Jacob Munk: Kvindefrigørelsen er kørt af sporet, Kristelig Dagblad, 10. jan. 2017
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/koensdebat-kvindefrigoerelse-er-koert-af-sporet  
- Deadline - med Nikita Klæstrup + Emma Holten, DR, 3. jan., 2017
- Michael Ørtz Christiansen: Tessa - kaldes både fucking nice og talentløst pigebarn, DR, maj 2020
https://www.dr.dk/musik/kaldes-baade-fucking-nice-og-talentloest-pigebarn-derfor-deler-22-aarige-tessa-vandene
- Ludvig Holberg: Niels Klim, uddrag - om landet 'Cocklecu' (1741).

Desuden
- Håndbog til dansk: Om *ordenes betydninger, *sproglige billeder, *rim+rytme, *diskursanalyse, *argumentationsanalyse
(Kap.4.1, 4.2, 4.6, 4.10)
- Blik for køn, s.10-22 + 22-30 (om socialkonstruktivistisk tankegang + diskursanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11. Natur (litt. + sprog)

Fokus
> Skildringer af naturen i 1800-tallet.
> Romantikken, herunder universalromantik, nationalromantik og romantisme.
> Skildringer af naturen i nutidige klimadigte


Fagligt indhold/Begreber
- Digtanalyse, herunder strofer, rimskema og billedsprog (især besjælinger).
- Hvad er klimalitteratur?
- Natur vs. kultur
- Natur vs. menneske
- 'Anti-antropocentrisk’ litteratur
- Diskursanalyse (reklamefilm + kampagnefilm)

Tekster/Materialer
Tekster fra 1800-tallet:
- HC Andersen: Nattergalen, 1843
- Steen Steensen Blicher: Trækfuglene: Præludium, 1838
- Adam Oehlenschläger: Morgenvandring, 1805
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
- Emil Aarestrup: På Bjerget, 1838
- NFS Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land, 1844

Klimadigte:
- Morten Søndergaard: Bourdieu i køkkenhaven, 2008
- Eske K. Mathiesen: Er ikke ansat hos poplerne, 2005
- Eske K. Mathiesen: Endelig lykkedes det, 2005
- Eske K. Mathiesen: Endnu engang er det slående, 2010
- Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider, 2014

Reklame/kampagnefilm:
- Reklame: Nature Valley | Ask Nature:
https://www.youtube.com/watch?v=MmanKzJlsYo
- Kampagnefilm: Mother Nature:
https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM


Desuden
- Thor Gustafsson: Klimalitteratur: s.19-34, Systime, 2020
- Om Romantikken i Litteraturen på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=124

Diverse filmklip:
- Klip fra Alene i vildmarken, Sæson 1, E1
- Klip fra dokumentaren: Organiseret vildskab: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/organiseret-vildskab
- Trailer: Familier som vores:
https://www.youtube.com/watch?v=XTBWpy3hq2g
- Trailer: The Rain:
https://www.youtube.com/watch?v=st6r-8mLW_o&t=7s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 12. Nyere dansk autofik. + selvlæst værk (litt.)

Fokus
Vi vender tilbage til forløbet om autofiktion fra 2g - og starter med at repetere begreber samt knytte lidt flere på.
Vi læser digte af Yahya Hassans debutsamling i fællesskab, og herefter læser eleverne selvstændigt ét af nedenstående værker.
I forlængelse af læsningen laver eleverne en video- eller lydpræsentation af værket individuelt eller i små grupper.
Forløbet afsluttes med en diskussion om flg.:
- Hvor går grænserne for, hvad og hvem man kan skrive om i autofiktive værker?
- Har bølgen af autofiktion medført, at interessen for forfatteren bag et værk går for langt?


Fagligt indhold/begreber
- Traumelitteratur
- Bøddel, offer, medløber
- Jeget i autofiktion vs. jeget i fiktion
- Dobbeltkontrakt
- Paratekster
- Frontstage, backstage og middle region (Goffman/Meyrowitz)
- Autofiktion som produkt af den senmoderne tid



Tekster/Materialer:
Yahya Hassan:
- BARNDOM
- DEN NYE DRENG
- KONTAKTPERSON
- ANHOLDT
- BANKE BANKE PÅ                                          
- DU KOMMER I HELVEDE, BROR
(fra YAHYA HASSAN, 2014)


Selvstændigt læste værker (eleverne har valgt ét af flg.):
- Liv Helm: Med hjertet i hånden, 2024
- Oliver Lovrenski: Da vi var yngre, 2024
- Christina Hagen: Pow pow pow: Pistoldigte, 2024
- Haidar Ansari: Institutionaliseret, 2022
- Joakim Kruse Lykke: Et sted at være mor fra, 2022
- Fine Gråbøl: Ungeenheden, 2021
- Stine Pilgaard: Meter i sekundet, 2020


Desuden:
- Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk, Dansklærerforeningen, 2008, s.15-25
- Yahya Hassan i Deadline: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/se-det-beroemte-klip-her-faar-yahya-hassan-sit-gennembrud-paa-tv
- Emilie Maarbjerg Mørk: På et tidspunkt understregede jeg over
for journalisten, at det ville være løgn, interview, Politiken, 4. januar, 2024
- Forfatter frifindes i strid om roman, Information, marts 2011: https://www.information.dk/kultur/2011/03/forfatter-frifindes-strid-roman
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 13. Aviser, nyheder - og DR (medie)

Fokus
Forløbet har først fokus på de store avismedier i Danmark, deres profiler og herunder, hvordan de prioriterer samfundsområder, nyhedsstof og meningsstof. I den forbindelse har eleverne i grupper læst forskellige aviser fra den samme dag.
I forlængelse heraf har vi kigget på Gallups kompas for at se, hvilke målgrupper de forskellige aviser har. I den forbindelse lavede eleverne en komparativ analyse af en leder fra Politiken (af Marcus Rubin) og en kommentar fra B.T. (af BT's debatredaktør Joschim B. Olsen) - begge omhandlenede relationen mellem Danmark og Grønland.
Herefter har vi kigget på mediebilledet i dag vha. uddrag fra rapporten 'Medieudviklingen 2024' (DR) og undersøgt, hvor danskerne finder deres nyheder - afhængigt af alder, køn mm.
I forlængelse heraf har vi kigget på DR's rolle i det danske mediebillede i dag, herunder læst uddrag fra DR's public service kontrakt. Forløbet afsluttede med besøg af medarbejdere fra DR's brugerinddragelsesafdeling. De lavede forskellige øvelser og spørgeundersøgelser med eleverne i forhold til indhold rettet til unge på DR's streamingtjeneste og nyhedsapp.
Afslutningsvis lavede eleverne en komparativ analyse af Tv-avisen og P3-essensen med fokus på brug af filmiske virkemidler og prioritering af nyhedskriterer.
Eleverne lavede herefter en reklame for P3-Essensen på deres telefoner.


Fagligt indhold/Begreber
- Avistyper
- Stofområder + Samfundsområder
- Nyhedstrekanten
- De fem nyhedskriterier
- Artikelgenrer, herunder journalistiske genrer såsom nyhedshistorie, baggrundsartikel, interview, reportage
- Artikelgenrer, herunder meningsjournalistik såsom kronik, kommentar, debatindlæg, klumme
- Fortællende journalistik
- Gallups kompas (segmentanalyse)
- DR's rolle i det danske mediebillede og samfund
- Public service


Tekster/materialer
Aviser læst i grupper - alle udgaver fra mandag d.3/2-2025:
- Børsen
- Weekendavisen
- Ekstra-Bladet
- Politiken
- Berlingske Tidende
- Sjællandske + Sorø Avis (uge 5, 2025)

- Joachim B. Olsen: BT mener: Danmark bør slå op med Grønland nu!, 11.februar, 2025
- Marcus Rubin: Vil Grønland skilles, Politiken, 9.februar, 2025

- Klip fra Tv-Avisen: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-skal-mobil-og-tablet-forbydes-i-folkeskolen_508055
- P3-Essensen: https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-her-doer-du-10-aar-tidligere_450267


Desuden
- Håndbog til dansk, s.198-214
- DR: Medieudviklingen, 2024: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dr-analyse/hent-medieudviklingen-2024-som-pdf (uddrag)
- DRs Public Service kontrakt for 2024-2026:
https://kum.dk/fileadmin/_kum/2_Kulturomraader/Medier/DR/Public_service-kontrakt_for_DR_2024-2026.pdf (uddrag)
- Gallups kompas: https://www.kantargallup.dk/kompas-segmenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 14. Realisme/Modernisme, fortsat (litt. + medie)

Fokus
Modernisme og realisme som to forskellige måder at gengive livet i en moderne verden på.
Vi havde om tidlig modernisme i 2g (Tom Kristensen og Broby-Johansen) - og har i dette forløb læst et endnu tidligere eksempel på modernisme i form af Johs. V. Jensens 'På Memphis Station'.
Herefter tog vi et spring frem til 'Efterkrigsmodernisme' og har læst Martin A. Hansen og Peter Seeberg.
Som perspektivering til Patienten ser vi uddrag fra den engelske dokumentar 'Verdens første Cyborg' og DR-dokumentarserien 'Stik mig smuk' og eleverne laver skriveøvelser ud fra spørgsmålet: 'Hvad det vil sige at være menneske i en teknologisk tidsalder?'
For at tydeliggøre de modernistiske teksters karakteristika har vi endvidere læst en novelle af Tove Ditlevsen fra samme periode.


Fagligt indhold/begreber:
- Modernisme som reaktionen på den altødelæggende Anden verdenskrig
- Fremmedgørelse af mennesket i mødet med teknologiske landvindinger.
- 'Indadvendt litteratur'. Digterne skriver om menneskets ensomhed, om kærlighed, om fødsel og om død.
- Eksistentialisme, herunder 'valget' + 'angst'
- Modernism vs. realisme
- Litterær analyse - realisme og modernisme


Materiale/Tekster:
- Johannes V. Jensen: På Memphis station, 1906
- Martin A. Hansen: Soldaten og pigen, 1947
- Peter Seeberg: Patienten, 1962
- Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter, 1952

Til perspektivering:
- Verdens første cyborg, dokumentar, 2020 (uddrag)
- Stik mig smuk, DR-dokumentarserie, 2024 (uddrag)
https://www.dr.dk/drtv/serie/stik-mig-smuk_443514

Desuden
Litteraturen på langs og på tværs: Om efterkrigsmodernisme
https://litthist.systime.dk/?id=173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 15. Overgange (litt. + medie)

Fokus
Forløbet er et tematisk forløb, hvor vi har fokus på overgangen fra barn/ung til voksen. Centrale undertemaer er den første kærlighed, venskab, seksualitet og identitet.
Hvad er det for nogle oplevelser, der gør, at et barn eller en ung træder ind i næste livsfase? Hvordan skildres dette i noveller, digte og film og tv? Vi undersøger temaet både i realistiske fortællinger og i den mere symbolske (modernistiske) fortælling 'Ringen' af Karen Blixen.
Vi undersøger også, hvordan disse forandringer udfolder sig forskelligt i 1950'erne + 1960'erne (skildret i 'Tro, håb og kærlighed' og hos Annie Ernaux + Klaus Rifbjerg) i forhold til i dag.


Fagligt indhold/begreber
- Turners passagemodel
- Personkarakteristik, karakterudvikling, kontrastkarakterer
- Symbolik
- Identitet

Materialer/tekster:
- Bille August: Tro, håb og kærlighed, film, 1984
- Annie Ernaux: Hændelsen, 2008 (uddrag)
- Karen Blixen: Ringen, 1958
- Lone Hørslev: Paradis, 2017
- Klaus Rifbjerg: At elske + Værtshus (fra Under vejr med mig selv, 1956)
- #Hashtag, Episode 1 (svensk ungdoms-Tv-serie, SVT, 2016)


Desuden:
- Perspektivering til 'Tennis' af Emeli Bergman (fra eksamenssæt) og folkevisen 'Jomfruen og dværgekongen' (læst i 1g)

- Om Turners passagemodel i 'Ungdom - forløb i medier' af Anders Lysne og Neel Schucany, Lindhardt og Ringhof, 2017, s.16-17.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer