Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Sorø Akademis Skole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ida-Kristine Appelquist
|
|
Hold
|
2022b HI (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Romerriget
I dette forløb skal eleverne lære om Romerriget fra republikkens grundlæggelse i 509 fvt. til Romerriget opløsning med det vestromerske riges kollaps i 476 evt. Her skal eleverne lærer om Romerrigets organisering, udvikling og opløsning. Eleverne skal have kendskab til, hvad der karakteriserede republikken og hvordan overgangen til kejsertiden var. Hernæst skal vi se på kejsertiden, og hvilke årsager der var til, at Romerriget går i opløsning til sidst. Vi har set dokumentarudsendelsen: Romerrigets storhed og fald 1: Tiberius Gracchus fra DR2 - 2009. I den forbindelse har vi talt om, hvad der driver historien fremad - struktur eller aktør. Vi har afsluttet forløbet med at se Gladiator og tale lidt om, hvad filmen er en kilde til.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DHO-forløb - Industrialisering
I dette forløb skal eleverne have et overblik over Danmarkshistorien fra vikingetiden til og med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Historie saamarbejder med dansk-faget om kronologiforløbet og det munder ud i et mere dybdegående forløb om industrialiseringen i Danmark. Det er også indenfor dette emne, at eleverne skriver deres DHO. I hele forløbet har der været særlig fokus på køn og klasse gennem tiden - især hvordan forholdet mellem mænd og kvinder har udviklet sig, og hvordan de forskellige samfundsklassers indbyrdes forhold har været.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fra enevælde til demokrati
Forløbet tager udgangspunkt i at klassen skal på studietur til Dublin. begyndelsen af forløbet vil derfor kredse om Irlands løsrivelse fra England fra 1600-tallet til dannelsen af den irske fristat i 1921. Her vil fokus være på, hvordan det irske oprør var inspireret af oprøret mod englænderne i Amerika.
Efter studieturen vil fokus være på revolutionerne i Amerika og Frankrig samt, hvordan de spredte sig til Danmark. Her vil vi tage udgangspunkt i enevælden og hvad USA og franskmændene gjorde oprør mod.
Herefter dykker eleverne ned i oplysningsfilosoffernes tanker om individets rettigheder og magtens 3-deling, som ligger til grund for henholdsvis den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring. Forløbet slutter af med et indblik på Danmark, og hvordan oplysningstiden kom til udtryk herhjemme i forhold til Struenses reformer og nationalliberalismen indtog, som til sidst førte til grundloven af 1849. Her har vi blandt andet set på forholdet mellem tysk og dansk i helstaten.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Nazisme og holocaust
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med nazismen i 30´ernes Tyskland. Hvordan Hitler kunne få magten, og ikke mindst hvilke tanker han gjorde sig omkring den jødiske befolkning. Her vil vi komme ind på antisemitisme og racelære.
Herefter dykker vi ned i selve jødeforfølgelsen og holocaust op til og under 2. verdenskrig. Spørgsmålet vil kredse om, hvordan det kunne ske. Her vil Stantons faser af folkedrab blive introduceret og jødeforfølgelsen og holocaust er blevet analyseret på denne baggrund.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-Holocaust og andre folkedrab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Middelalder
I dette forløb beskæftiger vi os med den europæiske middelalder fra ca. 500-1500. Vi ser på kirkens magt og indflydelse, mennesket som synder og vejen til frelse, herunder korstogene. Herudover ser vi på samfundets opbygning med naturalieøkonomi og feudalisme. Vi ser også på byernes udvikling i høj-midddelalderen og pesten i senmiddelalderen. Vi kommer også kort omkring, hvordan Danmark har vikingetid under den europæiske tidlige middelalder. Slutteligt ser vi på, hvordan middelalderen kan inddeles i den tidlige middelalder, højmiddelalderen og senmiddelalderen - og hvad der karakteriserede de forskellige perioder. Slutteligt ses historiografisk på hvordan senere historikere har set på middelalderen - specielt i renæssancen - herunder om der er noget om udtrykket: Den mørke middelalder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den kolde krig
I dette forløb skal eleverne lære om den kolde krig fra ca. 1947-1991. Forløbet tager udgangspunkt i øst-vest-konflikten, men ser i særlig grad på Tysklands position under den kolde krig. Eleverne får herigennem kendskab til, hvordan den kolde krig udviklede sig, hvad der førte til dens fald og de modsætninger, der var i primært Europa. Vi vil dog også komme ind på den kolde krig udenfor Europa specielt i forbindelse med Vietnamkrigen. Vi afslutter forløbet med at se på tiden lige efter den kolde krig med Fukuyama og Huntingtons teorier.
I forløbet vil vi komme ind på:
Bipolaritet
Liberalt demokrati vs. kommunistisk diktatur
Markedsøkonomi vs. planøkonomi
Vesteuropa vs. østeuropa
USA vs. Sovjetunionen
Det delte Tyskland og leveforhold i DDR
Stedfortræderkrige
Våbenkapløb
Inddæmningspolitikken og folkedemokratisering
Gorbatjovs reformer
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Dansk udenrigspolitik efter 1. verdenskrig til nu
I dette forløb ses der på Danmarks udenrigspolitik i et tværfagligt forløb med samfundsfag. Vægten vil her lægge på de brud, der er sket i den danske udenrigspolitik, og der arbejdes i den forbindelse med begreberne neutralitet, tilpasning, alliancer og aktivisme. Der vil være fokus på Danmark som småstat og at landet hele tiden balancere mellem stormagterne Her vil vi se på samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig - i denne forbindelse ser vi på Anders Foghs brug af historien i 2003, da Danmark går med i Irakkrigen. Vi ser også på Danmark under den kolde krig og landets tiltrædelse i Atlantpagten med fodnotepolitik. Slutteligt ser vi på Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene og på forholdet til USA i forbindelse hermed. Vi har også fokus på Danmarks forhold til EF/EU fra den kolde krig til nu. Vi slutter af med at se på udenrigspolitikken i dag i lyset af Ukraine-krigen.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kina
Dette forløb tager udgangspunkt i Kinas meget lange historie. Eleverne lærer først om konfucianismen og dens indflydelse på Kina. Under hele forløbet bliver der trukket tråde til den konfucianistiske lærer, og ud fra det forsøger vi at give en del af forklaringen på senere hændelser.
Vi har haft om:
Dynastier og den ulige magtfordeling under konfucius´ lære
Borgerkrigene mellem nationalister og kommunister -herunder "den lange march"
Maos magtovertagelse i 1949 og hans maoistiske styre, herunder
Det store spring fremad + kulturrevolutionen
Deng Xiaopings økonomiske reformer og demonstrationerne på den himmelske freds plads i 1989
Kinas opstigning som stormagt i dag.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
̶ politiske og sociale revolutioner
-historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kulturmøder og globalisering
Dette forløb har fokus på kulturmøder og globalisering fra 1500-tallet til i dag. Forløbet er diakront med nedslag i opdagelsesrejser, trekantshandlen, imperialismen, afkoloniseringen og til sidst globaliseringen. I forbindelse med det har vi diskuteret, hvad globalisering egentlig er, og hvornår man kan tale om globalisering. Vi har også beskæftiget os med Danmark, og hvordan Danmark indgik i den transatlantiske slavehandel.
Fokus i forløbet har været, hvordan europæerne har "mødt" de andre og hvilke konsekvenser møderne gennem historien har ført med sig. Her har vi særlig set på, hvordan europæerne har behandlet indianerne og de koloniserede folkeslag - og hvorfor man behandlede dem som man gjorde. Vi er også kommet også omkring den nutidige problematik omkring statuer af imperialister rundt omkring i verden - og hvorfor de er blevet overmalet eller ønskes fjernet. I den forbindelse har vi talt om forskellige former for "historiebrug"
Vi slutter af med eksamenslignende arbejde ved hjælp af en kildesamling.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52690528431",
"T": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52690528431",
"H": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52690528431"
}