Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sorø Akademis Skole
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Maj-Britt Kjær Lindeblad, Victor Bergmann
|
Hold
|
2022y id (1y id, 2y id, 3y id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Klassiske danse
Formålet med forløbet i klassiske danse er at opnå en forståelse for de centrale elementer i dansene. Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes trin, opbygning og forskellige dansefatninger, hvor vægten er lagt på bøndernes folkedanse.
Derefter er der fokus på de 5 ture i Les Lanciers. I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk. Et godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning, rytme og sociale element.
Teoretisk fokus:
- Yubio kap 31.1 - Et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.
- 31.3.1 Totur til Vejle (polka)
- 31.3.3 Den Muntre Kreds
- 31.2 Les Lanciers
- 32.4 Vals
-- grundtrin
-- variation: højredrejning 32 C3
- square dance | Gyldendal - Den Store Danske
- beginners mixer.pdf
· Pop goes the weasel.pdf
- https://www.youtube.com/watch?v=s1vt2OxkB8E - video af totur fra vejle
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie
Spørgsmål til teorien:
- Hvilke tre kendetegn har folkedansen?
- Se på dansebeskrivelsen af Totur til Vejle. Hvilke dansefatninger bliver anvendt?
- Se på dansebeskrivelsen af Den muntre kreds. Hvordan foregår partnerskiftet?
Squaredance
- Hvad er en "caller"?
- Hvornår begyndte rækkedansene at brede sig?
- Hvad er forskellen på Modern Western square dance og traditionel squaredance?
Les Lanciers
- Hvordan blev danse skabt hos henholdsvis adlen og i bondestanden?
- Hvad betyder det at "gantes" og hvad havde det med dans at gøre?
- Les lanciers er en dans oprindeligt koreograferet af ????? men videreudviklet i ????? og ?????? (to lande).
Forklare og vis
chassetrin, hurretrin, galoptrin + valsetrin
- og hvornår I tager dansefatning (polkafatning), krydsfatning, skulderfatning og enkelthånds-fatning i Les Lanciers.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Totur fra Vejle
-
plan: rytme, chassetrin, polkatrin - 2 folkedanse + idealer
-
plan: opsamling på lektier - opsamling på trin/fatning: Chassétrin, polkatrin, enkelthånds- og dansefatning, skulderfatning/hurretrin + krydsfatning. se Totur til Vejle - danse Totur - danse den muntre kreds.
-
YuBio - Idræt C + B
-
Læse lektien, se videoerne til de to danse, besvar disse tre spørgsmål og tag dem med til timen:
-
Totur
-
plan: opsamling på spm - opvarmning med en folkedans: den muntre kreds (evt. Rheinlænder) - gruppearbejde på 2 square dance - repetere Les Lanciers 1. tur
-
square dance | Gyldendal - Den Store Danske
-
Besvar følgende tre spørgsmål og medbring svarene til timen: Hvad er en "caller"? Hvornår begyndte rækkedansene at brede sig? Hvad er forskellen på Modern Western square dance og traditionel squaredance?
-
Beginner's mixer.pdf
-
Pop goes the Weasel.pdf
-
plan: opvarmning med almindeligt opvarmningsprogram til musik (arbejde med takt og bevægelse til musik) + Les Lanciers 1-2
-
Svar på spørgsmålene og medbring dem til timen:
-
Hej 1y
-
Lektier: læse på de 2 næste ture af Lanciers i Yubio-bogen: 31.2.2 + 31.2.3. og se de tilhørende videoer. Jeg forventer at vi kan bruge mindre tid på instruktion og få danset mere. læg mærke til trinene og HUSK at øve jer på de chassetrin der er i da
-
Vi repeterer folkedansen - totur til Vejle + gennemgår 4 og 5 tur - I skal kunne holde og følge takten i musikken og ramme 1-slag i musikken, - vide hvornår I danser chasse, hurretrin og galoptrin, hvornår I tager dansefatning (polkafatning), krydsfa
-
plan: gennemløb af alle 5 ture i Lanciers, mindst 2 gange + intro til engelsk vals
-
IKKE LEKTIER - skal bruges til gruppearbejde efter forløbsprøve
-
Der er forløbsprøve i klassiske danse, vi tager en gennemdansning af chassetrin, Les Lanciers (5 ture), Totur til Vejle, genbesøger valsetrin. Dernæst er der gruppearbejde i nye grupper på drejebog i klassiske danse.
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kropsbasis med opvarmning og grundtræning
Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.
Desuden få et indblik i grundtræning som begreb og træningsform. Vi afprøver forskellige programmer, laver eget grundtræningsprogram og gennemfører det og reflekterer sideløbende over fokus for og oplevet effekt af træningsprogrammet.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
opvarmning
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre egne opvarmningsøvelser og instruere en gruppe/et hold i dem
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Grundtræning
- planlægge/ opbygge et generelt grundtræningsprogram
- udføre specifikke træningsøvelser i alignment og instruere en mindre gruppe i at udføre øvelserne
- vise teoretisk forståelse af forskellen mellem et generelt og et funktionelt træningsprogram
Kernestof
teori fra Yubio:
kapitel 30.1 + 30.2 + 30.3 + 30.4 + 30.5
kapitel 3 - træningslære
kapitel 21 - grundtræning
OBS på begrebet 'funktionel træning': https://www.alt.dk/sundhed/10-ting-du-skal-vide-om-funktionel-traning
Træningsprogrammer - gennemført både selvstændigt og i grupper:
- cirkeltræningsprogram fra yubio - A1: Allround
- eget program
- Helkropsøvelser 1 (udgået - fjernet fra hjemmesiden)
https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/fysisk-traening/traen-hjemme/basisoevelser/helkropstraening-1/
- Yoga for begyndere - Karen Pallisgaard- God morgen yoga flow, god for begyndere - https://www.youtube.com/watch?v=rG0mCJvtgeA
- Pilates - Træn hele kroppen igennem på 30 min. - https://www.youtube.com/watch?v=VLHHfpW_PG0
Animated history of Pilates - https://www.youtube.com/watch?v=vWkxhtfw0A8
SPØRGSMÅL til teorien:
opvamning
- Hvorfor varmer vi op?
- Hvad skal et alsidigt opvarmningsprogram fokusere på?
- Hvad er en totalbevægelse?
- Find og husk et eksempel på en bevægelse fra hver af de tre bevægelseskvaliteter nævnt i kapitel 30.3. (PS hvis man er hel blank kan man kigge under kapitel 30.5 og se eksempler på bevægelser i videoerne!!!)
- Hvad mindskes risikoen for når ledbånd og muskler er varme?
- Hvad forstår man ved nedvarmning og hvorfor er det nok en god ide?
grundtræning
- hvad dækker begrebet 'grundtræning' over?
- hvilke forskellige grundtræningsformer findes der?
- hvad er forskellen på det at have et generelt og et funktionelt (specifikt) grundtræningsprogram?
- giv et eksempel på hvordan et grundtræningsprogram kan organiseres.
- vi har talt om funktionel træning - hvad dækker begrebet over?
træningslære
Del 1 - Arbejdspørgsmål (kapitel 3.1-3.3 i Yubio bogen)
- Forklar ud fra figur 3.1 - med dine egne ord - hvad begrebet Superkompensation betyder, og hvordan det ses på figuren.
- Forklar hvad figur 3.2 viser, og hvordan disse kurver passer, eller ikke passer, med superkompensationsprincippet.
- Begrund med afsæt i figur 3.1 og 3.2, hvorfor det er en god ide at løbe/cykle 2 til 3 gange om ugen i en nedlukningsperiode som den vi har oplevet med corona, hvor vi ikke havde adgang til træningsfaciliteter.
- Forklar hvad figur 3.3 viser.
Del 2 - Arbejdsspørgsmål (kapitel 3.4 + 3.5 i Yubiobogen)
- Oprids og forklar de vigtigste effekter af opvarmning med henblik på at forbedre præstationsevnen. Sammenhold det med figur 3.3 fra opgaverne i del 1.
- Forklar forskellen på begrebet ”maksimal iltoptagelse” og ”kondital”.
- Hvorfor er der ofte forskel på kvinders og mænds kondital?
- Hvordan påvirker mælkesyre præstationsevnen?
- Definer begreberne ”kontinuerlig -” og ”interval-” træning.
- Forklar forskellen på aerob og anaerob træning.
- Oprids og forklar de vigtigste effekter af aerob træning og uddyb gerne med en forklaring af, hvorfor disse adaptationer (tilpasninger i kroppen) forbedrer præstationsevnen. Denne sidste del er svær, men hvis du ved lidt om krop og biologi, må du gerne vise det...
Del 3 - Arbejdsspørgsmål (kapitel 3.6 + 3.7 i Yubiobogen)
- Hvilken typer energiomsætning bruges der ved styrketræning (aerob eller anaerob)? Begrund dit svar!
- Hvilke to effekter er afgørende for forbedring i styrketræning?
- Definér forskellen på begreberne ”styrke” og ”power”. Hvordan skal træningen udføres for at opnå hver af de to effekter?
- Hvad betyder ”agonist”, ”synergist” og ”antagonist”?
- Hvilke former for styrketræning kan man lave? Giv ex på antal gentagelser og belastning i % af 1RM ved hver af typerne samt beskriv, hvordan øvelsen skal udføres for at opnår den ønskede effekt.
- Forklar begrebet ”forspænding” og beskriv, hvordan dette udnyttes i plyometrisk træning (afsætstræning).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Opsamling på året
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kano og Friluftsliv
Formålet med dette forløb er, at eleven opnår praktiske kompetencer indenfor kanosejllads, samt praktisk erfaring med orienteringsløb og viden om, hvilken plads friluftsliv har i det danske idrætsliv.
Forløbet er centreret om mestringen af styringen af kanoen. Derudover kommer et antal lektioner hvor eleverne får generel viden om orienteringskort og afprøver at placere og finde poster i et skovområde. Desuden præsenteres eleverne for teori om danskernes brug af friluftsliv, både med fokus på hvor meget og hvorfor man bruger naturen.
Du skal kunne:
Mestre fejetag
Kende til j-tag og kunne anvende det i lav fart
Mestre styretag når j-taget ikke fungerer
Mestre powertag
Mestre styringen af kanoen i fart (Kunne ro på en lige linje)
Udvise generel balance (Kunne padle knælende)
Have kendskab til Makkerredning (X-redning) og kunne entre egen kano efter redning
Aflæse og finde et punkt på kortet
Sætte et punkt på kortet som passer med virkeligheden
Forstå friluftsbegrebet og kunne sætte det i relation til egen idrætspraksis
Kernestof:
29.1 Friluftslivets historie
29.6 Kano
29.6.1 Sikkerhed ved kanosejlads
29.6.2 Udstyr
29.6.3 Teknik
29.5 Orienteringsløb
29.5.1 Basal kortlæsning
Orienterngskort med prikker
samt rene orienteringskort
Evaluering
Sikkerhed
Fremdrift
Balance
Manøvrering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vild med Dans!
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Floorball
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Akroyoga
Eleverne skal kunne:
- Opbygge tillid hos andre og skabe et trygt rum
- Vise forskellige positioner og overgange som enten flyver eller base
- Spotte sikkert og kunne demonstrere de fem gyldne regler for spotting
- Bidrage til at skabe et velfungerende samarbejde
- Kommunikere både verbalt og nonverbalt på en positiv og effektiv måde
- Forevise solhilsner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Volleyball
FORMÅLET med volleyball forløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik. Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Kendskab til smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Hip Hop
Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så skal du selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og body-rolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Atletik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forløb#7
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697717211",
"T": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697717211",
"H": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697717211"
}