Holdet 2022a SA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jane Larsen, Jannick Ulram Olsen, Mathias Bo Andreas Henriksen
Hold 2022a SA (1a SA, 2a SA, 3a SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og det politiske system i Danmark
Titel 2 Demokrati, magt og medier
Titel 3 Globalisering
Titel 4 Generation Z: identitet i det senmoderne samfund
Titel 5 Ulighed og The American Dream
Titel 6 Nationaløkonomi
Titel 7 Ideologi og Europa-parlamentsvalg
Titel 8 Krig, konflikt og magt i verden
Titel 9 Polarisering og valg i USA
Titel 10 Økonomisk politik i et internationalt perspektiv
Titel 11 Klimapolitik og bæredygtig økonomi
Titel 12 Integration og udlændingepolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og det politiske system i Danmark

Formålet med forløbet er at eleverne skal få indblik i hvordan det politiske system i Danmark fungerer. Først og fremmest tager forløbet afsæt i det tidligere forløb i grundforløbet og arbejder videre med partiernes historie samt vælgeradfærd. Teorier og begreber som class voting, issue voting, nær- og retningsmodellen, rational choice teori, politisk socialisering og Michigan modellen er i fokus i forløbets start. Derudover skal eleverne selv udarbejde en vælgerundersøgelse, der har til formål at klarlægge hvorfor folk stemmer som de gør og ligeledes få eleverne til at reflektere over metoden "interview" og dens muligheder og begrænsninger.
Vi gennemgår valgmetoderne forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse samt forskellige opstillingsmetoder diskuterer fordele og ulemper ved disse. I den forbindelse sammenligner vi også det politiske system i Danmark og USA og kigger derfor også på parlamentarisme vs. præsidentialisme, et-kammer- og to-kammer systemet, lovgivningsprocessen i de to lande og magtens tredeling - fokus er dog på Danmark. Eleverne arbejder med Eastons model over det politiske system, den parlamentariske styringskæde og vi diskuterer kort om der er nogle demokratiske udfordringer ved den reelle parlamentariske styringskæde. Vi snakker om hvordan de som borgere kan være med til at påvirke den politiske beslutningsproces. Da der i forløbet er folketingsvalg i Danmark fylder folketingsvalg også en del i forløbet, og vi snakker om valgresultatet, regeringsdannelse og ministerposter. Eleverne laver også en kreative øvelse, hvor de inddeles i partier og skal forsøge at danne en regering på baggrund af mandatfordelingen efter valget d. 1/11.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- politisk meningsdannelse
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Materiale:

Kernestof:
- Uddrag af "Politikbogen" af Jørgen Glenstrup Jensby & Peter Brøndum s. 124-135
- "Luk samfundet op" s. 130-139
- Artikel: ”Kenneth Thue: Matematisk retfærdighed i valgsystemer” (uddrag)

Supplerende stof:
- Podcast "de utro vælgere" - Genstart
- Afsnit 1 af tv-serien "Matador" (de første 40 minutter)
- Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-
gaar-allesammen-rundt-med-et-fundament-som-vores-holdninger-hviler-paa
- https://klassesamfund.dk/hvor-bor-klasserne
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele
- Tabel over familiernes indkomster efter landsdele
- Tabel over befolkningens højeste uddannelsesniveau efter landsdele
- Artikel "Ulighed mellem land og by er blevet et valgkampstema. Ifølge ekspert er den også̊ reel"
- Artikel: "Radikale imod Støjbergs ”københavnske saloner” – nu åbner de jysk salon som modsvar"
- Tabeller/figurer om partiernes vælgerprofil
- Video: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
- Video om Eastons model: https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, magt og medier

Forløbet handler om hvad demokrati er, og hvilke forskellige former for demokrati der findes. Derfor arbejder vi med indirekte og direkte demokrati  samt konkurrence- og deltagelsesdemokratiet (Ross og Koch), og diskuterer fordele og ulemper ved alle demokratiformerne. Vi snakker om hvilke rettigheder og pligter man har som borger i Danmark, og hvordan det kan være forskellige afhængigt af om man er stats- eller medborger. Vi arbejder kort med forskellige syn på medborgerskabet og hvordan danske partier har forskellige opfattelser af begrebet. Vi debatterer også forholdet mellem ytringsfrihed og racisme og hvor grænsen går. Yderligere undersøger eleverne hvordan det står til med demokratiet ude i verden og de får kendskab til forskellige grader af demokrati/autokrati.
Magtbegrebet er også et omdrejningspunkt i dette forløb. Vi arbejder med forskellige magtbegreber og de introduceres kort for forskellige magtopfattelser. Eleverne undersøger hvem der har magten i Danmark.
Det tredje fokuspunkt er medierne. Vi drøfter elevernes brug af medier, og hvordan danskernes medievaner har ændret sig de senere år. Eleverne arbejder med politisk kommunikation og skal selv udarbejde en kampagnevideo for et selvvalgt parti. Dette er ligeledes med til at genopfriske elevernes kendskab til de forskellige partier. I arbejdet med medierne diskuterer vi mediernes fordele og ulemper for demokratiet, det gælder både medierne generelt og mere specifikt de sociale medier. Afslutningsvis undersøger og diskuterer eleverne ud fra tabeller/figurer om det liberale demokrati er under pres i DK/verden.

Som sammenbindende for alle tre fokuspunkter demokrati, magt og medier arbejder vi også med et miniforløb omkring lobbyisme. Eleverne introduceres til begrebet og vi diskuterer fordele og ulemper ved lobbyisme, svingdørslobbyisme samt indførsel af lobbysregister og karensperioder.

I forløbet arbejder vi også med skriftlighed. Eleverne arbejder med opgavetypen "udled: lineær regression". De får og giver feedback på hinandens opgaver, så der sikres progression i deres skriftlige formidling.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennem-førelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler  
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materiale:

Kernestof:
- "Luk samfundet op" s.125-131, 148-173,
- Artikel: "Direkte demokrati fungerer dårligt" https://www.information.dk/debat/2009/02/direkte-demokrati-fungerer-daarligt
- Video "Rettigheder og pligter" https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/debatfilm
- Uddrag fra "Politikbogen" af Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum s. 193-199 (medborgerskabstyper)
- Afsnit 7.2 "Magtforholdene i Danmark" fra "Samfundsfag C"
- Artikel "Lobbyisme både styrker og truer demokratiet" https://videnskab.dk/kultur-samfund/lobbyisme-baade-styrker-og-truer-demokratiet/
- Afsnit "Lobbyisme" fra "Samfundsfag C"
- Tekst om svingdørslobbyisme "Opgave 3.10 Svingdørslobbyisme" fra "Samfundsfag C"
- Artikel: "Ministre kan blive lobbyister dagen efter valget"


Supplerende stof:
- Film "Please Vote for Me"
- Indfødesretsprøven https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove
- Cases om ytringsfrihed eller racisme
- Tabel over nyhedsmedier i forskellige aldersgrupper
- Figur over brug af nyhedsmedier
- Figur over fake news på internettet 2018 og 2021
- Artikel "Trump taget i stribe af usandheder i dundertale - men mange
æder det råt, siger korrespondent" https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-03-06-trump-taget-i-stribe-af-usandheder-i-dundertale-men-mange-aeder-det-raat-siger
- Artikel: "Forestillingen om digitale ekkokamre og filterbobler er en myte" https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2019/11/forestillingen-digitale-ekkokamre-filterbobler-myte
- Forskellige tabeller/figurer omhandlende pressefrihed, tillid til politikere, medlemstal i partierne, valgdeltagelse og følelsen af "at min stemme tæller"
- Film: "Politik til salg"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Globalisering

Forløbet "globalisering" er et tværfagligt forløb som tager udgangspunkt
i og indbefatter elevernes studietur til Østrig og Slovakiet. Det vil være elevernes første møde med sociologien og kernebegreber om det senmoderne samfund, suppleret med en del politisk og økonomisk viden om EU og politisk/økonomisk integration i Europa.

I arbejdet med globalisering skal vi undersøge og diskutere, hvordan verden er blevet globaliseret i takt med den teknologiske udvikling (sociologi), samt hvordan nationalstaterne bliver mere og mere gensidigt afhængige (økonomi) og integreres i et mellemstatsligt/overnationalt samarbejde som EU og FN (politologi). Herunder vil vi også berøre de nationale politiske bevægelser der har fundet sted de seneste 10-15 år, som er modstandere af globalisering.

Vigtige dilemmaer vi vil diskutere er blandt andet hvilken betydning det har for lande som DK, Slovakiet og Østrig at blive en del af et europæisk samarbejde ift. migration, identitet, kultur og økonomi.

Som en del af forløbet skal vi bla. interviewe slovakiske statsborgere på gaden i Bratislava og besøge både den danske ambassade og FN-byen i Wien.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en globalsammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Begreber:
Senmodernitet, aftraditionalisering, refleksivitet, individualisering, adskillelse af tid og rum, globalisering (politisk, økonomisk, kulturelt), interdependens, magtforskydning mellem forskellige samfundsniveauer, suverænitet og suverænitetsafgivelse, kosmopolitisme, Bauman: turisten vs. vagabonden, Giddens og Tomlinsons kulturelle globaliseringsteorier, globaliseringsskeptikere og nationalisme, populisme, EUs historie, EUs institutioner, indre marked, Brexit, de danske forbehold, EU integrationsteorier, det indre marked, social dumping, føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level-governance.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Generation Z: identitet i det senmoderne samfund

Forløbet 'Generation Z' omhandler "identitetsdannelse i det senmoderne samfund" og er elevernes første dybdegående møde med sociologi. Et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv er, hvem er jeg? Og hvorfor er jeg sådan? I forløbet vil vi arbejde med identitet og socialisation ud fra forskellige teoretikeres opfattelse af individet og samfundet. Forskellige forståelser af og forklaringer på, hvordan individet skabes samt socialiseres ind i forskellige roller i det senmoderne samfund vil være omdrejningspunktet.

I første del af forløbet vil der være mulighed for at få styr på kernebegreber som identitet, socialisering, og hvordan vi modtager indtryk fra omverdenen. Nøglebegreber, som primær og sekundær socialisering, normer, værdier, fordomme og roller, samt livssstil og status i samfundet vil blive undersøgt og diskuteret.

Kulturel blindhed på forskellige måder vil også blive diskuteret både i forhold til traditionelle og moderne værdier, og integration. Derudover arbejder vi med og stiller os kritiske over for tanken om ”Frit valg på alle hylder”, hvor aftraditionalisering og fællesskabets forandring i en ’digital tidsalder’ undersøges. Vi vil komme ind på algoritmer, diskurser og Habermas teori om 'den kommunikative handlen' i en større diskussion af internettets betydning for identitetsdannelse, radikalisering og kommunikation og ikke mindst (mis)trivsel og stress blandt unge.

I forlængelse heraf går vi i dybden med begreber som ’øget refleksivitet’, og hvad dette betyder for individers valg i forhold til identitetsdannelse - herunder forståelser af køn og ligestilling. Identitetsdannelse diskuteres også i forhold til dets historisk betingethed; hvordan forstår vi andre generationer, og hvordan forstås generation Z som produkt af 'senmoderniteten'.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Begreber:
Primær og sekundær socialisation, normer, værdier, fordomme og roller, status i samfundet, aftraditionalisering, fællesskabets forandring, udlejring af sociale systemer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, tillid til abstrakte og ekspertsystemer, algoritmer, cookies, den herredømmefri samtale (Habermas teori om den kommunikative handlen), fremmedgørelse, anerkendelse, Præstations- og konkurrencesamfund, stress, social acceleration (Rosa), fleksibilitet, ligestilling, køn, senmodernitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ulighed og The American Dream

Forløbet omhandlende ulighed, velfærdsstaten og 'den danske model', og leder op til elevernes SRO-opgave i samarbejde med engelskfaget og temaet "the american dream". Der vil derfor indgå læring om samfundsfaglig metode og videnskabteori, samt problemformulering.

I forløbet vil vi diskutere begreberne velfærdsstat vs. konkurrencestat, herunder fordele og ulemper ved forskellige velfærdsmodeller.

Vi vil diskutere velfærdsstatens tilstand anno 2021/22 og hvordan den presses af bl.a. demografien og globalisering mm. Vi vil diskutere den danske arbejdsmodel, fagforeningernes rolle og ikke mindst deres status ovenpå den seneste sygeplejerskekonflikt.

Som udgangspunkt for diskussionen omkring velfærdsstat og konkurrencestat vil vi regne på ulighed og forskellen mellem land og by, sociale klasser mm. for at forstå hvad og hvem det er politikerne taler om, når der diskuteres omfordelingspolitik, relativ og absolut fattigdom - nationalt såvel som globalt. Der blev perspektiveret en del til USA og sammenlignet med fattigdom og socialklasser i USA for at koble dette til SRO om the american dream.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, - herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Begreber:
Relativ og absolut fattigdom, borgerløn, Gini-koefficient og lorenz kurve, offentlige finanser (statens indtægter og udgifter), økonomistyring og skat, vertikal og horisontal omfordeling, velfærdsmodeller (residuale, konservative, universelle), den danske arbejdsmarkedsmodel (flexicurity), ældrebyrden, konkurrencestaten, levevilkår og sociale grupper, Bourdieu og social arv, uddannelse og mønsterbrydere, Thomas Piketty, Gilberts socialklasseinddeling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nationaløkonomi

Forløbet er det første rigtige møde med økonomi. Der er blevet undersøgt hvordan konjunktursvingninger, økonomiske politikker og det samfundsøkonomiske mål influerer den danske økonomi. Derudover er kernebegreber som markedsmekanisme, det økonomiske kredsløb, nationalregnskabet, forsyningsbalancen, markoøkonomiske teorier, globalisering og international samhandel samt økonomisk integration i EU undersøgt i undervisningen. Eleverne blev trænet i at indhente data fra Danmarks Statistiks hjemmeside, og forskellige målkonflikter og fordelingskonflikter i økonomien undersøgt gennem diverse supplerende artikler.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt



Begreber:
Det grønne nationalregnskab, BNP, De samfundsøkonomiske mål, konjunktursvingninger, det økonomiske kredsløb, Ricardos teori for udenrigshandel, Monetarisme, Keynesianisme, Merkantilisme, Kapitalisme, Marxisme, Klassisk liberalisme, forsyningsbalancen m.m.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 5 opgave 10-03-2024
Samf 6 opgave 24-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Krig, konflikt og magt i verden

Forløbet er elevernes første introduktion til International Politik (IP) og vil gennemgå disciplinens mest basale begreber og mest fundamentale teorier. Gennem hele forløbet vil vi prøve at anvende disse på to konkrete cases som naturligt fylder meget i elevernes bevidsthed; konflikterne mellem Ukraine-Rusland og Israel-Hamas.
Herunder vil eleverne blive introduceret til og skulle diskutere danske og amerikanske prioriteter i deres udenrigspolitik ift. de to ovennævnte konflikter, og hvilken indflydelse et evt. magtskifte i USA vil have af betydning for NATO samarbejdet og den globale verdensorden.

Forløbet afrundes med et gruppeprojektarbejde, hvor slutproduktet er en synopsisbesvarelse.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Begreber:
Verdensorden; bi-, uni- og multipolaritet, realisme, liberalisme, den engelske skole, konstruktivisme, blød og hård magt, Fukuyama vs. Huntington, FN, NATO, BRIK(S), sikkerhedspolitik, geo- og energipolitik, dansk og amerikansk udenrigspolitik, værdifremme og u-landsbistand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Polarisering og valg i USA

I forbindelse med valgkampen i USA vil vi gå i dybden med de forskellige ideologiske forgreninger i dansk politik og hvordan det præger politikernes syn på henholdsvis demokrati, fordelings- og værdipolitik.
Vi vil i den forbindelse diskuterer hvilke nye politiske skillelinjer som vi kan se danne sig herhjemme, og hvilke som er de vigtigste for vælgerne ved brug af centrale teorier om parti- og vælgeradfærd. Sidst men ikke mindst vil vi sammenligne situationen i Dansk politik med status i USA ovenpå præsidentvalget, og i en perspektivering til de politiske skillelinjer i de to lande henholdsvis.

Vi skal  derudover genopfriske demokratiteorier og diskutere medier, medieforbrug og mediernes rolle i demokratiet, meningsdannelse - både herhjemme og i USA. Vi vil herunder tale diskursive strategier og politisk spin, i en forståelse af populisme og politiske bevægelser i en digital global tidsalder.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Begreber:
Neoliberalisme og socialliberalisme, kommunisme og socialdemokratisme, liberal - og socialkonservatisme, nationalkonservatisme, populisme, partiadfærd (Molins/Downs/Strøms model), vælgeradfærd (Downs/Minerva/Michigan-modellen), retningsvælger, regeringsdannelse, negativ/positiv parlamentarisme, politiske skillelinjer (ung vs gammel/by kontra land/rød eller blå), værdipolitik vs. fordelingspolitik.

Meningsdannelse, den fjerde statsmagt, demokrati og den demokratiske samtale, nyhedskriterier, den herredømmefri samtale (Habermas), populisme (Jan-Werner Müller), Identitetsdannelse på internettet, radikalisering, polarisering, algoritmer, clickbait, fake news og ytringsfrihed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Økonomisk politik i et internationalt perspektiv

I dette forløb vil vi gå i dybden med nogle af de makroøkonomiske sammenhænge som gør sig gældende på internationalt plan og inddrage dem i en større diskussion af relationen mellem økonomi, klima og bæredygtighed. Herunder vil vi diskuterer teoretiske økonomiske udviklinger de seneste ca. 100 år, og perspektivere til nutidige cases om skattelys problematikken, stigende ulighed på globalt plan mv. med inddragelse af bl.a. Thomas Piketty teori om voksende formue-ulighed.

Herunder skal vi diskutere Danmark og dansk økonomisk rolle i den store internationale/globale økonomi, hvor der også vil være plads til at få repeteret og diskuteret på et nyt niveau, hvordan dansk national økonomi tager sig ud anno 2024/25.


Forløbet vil danne bro til det efterfølgende som bl.a. omhandler klima og bæredygtighed/bæredygtig økonomi.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Begreber:
Det økonomiske kredsløb, multiplikatoreffekten, konjunktur, udbud og efterspørgsel, vækst, inflation, markeder og markedssvigt, monopol, finanspolitik, valuta- og pengepolitik, fastkurspolitik, strukturpolitik.

Monetarisme, (neo)protektionisme, (neo)merkantilisme, (neo)marxisme, (neo)liberalisme, Keynesianisme, (global) ulighed, skattepolitik og "skattely", konkurrenceevne og betalingsbalance, komparative fordele (Ricardo), ulands-bistand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Klimapolitik og bæredygtig økonomi

Dette forløb kommer i forlængelse af vores viden om både dansk og international økonomi, og makroøkonomiske tendenser og skoler.

Vi vil fortsætte vores diskussioner omkring god og dårlig økonomi, ved at udvide emnet til også at indbefatte bæredygtighed, klima- og miljøpolitik - nationalt og globalt. Herunder vil vi bruge seneste COP-møde som case i en større diskussion af de økonomiske mål, hvem som har ansvaret (borgere, politikere, virksomheder, EU mv.) og hvem som rammes af konsekvenserne af klimaet?

Der vil indgå et lille projekt hvor eleverne igennem tilegnelsen af begreber omkring klima- og bæredygtighed, skal diskutere de økonomiske mål igennem en konkret case, og komme med et bud på en innovativ bæredygtigløsning i den helt nære praksis (Sorø og Sorø Akademi).

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.


Fagbegreber:
Det økonomiske kredsløb, multiplikatoreffekten, konjunktur, udbud og efterspørgsel, vækst, inflation, markeder og markedssvigt, finanspolitik og pengepolitik, valuta- og fastkurspolitik, betalingsbalance og konkurrenceevne.

Ulands-bistand, Co2-neutral, bæredygtighed, antropocene tidsalder, klimaaftryk, COP, Paris-aftalen, Doughnut-økonomi, risikosamfund, lobbyisme og interesseorganisationer, embedsværkets rolle, EUs Green New Deal, aktivisme, (globalt) medborgerskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Integration og udlændingepolitik

Vi afrunder met et tværfagligt forløb, hvor første halvdel vil fokusere meget på at repetere sociologiske begreber om bl.a. socialisering, ulighed og identitetsdannelse, og suppleres med nye teorier omkring integration og migration. Det vil indgå i en større diskussion af Danmarks sammenhængskraft, radikalisering og udlændingepolitikkens rolle i dansk politik i nyere tid. Hvad gør EU for at stoppe migration og hvordan håndterer vi fremtidig migration og integration til EU og Danmark?


Fagbegreber:
Integration, segregation, migration, identitet og bindestregsidentitet, kultur, grupper og fællesskaber, ghettodannelse og sammenhængskraft, radikalisering, racisme, værdipolitik, populisme, EUs migrationspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer