Holdet 2022b SA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marianna Windfeldt, Rasmus Christian Dylov
Hold 2022b SA (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Politik, folketingsvalg og medier
Titel 2 Forløb#2 Økonomi -'Jeg skal da ha!'
Titel 3 Forløb#3 Sociologi - mig, mig, mig
Titel 4 Unges trivsel og mistrivsel
Titel 5 Dansk politik. Partier og samarbejde i dansk polik
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 EU-forløb fortsætter i 3.g
Titel 8 EU
Titel 9 Rusland og Ukraine: En ny verdensorden?
Titel 10 parantes (valg i USA)
Titel 11 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 12 Globalt samarbejde: Dansk og international økonomi
Titel 13 Projekt: Dansk økonomi i globalt kaos?
Titel 14 Bandekriminalitet.
Titel 15 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Politik, folketingsvalg og medier

Formålet med forløbet er at eleverne skal få indblik i hvordan det politiske system i Danmark fungerer. Først og fremmest tager forløbet afsæt i det tidligere forløb i grundforløbet (kapitel 5, Luk Samfundet Op! 3.udgaven).

Fokus er empirisk på Folketingsvalget 1/11-22 arbejder.

Teoretisk arbejder vi med det politiske system i Danmark bl.a.: hvad demokrati er? hvordan magtens tredeling fungere?  Samt valg og vælgeradfærd. I den forbindelse sammenligner vi også set på det politiske system i Danmark og USA. Her er blikket faldet på parlamentarisme vs. præsidentialisme, et-kammer- og to-kammer systemet, lovgivningsprocessen i de to lande og magtens tredeling - fokus er dog på Danmark. Eleverne arbejder med Eastons model over det politiske system, den parlamentariske styringskæde, og vi diskuterer om der er nogle demokratiske udfordringer ved den reelle parlamentariske styringskæde. Da der i forløbet er folketingsvalg i Danmark, fylder folketingsvalg en del i forløbet, og vi taler om valgresultatet, regeringsdannelse og ministerposter. Eleverne laver bl.a. en kreative øvelse, hvor de inddeles i partier, forsøger at danne regering på baggrund af mandatfordelingen efter valget d. 1/11 – ’Kongemager øvelse’.

Forløbet har også omhandlet mediernes rolle og den demokratiske samtale. Fokus er på politisk påvirkning, både fra lobbyisme og fra medierne med nyhedskriterier, medialisering samt mediernes rolle(r) med hundeanalogier (vagt-, jagt, hyrde-, rednings-hund). Vi arbejder dertil med hvordan borgerne kan være med til at påvirke den politiske beslutningsproces, her kommer medborger/mod borger ind. Yderligere når vi kort at berøre Jürgen Habermas 'den demokratiske dialog'.

Der er udarbejdet et mindre projekt ud fra statsministerens nytårstale. Eleverne er inddelt i grupper, og har lavet et mindre projektarbejde med efterfølgende rapport oh oplæg om: Dialogen der har været på sociale medier efter Statsministerens nyhedstale. Kategoriser kommentar, analyser nu ud fra Habermas teori, om der er tale om 'den demokratiske dialog', Diskuter ud fra Goffman's teori. Hvad kan årsagen være til de hadefulde ytringer der findes på sociale medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Økonomi -'Jeg skal da ha!'

Forløbet starter med at se på mangel- og vækstbehov i relation til Maslows behovspyramide. Efterfølgende har vi set på hvilke roller stat, marked og civilsamfund spiller, og talt om hvordan vi selv agere i de tre arenaer. Her er forholdet mellem udbud og efterspørgsel kommet frem, hvor forskellige økonomiske systemer er gennemgået.

Et biluheld og film streaming kan være godt for økonomien, men hvordan? Det har vi arbejdet med, ved at se på 6 forhold der gør den gode økonomi. For at få det økonomiske kredsløb i spil har vi fundet vores drømmebil, og lavet et rollespil hvor vi leger med en fremtid hvor vi i par har fået job i den private og offentlige sektor. Herfra har vi arbejdet med hvordan vare/penge bevæger sig i det økonomiske kredsløb. Efterfølgende har vi imaginært bygget en bro over Samsø. Ikke så meget for at undgå Fyn, men for at se på hvad det er for økonomisk politik der føres, og hvornår det er smart ift. konjunktursvinger at anlægge et stort anlægsprojekt. Brobygningen også i relation til forholdene i en god økonomi.

Vi har fundet ud af, at der i økonomi er tale om begrænset midler, hvorfor vi afslutningsvis har gjort to ting for at skelne mellem velfærd og velstand. 1) Arbejdet kvalitativt med en dokumentar (DR2 - "Alt for meget velfærd") om fordelingen af midler i velfærdsstaten, hvor alle elever har stemt om hvordan midlerne til velfærdsstaten skal fordeles 2) kvantitativt med statistik for at undersøge om den danske velfærdsstat er dyr ift. andre velfærdstyper i andre lande.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Sociologi - mig, mig, mig

Vi starter med socialisering, og tager udgangspunkt i egen livsverden. Her laver vi små kvalitative interviews med en makker for at øve interview som metode. Vi laver også små oplæg og præsentationer med udgangspunkt i familier fra populærkulturen, for at fremhæver familieformer.

Efterfølgende arbejder vi ud fra dokumentaren ”Vold og kontrol bag sløret” – første 30 min. med normer, sociale roller og social kontrol.
Derefter arbejder vi ud fra Goffmans teori med reality-programmer, hvor face, setting, front- og backstage er centrale begreber for at forstå mikrosociologien.

Vi har læser om indiske Ronak der voksede op i Indien, og lever sit voksne liv i Danmark. Dette for at blive kloge på samfundstyper. Dertil kommer Anthony Giddens – refleksivitet i det senmoderne samfund, som giver os anledning til at tale om alkoholkultur og valg/fravalg i det senmoderne samfund. I den forbindelse har vi kort arbejdet med forskellen mellem kvalitativ og kvantitativ metode, hvor vi har udført små interviews, og efterfølgende arbejdet med fordele og ulemper ved interview som metode til dataindsamling.

Afslutningsvis har vi ser vi på forskellige livsformer, livsstile samt levevilkår. I den forbindelse laver vi små salgsoplæg til forskellige produkter. Dette i relation til Minervamodellen og Bourdieus kapitalteori. Afslutningsvis prøver vi at ’gøre det usynlige synligt’ med Bourdies teori, ved at se på klasseforskelle. Her har vi bl.a. spillet Bourdieus spillet, og artikel om forskelle mellem herskende normer i middel og overklassen været noget vi har arbejdet med.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Unges trivsel og mistrivsel

Vi arbejder med redegørelse og analyse.
Unges trivsel belyses gennem artikler og statistikker.
vi kigger på, hvad men med chatbot kan afdække om emnet og sammenligner med arbejde med traditionelt analysearbejde med inddragelse af sociologiske teorier.

Begreber:
Primær og sekundær socialisation, normer, værdier, fordomme og roller, status i samfundet, aftraditionalisering, fællesskabets forandring, udlejring af sociale systemer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, tillid til abstrakte og ekspertsystemer, algoritmer,  den herredømmefri samtale (Habermas teori om den kommunikative handlen), fremmedgørelse, anerkendelse, Præstations- og konkurrencesamfund, stress, social acceleration (Rosa), fleksibilitet, køn, senmodernitet. Goffman Reckwitz, Giddens, Bourdieu, Meyrowitz.
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk politik. Partier og samarbejde i dansk polik

vi undersøger SVM-regeringen, og partiernes samarbejdsområder. Vi ser på, hvilke beslutninger/reformer der er planlagt/gennemført.
Eleverne har i dette forløb beskæftiget sig med valg og politik. Forløbet bygger ovenpå deres viden fra 1g. Eleverne har igennem forløbet fået kendskab til de tre klassiske ideologier, og vi er gået særlig i dybden med deres forgreninger - socialliberalisme, socialkonservatisme, nyliberalisme og socialdemokratisme. Herunder har vi også set på politiske skillelinjer -særlig den værdi- og fordelingspolitiske akse. Vi har også set på begrebet populisme. Vi undersøger partiernes politiske mærkesager og kigger på samarbejdsmuligheder og udfordringer for de tre partier.

Herefter har vi fokuseret på parti- og vælgeradfærd . Her er de tre partiadfærdsmodeller gennemgået:
Molins model, Kåres Strøms model samt medianvælgermodellen ud fra en konkret case om socialdemokratiets holdning til en midteregering.

Vælgeradfærdsmodeller er begreberne kernevælger, marginalvælger, Issuevoting - nærheds- og retningsmodellen, rational choice, sociotropisk og egotropisk vælgeradfærd samt michiganmodellen gennemgået.

Vi er også kommet ind på magtens 3- deling, regeringsdannelse og demokratiteorierne.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi

Vi ser på status for dansk økonomi ud fra seneste vismandsrapport.
VI ser på nationaløkonomiske tiltal og på pengepolitk i relation til de økonomiske mål. Herunder bæredygtig/grøn økonomi.
Nationalregnskabsligningen introduceres, og viser på accelerator- og multiplikatoreffekter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU-forløb fortsætter i 3.g

EU hvordan begyndte det og hvorfor
Hvad kan EU
Er EU demokratisk nok?
Og hvad med resten af verden og EU?
Integrationsteorier
Økonomi og lobbyisme
Vi laver et lille projekt, hvor vi indledningsvis undersøger hvad EU er og hvordan det hænger sammen. Forløbet fortsætter i 3.g (vi venter på grundbogen) og forløbsbeskrivelsen og kernestof finde der.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU

VI undersøger forskellige politikområder og kigger på beslutningsprocesser i EU
Vi bruger integrationsteori til at forklare samarbejdet, og vi kigger på udfordinger og muligheder i det økonomiske  samarbejde, undersøger demokrati i EU og i det senere IP-fprløb kigger vi på de sikkerhedspolitiske udfordringer
Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Rusland og Ukraine: En ny verdensorden?


Forløbet er elevernes første introduktion til International Politik (IP) og vil gennemgå disciplinens mest basale begreber og mest fundamentale teorier. Gennem hele forløbet vil vi prøve at anvende disse på t casen som naturligt fylder meget i elevernes bevidsthed; konflikten mellem Ukraine-Rusland, som vi vil bruge til at illustrere de gængse IP-teorier. Vi ser endvidere på, om den liberale verdensorden er på retur.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Begreber:
Verdensorden; bi-, uni- og multipolaritet, realisme, liberalisme, den engelske skole, konstruktivisme, blød og hård magt, Fukuyama vs. Huntington, FN, NATO, BRIK(S), sikkerhedspolitik, geo- og energipolitik, dansk og amerikansk udenrigspolitik,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 parantes (valg i USA)

Vi kigger på vælgeradfærd og undersøger, hvad valgsystemer gør for repræsentation og demokrati.
Vi undersøger endvidere den politiske polarisering i USA i dette mikroforløb, som  er en del af forløbet om politik fra 2.g
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik


Vi kigger på den sikkerhedspolitiske situation i Europa via forskellige IP-teorier. Derefter undersøger vi Danmarks sikkerhedspolitik i relation til EU-samarbejdet og Nato.
Vi ser på Danmark som småstat og magt med fokus på de fem dimensioner i udenrigspolitikken (sikkerhed-,forsvar-,handel-,bistand- og klima-politik)
- Vejen til de udenrigspolitiske beslutninger med fokus på Det Udenrigspolitiske Nævn og beslutningsprocessen af lovforslag.
-Dansk udenrigspolitisk aktivisme med fokus på forholdet mellem balanceret internationalisme sig fra aktiv internationalisme.  Danmarks skift fra USA-orientering til mere EU-orientering vil blive taget op. Danmarks nye udenrigspolitiske strategi vil også være analyseobjekt i denne forbindelse.
Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Globalt samarbejde: Dansk og international økonomi

Vi undersøger dansk økonomi og sætter den i relation til international økonomi. Herunder arbejdes med: IPØ, bæredygtighed, de økonomiske mål, velfærd og national økonomi, arbejdsmarked, finanspolitik, udenrigshandel- herunder teorier om frihandel og handelsbarrierer samt konkurrenceevne og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk styring af økonomien. Endvidere kigger vi på
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Vi skal diskutere Danmark og dansk økonomisk rolle i den store internationale/globale økonomi, hvor der også vil være plads til at få repeteret og diskuteret på et nyt niveau, hvordan dansk national økonomi tager sig ud anno 2024/25 men fokus på økonomiske mål, økonomisk politik og produktivitet og konkurreneevne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Projekt: Dansk økonomi i globalt kaos?

Projektbeskrivelse:
Projektet er den del af forløbet om global økonomi.
Kernestoffet er velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Desuden fokus på metode:
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Projektbeskrivelse:
I skal i jeres grupper lave en problemstilling som omhandler udfordringer og styrker for dansk økonomi i global sammenhæng.

Problemstillingen skal understøttes af tre underspørgsmål på de tre taksonomiske niveauer (pyramiden…)

Hvert underspørgsmål skal besvares skriftligt.  Der skal inddrages de udleverede artikler, men I skal også selv finde materiale.

I skal inddrage citater fra jeres materiale

Der skal anvendes teori og fagbegreber, og I skal lave en “pensumliste/litteraturliste” til projektet, hvor I angiver siderne i bogen samt andet materiale I har brugt.

Det er et krav, at der i opgaven diskuteres muligheder og begrænsninger for den danske økonomi globalt set.

Som en del af projektet skal I lave en empirisk undersøgelse:
I skal undersøge, hvad den aktuelle situation betyder for tilliden til dansk økonomi og viljen/lysten til forbrug.
Her skal I gøre jer metodiske overvejelser: hvem hvad hvordan og hvor mange…
Kort sagt skal I lave et undersøgelsesdesign.
Som en del af projektet skal I også skrive et afsnit om metodeteori og jeres metodiske overvejelser.

TIl slut skal I aflevere en synopsis/talepapir over projektet. Dette talepapir skal kunne bruges som synopsis til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Bandekriminalitet.

VI bruger sociologiske teorier og økonomiske forklaringer samt undersøger politiske tiltag til at undersøge hvilke faktorer, der fører børn og unge ud i alvorlig kriminalitet. Vi undersøger desuden muligheder for at ændre en kriminel løbebane, både på det individuelle og strukturelle plan. Vi kigger på exitstrategier og på straf og recidiv. Vi ser også på de økonomiske konsekvenser af kriminalitet og undersøger de politiske holdninger til straf og rehabilitering.
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf. samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur i forhold til hvorfor og hvordan vi straffer.
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer