Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ida-Kristine Appelquist, Jannick Ulram Olsen, Runa Yoshinaka
Hold 2023b SA (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og magt #1
Titel 2 Økonomi og velfærd #1
Titel 3 Ulighed #1
Titel 4 ER EU demokratisk?
Titel 5 USA
Titel 6 Ulighed #2
Titel 7 Økonomi og velfærd #2
Titel 8 Ung i det senmoderne samfund #1
Titel 9 En usikker verden
Titel 10 Politik og magt #2
Titel 11 International økonomi, ulighed og klima
Titel 12 Ung i det senmoderne samfund #2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og magt #1

Faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
(bl.a. i forbindelse med arbejdet om koranloven)

- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
(bl.a. i forbindelse med problemstillingen om ørermærket barsel)

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge (bl.a. i forbindelse med arbejdet om partiernes mærkesager og ideologier, samt arbejdet med vælgeradfærd)

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
(bl.a. i forbindelse med forsvarsforliget)


Forløbet skal give eleverne indsigt i følgende fokuspunkter:


Politiske ideologier, partier og vælgervandringer

Fokus har primært været på de 3 klassiske ideologier, men eleverne blev også introduceret for de ideologiske forgreninger. Vi kom ind på, hvordan man tidligere benyttede sig af den fordelingspolitiske skillelinje, hvor den værdipolitiske skillelinje i nyere tid har vundet større indpas. Vi belyste også, hvordan man er gået fra klassebaseret vælgeradfærd, til emnebaseret vælgeradfærd (issue-voting), samt at der de seneste årtier er sket store vælgervandringer. Vi undersøgte vælgervandringerne ved at sammenligne det seneste valg med tidligere valg. Eleverne undersøgte partiernes hjemmesider og fremlagde om partierne, deres meningsmålinger, mærkesager og ideologiske placering. Vi arbejdede også med forskellige partiers skattepolitik (fordelingspolitik) og udlændinge / integrationspolitik (værdipolitik) og placerede dem i forhold til hinanden i det politiske koordinatsystem. De blev introduceret til Minervamodellen, samt hvordan denne model relateres til politik, vælgeradfærd og værdier. Eleverne skulle udarbejde egen persona og præsentere dem for hinanden.

Det danske demokrati og folketing

Forskellige demokratityper introduceres. Vi arbejdede med indirekte og direkte demokrati  samt konkurrence- og deltagelsesdemokrati, og diskuterer fordele og ulemper ved disse. Vi kommer ind på magtens 3-deling og inddrager cases fra andre “demokratier”, for at forstå at der er flere parametre der skal opfyldes for at være et velfungerende demokrati.

Eleverne lavede rollespil om regeringsdannelse, hvor eleverne selv skulle samle 90 mandater, forhandle ministerposter og lægge politisk strategi. Her kom vi ind på folketingets rolle (udpege og kontrollere regeringen, samt vedtage lovgivning), samt mindretals og flertalsregeringer og cases fra dansk politik blev anvendt som eksempel. Eleverne skulle designe deres eget parti og tænke over ideologisk ståsted, vælgersegment, mærkesager, og hvilket emne de ville have  “issue-ownership” over. Vi arbejdede kort med EU’s betydning for dansk politik og lovgivning ud fra casen om øremærket barsel.


Rettigheder og pligter

Det fremhæves, hvordan vi historisk set har fået flere rettigheder med tiden: fra civile, til politiske og sociale rettigheder. Vi snakker om hvilke rettigheder og pligter man har som borger i Danmark. Vi arbejdede med den civile ret ytringsfriheden om casen: koranloven. Vi belyste processen ud fra Eastons model, lovgivningsprocessens 4 faser, samt den udvidede parlementariske styringskæde. Vi kom derfor ind på både mediernes og udenlandske aktørers indflydelse på dansk lovgivning. Vi fik yderligere besøg af dommerfuldmægtige Nina Plesea Bonde, som holdt foredrag om koranloven. Eleverne arbejdede med forskellige argumenter for/ imod lovgivningen.

Vi kom ind på, hvordan rettigheder/pligter kan varierer afhængigt af om man er statsborger eller medborger. (herunder kommer vi også ind på, modborger). Vi sammenlignede den politiske deltagelse mellem modborgere / medborgere og undersøgte forskellige partiers syn på medborgerskab. Vi lavede paneldebat om den nye forsvarsaftale, hvor partierne debatterede om værnepligt til kvinder.


Medier og politisk kommunikation

Vi undersøgte hvorfor medierne kaldes den 4. statsmagt og udgør et essentielt bindeled mellem den politiske elite og befolkningen. Eleverne fandt selv eksempler på de forskellige roller medierne kan have (vagt, jagt, hyrde eller redningshund). Herunder den betydning medierne har for politisk deltagelse og demokratisk samtale. Vi arbejdede også med politikernes brug af sociale medier for at finde ud af, hvordan de forsøger at ændre den politiske dagorden gennem politisk kommunikation. Fokus var hovedsagligt på, hvordan politikerene forsøger at gøre sig relaterbare for vælgerne, samt hvorvidt der er tale om bevidsthedskontrollerende magt. Vi inddrog Habermas syn på den demokratiske dialog og diskuterede, hvorvidt politikernes brug af de sociale medier fremmer eller svækker den demokratiske dialog og deltagelse.


Vigtigste fagbegreber fra undervisningen:

Autokrati
Demokrati
Magtens tredeling
Robert Dahls 5 kriterier for et demokrati
Demokratityper: Repræsentativt, direkte
Normative demokratiopfattelser: konkurrence og deltagelsesdemokrati
Regering, folketing, opposition og støttepartier
Mindretals/flertalsregeringer
Positiv / negativ parlementarisme
Et, to og flerpartisystemer

Ideologierne
Den fordelingspolitiske akse
Den værdipolitiske akse
Minervamodellen (livsstile og vælgeradfærd)
Segmentering
Marginalvælger
Kernevælger
Issue-voting
Catch-all partier
Regering (udøvnede magt)
Folketing (lovgivende magt)
Domstolene (dømmende magt)
Lovgivningsprocessens 4 faser
Eastons model
Den parlementariske styringskæde (og den udvidede)
Forordninger og direktiver fra EU

Rettigheder vs. pligter
Civile, politiske og sociale rettigheder
Medborger
Modborger
Statsborger
Politisk deltagelse

Medialisering
Medierne som 4. statsmagt
Klassiske og sociale medier
Politisk spin
Habermas demokratiske dialog
Kampen om den politiske dagsorden
Politisk kommunikation - menings- og handlingshorisont
Direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt

Kernestof: NS 52
- Politik politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  

Supplerende:
19 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi og velfærd #1

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner (økonomi, sociologi og politologi) til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
(bl.a. i forbindelse med paneldebatten, hvor eleverne ud fra hver deres velfærdsmodel, skulle komme med politiske strategier og løsningsforslag til problemstilingen om unges mistrivsel)

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
(bl.a. i forbindelse med forventningspresset til sundhedsvæsnet og gratis psykologhjælp til unge samt reformpakken til dansk økonomi (2022)

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge (bl.a. i forbindelse med at undersøge grafer på ROCKVULD fonden)



Forløbet fokuserer på, hvordan samfund kan/bør være indrettet (velfærdsmodeller), samt de udfordringer som vores velfærdssamfund står over for.

Fokuspunkter:

Det økonomiske kredsløb og dets indvirken på de økonomiske mål

Eleverne introduceres til nogle af de økonomiske antagelser: at mennesket er rationelt, egoistisk og egennyttemaksimerende - tænker i cost/benefit. Ligeledes, hvordan prisdannelse sker som resultat af balance mellem udbud/efterspørgsel. Dette blev illustreret med et mini-rollespil mellem  arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdstagere. Eleverne arbejdede om sammenhængen mellem forskellige sektorer i et økonomisk kredsløb og kriterier for en god økonomi. Eleverne arbejdede i grupper om forskellige cases, hvor de skulle finde ud af, hvilke økonomiske mål og aktører i det økonomiske kredsløb der blev påvirket af de forskellige cases. De skulle finde tabeller og figurer på Danmarks statistik og aflæse, hvordan det står til med de økonomiske mål i Danmark. Vi diskuterede målkonflikter, samt hvordan der især med målet om vækst og bæredygtig økonomi kan opstå målkonflikt

Konjunkturudsving i dansk økonomi (finans- og pengepolitik:)

Vi arbejdede i dybden med opgangs- høj, lav- og nedgangskonjukturer, samt hvordan svingningerne påvirker det økonomiske kredsløb med f.eks. investeringslyst, forbrug og produktion. Vi kom ind på positive og negative.
Vi beskæftiger os med, hvordan både politikere og nationalbanken kan påvirke økonomien for at udjævne høj- og lavkonjunktur. Vi kom ind på positivt og negative effekter ved kontraktiv og ekspansiv finanspolitik og i gruppearbejde kom vi frem til, hvorvidt man ville bruge kontraktiv/ekspansiv finanspolitik i de forskellige konjuktursvingninger. Vi arbejdede med Nationalbankens historisk høje rente (kontraktiv pengepolitik), der blev brugt som eksempel på, at man har forsøgt at udligne den høje inflation i 2021. Eleverne udarbejdede deres egen fiktive finansnyhed og kom med løsningsforslag til, hvordan de ville stabilisere økonomien i de forskellige cases.


Forskellige økonomier og velfærdsmodeller:

Fordele og ulemper ved markeds, plan og blandingsøkonomi. Vi arbejdede med klima-krisen som case, hvor eleverne fik opgaven at løse klimaudfordringerne ud fra hhv. planøkonomi og markedsorienteret (blandingsøkonomi). Vi sammenlignede fordele og ulemper ved de 3 forskellige velfærdsmodeller og diskuterer hvordan forholdet mellem stat, civilsamfund og marked bør være, samt hvem de sociale ydelser er rettet imod. Vi arbejdede med problemstillingen om unges mistrivsel og gratis psykologhjælp. (hvem skal gøre noget ved det? hvem skal betale? hvor skal pengene komme fra? Hvem skal have hjælp og hvor meget hjælp skal de have?  Eleverne skulle forholde sig til konkrete løsningsforslag ud fra de tre forskellige modeller.


Velfærdsstatens udfordringer:

Forskellen mellem landets velstand (f.eks. BNP og statsbudgettet) og landets velfærd (f.eks. social ulighed, negativ social arv og social mobilitet) blev påpeget. Med fokus på den universelle velfærdsmodel arbejdede vi med, hvorvidt den kan siges at være presset og så fald, hvordan man kunne løse dette problem? Vi var inde på ROCKVULD fonden, hvor eleverne skulle udvælge statisik og forholde os til, hvorvidt vores velfærdsmodel lever op til ønsket om at skabe lighed. Vi aflæste figurer for den demografiske udvikling og kom ind på både borgernes forventningspres, konkurrence med det private og A- og B-hold. Her skulle eleverne komme med løsningsforslag med inspiration fra både nedskæringsstrategien (reducerede serviceydelser: udlicitering, brugerbetaling og empowerment. og udvidelsesstrategien (hæve pensionsalder, arbejdsmarkedspolitik og at tiltrække udenlandsk arbejdskraft).

Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Vi undersøgte forskellige aktørers syn på, hvorvidt vi har udviklet os til en konkurrencestat, samt hvordan arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik er i fokus, frem for f.eks. socialpolitikken (sikrer de svage). Her kom vi ind på konkurrencestatens tabere og vindere, samt hvordan man gennem strukturpolitik kan opkvalificere befolkningen eller motivere dem i arbejde via stramningsstrategien. Eleverne skulle ud fra forskellige ideologier forholde sig til reformpakken for dansk økonomi 2022 (Investeringer i forskning, uddannelse, skattelettelser - herunder mål om at få nyuddannede dimittender hurtigere i job og give midlertidig jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere).


Vigtige fagbegreber fra undervisningen

Prisdannelse (udbud / efterspørgselskurver)
Markedsligevægten
Det fri marked (ingen indblanding fra staten)
Plan / blandings og markedsøkonomi
Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
Progressiv skat - Robin Hood-princippet
Flad skat
Selskabsskat
Afgift
Aktør/struktur
De økonomiske mål:
BNP
Fordele/ulemper ved at måle BNP og BNP pr. indbygger
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Balance i det offentlige  budget
Bæredygtig økonomi
Konjunktursvingninger (høj og lavkonjunktur)
ekspansiv finanspolitik
kontraktiv finanspolitik
ekspansiv pengepolitik
kontraktiv pengepolitik

Velstand vs velfærd
Økonomisk incitament
velfærdstrekanten (markedet, staten, civilsamfundet)
Den universelle velfærdsmodel
den residuale velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel
Civilsamfund/markedet/staten
Overførsler, serviceydelser (statsligt tilskud)
Velfærdsstatens udfordringer (Interne/eksterne)
Demografisk udvikling  + nye familiemønstre
Borgernes stigende forventninger
Stigende international konkurrence
EU’s frie bevægelighed
Immigration
Social dumping
outsourcing
Bidragsmodtagere Bidragsydere
Udvidelsesstrategien
Nedskærringsstrategien (Udlicitering, brugerbetaling, empowerment)
Opkvalificerings- og stramningsstrategien.
Det private marked
A- og B-hold.


Kernestof: 45 NS
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter (f.eks. afgifter).


Supplerende: 5 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed #1

Faglige mål:

- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog (bl.a. i forbindelse med debatten om kvinder i værnepligt og fattigdom i Danmark)

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner (økonomi, sociologi og politologi) til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
(bl.a. i forbindelse med den dialogiske cirkel om fattigdom)


Forløbet fokuserer på ulighed i Danmark. Vi arbejder med emnet ud fra de 3 forskellige discipliner. Vi var desuden på ekskursion til Christiansborg og CEPOS, hvor vi deltog i et foredrag om ulighed


Ideologiernes syn på ulighed

Vi gennemgår tre forskellige begreber om lighed: formel, chance og resultatlighed. Eleverne karakterisere politikeres udsagn om lighed og undersøger, hvilken ideologi de trækker på. I forbindelse med besøget på CEPOS, blev det tydeligt, hvordan ulighed ud fra en liberal tankegang ikke er problematisk i sig selv. Vi undersøger partiernes opfattelse af, hvilken rolle staten/individet har ift. samfundets ulighed - altså hvilken rolle staten bør spille ift. at skabe lighed.

Økonomisk ulighed i Danmark:

Eleverne introduceres til Gini-koefficienten og Lorenz-kurven. De skal opstille fordele og ulemper ved brug af denne metode og vide, hvilke indgreb, der formindsker gini-koefficienten, samt hvilke effekter en hhv. lav og høj gini-koefficient kan have på samfundet. De introduceres til begrebet decilfordeling og medianindkomst, samt hvilke fordele og ulemper denne metode kan give. Vi arbejder med forskellige statistiske materialer omkring indkomstfordeling.


Fattigdom i Danmark:

De introduceres til fordele og ulemper ved brugen af begreberne relativ og absolut fattigdom. De arbejdede i dybden med begrebet om “afsavnsmetoden”, hvor eleverne selv skal forholde sig til, hvilke afsavn de mener, man bør prioriterer i denne beregning for fattigdom. Vi arbejdede med CEPOS kritik af Thorning-regeringens relative fattigdomsmål. Vi konkluderede at antallet af fattige i Danmark varierer alt efter, hvordan det defineres og måles. Vi debatterede emnet i en dialogisk cirkel.

Social ulighed

På klassesamfundet.dk fandt eleverne sammenhænge mellem deres egen socialklasse og andre variable. De blev yderligere introduceret til Pierre Bourdieu og hans kapital og habitus begreb, hvor vi diskuterede sammenhængen mellem livsstil, social arv og ulighed.  Vi spillede Bourdieuspillet og snakkede om, hvorvidt han er aktør/struktur orienteret. Eleverne blev præsenteret for statistik over sammenhængen mellem social klasse, og ulighed i sundhed. Vi kiggede også på andre sammenhænge såsom social klasse og karaktergennemsnit, samt muligheden for social mobilitet. Vi kom yderligere ind på aktør/struktur diskussionen og analyserede filmklippet: "Hvem styrer dit liv? Imod alle odds". I denne forbindelse havde vi også kort om de forskellige samfundstyper (traditionelt, moderne, senmoderne), hvor vi arbejdede mere i dybden med Giddens.


Vigtige fagbegreber fra undervisningen:

Samfundstyperne (traditionelt, moderne og det senmoderne samfund)
Traditionsstyret / Aftraditionalisering
Lav / Høj social mobilitet
Patriarkalsk samfundsstruktur
Urbanisering og industrialisering
Identitet
Giddens: Individualisering, refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Ulighed ifølge Bourdieu: kapital (Økonomisk, kulturel og social), habitus og felter.
Social arv (negativ og posititv)
Socioøkonomisk baggrund
Internalisering af normer
Mønsterbryder
Formel/chance eller resultatlighed
Social / økonomisk ulighed
Absolut vs. relativ fattigdomsmetode (både indkomst og afsavnsmetoden)
Kvalitativ/kvantitativ metode
gini-koefficienten
Lorenz-kurven
Decilfordeling
Medianindkomst,
Social ulighed
Ulighed i aktør vs. struktur perspektiv
Absolut vs. relativ fattigdomsmetode (både indkomst og afsavnsmetoden)
Medianindkomst
Levevilkår

Kernestof:
28 NS


Supplerende sotf:
15 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ER EU demokratisk?

I dette forløb skal eleverne lære om EU og EUs opbygning med udgangspunkt i EU-parlamentsvalget

Eleverne lærer om EUs beslutningsprocesser: Den alm. beslutningsprocedure, Høringsproceduren, godkendelsesproceduren og den åbne koordinationsmetode.

Herudover lærer eleverne om de væsentligste institutioner: Det europæiske råd, kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet og EU-domstolen, og hvordan de spiller sammen i EU. Herunder har eleverne spillet et rollespil for at lære om primært ministerrådet. ud fra et dilemmaspil om flygtninge.

Begreber og teorier knyttet til EUs integrationsproces indgår også:
Føderalisme, konføderalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level-governance, Differentieret integration, overstatsligt og mellemstatslig samt integration i bredden og i dybden.

Eleverne har med denne baggrund lært forskellige måder at anse demokratiet på i EU - resultaternes EU, nationalstaternes EU og borgernes EU - og hermed hvorfor EU er en kompleks størrelse.
Vi har også berørt, Danmarks forhold til EU, samt hvorfor Ungarn gang på gang ikke kan blive enige med de andre EU-lande

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politiske beslutningsprocesser herunder de politiske systemer i EU.  
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA

Her har vi set på USA i forbindelse med det amerikanske valg. Det amerikanske valg kom midt i forløbet, og vi har i denne forbindelse prøvet at besvare spørgsmålet om, hvorfor Trump vandt.

Vi har på det politiske præsidentielle system, og hvordan det fungere med kongressen, præsidenten og domstolene - herunder begrebet: Checks and balance.

Vi har også set på de to partier - demokrater og republikanerne, og hvordan det kan være, at der er to  store dominerende partier - Begreber som "winner takes et all" og flertalsvalg i enkeltmandskredse er i den sammenhæng blevet introduceret.

I forbindelse med det politiske system, har vi set på forskellige demokratiopfattelser -primært konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati og partierne indbyrdes forhold.

Tendenserne til polarisering negative campaigning og negative partisanship er ligeledes blevet behandlet. Her har eleverne f. set forskellige kampagnevideoer fra Trump og Kamala Harris. I denne forbindelse har eleverne også set på forskellig vælgeradfærdsteorier fx. medianvælgermodellen, michigan-modellen, issuevoting og nærheds- og retningsmodellen. Her har vi også været inde på forskellige vælgertyper.

Forløbet har også kredset om den stigende ulighed i USA og dens betydning for valget. Her har vi set på den amerikanske drøm og sammenlignet USA med Danmark ud fra gini-koefficienten og den resisuale velfærdsstat vs. den universelle velfærdsstat samt hvor let, det er at bryde den sociale arv. Vi har sluttet forløbet af med et projekt, hvor eleverne skulle skrive en synopsis ud fra bilagsmateriale bestående af forskellige artikler og statistikker.    

Faglige mål:

- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i USA
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige  problemstillinger til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed #2

I forbindelse med SRO´en, der skrives i samarbejde med matematik, ses der på forskellige aspekter af ulighed i primært Danmark. Forløbet bygger ovenpå ulighedsforløbet fra 1g og ligger i naturlig forlængelse af USA-forløbet, hvor ulighed også har været et væsentligt aspekt.

Eleverne har lært om lorenzkurver, og hvordan de ligger til grund for beregning af gini-koefficienter, herunder hvad gini-koefficienten er et mål for, og hvor begrænsningerne af målet er. Eleverne har også skulle se på forskellige fattigdomsbegreber, herunder absolut og relativ fattigdom - herunder har vi diskuteret, om der findes fattige i Danmark, og hvad fattigdomsbegrebet indebærer.

Sociologisk har eleverne beskæftiges sig med Bourdieu og begreberne habitus, økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital samt om symbolsk vold. Her har vi også talt om social arv, mønsterbrydere og hvorfor det er svært at have social mobilitet -selv i den universelle velfærdsstat som Danmark. Til slut har vi set på, hvorfor begrebet social arv er blevet kritiseret af Morten Ejrnæs.

Indenfor Politik har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige ideologiers syn på ulighed fra ulighed som incitament til at gør en ekstra indsats (liberalt), ulighed som noget naturligt forekommende (konservatisme), og ulighed som uretfærdigt (socialisme). Eleverne har også set på forskellige ideologiske forgreningers syn på ulighed.

Mere økonomisk har vi sat ulighed i forbindelse med forskellige velfærdsmodeller, og diskuteret om det er godt eller skift for økonomien med ulighed. Her har vi set på tricke-down-økonomer vs. Thomas Pikettys teori. Vi har også beskæftiges os med Rawls syn på ulighed -og diskuteret hvorvidt ulighed kan være retfærdigt. I forbindelse med velfærdsstaten har vi set på den universelle velfærdsstats udfordringer og hvorvidt konkurrencestaten er en løsning på disse udfordringer herunder hvad konkurrencestaten gør ved ulighed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering i Danmark
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi og velfærd #2

Her ses på den danske økonomi lige nu. Forløbet bygger ovenpå forløbet fra 1g omkring økonomi og velfærd

Eleverne beskæftiger sig i forløbet med makroøkonomiske kernebegreber som:
Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, konkjunkturbevægelser, Maslows behovspyramide, multiplikator effekten, BNP, BNI, nationalregnskabet og forsyningsbalancen YM=CIX samt finans- og pengepolitik.

Eleverne har gennem artikler set på, hvordan Trumps truende handelskrig påvirker dansk økonomi og det økonomiske kredsløb.  

Mikroøkonomisk har eleverne beskæftiget sig med begreber som: Udbud, efterspørgsel og forskellige varetyper. Vi har også været inde på forskellige former for økonomier: plan- , marked- og blandingsøkonomi.

Eleverne har beskæftiget sig med forskellige økonomiske teorier: Merkantilisme, liberalisme, keynesisme, marxisme og monetarisme og hvordan de ser på, hvad der er mest hensigtsmæssig i en økonomi - hvor meget skal staten blande sig?

Til slut i forløbet har eleverne beskæftiget sig med det danske arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik herunder forskellige ledighedsbegreber, flexicurity modellen og  arbejdsløshedsbegreber og opkvalificerings- og stramningsstrategien.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark  og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ung i det senmoderne samfund #1

Her ses på forskellige sociologiske teorier omkring det senmoderne samfund og specielt med henblik på, hvordan brugen af sociale medier kan belyses ud fra et sociologisk perspektiv. Der har i forløbet også været fokus på forskellige metodiske tilgange og aktør-struktur-perspektiver. Eleverne har fået en forståelse for, hvordan udviklingen har været fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund, hvorefter eleverne ud fra forskellige teoretiske perspektiver har set på det nuværende samfund. Vi har set en DR dokumentar: FOMO, om tre unge mennesker og deres forhold til sociale medier.

Teoretikere der har været fokuseret på er:
Giddens
Honneth
Rosa
Goffmann
Meyrovitz
Reckwitz

Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 En usikker verden

Dette forløb handler om International Politik og hvilken verdensorden, vi ser ind i. Eleverne beskæftiger sig med teorier indenfor international politik:

Realisme - og defensiv og offensiv neorealisme, herunder uni- bi- og multipolaritet samt magtressourcer og sikkerhedsdilemma
Liberalisme  og den demokratiske og kommersielle fredstese samt interdependens
Konstruktivisme

Eleverne har set hvordan verden er på vej til at bevæge sig fra en regelbaseret verdensorden med USA som unipol til at blive en verden præget af bi- eller multipolaritet. Eleverne har beskæftiget sig med især tre staters udenrigspolitik og magtressoucer: USA, Kina og Rusland.

Herudover har eleverne beskæftiges sig med Ukrainekonflikten, hvad sikkerhed er - herunder hvordan vi er gået fra det snævre til det brede sikkerhedsbegreb samt hvordan og hvorfor krige opstår.

Vi har også været rundt om internationalt samarbejde især FN, NATO og EU og belyst det ud fra både en liberal og en realisme-tankegang.

Vi har sluttet forløbet af med at se på Danmark i verden - herunder, hvad der gør Danmark til en småstat, og hvad Danmarks mål og midler er i udenrigspolitikken.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser   
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Politik og magt #2

I dette forløb ses nærmere på dansk politik og kommunalvalget. Eleverne udarbejder en empirisk undersøgelse, der indgår i et projekt om vælgeradfærd i forbindelse med kommunalvalget.  Eleverne har også været med til at få et debatarrangement op at stå på skolen i forbindelse med kommunalvalget. Her kontaktede eleverne selv kommunalpolitikerne plus stod for selve afviklingen.

Vi har fokus på forskellige vælgeradfærdsteorier fx.
Marginalvælger vs. kernevælger
Issuevoter og retnings- og nærhedsmodellen
Sociologisk teori og vælgeradfærd og michiganmodellen
Egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd samt retrospektivt vælgeradfærd
Minervamodellen

Vi har også været inde på partiadfærd og her set på:
Molinsmode, Kaare Strøms model og medianvælgermodellen

Herunder har vi set på de forskellige klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme og socialisme og forgreningerne socialliberalisme, socialkonservatisme, kommunisme mm.  samt begrebet populisme. Eleverne skulle opfinde deres eget parti ud fra de forskellige ideologier og populismebegreber - herefter skulle de præsentere arbejdet for hinanden.

Vi har set på, hvordan det politiske system er bygget op på landsplan og på kommunalt plan og herunder set på den parlamentariske styringskæde, og hvad der udfordrer den. Her har vi set på de forskellige led og set på koranloven som eksempel på en lovgivningsproces. Vi har endvidere set på, hvordan forskellige aktører påvirker den parlamentariske styringskæde - det være sig medier og interesseorganisationer. Begreber som medialisering, nyhedskriterier, gate-keeper-funktion, spin og de sociale mediers rolle er blevet belyst.     

Alt dette har vi sat ind i en ramme omkring demokrati og magt.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International økonomi, ulighed og klima

I dette forløb vil eleverne stifte bekendtskab med begrebet globalisering, og hvordan liberalister og marxister ser forskelligt på begrebet. Det er primært den økonomiske side af globaliseringen, der er i fokus, og eleverne stifter bekendtskab med frihandel contra protektionisme, herunder handelsteorierne og forskellige statslige indgreb for at beskytte egne markeder. Vi har beskæftiget os med EUs indre marked, og hvordan EU-samarbejdet påvirker Danmarks evne til at føre selvstændig valuta- penge og finanspolitik samt de forskellige konkurrenceevnebegreber. Her beskæftiger vi os også med globaliseringens indflydelse på lande på forskellige udviklingstrin samt på miljø og klima.

Her vil eleverne stifte bekendtskab med, hvordan økonomien hænger sammen med naturen og Doughtnut-økonomi vil blive introduceret ligesom fokus vil være på, hvordan statslige indgreb i markedsøkonomien vil have en effekt på udbuddet af varer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- samfundsforandringer
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ung i det senmoderne samfund #2

Forløbet bygger ovenpå forløbet fra 2g, hvor vi havde om "de store sociologer" samt specielt omkring de sociale medier og deres påvirkning på unges identitetsdannelse.

I dette forløb vil der være fokus på subkultur og familie i det senmoderne samfund i relation til køn og forskellige kønsopfattelser samt integration af flygtninge og indvandrere. Begreber der har været arbejdet med er:

Subkultur og neostammer
Vertikal og horisontal arbejdsdeling
Binære og nonbinære kønsopfattelser - herunder biologisk køn, socialt køn og konstrueret køn
Forskellige integrationsformer: Integration, assimilation og segregation
Identitetstyperne: Den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.
Her har vi endvidere talt om det krydspres som unge etniske minoriteter kan komme ud for i form af jeg-kultur vs. vi-kultur samt under dobbeltsocialiseringen.
Slutteligt har vi kort talt om, hvad det vil sige at være en god medborger i Danmark og hvad det vil sige at være dansk. Dette har vi gjort ud fra læsning af en lille videnskabelig artikel fra Politica.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer