Holdet 2023c Sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jannick Ulram Olsen, Mathias Bo Andreas Henriksen
Hold 2023c Sa (1c Sa, 2c Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Generation Z - ung i det senmoderne samfund I
Titel 2 Demokrati I - politik og ideologi
Titel 3 Økonomi, ulighed og velfærd I
Titel 4 Globalisering og EU
Titel 5 Demokrati II - medier og polarisering
Titel 6 Økonomi, ulighed og velfærd II
Titel 7 Klimapolitik og bæredygtig økonomi
Titel 8 Generation Z - ung i det senmoderne samfund II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Generation Z - ung i det senmoderne samfund I

Forløbet i grundforløbsklasserne introducerer eleverne til samfundets tre discipliner politik, økonomi og sociologi gennem eksemplerne køn og ligestilling. Først går vi i dybden med sociologien og begreber som kultur, socialisering og identitet, inden vi forsøger at anvende vores ny tillærte begreber på casen køn og ligestilling. Et af for-løbets gennemgående spørgsmål, som eleverne skal forholde sig til, er ”hvem er jeg?” og "hvorfor er jeg, som jeg er?”.

Vi vil arbejde med forholdet mellem ’aktør og struktur’ gennem en større diskussion af og forklaringer på, hvordan man som ung gymnasieelev socialiseres ind i visse normer, værdier, roller eller en specifik kultur, f.eks. på gymnasiet, i fritiden eller hjemme i familien.


Fagbegreber i fokus:
Primær og sekundær socialisering, normer, værdier, fordomme og roller, identitet, status i samfundet, køn, ligestilling, frontstage/backstage, anerkendelse, sociale møn-stre og strukturer.

Fagets kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demo-kratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati I - politik og ideologi

Forløbet er elevernes første møde med politologien på gymnasieniveau, hvor elever-ne vil blive præsenteret for partierne og sammenligne deres standpunkter ift. bl.a. ideologier og højre-/venstreskala.

Dernæst skal vi arbejde med demokrati, magt og valg, og prøve at forstå sammen-hængen i en dansk kontekst. Til sidst vil vi også arbejde med begrebet medborgerne, hvor eleverne skal tage stilling til deres egen rolle og status som borgere i et sam-fund.
Denne diskussion kobles til casen 'midterregering' hvor vi diskuterer status på den nuværende valgperiode og hvordan det går regeringen og oppositionen med ud-gangspunkt i teori om vælgeradfærd, partiadfærd og populisme.

Fagbegreber i fokus:
ideologi, populisme, højre-/venstreskala, demokrati, magtformer, medborgerskab, parlamentarisme (positiv og negativ) og den parlamentariske styringskæde, Miner-vamodellen over vælgersegmenter og Molins model for partiadfærd.

Fagets kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi, ulighed og velfærd I

Forløbet er elevernes første møde med økonomien og basale begreber omkring vel-færdsstat, markedsøkonomi og national økonomi. Eleverne skal bl.a. diskutere økono-miske og politiske prioriteringer for statens budgetter og hvilke fremtidige udfordringer velfærdsstaten står overfor.


Fagbegreber i fokus:
Velfærdsstat og konkurrencestat, velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne klemmer herunder demografi, konkurrence og individualisering mm.), statens budgetter, Maslows behovspyramide, markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel, betalingsba-lance og balance på statens budgetter, vækst og inflation, det økonomiske kredsløb, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, strukturpolitik, residuale, kooperative og univer-selle velfærdsmodeller

Fagets kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Globalisering og EU

Forløbet "globalisering og EU" er et tværfagligt forløb som tager udgangspunkt i EP-valget 2024. Det vil være elevernes første møde med sociologien og kernebegreber om det senmoderne samfund, suppleret med en del politisk og økonomisk viden om EUs institutioner og politisk/økonomisk integration i Europa.

I arbejdet med globalisering skal vi undersøge og diskutere, hvordan verden er blevet globaliseret i takt med den teknologiske udvikling (sociologi), samt hvordan national-staterne bliver mere og mere gensidigt afhængige (økonomi) og integreres i et mellem-statsligt/overnationalt samarbejde som EU (politologi). Herunder vil vi også berøre Brexit og de nationale politiske bevægelser der har fundet sted de seneste 10-15 år, som er modstandere af globalisering.

Forløbet leder op til klassens studietur og fokuserer derfor særligt på England og eng-lændernes bevæggrunde for at trække sig ud af EU-samarbejdet.


Fagbegreber i fokus:
Senmodernitet, aftraditionalisering, refleksivitet, individualisering, adskillelse af tid og rum, globalisering (politisk, økonomisk, kulturelt), interdependens, magtforskydning mellem forskellige samfundsniveauer, suverænitet og suverænitetsafgivelse, Bauman: turisten vs. vagabonden, Giddens og Tomlinsons kulturelle globaliseringsteorier, glo-baliseringsskeptikere og nationalisme, EUs historie, EUs institutioner, indre marked, Brexit, de danske eu-forbehold, det indre marked, social dumping, integration i dybden og bredden og integrationsteorier (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergover-nmentalisme, multi-level-governance) Økonomiske teorier: Ricardo, Adam Smith og Krugman. internationale handelsmønstre, outsourcing og løndumping. Direktiver og forordninger.

Fagets kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokra-tisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demokrati II - medier og polarisering

I forbindelse med valgkampen i USA vil vi gå i dybden med de forskellige ideologi-ske forgreninger i dansk politik og hvordan det præger politikernes syn på henholds-vis demokrati, fordelings- og værdipolitik.
Vi vil i den forbindelse diskuterer hvilke nye politiske skillelinjer som vi kan se danne sig herhjemme, og hvilke som er de vigtigste for vælgerne ved brug af centrale teorier om parti- og vælgeradfærd. Sidst men ikke mindst vil vi sammenligne situationen i Dansk politik med status i USA ovenpå præsidentvalget, og i en perspektivering til de politiske skillelinjer i de to lande henholdsvis.

Vi skal derudover genopfriske demokratiteorier og diskutere medier, medieforbrug og mediernes rolle i demokratiet, meningsdannelse - både herhjemme, i EU og i USA. Vi vil herunder tale diskursive strategier og politisk spin, i en forståelse af populisme og politiske bevægelser i en digital global tidsalder.

Fagbegreber i fokus:
Neoliberalisme og socialliberalisme, kommunisme og socialdemokratisme, liberal - og socialkonservatisme, nationalkonservatisme, populisme, partiadfærd (Mo-lins/Downs/Strøms model), vælgeradfærd (Downs/Minerva/Michigan-modellen), retningsvælger, regeringsdannelse, negativ/positiv parlamentarisme, politiske skillelin-jer (ung vs gammel/by kontra land/rød eller blå), værdipolitik vs. Fordelingspolitik, demokratisk underskud i EU.

Meningsdannelse, den fjerde statsmagt, demokrati og den demokratiske samtale, ny-hedskriterier, den herredømmefri samtale (Habermas), populisme (Jan-Werner Mül-ler), Identitetsdannelse på internettet, radikalisering, polarisering, algoritmer, clickbait, fake news og ytringsfrihed.

Fagets Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi, ulighed og velfærd II

Forløbet omhandlende ulighed og velfærd leder op til elevernes SRO-opgave i samarbejde med engelskfaget. Der vil derfor indgå læring om samfundsfaglig metode og videnskabsteori, samt at udarbejde problemformuleringer.

I forløbet vil vi diskutere begreberne velfærdsstat vs. konkurrencestat, herunder forde-le og ulemper ved forskellige velfærdsmodeller.

Vi vil diskutere velfærdsstatens tilstand anno 2024/25 og hvordan den presses af bl.a. demografien og globalisering mm. Vi vil diskutere den danske arbejdsmodel, fagfor-eningernes rolle og ikke mindst deres status i samfundet anno 2025.

Som udgangspunkt for diskussionen omkring velfærdsstat og konkurrencestat vil vi regne på ulighed og forskellen mellem land og by, sociale klasser mm. for at forstå hvad og hvem det er politikerne taler om, når der diskuteres omfordelingspolitik, rela-tiv og absolut fattigdom - nationalt såvel som globalt. Der blev perspektiveret en del til England og sammenlignet med fattigdom og socialklasser på de britiske øer for at kob-le dette til SROen. Herunder vil vi diskutere betydningen af privatisering og det engel-ske skolesystem overfor det danske ved hjælp af bl.a. velfærdsmodeller og Bourdieus teori om social arv.

Fagbegreber i fokus:
Relativ og absolut fattigdom, borgerløn, Gini-koefficient og Lorenz-kurve, offentlige finanser (statens indtægter og udgifter), økonomistyring og skat, vertikal og horisontal omfordeling, velfærdsmodeller (residuale, konservative, universelle), den danske ar-bejdsmarkedsmodel (flexicurity), ældrebyrden, konkurrencestaten, levevilkår og socia-le grupper, Bourdieu og social arv, kapital, habitus og mønsterbrydere, Thomas Piketty om formueulighed.

Fagets kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, her-under konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klimapolitik og bæredygtig økonomi

I dette forløb går vi i dybden med den aktuelle situation for dansk økonomi - set i en international kontekst.
Vi vil både repetere de mest centrale økonomibegreber fra 1g, og supplere op med nog-le større teoretiske økonomiske diskussioner. Igennem en række eksempler diskuterer vi, hvordan det går med dansk såvel som verdensøkonomien i dag, set i lyset af både coronakrisen, Ukraine-konflikten, inflationskrisen - og ikke mindst klimakrisen.

Vi vil i sidste del af forløbet udvide emnet til også at indbefatte klima, bæredygtighed og klimapolitik - nationalt og globalt. Herunder vil vi bruge seneste COP-møde som case i en større diskussion af de økonomiske mål, hvem som har ansvaret (borgere, politikere, virksomheder, EU mv.) og hvem som rammes af konsekvenserne af klima-et?

Der vil indgå et lille projekt hvor eleverne igennem tilegnelsen af begreber omkring klima- og bæredygtighed, skal diskutere de økonomiske mål igennem en konkret case, og komme med et bud på en innovativ bæredygtigløsning i den helt nære praksis (Sorø og Sorø Akademi).

Fagbegreber i fokus:
Det økonomiske kredsløb, multiplikatoreffekten, konjunktur, udbud og efterspørgsel, vækst, inflation, markeder og markedssvigt, finanspolitik og pengepolitik, valuta- og fastkurspolitik, betalingsbalance og konkurrenceevne.

Co2-neutral, bæredygtighed, klimaaftryk, COP-forhandlinger, Paris-aftalen, Doughnut-økonomi, risikosamfund(Beck), EUs Green New Deal, monetarisme og keynesianisme

Fagets Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder mar-kedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de poli-tiske systemer i Danmark og EU
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, her-under konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Generation Z - ung i det senmoderne samfund II

Forløbet 'Generation Z' omhandler "identitetsdannelse i det senmoderne samfund" og er elevernes første dybdegående møde med sociologi siden grundforløbet. Et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv er, hvem er jeg? Og hvorfor er jeg sådan? I forlø-bet vil vi arbejde med identitet og socialisation ud fra forskellige teoretikeres opfattelse af individet og samfundet. Forskellige forståelser af og forklaringer på, hvordan indi-videt skabes samt socialiseres ind i forskellige roller i det senmoderne samfund vil være omdrejningspunktet.

I første del af forløbet vil der være mulighed for at få repeteret kernebegreber som identitet og socialisering. Nøglebegreber, som primær og sekundær socialisering, nor-mer, værdier, fordomme og roller, samt livsstil og status i samfundet vil blive under-søgt og diskuteret.

Derudover arbejder vi med og stiller os kritiske over for tanken om ”Frit valg på alle hylder”, i en større diskussion af præstation, (mis)trivsel og stress blandt unge i dag, og hvordan de unge indgår i sociale grupper og sammenhænge.

I forlængelse heraf går vi i dybden med begreber som ’øget refleksivitet’, og hvad det-te betyder for individers valg i forhold til identitetsdannelse - herunder forståelser af køn og ligestilling. Identitetsdannelse diskuteres også i forhold til dets historisk betin-gethed; hvordan forstår vi andre generationer, og hvordan forstås generation Z som produkt af 'senmoderniteten'.

Fagbegreber i fokus:
Primær og sekundær socialisation, dobbeltsocialisering, normer, værdier, roller, aftra-ditionalisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivi-tet, tillid til ekspertsystemer, fremmedgørelse, anerkendelse, refleksivitet, potensering og ontologisering (Ziehe), Præstations- og konkurrencesamfund, neostammer, stress, social acceleration, fremmedgørelse og resonans (Rosa), traditionelle-, moderne- og senmoderne-samfund, knagefællesskaber(Baumann), håndværksmæssighed(Sennett), risikosamfundet (Beck), frontstage og backstage (Goffmann), feminisme, kønsroller og ligestilling

Fagets kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering  
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Dan-mark.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokra-tisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer