|
Titel
8
|
International politik - En verden i forandring?
Forløb om international politik. Eleverne blev introduceret til hovedteoriretninger indenfor IP og basal viden herom. Forskellige konflikter i det internationale system blev undersøgt, herunder USA og Kinas rivalisering, Ruslands krig i Ukraine, magtressourcer, geopolitik, Unipolaritet/bipolaritet/multipolaritet, Civilisationernes sammenstød, dansk udenrigspolitik, EU, NATO, FN, IGO'er, m.m. Generelt undersøgte eleverne hvordan det internationale system reagerer i en verden præget af opbrud pga. amerikanernes tilbagetrækning.
Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
|