Holdet 2024 3g fi - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 3g fi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Sorø Akademis Skole
Fag og niveau	Filosofi C
Lærer(e)	Mette Kaagaard
Hold	2024 3g fi (3g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Lykke
Titel 2	Etik
Titel 3	Logik og argumentationsteori
Titel 4	Politisk filosofi
Titel 5	Erkendelse, bevidsthed og kunstig intelligens
Titel 6	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Lykke Filosofi om lykke og tre positioner for hvordan mennesket kan forholde sig - Aristoteles - det antikke Grækenland, det pragmatiske, hverdagslige livsregnestykke. Antikken eudaimonistisk, dvs. at lykke anses for det højeste gode. Der var enighed om, at der i det gode liv er harmoni. Lykke forstod man naturalistisk, dvs. den har sin grund i menneskets natur, med fornuften kan mennesket leve rigtigt. - d'Holbach - oplysningstidens naturvidenskabelige determinisme (versus fri vilje). Mennekset er bare en brik i naturens system. Og kan ikke sætte sig ud over naturens love, årsag - virkning. Hændelser som dominoeffekt. - Kierkegaard - eksistentialisme og det enkelte menneskes ansvar og valg. 1800-tallets idealisme. Nyplatoniske tanker om ideernes verden versus fænomenernes verden. Romantikkens tanker om det sande, det gode og det skønne. Naturen som ideal
Indhold	Kernestof: Kære filosoffer, ingen lektier. Jeg vil gerne møde jer friske fra fad. Lykke 1.docx Læs om lykke i 'de oprindelige samfund' og i antikken. Hvad er forskellene? Tag vores grundbog Refleksion med. Vi fortsætter med Aristoteles' teori om lykke. Læs evt. teksten i Refleksion s. 17-18 igen, i ro og mag derhjemme. Ellers arbejder vi i hvert fald videre i timen. Vær helt klar med fremlæggelser af Aristoteles' teori om lykke. Læs om filosofifagets metoder i Refleksion s. 14-15. Hvilke har Aristoteles brugt? Aristoteles - Mettes noter Læs de første ti linjer af d'Holbachs tekst. Prøv at forstå, hvad han mener ;-) I timen Intet internet om eftermiddagen - sørg for at have teksten med d'Holbach og eventuelle noter klar/downloadet inden Vi ser fremlæggelser af d'Holbach og får ham til at diskutere med Aristoteles. d'Holbach.pdf Læs om Søren Kierkegaard - Danmarks mest verdenberømte digter og filosof i Litteraturens veje s. 169-174 til afsnittet om Forførerens dagbog. d'Holbach Hvis ikke du fik læst lektien om Søren Kierkegaard til sidste fredag, så gør det nu. Ellers ingen lektier. Tekster til timen I timen: Kierkegaard-fremlæggelser, grupperne får en halv time først til at færdiggøre Vi afslutter forløb om lykke Dokumenter til timen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Etik Tre positioner - Nytteetik: Bentham - udregne konsekvenser. Utilitarisme - Pligtetik: Kant - medfødt god vilje, den gode intension vigtigere end konsekvenser, for man kan alligevel ikke regne dem ud, vil du gøre det til en universel lov? - Dydsetik: Aristoteles - at gøre det gode skal læres. Man skal gøre det til en vane at gøre det gode. At være et godt menneske. Handlingen er det vigtigste - hvad er det gode at gøre i situationen - mere pragmatisk
Indhold	Kernestof: Tag vores filosofibog Refleksion med. Vi starter op på forløb om etik. Ingen lektier Læs s. 78-81m om Benthams etiske teori. I timen Lektie: Læs de første 12 linjer s.84 - Kants etiske teori - pligtetikken/sindelagsetikken (pligt i betydningen det vi vil gøre til principiel lov) Lektie - vær klar til at gengive Kants overvejelser om løfter. Hvordan bliver det et argument for hans almengyldige morallov? (s. 84-85 i Refleksion) Vær klar med svar (citater) på spørgsmål til Kant s. 86 - husk bogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Logik og argumentationsteori
Indhold	Kernestof: Læs s. 21-23 i Refleksion hvis ikke du fik det gjort i timen - husk at tage bogen med Vi fortsætter og afslutter miniforløb om Logik og argumentation. De der ikke var til sidste time kan læse dette dokument:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Politisk filosofi Det filosofiske spørgsmål: hvordan indretter vi det bedste samfund? Efter hvilke kriterier vurderer vi? Hvad er det gode? Retfærdigt? Lighed? Stabilitet? Demokrati? Lederskab? Hvordan fordeler vi goderne? Styreform Fordeling af goder Menneskesyn Flokken, tv2 - fordeling af goder Triangle of sadness - magten systemisk og socialkonstruktivistisk Machiavelli - Fyrsten - det snedige og manipulerende Mencius Om medlidenhed - den gode konge-tanken Hobbes - Leviathan - naturtilstand alle mod alle. samfundskontrakt, afgive egen magt til suveræn for beskyttelse Locke - demokrati, menneskerettigheder (frihed og lighed), magtens tredeling Marx - kommunisme, arbejdets fremmedgørelse Rawls - socialliberalisme - socialdemokratisk, uvidenhedens slør som fairness Nozick - libertarianisme - berettigelsesteori - er det retfærdigt at staten omdistribuerer?
Indhold	Kernestof: Vi starter op på politisk filosofi I timen Vi fortsætter med Triangle of sadness Lektie: Læs teksten af kinesiske Mencius Spørgsmål Fyrsten.docx Vær klar med fremlæggelser om Fyrsten og Om medfølelse Lektie: Læs uddrag af Levithan (1651) af Hobbes Lektie: Læs uddrag af John Locke i vores bog Refleksion s. 113 nederst til s. 114, linje 40. Lektie: Læs om John Lockes begreb arbejdsværditeori pg kapitalisme (første side) Læs s. 117 l. 1-26 af John Rawls i Refleksion - husk at tage bogen med Vi afslutter politisk filosofi forløb. Lektie: Læs om Nozick (tryk også på uddybende forklaring) Tag bogen Refleksion med
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Erkendelse, bevidsthed og kunstig intelligens Emnets overordnede spørgsmål - Hvordan erkender mennesket? Hvordan får vi viden? Hvad kan vi være sikre på at vide? - Hvad er karakteristisk for menneskelig bevidsthed? En sjæl, forstanden, en hjerne? - Hvad er karakteristisk for kunstig intelligens? Hvordan opnår den viden? - Kan man en dag principielt lave kunstig intelligens helt lig menneskets? Positioner - erkendelses-teori - Descartes - Rationalisme: menneskets fornuft den sikreste kilde til erkendelse, cogito ergo sum, det metodiske tvivl, voksargumentet - John Locke - Empirisme: erfaring af sansningens materiale vejen til erkendelse. starter som tabula rasa, bevidstheden fyldes med først simple ideer og efterhånden komplekse ideer (ved at kombinere simple ideer, sammenligne og abstrahere komplekse ideer) - Turing - Stærk kunstig intelligens, behaviorisme, viden er det jeg kan se og høre (mere kan jeg ikke vide) Positioner - bevidsthedsteori - Dualisme: sjæl/legeme Descartes og John Locke -
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs s. 16-17 af Descartes - første position (rationalismen) i vores Erkendelse, bevidsthed og kunstig intelligens I timen Læs s. 18-19 i Descartes meditationer, hvor han vil undersøget jeg'et nærmere - find et par citater, der siger noge om på den ene side sanserne/legemet og på en anden side sjælen/fantasien/forestillingsevnen Grupperne fremlægger Descartes - vi vil opnå fuldstændig erkendelse Lektie: Læs de føreste 2,5 sider af Locke, frem til kapitel 2 Lektie: Vær færdig med at læse Lockes erkendelsesteori Lektie: Læs til og med linje 80 - forstå evt. lettere med tegningerne Vi skal se filmen Ex Machina hele timen Lektie hvis ikke du fik det læst til sidste time: Læs til og med linje 80 - forstå evt. lettere med tegningerne Lektie: Sørg for at have læst hele teksten af Turing Ex machina og Turing - læs teksten af Turing, hvis ikke du har gjort det - eller skim hvis du ikke helt kan huske den.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Repetition
Indhold	Kernestof: Vi repeterer forløbet Lykke. I kan jo se lidt på jeres noter til det forløb og få dem samlet pænt sammen Vi repeterer etik. I kan jo læse lidt op på Kant - hav styr på det kategoriske imperativ og det praktiske imperativ. Mon ikke I kan huske Benthams kalkyle Vi repeterer politisk filosofi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb