|
Titel
10
|
El-lære og sensorer
Forløb om elektriske kredsløb, hvor eleverne først blev introduceret til elektrisk ladning og statisk elektricitet, inden vi gik videre til at arbejde med simple elektriske kredsløb, herunder strømstyrke, spændingsfald, resistans, Ohms 1. og 2. lov, Kirchhoffs 1. lov, Joules lov og kredsløb med sensorer.
Nær slutningen af forløbet lavede eleverne gruppefremlæggelser af gennemførte eksperimenter, hvor de også gav hinanden feedback på fremlæggelserne ud fra feedbackark (peer feedback).
Forløbet blev afsluttet med leg med Micro:Bit, hvor eleverne arbejde med styring af Micro:Bit vha. sensorer.
Primære faglige mål
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Kernestof
Energi
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
Elektriske kredsløb
- simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer
Eksperimenter
J17 - Simulation af kredsløb
J18 - Karakteristikker
J19 - Joules lov
J20 - Styring og sensorer
Primær litteratur
Kapitel 13-16 i Basis Fysik B (se sideangivelser i moduloversigt)
|