Holdet 2024 2c ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Isa Hartvig
Hold 2024 2c ng (2c ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Geologi og landskab
Titel 2 Forløb#2 Vand
Titel 3 Forløb#3 Vejr og klima
Titel 4 Forløb#4 Energi og bæredygtighed
Titel 5 Forløb#5 Opsamling og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Geologi og landskab

Første forløb: Geologi og landskab

Generel beskrivelse:
Vi har set på hvordan jorden er opbygget og hvordan de tektoniske plader bevæger sig. Ligeledes har vi set på hvilke naturfænomener der forekommer ved pladegrænser, herunder jordskælv og vulkaner. Vi slutter forløbet af med at se på hvordan det danske landskab er formet efter efter istiden og hvad den danske jordbund består af.  

Vi kommer igennem
Jordens opbygning
Konvektionsceller
Pladetektonik
Kontinentaldriftsteori
Jordskælv
Vulkaner
Geomorfologi
Landskabsdannelse
Kystmorfologi
Den danske jordbund

Faglige begreber:
Viskositet
Magma
Lava
Lithosfæren
Astenosfæren
Plastisk
Caldera
Inge Lehmann
Alfred Wegener
Pangea
Skjoldvulkaner
Stratovulkaner
Spaltevulkaner
Eksplosionsvulkan/supervulkan
P-bølger
S-bølger
Skyggezoner
Konvektionsstrømme
Triangulering
Konstruktive pladegrænse
Destruktive pladegrænse
Bevarende pladegrænse
Richterskala
Epicenter
Riftdannelse
Legende
Hypocenter
Subduktionszoner
Kerne
Kappe
Skorpe
Sediment
Kontinentalplader
Oceanbundsplader
Masseuddøen
Opsmeltning
Spredningszone
Hotspots
Frost/tø-sprængning
Forvitring
Erosion
Diagenese
Metamorfose
Dagbjergart
Dybdebjergart
Geomorfologisk trekant
Weichsel istid
Saale istid
Milankovic
Aphelium
Perihelium
Dødis
Proglacial
Randglacial
Subglacial
Aflejring
Randmoræne
Ebbe
Flod
Fladkyst
Stejlkyst
Moræne
Udvaskning
Udfældning


Forsøg:
5/9-2024: Konvektionsstrømme og jordens opbygning
Triangulering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jordens opbygning og konvektionsstrømme 05-09-2024
Det geologiske kredsløb 08-11-2024
Gletsjer og landskab 08-11-2024
Det glaciale landskab 21-11-2024
Forsøgsrapporter 29-11-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Vand

Generel beskrivelse
Efter at have undersøgt Jordens opbygning og tektoniske pladers bevægelser, fokuserer dette forløb på vandets centrale rolle i naturgeografien. Vi vil dykke ned i vandets kredsløb, fra dets grundlæggende egenskaber til de komplekse processer, der driver det. Forløbet vil også belyse globale og lokale vandressourcer, samt de trusler og muligheder, der er forbundet med dem. Afslutningsvis vil vi undersøge administrationen af vandressourcer og de udfordringer, der følger med bæredygtig vandforvaltning.

Vi kommer igennem
Vandets kredsløb
Vandressourcer - trusler og muligheder
Administration af ressourcer

Faglige begreber:
Faglige begreber:
Umættet jord
Mættet jord
Grundvand
Grundvandsparker
Kildepladser
Fordampning
Nedbør
Vandbalanceligning
Permeabilitet
Porøsitet
Evaporation
Transpiration
Afstrømning
Punktforurening
Linjeforurening
Fladeforurening
Pesticider
Virtuelt vand

Forsøg:
Vands permeabilitet og densitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til Jorden kalder 05-12-2024
Vand og dets kredsløb 01-05-2025
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Vejr og klima

Generel beskrivelse:
I dette forløb vil vi udforske de grundlæggende principper for vejr og klima, og hvordan de former vores planet. Vi starter med at definere vejr og klima og undersøge atmosfærens opbygning og funktion. Derefter vil vi dykke ned i de faktorer, der påvirker temperatur, tryk og vinde, og hvordan disse elementer skaber forskellige vejrfænomener. Vi vil også se på havstrømmenes indflydelse på klimaet og hvordan nedbør dannes og fordeles. For at forstå det lokale klima bedre, vil vi analysere både Danmarks og internationale vejrmønstre. Vi vil identificere og beskrive forskellige klimazoner og plantebælter og undersøge, hvordan klimaet varierer i Danmark og globalt. Gennem dette forløb vil I udvikle en dybere forståelse for de komplekse samspil, der styrer vores atmosfære og klima

Vi kommer igennem:
Drivhuseffekten
Forskellige vejrfænomener: Nedbør, vind, tryk, temperatur
Klima i Danmark og internationalt
Vejr i Danmark og internationalt.
Havstrømme
Klimazoner og plantebælter.
Kampen mod klimaet

Faglige begreber:
Vejr
Klima
Atmosfære
Klimatologi
Meteorologi
Hydrotermfigur
Atmosfæren
Troposfæren
Stratosfæren
Mesosfæren
Termosfæren
Ozonlag
Drivhuseffekt
Drivhusgasser
Temperatur
Isotermer
Inversion
Lufttryk
Højtryk
Lavtryk
Termisk tryg
Dynamisk tryg
Isobarer
Vind
Coriloliseffekt
Passatvinde
Vestenvinde
Jetstrøm
Havstrøm
Termohalin cirkulation
Nedbør
Konvektion
Frontnedbør
Stigningsnedbør
Tempereret klima
Vestenvindsbælte
Golfstrømmen
Nedbørsfordeling
Monsun
Klimazone
Plantebælte
Ækvator
Tropisk klima
Subtropisk klima
Tempereret klima
Polar klima



Forsøg:
Forskellige arbejdsopgaver med kort fra Google Earth Pro herunder:
Nedbørs kort
Afsmeltning af is (herunder fremskrivning af afsmeltning)
Areal anvendelse
Vindpotentiale + hvor skal vindmøllen placeres.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave besvarelse + tip en 13'er 18-02-2025
CO2 på lokalt og globalt niveau 11-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Energi og bæredygtighed

Generel beskrivelse:
Dette forløb fokuserer på de komplekse relationer mellem energi og bæredygtighed. Vi starter med at definere energi og undersøge forskellige energityper, samt deres miljøpåvirkning, herunder kulstofkredsløbet. Herefter vil vi analysere energiforbrug og energisammensætning globalt, med særligt fokus på geografiske variationer og erhvervsudvikling. Forløbet vil indeholde casearbejde med plastik og skrald som fokus. Forløbet vil blive afsluttet med at få en forståelse for bæredygtighed dybere, vil vi gennemgå begrebets historie og anvende forskellige bæredygtighedsbegreber, såsom miljømæssigt råderum og klimaaftryk. Vi vil også undersøge demografisk bæredygtighed og miljømæssige påvirkninger, med særligt fokus på plastik som et globalt problem. Forløbet vil afslutte med en diskussion om potentielle løsninger på plastikproblemet og generelle bæredygtighedsstrategier.

Vi kommer igennem:
Energi
Energitypernes miljøpåvirkning
Kulstofkredsløbet
Energi anvendelse
Affaldshåndtering
Plastikproblemet
Bæredygtighedsbegrebet
Demografi

Faglige begreber
Energityper
Kinetisk energi
Elektrisk energi
Atmosfære
Hydrosfære
Lithosfære
Biosfære
Miljøpåvirkning
Kulstofkredsløb
Geografisk variation
Energiforbrug
Bæredygtighedsbegreber
Miljømæssigt råderum
Økologisk fodaftryk
Økologisk rygsæk
Bæreevne (ligning: I=B x F x T)
CO2-ækvivalent
Plastikøer/gyrer
Genanvendelse
Ressourceforbrug
Global opvarmning
Fornybar energi
Ikke-fornybar energi
Økosystemer
Affaldshåndtering
Cirkulær økonomi
Biologisk mangfoldighed
Fossil brændsel
Mikroplast
Bæredygtig udvikling
Befolkningstæthed
Fødselsrate/dødsraten
Naturlig tilvækst
Befolkningsbalanceligning
Demografisk transistionsmodel

Forsøg/feltarbejde
Besøg hos Yderzonen og arbejdet med Ekspedition: Affaldsvision
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Opsamling og eksamen

Vi bruger de sidste moduler på at samle op og forberede os til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer