Holdet 2024 2g3g ng - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 2g3g ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Sorø Akademis Skole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Rasmus Christian Dylov
Hold	2024 2g3g ng (2g3g ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi - De danske landskaber
Titel 2	Forløb#2 Vand - ressource og problemer
Titel 3	Forløb#3Geologi
Titel 4	Forløb#4 Klima
Titel 5	Forløb#5 Afrikas Horn
Titel 6	Forløb#6 Opsamling
Titel 7	Forløb#3
Titel 8	Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi - De danske landskaber
Indhold	Kernestof: Jeg glæder mig til at se jer alle. Skyggekort (GIS del 1) Geomorfologisk kort (GIS del 2) Klip vi så i timen: Læs hjemme om 'Det danske landskab' og 'Glacialmorfologi' s. 203 midt til 206 øverst 1) Den glaciale landskabsserie Klip vi så om den glaciale landskabsserie: Det glaciale landskab Læs hjemme s. 212-216. Det er den faglige grundviden vi skal bruge i timen til at 'lege' med kort. Opsamling på forsøget om den glaciale landskabsserie Del 2) Fremstilling af et højdeprofil i Google Earth og sammenhold med geomorfologien Læs s. 210-211 samt s. 217 Figurlæsning vi arbejdede med i timen: Figurlæsning - istider og havniveau.docx Klip vi så i modulet: Det Danske Istidslandskab - Hævet havbund Afsnit Vi så i timen der her to klip: Vi starter forløb om vand. Så hjemme skal du læse s. 269-272. Vi arbejder med de her opgaver i modulet: Opstart vand.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Vand - ressource og problemer Vi har arbejdet med vandet kredsløb. Fokus har været på vand som ressource, og hvordan vandressourcer trues. Vi har set på Danmark som case, og særligt et område på Nordfyn. Afslutningsvis i forløbet, og som overgang til forløb om klima, så vi på muligheden ved at klimaændringer får grundvandet til at stige i Danmark. Yderligere har vi arbejdet med vand i temaet: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn. Her har de 4 lande: Eritrea, Etiopien, Djibouti og Somalia være cases for hvordan vand og sult hænger sammen. Fagtermer: Vands tilstandsformer Vandbalanceligningen (kort gennemgået) Fortætning Fordampning Nedbør Nedsivning Overfladeafstrømning Underjordisk afstrømning Grundvand Grundvandsspejl Grundvandsmagasin Permabilitet Porøsitet Punktforurening Linjeforurening Fladeforurening Bluespot Pesticider Processer: Vandets kredsløb Forsøg: 15/1 Nedsivningshastighed 25/1 Vandressourcer trusler og muligheder - forurening 29/1 Klimaændringer får grundvandet til at stige - Bluespot kort
Indhold	Kernestof: Vi arbejder videre med vand. Læs hjemme afsnit om 'Nedbør' og 'Permeabilitet og porøsitet' Felttur - så husk praktisk høj og en blyant at skrive med Opsamling på forsøg om nedsivning og opsamling på felttur til Haraldsted. Vi så denne i modulet: image.png Var du ikke til modulet 21/10, så skal du se den dokumentaren om Drikkevand: DRTV - Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare? Hjemme skal man læse s. 273 midt til og med s. 276. Det handler om vand i jorden. Opgaver vi laver i timen: Forurening af grundvand.docx Vi læser hjemme s. 278 nederst til og med s. 281 nederst. I dag arbejder vi med klimaændringer i relation til grundvand. Kagebagerne: Anna + Christine Fokus på klimaændringer i vores fremtid. Læs hjemme denne artikel, og se det lille klip i artiklen: Rapport: Regningen efter stormfloder og skybrud vil overstige 400 milliarder kroner i fremtiden Klimaændringer i din fremtid_stormflod.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3Geologi Generel beskrivelse Vi har set på hvordan Jorden er "opbygget" og pladernes bevægelser er betingende for hvordan pladetektonikken er rammen for hvordan naturkatastrofer i form af jordskælv og vulkanudbrud forekommer efter (relativt) systematiske spilleregler ved grænserne hvor pladerne mødes på forskellig vis. Vi har taget udgangspunkt i Island som case, da der var seismisk og vulkansk aktivitet i Island (Grindavik) i slutningen af 2023. Processer • Jordens opbygning • Konvektionsceller • Kontinentaldriftsteori • Jordskælv • Vulkanudbrud Fagtermer Kontinentskorpe Ocenbundsskorpe Skorpen Kappen Kernen Konvektionsceller Pladegrænser Destruktive pladegrænser Konstruktive pladegrænser Bevarende pladegrænser Kontinentaldriftsteorien Richterskalaen Hypocenter Epicenter Forkastning Jordskælvsbølger P-bølger S-bølger Overfladebølger Viskositet Magma Lava Kildeområde Magmakammer Udkrystallisering Pyroklastiske skyer Aske gasser Skjoldvulkan Kegle-/Strato-vulkan Cladera/eksplosions-vulkan Supervulkan Forsøg 1/11 Konvektionskammer for at forstå konvektionsstrømme 22/11Jordskælv: Slinky + Opgave om den Globale registreringer af jordskælv
Indhold	Kernestof: Kagebagerne: Asbjørn + Asta westergaard Nyt tema om geologi. Vi så denne i modulet: Lektien er at lave afleveringen fra sidst, hvis ikke du nåede det i modulet. Læs s. 185-186 Vi hørte denne: Vi så fra 3.20-9.30 i denne.Pladetektonik: Vores urolige Jord Continental Drift [Updated, 2018] Kagebagerne: Asta Als + Bertram Hjemme læser man s. 186 nederst - 190 øverst Pladegrænser forklaret og animeret Højdeprofiler af konstruktive og destruktive pladerande med Google Earth.docx Kagebagerne: Caroline + Clara Vi arbejder med jordskælv. Læs hjemme s. 190-191 JORDSKÆLV.docx Vi arbejder med vulkaner. Læs hjemme s. 192-196 øverst et Vi så denne i timen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Klima Klimaforløb Vi startede med at en overgang fra forløbet om vand, hvor vi så på hvordan klimaforandringer forandre nedbørsmængderne i Danmark. Herefter arbejde vi med drivhuseffekten, zoomede ind på albedoeffekten og feedbackmekanismer. Derfra fik vi er mere personligt udgangspunkt i eget CO2 udledning og hvordan vores kost spiller ind på dette. Vi så på hvordan sojaproduktion i Bolivia er med til at ændre arealanvendelsen. Derfra arbejdede vi med store havstrømme med fokus på Golfstrømmen og den Thermo Haline cirkulation og hvordan klimaændringer påvirker havet generelt. Yderligere arbejde vi med kulstofkredsløbet, og hvor meget CO2 træer optager. Afslutningsvis så vi på FN verdensmål. Fagtermer: Drivhuseffekt Kortbølget indstråling Langbølget udstråling Refleksion Absorption Drivhusgasser CO2 Ækvivalenter Albedo Densitet Dybhavsstrømme Thermo Halin Fossile brændstoffer Diffusion Kulstofkredsløb Fotosyntese Verdensmål Økologisk fodaftryk Processer Drivhuseffekten Kulstofkredsløbet Albedoeffekten Thermohalin cirkulation Forsøg 30/1 Drivhuseffekten 31/1 Albedoeffekten 22/2 Klima og kost 27/2 Thermohalin cirkulation 11/3 CO2 i træ
Indhold	Kernestof: Husk grundbogen. OPLÆG Se s.196-199 og lave et kort oplæg. Du skal bruge en eller flere figurer/billeder fra bogen når du holder oplæg. Fremgangsmåden i dit oplæg: Grupper Nyt tema om klima, kost og kloden Klima og kost Vi arbejder videre med klima, kost og kloden. Undersøg hvad der reducere mest CO2 Udregn dit CO2 udledning Murat + Phillip Hjemme skal man læse afsnit: Menneskeskabte klimaændringer Økologisk fodaftryk image.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Afrikas Horn AFRIKAS HORN: Generel beskrivelse Omdrejningspunktet er at undersøge hvorfor de sulter på Afrikas Horn. Dette ved at se på nedbør, jordkvalitet, klimaforhold og de menneskelige forhold. Dermed er der elementer fra de tre foregående emner, som du vil genfinde og få udbybet med empiri fra Afrikas Horn. Processer Klimazoner Stigningsregn Erosion Fagtermer Klimazoner - polar, tempereret, subtropisk, tropisk Højlandsklima Lavlandsklima Stigningsregn Fugtadiabatisk Tøradiabatisk Humanitære problemer Migration Remitter Nødhjælp Pastoralisme Uformel økonomi Jordforringelserne Erosion Ørkenspredning Befolkningstilvækst Den Demografiske Transition Fødselsrate Dødsrate
Indhold	Kernestof: Kage: Silja Lys + Siri Vi arbejder med Oceanerne og den globale temperatur. Læs s. 32-33 Opsamling på lektien, du kan bruge i afleveringen: Kage: Tilde D. + Storm Vi arbejder med kulstofkredsløbet. Læs denne artikel hjemme. Ja den er lidt lang: https://www.geoviden.dk/kend-dit-co2-kredsloeb/ Du skal gemme din tegning om kulstofkredsløbet. Til tegningen skal du skrive en tekst til, som kommer ind på: Opsamling på golfstrømmen: Kage: Jasmin + Valdemar Klargør besøg i 2. modul hvor professor Bo Elberling fra KU kommer forbi. Hjemme skal du undersøge: Hvor meget CO2 har træerne optaget.docx Kage: Vitus + Lance + Liam Læs hjemme om Klimapolitik s. 23 nederst - 26 midt Nyt tema om Afrikas Horn Opvarmningsopgaver om Afrikas Horn Klima_og_vegetation_1.docx Kage: Anna + Christine Vi læser hjemme s. 182-185 i geodetektiven Forsøg vi laver i timen: Øvelsesvejledning 2: Øvelse med dugpunktskurven og bestemmelse af luftfugtighed - Naturgeografi - STX \| Emu.dk Vi så denne i modulet: Globalt Vindsystem Kage: Asbjørn + Asta westergaard Læs den her artikel Bo har skrevet Vi læser s. 183-185 Tørke - læs s. 186-188 og lav opgaven herunder:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Opsamling
Indhold	Kernestof: I skal huske bogen: GEOdetektiven. Man skal have læst s. 183-188 hjemme Tørkens humanitære konsekvenser Laves 2-3 personers gr. Husk bogen GEODETEKTIVEN - vi læser i timen Kage: Jasmin + Johannes Det vi læser i timen og arbejder med efter prøven. IKKE LEKTIE Kage: Murat + Phillip Vi så denne i modulet som teori: Demografiske Transition Rasmus tager is med Dagens lektie, er at undersøge de her to links, og overveje om det var noget for en i fremtiden :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#3
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#5
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb