Holdet 2024 3g Ng - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 3g Ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Sorø Akademis Skole
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Rasmus Christian Dylov
Hold	2024 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi og geografiens metoder
Titel 2	Forløb#2 Landbrug
Titel 3	Forløb#3 Vandkampen
Titel 4	Forløb#4Kilma, kost og kloden
Titel 5	Forløb#5 Geologi_Jordskælv og vulkaner
Titel 6	Forløb#6 Nedbørsdannelse, landbrug og klima
Titel 7	Forløb#7 Tværfagligt forløb med projekt
Titel 8	Forløb#8 Opsamling og eksamens klargøring
Titel 9	Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi og geografiens metoder Forløbet startede med at forsøge at tænke geografisk. Sætte et sommerferieminde ind i en naturgeografisk konktekst via en opgave og på felttur til Tadre mølle med naboskolen MSG som har til svarende Ngb hold. På feltturen startede vi landskabsdannelse og vandløbs evne til at eroderer, transporterer og aflejre. Yderligere arbejdede vi med glacialmorfologi hvor den glaciale landskabsserie og isostasi og eustasi var i fokus. Vi fik senere på året en geomorologisk tur til Brorfelte og Odsherredbuerne med en toptur til Vejrhøj (6/2-24). Portfolioen og fysisk logbog blev introduceret, og portfolio er grundlag for afleveringer, som tager udgangspunkt i forsøg i laboratorium, feltture eller GIS arbejde. Processer MATERIALER-PROCER-FORMER OVER TID Den glaciale landskabsserie Fagtermer: Geomorfologisk trekant: -Form- Proces-Materialer over TID Aktualistisk princip Erosion Transport Aflejring Geomorfologi Istid Mellemistid Den glaciale landskabsserie Israndslinje Bundmoræne Skyggekort Sedimenter Randmoræne Dødislandskab Dødishuller Smeltevandsslette Tunneldal Åsbakke Sedimenter faldhøjden udnyttelsesgraden maksimale produktion i j/s. Arteriske kilder afsmeltning Meanderbuer Flodslette isostati Hævet havbund eustasi littorina- og yoladiahavet
Indhold	Kernestof: Jeg glæder mig meget til at at møde jer alle sammen. Jeg har også en invitation til jer. Læs den hjemme inden timen, og husk lige at booke tirsdag d. 27. eftermiddag/aften Formål med modulet Skyggekort (GIS del 1) Geomorfologisk kort (GIS del 2) Vi så de her to klip i modulet: Klargøring af felttur Geomorfologisk kort s. 105. Fokus på brug af den geomorfologisk trekant i forklaringen samt fagtermer Læs denne inden turen. Det er kun 1 side: Tadre Mølle \| lex.dk – Trap Danmark Du skal have tøj på efter forholdene ADRESSE: Tadre Møllevej 234330 Hvalsø Opsamling fra feltturen. Vi skal have styr på vores noter, og opsamle på turen til Tadre Mølle. Medbring grundbogen, og læs hjemme s.108-113 om Drivhusperioder og fryseperioder. Vi så denne om Tadre mølle i timen (de første 35 min.) Tadre Mølle - Vandets Kræfter, set fra Tadre Mølle, 2010, 42 min (fuld længde) Læs om 'Den glaciale landskabsserie' s. 113 midt - 116. Teori om den glaciale landskabsserie (del af kommende aflevering) Vi så denne i timen: Det glaciale landskab I skal have fokus på at få afleveret den første portfolio aflevering. Husk grundbogen til dette modul Vi så denne i modulet: 48 Years of Alaska's Glaciers Fremstilling af et højdeprofil i Google Earth og sammenhold med geomorfologien Læs hjemme s. 117-123 midt. Parkeringsplads i skoven: Vi skal arbejde med vandløb. Så læs 'Åens landskab' Midt s. 126-midt 128 Felttur Haraldsted.pptx Vi så denne dokumentar i timen: Why Rivers Move Find stadierne i Tadre mølle å/eleverdamsåen Opsamling og afslutning på tema om geomorfologi Her er hvad I skal lave inden de to moduler. Jeg tænker at man skal bruge ca. 45-60 min. på lektien. Felttur og forsøg Vi så denne i timen: Det Danske Istidslandskab - Hævet havbund Vi så denne i timen: Milankovitch effekt - istider hvorfor kommer de
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Landbrug Landbrugsforløbet startede med historisk gennemgang af landbruget i Danmark over tud fra hedens opdyrkning i ca. 1750 og frem. Vi arbejde med Skjern Å som case, og så på udviklingen over tid. Yderligere arbejde vi med statistik over antal og størrelse af danske landbrugsbedrifter over tid fra 2010-2022. Vi arbejde med økologisk vs. konventionelt landbrug og bæredygtighed i landbrug. Forløbet indeholdt også en besøg til Ritt Bjerregård æbleplantage, hvor der i dag er en flersidet udnyttelse af en minder bedrift til både æbleproduktion, ciderproduktion, kursushold mm. Afslutningsvis arbejde vi med fremtidens landbrug hvor elever lavede oplæg herom. Fagtermer Udskiftning Overdrev Bymark Oldenskov Bonitet Bedrift Andelsbevægelsen Økologisk Konventionelt landbrug Bæredygtighed FN Verdensmål 12 SVAG BÆREDYGTIGHED STÆRK BÆREDYGTIGHED Iltsvind-eutrofiering Observation Kvælstofudledning
Indhold	Kernestof: Vi starter et nyt forløb op om landbrug. Vi så denne i timen om isostasi og eustasi: Sea level rise is so much more than melting ice Kulturlandskabet før udskiftningen og efter udskiftningen sidst i 1700-tallet: Hjemme skal vi se lidt på hvordan landbruget har udviklet sig. Derfor er det godt at have indblik i Andelsbevægelsen. Derfor skal du se det her klip (14 min.) hjemme, og besvare de 3 spørgsmål. Power point vi bruger i modulet: Fortidens landbrug_heden.pptx Hvordan er udviklingen i antal og størrelse af de danske landbrug? Fokus på afleveringen, så ingen lektier til det her modul. I modulet hørte vi den første nyhed om kvæg i landbruget: Radioavisen \| 27. sep. 2024 kl. 07:00 \| DR LYD I kan bruge meget viden fra den her udgivelse fra DST i jeres kommende aflevering om landbrug. Læs i den inden modulet: Portræt af danske landmænd Vi ser resten af dokumentaren i dette modul: Den største lille gård \| Se online her \| DRTV Afsnit Hjemme skal I se dette klip om kulstofkredsløbet. Det er primær teoridel i vores forløb om landbrug. Når du ser klippet, så lav en liste med fagtermer, og noter hvis der er nogle af dem du ikke helt forstå: Brug noget tid hjemme på at undersøge denne om landbrugets rolle i kulstofkredsløbet og læs om kulstofkredsløbet hjemme her: kulstofkredsløb - Carbons cirkulation på Jorden - Lex Læs feedback på jeres seneste aflevering om landbrug Vi læser i timen: Læs om de regenerative principper, hvis ikke du nåede det i modulet: De regenerative principper.pdf Vi arbejder med det her i modulet. IKKE LEKTIE! Økologi vs. konventionelt landbrug.docx Problemer med dansk landbrug? Dagens opgave:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Vandkampen LIFE Fonden - Vandkampen Menneskeskabte klimaændringer er en global udfordring. I Danmark er der et behov for at identificere oversvømmelsesrisiko og prioritere klimatilpasningsindsatser. I Vandkamp skal eleverne bruge klimamodeller og feltarbejde til at undersøge behovene for klimatilpasning i deres lokalområde. Vandkamp skal gymnasieelever undersøge fremtidens klima ud fra autentiske data og modeller. De skal på feltarbejde i deres egne lokalområder og vurdere behovene for klimatilpasning. Undervejs introduceres eleverne til tre digitale værktøjer: Klimaatlas, GeoAtlas Study og KAMP. Eleverne skal arbejde med følgende problemstilling i forløbet: Hvordan kan klimamodeller og feltarbejde bruges til at undersøge behovene for klimatilpasning i mit lokalområde? Fagtermer RCP-tal Bluespot - kort CO2-ækvivalent Drivhusgasser KLIMAMODELLER VIRTUEL BORING NFILTRATIONSUNDERSØGELSE RISIKOANALYSE Vands tilstandsformer Vandbalanceligningen (kort gennemgået) Fortætning Fordampning Nedbør Nedsivning Overfladeafstrømning Underjordisk afstrømning Grundvand Grundvandsspejl Grundvandsmagasin Permabilitet Porøsitet Befæstet og ubefæstet områder Stormflod, SSP-scenarier, opløsning og usikkerheder. Vandets kredsløb, infiltration, befæstning, permeabilitet, K-værdi og skybrud. Centrale fagord: Risikoanalyse, økonomiske, sociale og miljømæssige værdier.
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb op. Det hedder Vandkampen, og er udarbejdet af de dygtigste folk på området. Folk fra LIFE med mange Novo-penge i ryggen :) Brug dette link til at tilgå opgaverne: Vandkamp \| Undervisning Læs denne tekst herunder og skriv tre stikord fra teksten, som kan hjælpe dig med at huske, hvad en vejrhændelse er. Har du problemer med at komme ind på GeoAtlas Er der dele fra første del om Klimamodeller I ikke fik lavet, er det lektien til i dag Hvis du ikke nåede det i sidste modul, så skal du lave del 2. om Boringer i undergrunden helt færdigt. image.png Ingen lektie Afsnit Der skal laves et klip om Ng til 1.g og 2.g ift. valgfag: I dag skal vi lave en opsamling på Feltark KAMP. Vi skal tale sammen i klassen om følgende: OVEVEJ HJEMME Vi skal arbejde med nyt tema om KLIMA og KLODEN Vi starter forløbet med et forsøg. Så mød op i VC :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4Kilma, kost og kloden Forløbet havde en fin overgang fra Vandkampen der omhandlede udfordringer med vand ift. klimaændringer. Vi startede med en julefrokost hvor vi i skolens Foodlap lavede en klimavenlig julefrokost. Vi regnede på udledningen af drivhusgasser ud fra vores egen middag vs. den traditionelle version af måltidet. Vi arbejde med soja og Palmolive produktion og hvilke effekter der har, både globalt og lokalt. Caseområder var Bolivia med soja, og Indonesien ift. palmeolie. Afslutningsvis har vi set på CCS teknologi og opmål hvor meget CO2 træer optager. Fagtermer Drivhuseffekt Kortbølget indstråling Langbølget udstråling Refleksion Absorption Drivhusgasser CO2 Ækvivalenter Albedo Fossile brændstoffer Økosystemer Kulstofkredsløb Fotosyntese Verdensmål CCS Reservoir, porerum, porøsitet, permeabilitet, lagring, superkritisk væske og forvitring
Indhold	Kernestof: Se hjemme dette klip om drivhuseffekten. Det er som del af forsøget vi lavede sidst: Drivhuseffekten Vi skal lave et rollespil om klima. Brug 10-15 min på at skimme og aflæse figurer i linket. Parter: Julefrokosts forsøg Læs/lyt hjemme 'Hvad er klimavenlig mad? Forstå vejen til en bæredygtig kost' I modulet: Kilde: Er plantedrik mere klimavenlig end mælk? Vi regner på baggrund af julefrokosten Læs/lyt hjemme: Hvordan mindsker man mest effektivt sit aftryk på planeten? Forstå konsekvenserne af dit forbrug I modulet skal vi lave en vurdering af klimabelastningen ved det klassisk danske julebord Vurdering af klimabelastningen ved det klassisk danske julebord Fødevare i %.xlsx Opgaver om sojaproduktion i Bolivia image.png Vi så danne i modulet: The Amazon Soya Moratorium - Forest Solutions Vi læser i timen - ingen lektie hjemme Poster - kildekritik Vi så danne i modulet: The Devastating Effects Of The World's Palm Oil Addiction Vi arbejder videre med palmeolie. Rema/matas - GÅ på besøg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Geologi_Jordskælv og vulkaner Geologi og råstoffer som guld og sølv har været i fokus i dette emne. Guld har været en case, både som kulturelt produkt og som del af den grønne omstilling. Det geologiske kredsløb og bestemmelse af bjergarter har været behandlet. Fagtermer Kontinentskorpe Ocenbundsskorpe Skorpen Kappen Kernen Konvektionsceller Pladegrænser Destruktive pladegrænser Konstruktive pladegrænser Bevarende pladegrænser Kontinentaldriftsteorien Viskositet Magma Lava Kildeområde Magmakammer Udkrystallisering Densitet FN's Verdensmål Reserve ressource Ene-produkt Bi-produkt Co-produkt Midlertidig råstofkrise Strukturel råstofkrise Absolutråstofkrise Overflademiner Underjordiske miner
Indhold	Kernestof: Vi starter modulet med korte præsentationer, af det I fandt om palmeolie sidst. Dvs. I skal ikke komme med alt I ved, men noget af det I fandt mest overraskende og vigtigt at vide om palmeolie i produkter. Se dette klip inden modulet. Det er kun 2½ min: CCS Lagring af CO2 i undergrunden Ved brug af de to animationer og linket fra geoviden om CO2 lagring skal du: Stenlille gaslager - felttur Adresse er Merløsevej 1,4296 Nyrup, og det tager 15 min fra Sorø og til os. Hvis ikke du har set dem, så se de her to klip: Var du ikke med i modulet sidste fredag, så skal du læse til og med s. 9 i geoviden: Forstå CCS: Med CO2 hjælper det at begrave problemet \| Geoviden Vi arbejder med dette i modulet: De danske sandstensformationers reservoiregenskaber.docx Sidst arbejdede vi med gas i undergrunden. Udfyld skema, som udfyldes mens du læser Power point vi har arbejdet med i modulet: Medbring den gamle grundbog. Hjemmefra skal du læse s. 95-97 og udfyld skemaet herunder. Kan du finde det geologiske kredsløb i dit område.docx Du skal se det her 10 min. klip hjemmefra. Det handler om det geologiske kredsløb: Geologiske kredsløb Geologiske kredsløb.pptx Geologi og pladetektonik. Vi læser hjemme i grundbogen s. 64-66. Brug særligt din tid på at forstå figurene s. 66 Start med at lave opgave 1, og kun opgave 1 Jordskælv, vulkaner og pladegrænser.kmz Klargør besøg i 2. modul hvor professor Bo Elberling fra KU kommer forbi. Hjemme skal du undersøge: Vi arbejder med denne i modulet. Den skal i portfolio. Læs hjemme om Jordskælv. S. 68 midt -75 øverst. Når du læser, så tilføj viden til din portfolio om de to øvelser med jordskælv vi lavede i modulet 28/2. Tsunami -Japan 2011 Du skal være klar til præsentere det du har undersøg om tsunamien der ramte Japan 2011 eller Indonesien i 2004 eller Grønland for nyligt Ingen lektie 1. Læs s. 75-77 midt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Nedbørsdannelse, landbrug og klima
Indhold	Kernestof: Hej med jer Vi afslutter forløbet om geologi, og skal derfor tale lidt om eksamen. Eksempel på eksamensspørgsmål: Læs eller genlæs om Klimazoner s. 157-160 samt s. 263 om erhverv Alkohol set fra geografiske synsvinkler.docx Dugpunktkurve Hjemme skal man have lavet opgave 1 og 2 i vedhæftet: Alkohol set fra geografiske synsvinkler. Det var de opgaver vi arbejdede med i timen der hedder: Afsnit Vi arbejder med nedbørsdannelse. Vi laver 2 forsøg. Det ene i går og det andet i dag der handler om nedbør. Om absolut og relativ luftfugtighed https://lex.dk/luftfugtighed Opsamling på besøg af Bo Elberling Hvordan kan vi koble viden fra de to artikler+oplæg+slides i noget brugbart til portfolien? Vi arbejder med det globale vindsystem. Vi bruger ca. 20 min. af modulet på at lave portfolier færdige
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Tværfagligt forløb med projekt Projektland Dette som en opsamling og uddybning af temaer vi har arbejdet med i løbet af året. I grupper af 3 personer udarbejdede eleverne et selvvalgt naturgeografisk projekt om et land. Indhold: Tanken er at undersøge et land ud fra de områder vi har arbejdet med i løbet af året. Hvad har vi arbejdet med? • Pladetektonik, vulkaner, Geomorfologi, lavbundsjorde, kulstofkredsløb, vandkamp-udfordringer ift. øget/mindre nedbør eller havniveau, landbrug->mad til alle, drivhuseffekten->landlandets drivhusgasudledninger, bæredygtighed ift. landbrug ->plantager?, tiltag ift. klimaændringer, mineralforekomster, kost->klima/kultur, hvor for de deres energi fra?->bæredygtighed, klimaløsninger Der skal indgår: Proces, fagtermer, kort, modeller/figurer, kildehenvisninger Produkt: Todelt - både en skriftlig opgave og et oplæg hvor hovedpointerne fremlægges for klassen
Indhold	Kernestof: Opsamling på besøg af Bo Elberling Hvordan kan vi koble viden fra de to artikler+oplæg+slides i noget brugbart til portfolien? Vi arbejder med det globale vindsystem. Vi bruger ca. 20 min. af modulet på at lave portfolier færdige Vi arbejder med geografiprojekt: PROJEKTLAND Status fra grupperne De sidste 15 min. af modulet: Projektland Alle skal have en faglig samtale med mig i løbet af modulet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Opsamling og eksamens klargøring
Indhold	Kernestof: Projektland - fokus i dag er: 'Hvordan gør vi noget landespecifikt?' Dagens fokus - Hvordan gør vi noget landespecifikt? Afslutning af opgaven - fokus på den røde tråd Projektland - oplæg Oplægsgruppe Det er sidste gang - vi laver noget lidt anderledes. Dagens lektie, er at undersøge de her to links, og overveje om det var noget for en i fremtiden :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#6
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb