Holdet 2c Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Isa Hartvig, Rasmus Christian Dylov
Hold 2024c Sa (1c Sa, 2c Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungeliv
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Forløb#4 EU, kulturteori,  og interview som metode
Titel 5 Forløb#5 Politisk ideologi, skillelinjer, adfærd
Titel 6 Forløb#6 Sociologi - Identitet og socialisering
Titel 7 Forløb#7 Økonomi - i DK nu og generelt
Titel 8 Forløb#8 Opsamling og aktualitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungeliv

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Demokrati og magt

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den
forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SoMe post fra parti 04-03-2025
Demokrati og magt 09-03-2025
Begrebstabeller 18-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og klimakrise

Økonomi og klimakrise

: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vismandsspillet 06-05-2025
Økonomi og klimakrise 11-05-2025
Mindmap - velfærdsstater 16-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 EU, kulturteori, og interview som metode

er er en sammenhængende stueplan for forløbet, skrevet med fokus på de centrale faglige overgange og metoder.

Dette forløb i samfundsfag fokuserer på Danmarks rolle i det europæiske samarbejde samt koblingen mellem kulturteori og politisk magt. Vi indleder med en introduktion til samfundsvidenskabelig metode, hvor der arbejdes med det kvalitative interview som redskab til at generere empiri. Herefter analyseres EU som politisk system, herunder de historiske milepæle og de ni danske folkeafstemninger, der har formet vores forbehold. Gennem arbejdet med EU's institutioner opnår eleverne forståelse for forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, hvilket visualiseres gennem modeller af lovgivningsprocessen og de forskellige retsakter som direktiver og forordninger.

Forløbet integrerer kulturteori som en forberedelse til feltstudier, hvor vi anvender Geert Hofstedes dimensioner af nationale kulturer og Pierre Bourdieus begreber om kapitalformer og habitus til at forstå kulturelle forskelle. Den teoretiske forståelse af EU udvides med integrationsteorier som neofunktionalisme og intergovernmentalisme, hvilket danner det faglige grundlag for udarbejdelsen af en synopsis.

Afslutningsvis skifter fokus mod det politiske system og magtbegrebet. Ved hjælp af det politiske kompas og analyser af vælgernes tillid undersøger vi magtens fordeling i samfundet. Vi arbejder med forskellige demokratiformer, herunder det konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og Jürgen Habermas' teori om det deliberative demokrati. Forløbet runder af med en undersøgelse af magtens ansigter og de sociale mediers indflydelse på den offentlige debat, hvilket ruster eleverne til at identificere magtstrukturer i et moderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Politisk ideologi, skillelinjer, adfærd

Dette modulforløb i samfundsfag fokuserer på de formelle og uformelle magtstrukturer i det danske demokrati med særligt henblik på det kommunale valg og individets rolle i det senmoderne samfund. Vi indleder med en analyse af magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, som danner fundamentet for den politiske kontrol i Danmark. Gennem arbejdet med kommunalvalget undersøger vi vælgernes adfærd ved at anvende teorier om nærheds- og retningsmodellen samt sondringen mellem kerne- og marginalvælgere. Eleverne arbejder med begreber som issuevoting og populisme, og vi analyserer partiernes strategiske ageren gennem Downs’ og Molins modeller. For at forstå meningsmålingers påvirkning af vælgerne introduceres hypoteser om bandwagon- og underdog-effekten.

Forløbet skifter herefter fokus mod de overordnede politiske ideologier, hvor vi analyserer menneskesyn og statens rolle i henholdsvis liberalismen, konservatismen og socialismen. I den sociologiske del af forløbet undersøger vi identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i Anthony Giddens og begreber som aftraditionalisering og det refleksive individ analyserer vi moderne livsformer og familiemønstre. Vi ser også på skyggesiderne af det sociale fællesskab gennem dokumentation af social kontrol og rollekonflikter, hvor begreber som formelle og uformelle normer samt sanktioner anvendes til at forklare individets handlemuligheder. Forløbet afrundes med det teknologiske perspektiv "Black Box", hvor vi undersøger kunstig intelligens og dennes betydning for tilliden i det digitale samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Sociologi - Identitet og socialisering

Dette forløb i samfundsfag fokuserer på social ulighed, velfærdsmodeller og det moderne menneskes livsvilkår i et globalt perspektiv. Vi indleder med en analyse af nytårstaler som politisk kommunikation, hvor vi undersøger ideologiske udgangspunkter og forskellen på værdi- og fordelingspolitik. Herefter dykker vi ned i sociologien med Pierre Bourdieu og hans teorier om habitus og kapitalformer (økonomisk, kulturel og social kapital) for at forstå, hvordan ulighed reproduceres. Vi kobler teorien til virkeligheden gennem dokumentarfilm om fattigdom i Danmark, hvor vi analyserer begreber som social arv og felt.

Forløbet udvides med moderne samtidsdiagnoser fra tænkere som Hartmut Rosa, der fokuserer på social acceleration og stress, samt Andreas Reckwitz, som beskriver "singularitetens tid". Vi undersøger unges digitale liv og selvpræsentation på sociale medier ved hjælp af Erving Goffmans begreber om frontstage og backstage.

I den økonomiske og politiske del sammenligner vi klassesamfundet og den sociale mobilitet i Danmark og USA. Vi undersøger "Den Amerikanske Drøm" over for den danske virkelighed og analyserer ulighed via Gini-koefficienten. Forløbet afrundes med en gennemgang af de tre klassiske velfærdsmodeller (den universelle, den residuale og den korporative), hvor vi ser på, hvordan stat, marked og civilsamfund spiller forskellige roller i sikringen af borgernes velfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Økonomi - i DK nu og generelt

Her er en sammenhængende studieplan for forløbet, der fører dig fra social ulighed til økonomisk teori og digitalt medborgerskab.

Dette forløb i samfundsfag fokuserer på de systemiske rammer for borgerens livschancer, fra den sociale mobilitet i USA til den danske velfærdsstats økonomiske kredsløb. Vi indleder med en undersøgelse af ulighed, hvor vi ved hjælp af begreber som generationsmobilitet og "a broken social elevator" vurderer, om den amerikanske drøm er realistisk sammenlignet med den danske model. Herunder analyserer vi, hvordan social kapital og tillid fungerer som lim i samfundet, og hvordan faldende tillid kan true sammenhængskraften.

Sideløbende ruster vi os til folketingsvalget 2026 ved at undersøge integrationen af kunstig intelligens i demokratiet. Vi arbejder med begreber som confirmation bias, prompting og misinformation for at styrke den digitale dømmekraft, når chatbots og kandidattests bliver en del af vælgerens beslutningsproces.

I den økonomiske del af forløbet skifter vi fokus til makroøkonomi. Vi undersøger markedsmekanismen gennem udbud og efterspørgsel og ser på, hvordan priser dannes. Dette kobles til det økonomiske kredsløb, hvor vi analyserer samspillet mellem husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor. Vi arbejder indgående med de syv økonomiske mål (f.eks. BNP-vækst, lav arbejdsløshed og betalingsbalance) og de uundgåelige målkonflikter, der opstår, når man prioriterer ét mål over et andet.

Forløbet afrundes med en praktisk indføring i økonomisk politik. Vi gennemgår overførselsindkomster (som SU og dagpenge) og deres omfordelende virkning samt de arbejdsmarkedspolitiske strategier: stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien. Gennem simulationer i "Vismandsspillet" tester vi effekterne af finanspolitiske indgreb, såsom skattelettelser eller store offentlige investeringer, for at forstå, hvordan staten kan regulere samfundsøkonomien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer