Holdet 2024x sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jens Christian von Holck
Hold 2024x sa (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd (mest i grundforløbet)
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Økonomi og boligmarked

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd (mest i grundforløbet)

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Teorier i fokus:
- 1.31 De tre velfærdsmodeller
- 1.23 De klassiske ideologier - en oversigt
- 1.34 Udfordringer mod den universelle velfærdsstat
- 1.26 De tre velfærdsmodellers vægtning af de tre samfundsarenaer
- 1.12 Funktionalisterne og Bourdieus forklaringer på ulighed
- 1.9. De forskellige kapitaler
- 1.7 Centrale ressourcebeholdere og spill-overeffekten


-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdomsliv

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

I stedet for side 86-90 og som supplement til diskussionerne side 90-112, er eleverne blevet grundigt præsenteret for En nutidig udgave af David Riesmans socialkarakterer; Hvor bogen alene fokuserer på, hvordan det traditionelle og det moderne samfund adskiller sig fra det senmoderne, så fokuserer den præsenterede udgave af "Riesmans model" på, hvordan EN MÅDE AT HÅNDTERE UDFORDRINGEN VED AT LEVE I DET SENMODERNE SAMFUND (DET REFLEKSIVE/ DE MANGE VALG) er at vælge sig ind i FORESTILLEDE traditionsstyrede (ære, skam osv.) eller indrestyrede (skyld, pligt osv.) normsæt.

Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ

Litteratur: Brøndum og Berg Carlsen (2024): "Vores samfund"; Forlaget Columbus. Side 73-112.

Udadvendt aktivitet:
I forløbet har eleverne været til et foredrag om koranloven (loven om utilbørlig behandling af...) med dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde.

Med særligt fokus på følgende teorier og begreber:
Riesmanns model (se screenshot fra lektionen og i den screening, vi lavede i januar) (i stedet for figur 2.10)
Barnets socialisationsarenaer (fig. 2.4)
Frontstage, Backstage og middle region (fig. 2.5)
Minervamodellen (Fig. 2.6)
Giddens teori om identitetsdannelse (fig. 2.13)
Hartmut Rosas tre typer af acceleration (2.16)
Byung-Chuls teori om præstationssamfundet (fig. 2.20)


I forløbet indgår også et fællesfagligt forløb med biologi under temaet: Sex og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati og magt

Resumé af forløbet
Eleverne har i forbindelse med en evaluering af undervisningen valgt at gå væk fra lærebogsforfatternes tilrettelæggelse.
Efter en bognær præcisering af begreberne konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, medborgerskab (rettigheder og pligter) samt autokrati og teokrati kiggede vi på den nye højre-venstre-skala (fordelingspolitisk og værdipolitisk) på side 123 og partiernes placering i forhold til den. Skalaen blev koblet til DR’s valgtest fra sidste folketingsvalg og eleverne skulle vurdere, hvordan de ville placere hvert af DR’s 23 spørgsmål på HV-skalaen. Det viste sig, at DR’s spørgsmål kun talte til ganske bestemte grupper i samfundet, mens andre – fx emner af betydning for pensionister – nærmest ikke var repræsenterede. Det førte til en diskussion af dagsordeners betydning for et valgresultat (figur 3.14 og 3.15). Til sidst kiggede vi på et eksamensspørgsmål fra 2021, hvor den nye HV-skala blev anvendt.
Dernæst føjede JH et lærerforedrag om medieudviklingen til kapitlet suppleret med to figurer om den traditionelle redaktionelle proces og processen omkring SoMe. Lærerforedraget kan findes som tavlebillede under modulet den 27/2. Foredraget er helt basalt en videreudvikling af et gammelt foredrag fra Stig Hjarvad med perioderne før 1960 (partipresse), 1960-90 (omnibuspresse), 1990-2010 (liberaliseret mediemarked). Hertil har jeg selv suppleret med perioden 2010- (udfordringen fra SoMe).
Periodeinddelingen i medieforedraget blev dernæst brugt til at diskutere, hvad medieudviklingen har betydet for hver af de fire dele af den formelle parlamentariske styringskæde (figur 3.11) fx i forhold til, hvor mange, der skiftede parti i perioden 1971-2022. Og på lignende vis reflekterede vi over, hvilken betydning det har for Downs teori (figur 3.13), at han primært formulerede sine teorier før 1990. Det holdt vi op mod issuevoting, hvor vælgerne primært forfølger en eller få mærkesager og kiggede i den forbindelse på klassens egne forslag til Dagsorden anno marts 2025 (sammenlignet med 2018 og 2021). Herefter skulle eleverne lave et Tiktokopslag for et udpeget parti, hvor de skulle få partiets mærkesag til at komme øverst på dagsordenen.
Sidst i forløbet lavede vi en eksamensøvelse, hvor eleverne i grupper skulle besvare et udvidet eksamesnspørgsmål, hvor eleverne skulle brug af deres kendskab til den traditionelle redaktionsproces (medialisering side 148) og SoMe processen (se figurerne fra Luk samfundet op).
Udadvendt aktivitet. I Efteråret fik grundforløbsklasserne besøg af  9 partiforeninger fra Sorø (10 minutter til hver partiforening i hver klasse). Denne erfaring refererede vi tilbage til mange gange i løbet af forløbet.

2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
2.2 Kernestof
- Politik politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  

Litteratur:
Brøndum og Berg Carlsen (2024):  Vores samfund. Columbus. Side113-134 +145-152. 28 normalsider.
Det sagde partilederne på grundlovsdag: V’s tre kampe, radikalt genbrug og opfordring til en undskyldning. https://www.altinget.dk/artikel/det-sagde-partilederne-paa-grundlovsdag-vs-tre-kampe-radikalt-genbrug-og-opfordring-til-en-undskyldning  5. Juni 2021 2 normalsider
Politikere og facebookkommentarer.  Kilde: https://www.zetland.dk/historie/se2EY4AD-mOPVaGMX-65b36 1 normalside
Facebookopslag fra Mette Frederiksen. 6. marts 2025 1 normalside
Deler hadbeskeder: 'Er der noget, Mette Frederiksen gør på sociale medier, som ikke er taktisk?' https://www.dr.dk/nyheder/politik/deler-hadbeskeder-er-der-noget-mette-frederiksen-goer-paa-sociale-medier-som-ikke-er   22. apr 2024 1 normalside
Mette Frederiksen tænder helt af under spørgetime – analytiker har aldrig set noget lignende. Indslag fra TV2.dk 5. november 2024 1 normalside
Dagblade efter nøgletal, geografisk dækning og tid: https://www.statistikbanken.dk/20254 1 normalside
Jens foredrag om medieudviklingen. Se tavlebillede den 27 februar. 3 normalsider.
I alt: 38 normalsider.

Særligt disse teorier har vi haft i centrum:
Fordelings- og værdipolitisk placering af partierne, figur 3.6. side 123
Rød og blå bloks holdninger til fordelings- og værdipolitik, figur 3.7 side 124
Partityper >1960, 60-90 og 90 til i dag, figur 3.10 side 126
Figur fra Jens over medieudviklingen: >1960 (partipresse), 60-90 (ominibus), 90-2010 (liberaliseret mediemarked), 2010 ff (So Me). Se i øvrigt under lektionen den 24/2
Den redaktionelle proces i traditionelle medier https://luksamfundetop.dk/kapitel-7/figurer
Udgivelsesprocessen på Sociale Medier (SoMe) https://luksamfundetop.dk/kapitel-7/figurer
Den formelle parlamentariske styringskæde, figur 3.11 side 127
Downs model og issue voting fig. 3.16 side 132
Konkurrence versus deltagelsesdemokrati, side 116.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og boligmarked

INDHOLD:
Resumé af forløbet:
Vi har blandt andet beskæftiget os med mikriøkonomi i forhold til elevernes egen årsopgørelse og skatteforhold (organiseret via lectiospørgeskema) og dernæst makroøkonomi med økonomiske nøglebegreber som udbud, efterspørgsel, plan- blandings og markedsøkonomi, konjunkturudsving, vækst, arbejdsløshed, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik m.m. Vi har berørt multiplikatoreffekten i forbindelse med det økonomiske kredsløb (Pilene bliver tykkere eller tyndere), og vi har kigget på nogle af øvelserne i vismandsspillet. Endvidere har vi set på højre- og venstreorienterede anbefalinger til den økonomiske politik i forbindelse med økonomisk opsving eller økonomisk krise. Vi har herunder studeret boligmarkedet ud fra opgaver til - og analyser af - boligmarkedet på boligsiden.dk. Økonomi som matematik eller psykologi har været en underlæggende diskussion
På baggrund af bogens tale om finans- og pengepolitik har vi kort berørt finansloven som et årshjul og dernæst fastsættelsen af renten i forbindelse med pengepolitik; herunder rentens betydning for det økonomiske kredsløb. Som eksempler på vigtige strukturpolitiske tiltag, der i dag har indflydelse på dansk økonomi, har vi været omkring fire vigtige årstal for velfærdsstatens udvikling historisk med fokus på de konsekvenser, det har for Danmark i dag: 1899: (Det danske aftalesystem; arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet, mens arbejdstagerne har retten til at organisere sig > aftalebaseret arbejdsmarked mindre konfliktfyldt), 1933 (fra skøns til rettighedsprincip > kontanthjælp > sikrer efterspørgsel), 1957 (afskrivningsregler for nyinvesteringer > sikrer, at virksomheder har de nyeste maskiner/ computere m.m.), 1990 (Det indre marked i EU > DK fra lukket til åben økonomi > høj konkurrence med udlandet > DK kan i højere grad specialisere sig i det, som DK er gode til).
I slutningen af forløbet dykkede klassen gruppevis ned i de enkelte partiers boligpolitik for at se, hvordan den afspejler de enkelte partiers fordelings- og værdipolitiske ståsteder.


Litteratur:
Brøndum og Carlsen (2024) side 171-207 samt forskelligt materiale og videosekvenser udleveret og/eller vist i timen (se under lektionerne). Bl.a.
- Huxi og Karen: Økonomi for dummies uds. nr. https://www.youtube.com/watch?v=9M5Qe7t7nn41 https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8 4 ns
- http://www.vismandsspillet.dk/game/DK_OeV.aspx Herunder udvalgte dele af "Hvad kan der ske" 7 ns Se i øvrigt under de enkelte lektioner

Tidsmæssigt omfang: 8 moduler af 100 minutter.

2.2 Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Særlige teorier og figurer i centrum:
- Skat og arbejdsmarkedsbidrag: fig. 4.4
- Markedsmekanismen fig. 4.5 udvidet med denne illustration i forbindelse med "boligkøb-øvelse": https://3ssa.fandom.com/wiki/Udbud_og_Eftersp%C3%B8rgsel
- Det økonomiske kredsløb fig. 4.11 udvidet med en overordnet diskussion om multiplikatoreffekten (bl.a. huxi bach's Youtube)
- økonomiske konjunkturer fig. 4.20
- kontraktiv og ekspansiv finanspolitik fig. 4.23
- Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik fig. 4,24
- Udleveret matrix-model over politisk farvede tiltag anbefalet af Keynes (versus Friedman) i forbindelse med høj- og lavkonjunktur i økonomien. Findes under dokumenter i lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer