Holdet 2024z sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Meiske Marie Sloth Heinsen
Hold 2024z sa (1z sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Forløb#2  Ungdomsliv
Titel 3 FF1: Sex, køn og grænser (ikke eksamen)
Titel 4 Forløb#3 Demokrati og magt
Titel 5 Forløb#4 Økonomi og klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ulighed og velfærd

Forløbet er frem til velfærdsmodellerne (s. 9-22 + 34-48) læst i forskellige grundforløbsklasser, og der kan være lagt forskellige vinkler på ulighed.

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst.

Der stilles først skarpt på måling af, hvad ulighed og fattigdom er, samt forskellige former for lighedsanskuelser, som senere kobles til velfærdsmodellerne.

Vi kigger på, hvorfor uligheden er stigende i det danske samfund. Ved hjælp af ressourcebeholdermodellen undersøger vi, hvordan social og økonomisk ulighed hænger sammen, og det kobles til begreber som sociale klasser, social mobilitet og social arv.

Begreberne bruges på en analyse af dokumentaren 'Ik' så mange penge'

Herefter vender vi blikket mod de politiske ideologiers grundholdninger (syn på mennesket, samfundet og statens rolle). Grundholdningerne kobles til ideologiernes syn på ulighed.

I den nye stamklasse tager vi emnet op igen med fokus på velfærd, de tre velfærdsmodeller, deres ideologiske afsæt og deres syn på ulighed. Der er særligt fokus på den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan den universelle velfærdsmodel er udfordret.

Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske ideologier
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Udadvendte aktiviteter:
- Partiforeningsarrangement: Speeddating med lokale politikere fra 8 forskellige partier
- Nina Palesa Bonde, dommer i Københavns Byret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Ungdomsliv

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Der er fokus på
- Samfundstypens påvirkning af individet og identitetsdannelsen (Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)
- Identitetsdannelse, forskellige typer af socialisering, normer, roller, rollekonflikt ... Herunder Erwing Goffmanns forklaring på hvordan vi indgår i sociale fællesskaber i det senmoderne samfund ( frontstage, back stage, middleregion)
- Forskellige typer af livsstil (Minervamodellen – kender du typen?)
- Anthony Giddens karakteristik af det senmoderne samfund

Flere forskelle teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund:
-Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet
- Byung-Chul Han: præstationssamfund og perfekthedskultur
- Reckwit og Twenge: SoMe og præstationssamfundet

Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

Vi arbejder både med kvalitativt og kvantitativt materiale og taler om fagets metoder på den baggrund.

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FF1: Sex, køn og grænser (ikke eksamen)

Dette er et fællesfagligt forløb mellem samfundsfag og biologi. Vi har arbejdet med materialer og metoder fra to fag for at belyse emnet: sex, køn og grænser.

Samfundsfag:
-Køn og kompleksitet
- Seksualiteter og socialisering - fokus på normer og kønsidentitet
- Grænser - fokus på magttyper og det seksuelle script
- Samtykkelovgivning og retssag - dilemmaspil med advokat fra Frie menneskerettigheder

Biologi:
- Manden og kvindens kønsorganer
- Hvad er hormoner? Menstruationscyklus og P-piller
- Kønssygdomme og prævention
- Forsøg/øvelse med smittespredning og diskussion om betydningen af sikker sex.

Eleverne har udarbejdet og præsenteret et produkt, med fokus på formulering af problemstillinger:
Hvad er det I vil undersøge?
Hvilket materiale kan I bruge til at besvare jeres problemstillinger i de to fag – og hvordan behandles det materiale (metoder)?
- Hvilken præsentationsform ønsker I at bruge.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#3 Demokrati og magt


Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik.
Eleverne kender til forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati) - herunder tredeling af magten i et demokrati.

Vi arbejder med:
- Demokratiopfattelser: direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati), og inddrager overvejelser omkring medborgere og modborgere.
-  Den formelle parlamentariske styringskæde: hvordan magten er fordelt i det demokratiske politiske system, herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
- hvordan den parlamentariske styringskæde reelt fungerer med påvirkning af medier (medialisering), interesseorganisationer (lobbyisme) og EU (direktiver, forordninger).
- De politiske partier: kerneværdier, ideologiske udspring og typiske mærkesager, placering på skala over fordelingspolitik og værdipolitik.
- Vælgertyper og vælgeradfærd (kernevælgere, marginalvælgere, issue-vælgere). Herunder har vi kigget på vælgervandringer ved sidste valg.
- partiadfærdsteorier: Kaare Strøms model, Molins model, som vi har brugt til at lave en analyse af forskellige politikeres udsagn.
- negativ og positiv parlamentarisme og de tilhørende regeringstyper
- hvem har magten (definitionsmagt, forhandlingsmagt, beslutningsmagt + empowerment)
Forløbet er afsluttet med, at vi har kigget på, hvad der taler for og imod, at demokratiet er udfordret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#4 Økonomi og klima

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan samfundsøkonomien og klimabelastninger hænger sammen.

Vi har set på de frie markedskræfter, prisdannelse gennem markedsmekanismen og markedsligevægt og talt om positive og negative eksternaliteter og markedsfejl med klima i fokus.

Eleverne kender til, hvordan man forsøger at vurdere samfundsøkonomiens tilstand gennem de 6 økonomiske mål, og vi har kigget på, hvordan der kan opstå målkonflikter.
Der har været fokus på det økonomiske kredsløb, herunder hvordan forskellige typer af økonomisk politik påvirker kredsløbet og dermed kan være med til at afbøde dramatiske udsving i de økonomiske konjunkturer.

Endeligt har vi undersøgt, hvordan man politisk kan ændre på borgeres, virksomheders og institutioners forbrugsmønstre og adfærd med klimaproblematikken som omdrejningspunkt – og koblet løsningsforslag til de forskellige ideologiske retninger fra kapitel 1.

Forløbet har også indeholdt gennemgang af beskatningsformen i Danmark og vi har koblet det til viden om den universelle velfærdsstats behov for finansiering af velfærdsydelser (kapitel1).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer