Holdet 3g Id 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Trine Bentsen
Hold 2025 3g Id 1 (3g Id 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tennis og idrættens organisering
Titel 2 Rytmisk gymnastik og træningsfysiologi
Titel 3 Styrketræning i praksis og i teori
Titel 4 Volleyball og idrættens skyggesider
Titel 5 Pickleball og mange cases

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tennis og idrættens organisering

Tennisforløbet tager udgangspunkt i en game-based approach, hvor spillet og de taktiske situationer er i centrum. Vi bevæger os fra basale slagøvelser til spilbaserede scenarier, der simulerer rigtige kampsituationer.

HVAD SKAL JEG KUNNE?

Forhånd med en længde og kontrol, der holder modstanderen bag baglinjen.
Baghånd med en stabil teknik, der gør det muligt at holde bolden i gang i en duel.
Bevægelse på banen, så man er rigtigt placeret i forhold til bolden og klar til næste slag.
Serv med fokus på underhåndsserv, der med sikkerhed sætter spillet i gang i servefeltet.
Du skal have kendskab til overhåndsservens opbygning.
Forståelse for regler, pointtælling og de grundlæggende taktiske principper i en tenniskamp.
Evne til at vælge slag (placering og højde) baseret på, hvor modstanderen befinder sig på banen.

_____________

Forløbet om idrættens organisering tager udgangspunkt i den danske idrætsmodel. Vi ser nærmere på, hvordan idrætten er bygget op fra de lokale foreninger til de store landsdækkende organisationer, og hvilken rolle økonomi og samfund spiller for foreningslivet.

HVAD SKAL JEG KUNNE?

Forklare forskellen på DIF og DGI, herunder deres forskellige fokusområder, historiske rødder og organisatoriske opbygning.
Analysere magtstrukturer, herunder samspillet mellem staten (det offentlige), kommunerne og de selvejende idrætsorganisationer.
Redegøre for udlodningsmidlerne, og hvordan midler fra blandt andet Danske Spil finansierer og holder hånden under det danske foreningsliv.
Beskrive idrættens plads i samfundet, og hvordan idrætten bidrager til områder som demokratisk dannelse, folkesundhed og socialt fællesskab
Vurdere aktuelle udfordringer, som for eksempel balancen mellem eliteidræt, breddeidræt og den stigende kommercialisering af sport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rytmisk gymnastik og træningsfysiologi

Rytmisk gymnastik:
Rytmisk gymnastik-forløbet starter med fokus på basal teknik og bevægelseskvalitet, men ender med at kredse om ”klassens opvisning” som den samlede afslutning. Centralt i forløbet er koblingen mellem musikforståelse, kropslig udfoldelse og evnen til at skabe egne koreografier.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Teknisk udførelse af grundbevægelser som vrid, sidebøjninger, contractions og chassé med fokus på bevægelseskvalitet
Arbejde med strakte fodled og kontrollerede afsæt i både hop og spring over gulv
Musikforståelse og musikoptælling, så man kan bevæge sig i takt og ramme musikkens accenter
Koreografisk opbygning, herunder evnen til at sammensætte intro, outro samt synkrone og asynkrone bevægelser
Huske og udføre fælles serier samt være kreativ i udviklingen af egne mindre koreografier
Forståelse for helheden i en opvisning, herunder indmarch, overgange.
Evne til at placere sig rigtigt i rummet i forhold til formationer og medgymnaster

__

Fysiologiforløbet starter med de helt grundlæggende begreber omkring kroppens energiomsætning, men ender med at kredse om kroppens evne til at optage ilt og præstere under fysisk arbejde. Der fokuseres særligt på sammenhængen mellem hjertet, blodet og musklernes evne til at omsætte energi.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Forståelse for minutvolumen, herunder sammenhængen mellem puls og slagvolumen både i hvile og under arbejde.
Kendskab til VO2max og konditionstal, samt evnen til at forklare forskellen på den maksimale iltoptagelse og det vægtspecifikke konditionstal.
Indsigt i energiomsætningen, herunder forskellen på aerob og anaerob proces, og hvornår kroppen benytter de forskellige systemer.
Evne til at beregne træningsintensitet ved hjælp af pulsreserve, maxpuls og hvilepuls.
Forståelse for kredsløbets opbygning, herunder blodets transport af ilt fra lungerne til de arbejdende muskler.
Kendskab til træningsmetoder, og hvordan man specifikt kan forbedre kroppens kondition gennem forskellige former for konditionstræning.
Evne til at koble fysiologisk teori på praksis, f.eks. ved at analysere pulsdata fra aktiviteter som "puls på trapperne" eller cirkeltræning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Styrketræning i praksis og i teori

Styrketræning - samme forløb ligger også under praktiske forløb
Styrketræningsforløbet bygger direkte videre på fysiologien og tager udgangspunkt i musklernes opbygning og funktion. Formålet er at koble den teoretiske viden om muskelarbejde med praktisk træningsplanlægning og teknisk udførelse af de store løft.

DEN TEORETISKE DEL (Hvad skal jeg vide?)
Kendskab til musklens anatomi fra hele musklen ned til muskelfiberen, myofibriller og de kontraktile elementer (actin og myosin).
Muskeltræthed: Forståelse for de fysiologiske årsager til træthed under både kortvarigt eksplosivt arbejde (ophobning af affaldsstoffer, mangel på CP) og længerevarende arbejde.
Muskelømhed (DOMS): Indsigt i, hvad der sker i musklen ved ømhed efter træning, herunder mikrotraumer i vævet og restitutionsprocessen.
Træningslære: Forståelse for principper som progression, RM (Repetition Maximum) og hvordan man sammensætter sæt og gentagelser alt efter mål (styrke vs. hypertrofi).

OVERLAPPET: TEORI I PRAKSIS

HVAD SKAL JEG KUNNE OG FORKLARE

- Evne til at udpege de primære arbejdende muskler (agonister) og de stabiliserende muskler i de tre store løft.
- Praktisk forståelse for forskellen på koncentrisk, excentrisk og isometrisk muskelarbejde i øvelserne.
- Kunne vurdere behovet for pause mellem sæt baseret på viden om muskeltræthed og energidepoter.
- Evne til at udarbejde et velbegrundet træningsprogram, der tager højde for både progression og forebyggelse af overbelastning.

DEN PRAKTISKE DEL

HVAD SKAL JEG KUNNE:

- Udføre mindst to af de tre store styrkeløft, (squat, bænkpres, dødløft) teknisk korrekt med lav og moderat belastning.
- Hjælpe min makker både med teknisk vejledning, som indpisker og som spotter
- Vise teoretisk forståelse ved udarbejdelsen af træningsprogrammer
- Have kendskab til og udføre relevante hjælpeøvelser, der understøtter de store løft og skaber et balanceret program.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Volleyball og idrættens skyggesider

Volleyforløbet starter med udgangspunkt i teenvolley. Men ender med at kredse om 6mod6 volley.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pickleball og mange cases

Pickleball
Pickleball-forløbet starter med fokus på de grundlæggende slag og "the kitchen-play", men ender med at kredse om det taktiske spil på hele banen og forståelsen for de særlige zoner.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer