Holdet 2g3g ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2g3g ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Sorø Akademis Skole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Rasmus Christian Dylov
Hold	2025 2g3g ng (2g3g ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi - De danske landskaber
Titel 2	Forløb#2 Vand - ressource og problemer
Titel 3	Forløb#3Geologi
Titel 4	Forløb#4 Klima
Titel 5	Forløb#5 Afrikas Horn
Titel 6	Forløb#6 Opsamling og eksamens klargøring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1Geomorfologi - De danske landskaber Studieplanen for Naturgeografi fokuserer på dannelsen af landskabet omkring Sorø gennem teori og praksis. Forløbet starter med digital kortlægning, hvor vi bruger skyggekort og GEUS’ geomorfologiske kort til at identificere lokale landskabselementer. Herefter følger en række moduler, der veksler mellem feltture på cykel og teoretisk arbejde med den glaciale landskabsserie, herunder randmoræner, dødis og smeltevandssletter. Vi undersøger specifikt, hvordan isfremstød og smeltevand har sorteret sedimenter og formet området, som beskrevet i Trap Danmark og vores grundmateriale om geomorfologi. Ved hjælp af Google Earth produceres højdeprofiler, der kobles til de geologiske modeller for at forstå sammenhængen mellem form og proces. Undervejs trænes den ”geomorfologiske trekant” og FEEST-metoden til figuranalyse af bl.a. åsbakker og hævet havbund. Forløbet afsluttes med en bearbejdning af data og billeder indsamlet under feltturene i nærområdet.
Indhold	Kernestof: Første gang med Naturgeografi! Skyggekort (GIS del 1) Vi så det her klip som afslutning på modulet: Det Danske Istidslandskab - Israndslinje geomorfologisk trekant.jpg description Vi skal ud og se på landskabselementer - tag tøj på til vejret og tag en cykel med! Hjemme skal du læse om landskaberne i og omkring Sorø. Sorø Kommunes landskaber – Trap Danmark \| Lex Geomorfologisk kort Klip vi så sammen i modulet: Det glaciale landskab Glacial landskabsserie, er et landskab bestående af bundmorænelandskab, dødislandskab hvor isen engang lå. Herefter følger israndslandskab med randmoræne hvor kanten at gletcheren gik til, samt en foranliggende smeltevandsslette. Den glaciale landska Teori om hvordan sedimenter er sorteret af vand. Hjemme skal man læse de første 4 sider i vedhæftet fil, som er vores 'grundbog' i Geomorfologi.docx Fremstilling af et højdeprofil i Google Earth og sammenhold med geomorfologien Formål den glaciale landskabsserie Felttur - det kan være vi først er tilbage lidt over 16 Geomorfologi.docx description Vi arbejder med de resultater I har med fra turen i mandags. Så husk mobil med billeder, og det udleveret papir fra turen. Da vi brugte mere tid på modulet for 2 uger siden, så går vi tidligere i dag. Det bliver derfor kun 1 times undervisning uden pause. Vi så den her sammen i modulet: Det Danske Istidslandskab - Hævet havbund
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Vand - ressource og problemer Vi har arbejdet med vandet kredsløb. Fokus har været på vand som ressource, og hvordan vandressourcer trues. Vi har set på Danmark som case, og særligt et område på Nordfyn. Afslutningsvis i forløbet, og som overgang til forløb om klima, så vi på muligheden ved at klimaændringer får grundvandet til at stige i Danmark. Yderligere har vi arbejdet med vand i temaet: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn. Her har de 4 lande: Eritrea, Etiopien, Djibouti og Somalia være cases for hvordan vand og sult hænger sammen. Fagtermer: Vands tilstandsformer Vandbalanceligningen (kort gennemgået) Fortætning Fordampning Nedbør Nedsivning Overfladeafstrømning Underjordisk afstrømning Grundvand Grundvandsspejl Grundvandsmagasin Permabilitet Porøsitet Punktforurening Linjeforurening Fladeforurening Bluespot Pesticider Processer: Vandets kredsløb Forsøg: 15/1 Nedsivningshastighed 25/1 Vandressourcer trusler og muligheder - forurening 29/1 Klimaændringer får grundvandet til at stige - Bluespot kort
Indhold	Kernestof: Vi starter et nye forløb om vand, som er en glidende overgang fra landskaber :) Se hjemme det her 7 min. klip Opstart vand.docx description Lektien er at se det her klip om porøsitet og permeabilitet. Lav en kort tekst der forklare hvad de to begreber dækker over. image-20251003095903-1.png 1. På din computer skal du skrive en tekst. Den handle om hvad dokumentaren: Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare? Du skal bruge så mange af de begreber som du har skrevet ned på papiret. Gense dokumentaren her: DRTV - Jorden kalder: Er vores dr Vi laver et forsøg, som er den kommende aflevering. Læs hjemme hvad vi skal: description Læs denne hjemme forurening af grundvand: Forurening af grundvand Opgaver vi arbejder med i modulet: Forurening af grundvand.docx description Vi skal arbejde med grundvand som trussel. Læs den her nyhed inden modulet: Højt grundvand skaber problemer i Jesper Bloch Boesens kælder Klimaændringer og global opvarming Undersøg et område Grupper til fremlægning af opgaverne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3Geologi Dette forløb undersøger, om vulkaner er gode naboer, ved at koble pladetektonik med samfundsmæssige konsekvenser. Vi starter med at analysere sammenhængen mellem jordskælv, vulkanisme og jordens pladegrænser gennem jordskælvsanimationer og Google Earth-højdeprofiler af destruktive og konstruktive rande. Teoretisk arbejder vi med kontinentaldrift, VEI-skalaen og de processer, der skaber vulkanudbrud, herunder betydningen af gas og magma. Forløbet belyser både de livsfarlige risici ved udbrud som Mount St. Helens og de store fordele ved vulkansk aktivitet, såsom dannelsen af ekstremt frugtbar landbrugsjord. Vi dykker også ned i dannelsen af værdifulde malme som guld og kobber via hydrotermale årer, hvor varmt vand koncentrerer metaller i undergrunden. Afslutningsvis fokuserer vi på vulkaner som energiressource gennem geotermi, hvor vi undersøger potentialet for bæredygtig varme og elproduktion i både vulkanske områder og i den danske undergrund. Forløbet kombinerer læsning i Geodetektiven med filmklip, densitetsforsøg og produktion af formidlingsvideoer om grøn energi.
Indhold	Kernestof: Nyt tema: Er vulkaner gode naboer? Vi har set denne i modulet: Animated map: all earthquakes of the past 15 years Højdeprofiler af konstruktive og destruktive pladerande med Google Earth.docx description Hvordan man gør: Højdeprofil i google earth Vi skal ned i stof om vulkaner. Læs hjemme kapitel 6.2 Hvor findes de beboede vulkaner? Det er s. 109-114 Vi har set de her klip i modulet: Opgave om vulkaner vi laver efter en kort pause: Øvelse med Google Earth og vulkaner.docx description 6.3 Er vulkaner farlige? Læs hjemme s. 115-119 Footage of the 1980 Mount St. Helens Eruption VEI skalaen image.png Afsnit Læs hjemme: 6.4 Hvorfor er vulkanske jorde attraktive? S. 120-123 5 ting du skal vide om: Vulkaner Du fik tegnet det geologiske kredsløb i sidste modul. Se nu dette klip om det geologisk kredsløb, og lav ud fra klippet en forklarende tekst til din tegning. Start med at læs kapitel 6.4, hvis ikke allerede du har gjort det S. 120-123 BBC - Volcano Live, Iceland Erupts: A Volcano Live Special Det er fundet GULD i Danmark! Kan vulkaner lave guld? læs s. 124-127 Vi så denne i modulet: Formation of an Ore Deposit Fokus er på 'Kan man udnytte vulkaners energi?' så hjemme skal man læse s. 127 midt-130. Vi så det her klip sammen i modulet: Geotermisk energi i Danmark Formidling af geotermi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Klima Klimaforløb Vi startede med at en overgang fra forløbet om vand, hvor vi så på hvordan klimaforandringer forandre nedbørsmængderne i Danmark. Herefter arbejde vi med drivhuseffekten, zoomede ind på albedoeffekten og feedbackmekanismer. Derfra fik vi er mere personligt udgangspunkt i eget CO2 udledning og hvordan vores kost spiller ind på dette. Vi så på hvordan sojaproduktion i Bolivia er med til at ændre arealanvendelsen. Derfra arbejdede vi med store havstrømme med fokus på Golfstrømmen og den Thermo Haline cirkulation og hvordan klimaændringer påvirker havet generelt. Yderligere arbejde vi med kulstofkredsløbet, og hvor meget CO2 træer optager. Afslutningsvis så vi på FN verdensmål. Fagtermer: Drivhuseffekt Kortbølget indstråling Langbølget udstråling Refleksion Absorption Drivhusgasser CO2 Ækvivalenter Albedo Densitet Dybhavsstrømme Thermo Halin Fossile brændstoffer Diffusion Kulstofkredsløb Fotosyntese Verdensmål Økologisk fodaftryk Processer Drivhuseffekten Kulstofkredsløbet Albedoeffekten Thermohalin cirkulation Forsøg 30/1 Drivhuseffekten 31/1 Albedoeffekten 22/2 Klima og kost 27/2 Thermohalin cirkulation 11/3 CO2 i træ
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt tema om Kost og Klima Formål: At finde ud af hvilke dele af vores livsførelse der udleder drivhusgasser, og i hvilket omfang. Lektien består af to ting. 1 find ud af : I modulet arbejder vi med hvad der kan reducere mest CO2 Udregn dit CO2 udledning - tag de to test. Gem resultaterne og overvej de metodiske forskelle. Vi gør det i modulet. Husk også at gem dine metodiske overvejelser. 1.Undersøg hvad der menes med Økologisk fodaftryk. Noter dit svar her: https://lex.dk/%C3%B8kologisk_fodaftryk 2.Undersøg hvilke lander er har højst og lavest Økologisk fodaftryk. Noter her: Afsnit Læs hjemme om forskningen Rasmus Skov Olesen har forsket i, nemlig skovenes betydning for den globale fødevaresikkerhed. Forskningen endte som en børnebog, den har jeg også lagt et link til. Læs denne i modulet. Den handler om de planetære grænser. skriv en kort tekst i dine noter til hvad de planetære grænser går ud på, og hvordan fødevare spiller ind. Klip vi så sammen i modulet: Finalist ved Ph.d. Cup 2025, Rasmus Skov Olesen Husk madpakker og drikkelse Opsamling på tur til Ydrezonen Affaldssituationen i Danmark What’s a smartphone made of? - Kim Preshoff Vi skal arbejde med soja. Læs denne hjemmefra: Ny rapport undersøger dansk sojaimport og EU's skovrydningsforordning Soja er en vigtig proteinkilde for både mennesker og husdyr.pdf description SOJA-Kort opgaver: Vi så denne i modulet: Our Forests \| Timelapse in Google Earth Vi skal arbejde med albedoeffekten. Læs denne korte tekst hjemme: albedo - Solindstråling, som reflekteres tilbage - Lex Vi arbejder med det her i dag: Albedoeffekten forsøg til eksamensbrug.docx description KULSTOFKREDSLØBET Tilbagekoblingsmekanismer.pptx description Hjemme skal du se dette meget korte klip. Det er en del af det vi arbejde med sidst om kulstofkredsløbet. CO2, kul og ilt i balance Grønlandspumpen - Forsøgsopstilling og EGEN fremgangsmåde.docx Grønlandspumpen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Afrikas Horn AFRIKAS HORN: Generel beskrivelse Omdrejningspunktet er at undersøge hvorfor de sulter på Afrikas Horn. Dette ved at se på nedbør, jordkvalitet, klimaforhold og de menneskelige forhold. Dermed er der elementer fra de tre foregående emner, som du vil genfinde og få udbybet med empiri fra Afrikas Horn. Processer Klimazoner Stigningsregn Erosion Fagtermer Klimazoner - polar, tempereret, subtropisk, tropisk Højlandsklima Lavlandsklima Stigningsregn Fugtadiabatisk Tøradiabatisk Humanitære problemer Migration Remitter Nødhjælp Pastoralisme Uformel økonomi Jordforringelserne Erosion Ørkenspredning Befolkningstilvækst Den Demografiske Transition Fødselsrate Dødsrate
Indhold	Kernestof: Vi skal være ude, så tag tøj på efter vejret. Hvor meget CO2 har træerne optaget.docx description Opsamling på forsøg og faglig formidling Valdemar gr. 6 og Kasper gr. 4 Husk bogen Geodetektiven - det er lektien, altså at huske den Afrikas horn - opvarmningsøvelser Vi arbejder med nedbør på Afrikas Horn. Læs hjemme s. 183-185. Det er fra afsnit *Hvornår regner det på Afrikas Horn og til og med 'Hvor meget af regnen fordamper?' Forsøg - Øvelse med dugpunktskurven og bestemmelse af luftfugtighed Hvorfor er Afrikas Horn ramt af tørke? Læs hjemme s. 186-189 Tørkens humanitære konsekvenser Hvad lever befolkningen af? Læs hjemme kap. 9.4 s. 190-193 DEL 1 - Subsistenslandbrug på Afrikas Horn Opsamlingsgrupper: Prøve Afslutning på forløb om Afrikas Horn Spørgsmål til lektien Den demografiske transition TEORI Figur 9.25 Vi så dette klip med Hans Rosling inden vi lavede opgaven:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Opsamling og eksamens klargøring
Indhold	Kernestof: Fokus på eksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb