Holdet 3g Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Jens Christian von Holck
Hold 2025 3g Re (3g Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rejected Knowledge
Titel 2 Afvist viden indenfor katolicismen
Titel 3 Scientology og grænser for viden
Titel 4 Kampen om islam2: Menneskerettigheder og sufisme
Titel 5 Hovedværkslæsning: When profecy fails
Titel 6 Eksamensprojekter
Titel 7 Senatana Dharma ovenpå Buddhismeforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rejected Knowledge

FOR HELE ÅRET - AI: EN NY SITUATION:
HELE ÅRET HAR VÆRET PRÆGET AF EKSPERIMENTER MED HENSIGTSMÆSSIG ANVENDELSE AF AI. SKOLEN HAR ABONNEMENT PÅ GOOGLES VÆRKTØJER (GEMINI DEEP SEARCH, NOTEBOOKLM OSV. DET BETYDER LIDT FOR STUDIEPLANEN, DA AI JO OGSÅ ER EN FORM FOR KILDEMATERIALE, VI HAR GJORT BRUG AF. DET KUNNE FX VÆRE OMKRING FØLGENDE:
- NOGLE CENTRALE HOVEDVÆRKER HAR AI ALLEREDE KENDSKAB TIL, MEN DE KAN VÆRE FOR OMFATTENDE (ELLER FOR HØJT LICS-TAL) AT GIVE ELEVERNE. JEG HAR DERFOR BEDT GEMINI OM AT LAVE FYLDIGE REFERATER TILPASSET ELEVGRUPPEN OG LÆST/ TILPASSET REFERATERNE UD FRA MIT FORHÅNDSKENDSKAB TIL KILDEN. DET GÆLDER FX MICHEL FOUCAULTS (1971): TALENS FORFATNING (FOUCAULTS TILTRÆDELSESFORELÆSNING), HVIS BEGREBSAPPARAT VI LØBENDE HAR VENDT TILBAGE TIL I LØBET AF ÅRET.
- VI HAR OGSÅ ANVENDT AI TIL AT UNDERSØGE TING, VI IKKE NORMALT VILLE KUNNE I UNDERVISNINGEN. I FORBINDELSE MED KATOLSK KRISTENDOM LAVEDE JEG FX EN DEEP SEARCH PÅ Troslærekongregationen - det paveligeudvalg, der engang hed "inkvisitionen" - pga. nogle forhold omkring fundet af dødehavsrullerne, som jeg var støt på for mange år siden (i min studietid). Vi fik et særdeles nuanceret indblik i udvalgets arbejde (og navneskifter) de seneste 60 år og eleverne blev på denne baggrund inspireret til at vælge forskellige sager indenfor "rejected knowledge" i den katolske kirke.
- VI HAR PÅ FORSKELLIGE MÅDER UNDERSØGT, HVOR GODT MAN KAN "STOLE" PÅ AI. FX
> HAR VI I HINDUISMEFORLØBET (IMMIGRATIONS TEORI) HAFT EN ØVELSE, HVOR KLASSEN BLEV DELT I TRE OG SKULLE SPØRGE BEVIDST "LADET" POSITIVT OG NEGATIVT OG NEUTRALT EFTER RELEVANTE UNDERSØGELSER OG TEORI.
> VI HAR OGSÅ I FORBINDELSE MED KRITIK AF FESTINGER M.FL. DYKKET NED I NOGLE AF DE MANGE LINKS, SOM EN DEEP SEARCH GEMINI HENVISER TIL, FOR AT VURDERE KILDERNES TROVÆRDIGHED.
> ENDVIDERE HAR DET VÆRET EN PRÆMIS VED ALLE FREMLÆGGELSER, AT MAN SKAL KUNNE SVARE NUANCERET PÅ SPØRGSMÅL TIL PROJEKTET. DET BETYDER BL.A., AT MAN SKAL VIDE, HVILKE KILDER, MAN HAR HENTET MATERIALE FRA; AI KAN I DEN FORBINDELSE KUN BRUGES EFTER AFTALE MED JH
> ENDVIDERE ER NOTEBOOKLM BLEVET BRUGT EN DEL. FX TIL AT GENERERE EN VIDEOER OVER, HVAD DER SKER VED FORBEREDELSEN OG EKSAMEN (PÅ BAGGRUND AF VEJLEDNINGEN) ELLER TIL VIDEOGENNEMGANG AF NOGLE AF DE DELE AF HOVEDVÆRKET (wHEN PROFECY FAILS), SOM VI IKKE SKULLE LÆSE (UD OVER DE 30 SIDER).

DISSE AI-AKTIVITETER GIVER INDLYSENDE NOGLE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL STUDIEPLAN  OG LITTERATURHENVISNINGER I SAMME. JEG HAR DERFOR I ÅR FORSØGT AT SKRIVE MEGET UDDYBENDE OM AKTIVITETERNE.

Fokus i forløbet:
Forløbet er en form for opstartsforløb, hvor der lægges en ramme for hele året, der går på "Rejected knowledge" (Afvist viden). Vinklen vil gennemsyre behandlingen af forløb senere i forløbet.

Forløbet har tre fokuspunkter:
> Gennemgang af teori. Her bruger vi Michel Foucaults "Talens Forfatning" til at undersøge, hvordan der afgrænses mellem accepteret og forkastet viden. Dette teoretiske perspektiv vil repræsentere en tilbagevendende analysemodel i løbet af året
> Nutiden: Med brug af Foucaults teori undersøge, hvordan religionsvidenskab afgrænses i Danmark
> Fortiden: Med brug af Foucaults teori undersøge helt overordnet, hvilke videnskabelige traditioner, der er blevet "udgrænset" (rejected) under samlebetegnelsen Esoterisme. Vi trækker her på den forskning, der er lavet på Faculty of Humanities ved Amsterdam Universitet (Wouter Hanegraaff m.fl.)

Forløbet er også et eksperiment, hvor vi bl.a. benytter velpromtede deep research filer fra Gemeni til at forenkle og organisere vores viden.

Undervisningsformen veksler mellem overordnet fælles gennemgang af hver af de tre hovedpunkter, hvorefter eleverne parvis dykker ned i et underemne hver inden for hvert af de tre hovedpunkter afsluttet af fremlæggelser i klassen (hvordan: efter nærmere aftale)

Eksempel på opgaveformulering i undervisningen (besvaret i Classroom):
4) Der er to måder at blive opmærksom på afgrænsninger i den
religionsvidenskabelige diskurs:

a) geografisk: at sammenligne med religionsvidenskabelige diskurser som du
typisk finder i andre lande

b) historisk (tidsmæssig): Ved at undersøge, hvordan den nuværende diskurs er
sammenlignet med fx for 50 år siden.

> Det er nu jeres opgave at finde flere eksempler på afgrænsning af den
religionsvidenskabelige diskurs - historiske eller geografiske. Disse skal
besvares under "spørgsmål" her i Classroom.
> Husk at være nuancerede (citer, hvor og hvordan det står) i forhold til jeres eksempler og i forhold til anvendelsen af Foucault


Primære Kilder:
Notebooklm video om Foucaults, Michel (1970) Talens forfatning. (find link på Classroom). 8 minutter = 3 ns.
Michel Foucaults "Talens Forfatning": Et Resume for Religion B. JH (promt) og Gemini. ligger på Classroom. 17 sider.

Sekundære kilder:

Jacobsen, Preben Brock (2017): Islam i medierne. https://islamimedierne.systime.dk/ Vi har arbejdet sådan med bogen:  I skal begynde med at kigge på bogen "Islam i medierne", som I har i fagpakken fra Systime. Hvem har skrevet bogen, og hvilken forsker citeres? Hvad siger det om diskursen omkring religionsundervisningen i gymnasiet, at et Forlag som Systime har en sådant afgrænset bog i sin fagpakke? Dette skal besvares som "spørgsmål" her i Classroom

Rosengreen, Allan (2025): "Allan Rosengreens bud på en afgrænsning af religion". Allan er religionskollega på Sorø Akademi. youtube.com/watch?v=c3VB68DUKn4&feature=youtu.be

Fra lærerplanen stk. 2.1 har følgende særligt været i fokus:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode > Foucault teorikompleks (diskursanalyse) repræsenterer et særligt blik, hvor vi særligt har set på, hvad der "udgrænser" viden. "Rejected knowledge" er derfor et oplagt fokus for et sådant teoretisk perspektiv.
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag > paralleler til andre fag er især diskuteret i dette forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Afvist viden indenfor katolicismen

Særligt fokus fra de faglige mål (stk 2.2)
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode > Eleverne er blevet grundigt introduceret til - og dernæst anvendt - projektmetode med særligt fokus på problemformulering og problemstillinger. Endvidere er hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig brug af AI været i fokus.
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser. > Forløbet uddyber forløbet i kristendom på C niveau.
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver > Vi har bl.a. besøgt en dansk jesuitermunk, hvor vi har diskuteret bl.a. katolicisme versus videnskab

I dette forløb er vi gået i dybden med afvist viden inden for katolsk kristendom.
Vi har brugt et modul på at besøge - og efterfølgende samle op på - Sorø Klosterkirke og skolen, som den så ud i klostertiden og afspejlede den middelalderlige katolicismes teologi og praksis. Viden fra denne "ekskursion" er så blevet underbygget gennem 2 modulers arbejde med bogen: "Katolsk kristendom i Danmark og verden" ud fra lærerdefinerede arbejdsspørgsmål.
  Dernæst har eleverne valgt sig ind på forskellige emner, som de skulle skrive et projektudkast til og afsluttende fremlægge for resten af klassen. Alle projekter tog udgangspunkt i "Rejected Knowledge" og skulle minimum i perspektiveringen anvende det 10-15 siders lange referat af Michel Foucaults (1970) "Talens Forfatning", som undertegnede havde lavet i samarbejde med Gemini Search (Jeg har selv læst værket og står inde for Gemini-rapporten).
Ud over det rent fagfaglige har forløbet givet mulighed for at undervise eleverne i projektmetode som optakt til senere at skrive et ordentligt religionsprojekt. I eksperimentets ånd har eleverne haft tilladelse til at bruge AI så længe de kan stå inde for det, der er skrevet i opgaven (viser sig i fremlæggelsen); herunder de kilder, som de har fundet via Gemini Deep Search. Denne tilgang har generelt gjort det muligt at komme dybere ned i stoffet, er det undertegnedes indtryk.

Elevernes opgaver dækker følgende emner:
- Udviklingen i det højmiddelalderlige syn på Frans af Assisi gennem sammenligning af Celanos og Bonaventuras helgenlegender.
- I hvor høj grad er der hold til beskyldningerne om, at den katolske kirke lagde "låg" på offentliggørelsen af tekstrullerne fra Quamran (dødehavsrullerne)?
- Hvordan har den katolske kirke håndteret misbrugssagerne verden over. Herunder kardinal Ratzingers (den senere pave Dominique's) ansvar?
- Hvordan har det katolske råd under paven (tidligere: inkvisitionen) i vores tid taget stilling til bestemte katolske akademikeres bøger?

Fælles kilder:
Notebooklm podcastgenerering: "The evolution of the Vatican Doctrine 1965-2023" - link i Classroom. 3 ns.
Gemini Deep Search: Den Katolske Kirkes Vægter af Troen: En Oversigt over
Troslærekongregationens Udvikling og Virke de Seneste 50 År. 17. ns.
- Krappe Trolle, Olden-Jørgensen m.fl. (2026): "Katolsk kristendom i Danmark og i verden". https://katolskkristendom.systime.dk/?id=1 Anvendt som overblikslæsning i 2 moduler ud fra lectiospørgsmål, der - efter klassens ønske - især fokuserede på middelalderen. (2.1 Hvor mange i Danmark 2.2 Hellige handlinger 2.3 Biskopper og præster 2.4 Kvindelige præster 2.5 Hvornår 2.6 Overgreb? 2.7 Forskellige former for autoritet 2.8 Hvornår blev det første bispesæde 2.9 Periodeinddeling af middelalderen 2.10 Hvad var den 2.11 hvor mange kirker i sten 2.12 Klostre i høj- og senmiddelalderen 2.13 Hvad fik man at spise og drikke 2.14 Klostrets funktion 2.15 Hvad gik konklikten 2.16 Hvad var hovedpointerne 2.17 Hvad kendetegner. 20 ns.

Sekundær kilde:
Holck, J (2012). Projektkaramellen. Introduktion til projektarbejde ved Sorø Akademi. LIgger under dokumenter

Udadvendt aktivitet:
> "Ekskursion til Klosterkirken (middelalderkirken) i Sorø". På baggrund af ekskursionen besvarede eleverne følgende spørgsmål i lectio:   (1.1 Trosgrundlaget 1.2 Kirkegorganisationen 1.3 Vicarius Christi 1.4 Helgener 1.5 Munkeordner 1.6 Fransicanerne og Frans 1.7 Pavenavnet... hvad betyder det? 1.8 Andre aspekter 1.9 Noget, der ringer i forhold til Foucault?)
> Møde med katolsk præst, katolsk lærer på Østerbro og Jesuittermunk Daniel Nørgaard i forbindelse med ekskursionen i efteråret (kontakten til Daniel blev formidlet af det katolske bispekontor i København).
> Som ekstra kolorit på kristendommen kom min religionskollega og Ph.d. Allan Rosenberg forbi med et foredrag om arbejdet med Bibeloversættelser. Et arbejde, som Allan deltager aktivt i og som har inspireret eleverne Benedikte og Marie til at skrive deres afsluttende eksamensprojekt om samme emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Scientology og grænser for viden

Om forløbet:
Vi kiggede i dette forløb på Scientology udefra og indefra. I første omgang som et eksempel på senmoderne religiøsitet og religionsfaglige begreber tilknyttet til senmoderne religiøsitet (sat i forhold til Riesmanns model, der blev gennemgået på C niveauet). Herefter dykker vi ned i Scientologys religiøse forestillinger og praksis. Ydermere har vi besøgt det danske hovedkvarter.
Vi har bl.a. arbejdet med L. Ron Hubbard som religionsstifter vha. den hagiografiske genre. Vi har undersøgt Theta-MEST-teorien, menneskets bestanddele og Broen til fuldkommen frihed. Endvidere dykker vi ned i baggrunden for den religiøse praksis og arbejder med engrammer og reaktivering af disse i menneskets tidslinje.
I en mere kritisk tilgang til religionen har vi set to dokumentarer: ”The Secret of Scientology” (analyseret ud fra Foucaults begrebsapparat) og dokumentaren ”Going Clear” set ud fra McGuires firefeltsmodel og Wikstrøm og Geels sekteori.
Vi analyserede endvidere Scientology som religiøs minoritet i forhold til samfundet ved – i en udvidet form - at anvende Meredith McGuires firefeltsmodel til religiøse organisationer. Udvidet fordi vi så på, hvordan 1) De fleste religioner – herunder Scientology – forsøger at placere sig i øverste venstre hjørne af firefeltsmodellen, men at 2) vi som udefra skal være opmærksomme på de træk, der i virkeligheden flytter den enkelte religion andre steder hen i tabellen.
Firefeltsmodellen blev i denne forbindelse benyttet som teoretisk tilgang til vores besøg i Scientology. I denne forbindelse diskuterede vi også – med frugtbare og mindre frugtbare kig i religionsportalen, Systimes udgivelser - dybere omkring, hvad feltarbejde i religion indeholder; hvordan det er en form for kvalitativ metode, hvordan man som antropolog skal prøve at stille spørgsmål på en måde, så man ikke skaber ”konflikt”, men heller ikke bare bliver lullet i søvn af lutter ”høflighed”.  

Udadvendt aktivitet:
Besøg i Scientologys danske hovedkvarter i København.

Faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber



Kernestof:
- Væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Kilder:
- Mystikkens Univers i Østerbrohuset
- "Religionerne ligger under for individualisering", Jørn Borup, 2011
- Broen til Fuldkommen Frihed (Billede)
- Purification Rundown i Christensen, Dorthe Refslund, Scientology - En ny religion, Munksgaard 1997, s. 58-59
- "The Weeper" ("Græderen") i Christensen, Dorthe Refslund, Scientology - En ny religion, Munksgaard 1997, s. 46-47
- Theta-MEST-teorien i Christensen, Dorthe Refslund, Scientology - En ny religion, Munksgaard 1997, s. 32-33
- Menneskets bestanddele: https://www.scientology.dk/what-is-scientology/basic-principles-of-scientology/the-parts-of-man.html
- De otte dynamikker: https://www.scientology.dk/courses/dynamics/overview.html
- "Tekst 14: En præclears rapport" i Danmark, Andersen Birgit m.fl., Systime 2008-2015. s. 71-73
- Video: L. Ron Hubbard Dianetics og Scientologys grundlægger https://www.scientology-denmark.org/l-ron-hubbard/
- Dokumentar: "Going Clear" ("Scientologys religiøse fængsel") (2015)
- Auditering: https://www.scientology.dk/what-is-scientology/the-practice-of-scientology/auditing-in-scientology.html#slide1
- David Miscavige https://www.scientology.dk/david-miscavige/
- Geels & Wikstrøm (2001): Det reigiøse memnneske. Kap 12 (side 282-303)


Sekundær litteratur:
Junker Pedersen, Bodil: Begrebsnøglen til religion, Systime (fra Fagpakken i religion). Afsnittene om Ritualtyper, ritualteori (funktionalistisk) og ritualteori (fænomenologisk). 8 normalsider
Andersen Birgit m.fl., Senmoderne religiøsitet i Danmark,  Systime 2008-2015. s. 7-15; 54-59
- Christensen, Dorthe R. (1997) Scientology - En ny religion. Munksgaard: København, 15-19; 29-33; 45; 47; 58-59; 74
- Meredith McGuries firefeltsmodel Fra Martin Jørgensens indslag i Tidsskrift for Religionslærerforeningen Nr. 1, Marts 2023, 34-40 (revideret til eleverne)

Eksempler på indefra undersøgelser i undervisningen:
Læs s. 18-22 (røde tal) i kompendiet med Scientology sekundærlitteratur om religionsstifteren L. Ron Hubbard.
- Hvad er en hagiografi?
- Forklar hvorfor scientologer lægger vægt på Hubbard og hans liv.

I får lige lidt tid til at kigge på spørgsmålene til narrativet om Hubbards død og stabiliseringen af Scientology, inden vi dykker ned i de religiøse forestillinger i Scientology.

Læs s. 10-15 (indtil praksis) og 24-27 i kompendiet (de røde tal).
Gennem et spørgeskema i lectio, kiggede vi på følgende begreber på s. 10-15:
- Thetan
- Opererende Thetan (OT)
- MEST
- Theta (se den gule boks på s. 11)
- Det ottearmede kors (se den gule boks på s. 11)
- De otte dynamikker (se den gule boks på s. 11)
- Broen til fuldkommen frihed
- Classification Chart og Gradation Chart
- Auditering
- Clear
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampen om islam2: Menneskerettigheder og sufisme

Dette forløb skal ses som en udvidelse af det islam-forløb, som alle eleverne har gennemgået på C niveau. Forløbet her kan altså ikke stå alene.
Forløbet har haft to fokus:
- Lidt mere introduktion til Sufisme. Bl.a. ud fra besøg af sufismeekspert Bashir Nawa. Sufisme har således været ugle set (rejected knowledge) i nogle dele af den muslimske verden/ historie.
- Muslimske landes (Menapt) kamp for at ændre menneskerettighederne i FN-systemet.


Særligt har følgende fra stk. 2.1 været i fokus:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode. Vi har igen afsluttet forløbet med synopsislignende miniudkast til religionsprojekter, for at træne projektmetoden
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser > Dette forløb repræsenterer en uddybning af islamforløbet fra C niveauet
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  > menneskerettigheder i FN-systemet og Sufismens syn på "den gode muslim".
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter > OIC-landenes påvirkning af menneskerettighederne, som de defineres i FN-systemet - såvel som indblikket i sufisme udgør både konflikter (Foucaults vinkel) mellem indefra og udefra såvel som etiske diskussioner i en globaliseret kontekst

Forløbet har fulgt følgende rækkefølgen:
1) introduktion til Menaptlandenes påvirkning i FN-systemet
2) kort introduktion til sufisme efterfulgt af møde med sufi-sagkyndig muslim: Bashir Nawa
3) Elevprojekter (synopsislignende). 10-15  minutter til hver af de fem fremlæggelser - efterfulgt af samtale med hele klassen:

> Techgiganter - udviklingen i, hvad man må skrive før og efter Trump, Hannibal og Noah
> Mellemøstlig indflydelse på Georgetown University, Katrine, Sofie og Anna
> Bederum - menneskerettighed? Benedikte og Marie
> Menneskerettigheder i FN systemet - Agnes, Loke og Katrine
> Kampen om Quraiza stammen - Emma og Xenia

Som udadvendte aktiviteter besøgte vi
> på efterårets ekskursion en tyrkisk moske på HC Ørstedsvej på Frederiksberg. Vi blev vist rundt i moskeen og havde en religionssamtale med den tyrkisk uddannede imam.
> på forårets ekskursion besøgte vi Altingets redaktion i København, hvor vi blev vist rundt og havde en spændende samtale med tros- og kulturredaktøren Karl Emil

Fælles kilder:
Samfundstanker#123 (2023): Heini Skorini: Kampen om ytringsfriheden. https://www.youtube.com/watch?v=4NclKX8eIjg 8 ns ns
Ingrisch, Anna (2023): Genstart: Profetens vogtere - interview med Heini Skorini.  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/profetens-vogtere-11802350324 3 ns
Deniz Kitir (2019): Klassisk og moderne islam. Kapitel 5 (om sufisme). https://islam.systime.dk/ 8 ns.
Sonima, Live (dato?): "What is sufism?"  https://www.youtube.com/watch?v=RUDjjtFrHJw 2 ns.
Nawa, Bashir (2025): Sufisme - Tasaw'wuf PowerPoint fra Bashir Nawa.pptx Ligger under dokumenter i lectio. 5 ns
Rørfløjtens sang (læst i forbindelse med Bahirs besøg) 1 ns
Socialdemokraten (MF) Ida Aukens facebookopslag 8/12-2025 om sit besøg på Ørestad Gymnasium (ligger i lectio under modulet den 12/12). 1 ns

-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hovedværkslæsning: When profecy fails

I forhold til de faglige mål (lærerplanen stk. 2.1) har særligt følgende været i centrum:
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst > Uddrag fra When Profecy fails
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode > Anvendelse af teorikompleks i forlængelse af When Profecy fails. Anvendelse af problemorienteret metode
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser > Her kigger vi i dette forløb særligt på sekter inden for buddhismen

Igen har hensigtsmæssig anvendelse af AI været i centrum. Vi har blandt andet undersøgt kilder bag en Deep Search Søgning på Gemini over de seneste 70 års kritik af Festinger, og eleverne er blevet præsenteret for et eksempel på, hvordan Gemini kan "Hallusinere" (Eksempel med den vilde and hos Kierkegaard)
Pointe: Man bliver i denne "nye tid" altid nødt til at tjekke op på de kilder, Gemini hjælper med at finde frem til. Samtidigt skal man være opmærksom på, at Gemini ikke nødvendigvis præsenterer "hele" virkeligheden.

Forløbet er delt i tre:
1) Vi nærlæser uddrag fra selve bogen: Leon Festinger, Henry Riecken, Stanley Schachter (1955): When profecy fails. Forord, samt første og sidste kapitel samt epilog. (godt 30 sider jf. vejledningen).
2) Vi ser på bogens "virkningshistorie", herunder kritikken af undersøgelserne, der er kommet frem senest i 2025
3) Projektarbejde (synopsis med fremlæggelser) med krav om anvendelse af udløberne af Festingers teori.Vi anvender et tilpasset begrebsapparat til at studere forskellige kognitivt dissonansprægede retninger.

Udadvendt aktivitet
I forbindelse med ekskursionen i marts måned besøgte vi Jehovas Vidners hovedkvarter i København NV (eksempel på dommedagssekt)

Fælles kilder:
Leon Festinger, Henry Riecken, Stanley Schachter (1955): When profecy fails. Forord, samt første og sidste kapitel samt epilog. (godt 30 sider jf. vejledningen). Uddraget såvel som hele bogen i pdf ligger under lectios dokumenter.
Holck/ Gemini Deep Search:  Den kognitive dissonansteoris metamorfose: Fra Festingers UFO-kult til moderne religionsvidenskabelig analyse. https://docs.google.com/document/d/1gvqp6Ejl81ihZNDDapjAPWKPzv09nLhjVdTXg0M6Akw/edit?tab=t.0 11 normalsider


Eleverne skrev følgende synopsis'er, som de fremlagde mundtligt:
-  Katolicisme i Irland med fokus på Magdalenevaskerierne.  Benedikte, Sofie, Katrine Thomsen
- Qannon og Pizza Gate, Noah og Hannibal
- Westboro baptist church - kognitiv dissonans. Anna og Agnes, Loke
- Heavens Gate, sektteori. Emma og Xenia
- To elever var syge

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekter

Indledende bemærkninger i forhold til bekendtgørelse og vejledning:

Fra bekendtgørelsen:
I den sidste del af undervisningstiden udarbejder eleverne, individuelt eller i grupper på maksimalt tre, et projekt (..)
Der afsættes fem til syv timers undervisningstid til projektarbejdet. Projektet skal afleveres inden undervisningens afslutning.

Fra vejledningen:
Om der gives fordybelsestid til projektet, er en afgørelse der træffes decentralt på den enkelte institution. Er der ikke tale om rettetid for underviseren, konverterer læreren noget af sin forberedelsestid i projektskrivningsperioden til at læse og kommentere projektrapporterne som fremadrettet feedback forud for aflevering af projektrapporten. Det kan anbefales, at eleverne i det store og hele får mulighed for at arbejde med projektet i en række skemalagte timer, inkl. den tid de normalt ville  
bruge på forberedelse til de pågældende timer. Hvor meget af projektet, der skal udarbejdes i timerne, kan der ikke siges noget generelt om; det afhænger selvfølgelig af den tilmålte fordybelsestid på den enkelte skole. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag.

Bemærkninger fra JH:
Eleverne havde ikke fået tildelt elevtid. Forløbet fylder derfor meget mere end minimumskravet på 5-7 timer. Generelt var det en særdeles hård opgave for eleverne at skrive i timerne; især da valghold typisk ligger i skemaets yderpositioner. Ud over den manglende elevtid, der gjorde forløbet meget langt, blev forløbet også forlænget af at resten af klassen skiftedes til at være "inspiratorer" og "hjælpere" for hinandens projekter. De temaer og emner - vi på denne måde gennemgik - relaterer sig til de andre forløb (se i øvrigt resuméet).
For at undgå for meget stress helt i slutningen af forløbet valgte undertegnede at lægge hoveddelen af arbejdet med eksamensprojektet i tiden efter nytår.

Resumé
Eleverne har kun fået tildelt 5 timers elevtid, så en del af skriveprocessen foregår her i undervisningen.
Omfang: 12 moduler

Baggrundslitteratur:
> Thelander Motzfeldt (2010), side 157-65 (kapitlet om projektrapporten)
> Projektkaramellen, der ligger under dokumenter
> https://www.gymnasiet.dk/elev-paa-sg/hjaelp-vejledning/skriveportalen/skrivning-i-fagene-fortsat/religion-b/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Senatana Dharma ovenpå Buddhismeforløbet

Om forløbet:
Dette forløb skal ses som en udvidelse/ forlængelse af C niveau forløbet i Buddhisme og kan derfor ikke stå alene. Forløbet repræsenterer "nedslag" i hinduismen udvalgt gennem diskussion og prioriteret afstemning et lille stykke tid inde i forløbet.

Som "åbning" til hinduismen så vi dokumentaren: "Historien om hinduistisk indien", der 1) kort introducerer til den tidligere induskulturen, vedaerne og Sanatana Dharma i stedet for betegnelsen Hinduisme (1800-tals kolonisatorbetegnelse), 2) Brahman, Atman, Karma, Samsara og Moksha, 3) Saivisme, Vaishnavisme og Shaktisme, herunder tanken om avatarer 4) Varna, Dharma og Ahimsa, 5) det hinduistiske tempel, puja og yatra (pilgrimsrejser) og 6) Eposserne Ramayana og * Mahabharata* (herunder Bhagavad Gita) og den hinduistiske selvforståelse.
På den baggrund gik vi på opdagelse i, hvordan ovenstående temaer blev præsenteret i Allan Poulsens (2022): Hinduismen", Systime. Elevene besvarede et spørgeskema, hvor de skulle angive citater med sidetal over, hvor og hvordan Poulsen i lærerbogen beskrev ovenstående seks temaer fra filmen. Herunder lagde eleverne i par et puslespil over
forskelle mellem guderne Brahma, Vishnu og Shiva, deres ridedyr og deres vigtigste Avatarer (se modulet 16/4). Vi så også en tegnefilm om, hvordan Ganesha fik sit elefanthoved  og repeterede i den forbindelse, hvad en myte er (religionsfænomenologisk). Vi har ikke læst alle myter til alle ritualer og omvendt, men vi har hver gang talt om, hvordan den strukturalistiske (religionsfænomenologiske) tilgang hjælper en til at stille de rigtige spørgsmål.
På den baggrund diskuterede og prioriterede vi - gennem afstemning - hvad vi skulle fokusere på i det resterende korte tid (vi havde for lidt tid til at nå ordentligt rundt om religionen). Det blev til:
> Et indblik i det hinduistiske miljø og praktisering blandt tamiler i Danmark ved at se Anders Aggers dokumentar. I den forbindelse lavede vi en AI-undersøgelse over, hvordan AI - ved henholdsvis neutral (1/3 af klassen), forventet mere sekulær (1/3) og forventet mere fundamentalistisk (1/3) spørgeteknik angav forskningseksempler og teorier, der forklarer, hvad der sker med mennesker, der immigrerer. Se tavlebilleder fra den 17/4. Undervejs i samtalen over tavlebilledet blev teoretikeren Oliver Roys teori om DEKULTURERING vigtig, da det lægger sig tæt op af den tilpassede måde, vi tidligere har anvendt under David Riesman. Endvidere Præciserede vi de centrale integrationsbegreber (integration, assimilliation m.m.)
>  Dernæst havde eleverne valgt tekst 15: "Interview med en Gudemager". Selve teksten nærlæste og diskuterede vi ud fra Allan Poulsens forslag til fokus om forståelse af det guddommelige i en statue og hvordan flere fortolkninger kan være sande samtidigt. Endvidere så vi det første af den første (1998) af William Dalrymple mange film, hvor han filmer og interviewer omkring Purna Kumbh Mela (pilgrimsfærden til Ganges) og talte kort om, hvordan man i følge religionsfænomenologi skal lede efter myten bag (fortællingen om amrita, som vi dog ikke nåede) og hvordan et ritual er opbygget i tre faser. Vi så i den forbindelse en tegnefilm om myten bag Ramayana: Story of Diwali (lysets fest  - den vigtigste indiske højtid)
> Som afrunding på forløbet repeterede vi forskellen mellem hinduismens og budhismens filosofiske begreber (Brahman, Lidelse, Atman, Skandhaer, Samsara, Karma, Moksha og Nirvana) og læste tekst 4: Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha. Dernæst læste vi tekst 6 (fra Baghavadgita) med fokus på a) de tre frelsesveje og b) kastesystemet, herunder Dharma (pligt).  

Udadvendt aktivitet:
Dette forløb hænger sammen med buddhismeforløbet. I den forbindelse besøgte vi i marts måned den buddhistiske retnings Soka Gakkais hovedkvarter på Østerbro i København https://sgi-dk.org/

Faglige mål:
- Dispinere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige teorier og begreber
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Kernestof:
- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Primære Kilder:
- Film: "Historien om hinduistisk indien". 3 ns.
- Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha. Hentet fra Poulsen, Allan (2022): Hinduismen, systime, tekst 4. 1 ns.
- Uddrag fra Baghavad Gita. Hentet fra Poulsen, Allan (2022): Hinduismen, systime, tekst 6. 6 ns.
- Interview med en gudemager, William Dalrymple (født 1965). Poulsen, Allan (2022): Hinduismen, systime, tekst 15. 2 ns.
- Video: Puja Ganesha https://www.youtube.com/watch?v=t9A0y2ohGt8 1.ns.
- Tamiler med Anders Agger https://absalon.mitcfu.dk/TV0000118581 6 ns.
- Dalrymple, William (1998)... 1 ns.
I alt: 20 Normalsider.

Sekundær litteratur:
Poulsen, Allan (2022): Hinduismen. Systime. https://hinduismen.systime.dk/?id=1 (Grundbog)
- Tegnefilm om guder
o How Lord Ganesha got his Elephant Head? https://www.youtube.com/watch?v=g5E8dVk4XGM
o Ramayana: Story of Diwali https://www.youtube.com/watch?v=pp59n0So-XE&embeds_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo
- Tegenefilm om Bhagavadgita: The Bhagavad Gita – Kids Animation Cartoon Movie
https://www.youtube.com/watch?v=g95RoYG98Cg
- Religion og Kultur, 39-44; 49-58, Esben Andreasen et. al, 2011 (3. udgave)
- Fem skarpe om hinduisme https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-hinduisme


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer