Holdet 2v ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2v ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Sorø Akademis Skole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Jesper Gersholm
Hold	2025 2v ng (2v ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#1 Vandløb, fluvialmorfologi og måling af vandflow
Titel 2	#2 Varme og energi - Biomasseværket som case
Titel 3	#3 Er vulkaner gode naboer? - og energi-kilder?
Titel 4	#5 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 5	#6 Smeltning af Indlandsis: Varme i Grønland vs DK
Titel 6	#7 Narelle - vindsystemet bevæger en tropisk orkan
Titel 7	#8 Skovplantning, ved-tilvækst + klima-træbyggeri
Titel 8	#9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#1 Vandløb, fluvialmorfologi og måling af vandflow I dette korte start-forløb skal vi estimere hvor meget vand som løber igennem Susåen ved Vester Broby 9/9 - og sammenligne vores målinger med tal fra vandløbs-databasen
Indhold	Kernestof: susaa folderlow 1sept.pdf Afsnit Kort og Plot \| Vandportalen Målestationer for vandstand (og vandflow nogle steder) for åer i Danmark. 34E19B83-8D40-4AA4-BFE5-33A1158CD963_1_105_c.jpeg Her skal vi måle / estimere, hvor meget vand som på denne dejlige, solrige tirsdag løber igennem denne meget firkantede, menneskeskabte version af en å. Du må gerne iføre dig røjsere, hvis du vil helt ud at mærke vandstrømmen... (eller kan du låne Wa Fluvialmorfologi: Læs fra side 224 (der står ikke sidetal på siden) - om "Vandløbets vand" på hvor formlen for VANDFØRING er nævnt før gennemgangen af Flodens 3 stadier...(PS - som slutter på 225) Spørgsmål til 2v omkring måling af vandføring.docx description 5. januar 2024 Næstved - Stryget (Suså)
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2 Varme og energi - Biomasseværket som case
Indhold	Kernestof: Læs i (den blå) Naturgeografi - vores Verden: Sorø Bioenergi - læs om kraftvarmeværket, der kører på biobrændsel BIOMASSE er det vi har i Fokus (i Naturgeografivores verden): Hvordan virker fjernvarme? Fakta om fjernvarme Vi skal læse den 13-slides præsentation som præsenterer: Hvad er fjernvarme-sektoren i Danmark - og hvordan sammensætning af forskellige energikilder til produktion af varmen udvikler sig over tid... Start med at se på slide 3, hv Vi starter med at genopfriske data fra Fjernvarmeværkets hjemmeside- incl. kort over hvilke områder, som er koblet på Billede 06.10.2025 kl. 16.32.jpeg Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt PS - måske en notesbog af en slags er et lidt gammeldags ønske...? PS - jeg arbejder på nogle fantastiske spørgsmål til en aflevering, som måske kan suppleres med nogle som I laver... description Prøv at skrive de 3 vigtigste ting, som du kan huske fra besøget: Vi starter ud med 3 og 3 at dele "erindringer" om hvad i har lagt vægt å. Tjek også hvis du fik taget billeder - det kan måske støtte hukommelsen... ? På baggrund af denne 2 år gamle "kilde" fra Danmarks statistik, sætter vi forbruget af brændsler på Biomasseværket i perspektiv... Faktaboksen er god til at sortere / Naile hvad biomasse er... Sendt fra min iPhone FINAL 2v Okt.´25 Sorø biomasseværk .docx Billede 22.10.2025 kl. 16.26.jpeg Billede 02.10.2025 kl. 06.29.jpeg
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

#3 Er vulkaner gode naboer? - og energi-kilder?

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Biomassefjernvarme : Hvad er smart/udfordrende?	06-11-2025
Brosten - 3 typer bjergarter	13-11-2025
Hvilke parametre afgør,om vulkaner er gode naboer?	08-12-2025

Omfang

Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	#5 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? Basically et klimaforløb - hvor hovedpointen er at forklare i figurer og tekst hvordan isen i Arktis - og især i Nordpolshavet ændrer sig
Indhold	Kernestof: Naturgeografi - Sorø Akademi Baggrund for en kort reklame for at man kan vælge at fortsætte ng c ved at vælge NgB i 3g? MEDBRING VARMT TØJ: Hue, hætte, vanter, støvler, halstørklæde, termotuxedo og/eller kedeldragt: Du skal kunne klare et kvarter ude uden at tabe koncentrationen (pga. kulde) Arbejdsopgaver til timen - se dem gerne an: description !5 isvintre på 100 år i DK Jeg minder lige om, at du kan opgradere til NgB næste år, hvis du skulle synes, at det ville ærgerligt at skulle undvære naturgeografi i 3g... AI-oversigt Læs venligst Geodetektiven - kapitel 4.3 (68-70), så vi kan variere med så småt at opdyrke hvordan skibe, sejlads og fragtruter hænger sammen med havisen omkring nordpolen. DAGENS (og torsdagens?) opgave: 2v HAVIS Hvornår forsvinder isen omkring Nordpolen (om sommeren).docx description Albedo - I klimaforskernes fodspor Figurer og billeder, som forklarer hvad albedo er... Klimaet i Arktis er særlig vigtigt Se især videoen omkranset af grønt til venstre, hvor en forsker fortæller om hvordan is-albedo feedback, hvor energibalancen i klimasystemet ændres, fordi (hav-)is forsvinder og overfladen blir til mørkt hav... Hvor længe går der, før Arktis er isfri? Artiklen er lidt aldrende - og lidt nørdet - men siger noget fornuftigt om hvad "isfri" egentlig betyder - og hvorfor der er forskel på sommer og vinter Tegn din egen graf over isudbredelsen: Læs i Kapitel 4 i Geodetektiven: Side 63-65 i afsnit 4.2: Billede 07.09.2025 kl. 20.44.jpeg Disappearing Arctic sea ice Vist I timen Vi skal lige varme op med Arktis i dette perspektiv: Vi skal arbejde med afleveringen - men blot en halv time-ish. Vi skal samle lidt op på hvad den vigende is kan betyde som input... HUSK kapitel 4 i Geo-detektiven er en god basis: F.eks. side 63-65 - ikke mindst boksen om tilbagekobling nederst på side 65 er vigtig! :-) Tag gerne bogen med, som laver vi noget figurtræning... Start med at se den 5 mins film, der er en side nede i dette link til højre for guldvægten -der symboliserer noget med balance - se også grafer øverst i dokumentet. Billede 11.12.2025 kl. 12.49.jpeg
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	#6 Smeltning af Indlandsis: Varme i Grønland vs DK
Indhold	Kernestof: Jespers Hjørne: Vi prøver, at få bundet sløjfe på, hvad hvordan Indlandsisen balance fungerer: Kvikguide til Ilulissat Isfjord - og se gerne figurerne under øvrigt indhold, hvis du har energi... PS: Isproduktion - målt i kubik-kilometer: Sermeq Kullajeg er det grønlandske navn for gletsjeren vi lige har set på... DMI: Derfor er det rekordvarmt i Grønland, mens vi fryser i Danmark Temahæfte om Grønlands Indlandsis Isen er væk fra det vestlige Grønland: Nu sætter kystskib kurs mod nord langt tidligere end normalt Afrikansk varme møder nordisk kulde i Danmark: 10 graders forskel på nord og syd Virkeligheden: earth :: a global map of wind, weather, and ocean conditions Hvad kan man så bruge de der vinde til? 2gng Udpluk af vejr.docx Altså vintervejr - denne januar og foregående... description
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	#7 Narelle - vindsystemet bevæger en tropisk orkan
Indhold	Kernestof: Hvorfor kommer der istider? Denne øvelse bruger det interaktive vejrværktøj Sæt dig primært ind i side 243-45+: Måske husker du, at især Jamaica fik "grovfilen" af den tropiske orkan "Melissa" for godt fire måneder siden? Artiklen indeholder blandt andet indeholder en illustreret version af "Saffir-Simpson-skalaen" fra side 25 i Geodetektiven Dagens program: Cyclone Narelle makes landfall \| 7NEWS På Lektietastnings-tidspunktet (19/3) ligger dette lavtryks-system ved den nordlige del af Australiens østkyst (op mod Torres-strædet og Papua Ny Guinea): Et lille døgn senere ser billedet således ud: Den højeste vindhastighed man kan finde er nu cirka 25 meter per sekund PS -input til opgaven: Orkanen Narelle passerer Australien https://www.information.dk/indland/2026/03/valgtest-2026-hvilket-parti-mest-enig-groenne-spoergsmaal
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	#8 Skovplantning, ved-tilvækst + klima-træbyggeri
Indhold	Kernestof: Afsnit Måske vil nogen fremlægge en af disse tekster næste gang? OPGAVE: HVOR MANGE KUBIKMETER TRÆ ER DER PÅ 25X25m bøgeskov? Anvendelse af træ i praksis til byggeri: PS Skriv, hvis du /I vil være med til at puste liv i vores "venskabs-cyklon" Narelle - og koble det du har tænkt / skrevet, med hvad der er sket siden...? Resterne af tropiske orkaner kan køre på Vestenvindsbæltet til høje breddegrader (os) Gode grunde til, at skoven får nye, vigtige roller som energikilde En del ord - men denne dobbelt-figur, som viser forskelle på løvtræ og nåletræ er guld: Forskere: Træfældning kan også gavne klimaet Vist i timen: Skovfoged efter stormens hærgen: Det værste, jeg har set i 20 år Apropos 1999... Baggrund om skov-biomassevækst Mere konkret end i noten: I forlængelse af snakken om bæredygtigt byggeri fra sidst, vil jeg bede om, at I griber Geodetektiven - og slå op i afsnit 5.5 BÆREDYGTIGE BYER: Dagens intro-øvelse: 2v SKOVFigurer til overblik.docx description 2v quiz på 8 spørgsmål om danske skove.docx description
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	#9 Repetition
Indhold	Kernestof: Lige en coral-booster: Sir David Attenborough On The Devastating Truth About Coral Reefs Bombing coral to catch fish For at forsøge at sætte Narelle i perspektiv: 2025-opsamling på hvor der var tropiske orkaner i 2025: Du kan klikke på pilen til højre i billedet, for at zoome ind på de enkelte regioner/Verdensdele, som er præget / plaget af Tropiske orkaner: Overbl VI STARTER i grupper af 3, for at udveksle erfaringer omkring hvordan forskellige folk griber koral-eksamens-afleveringen an! Vær klar med hvad du har - også selvom du ikke måtte være helt på sikker grund... 2V ng Forklar disse atoll-relevante figurer.docx description
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb