Holdet 1g6 nv (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Jakob Østerberg Meibom, Jesper Gersholm, Peter Henrik Ørsøe Rasmussen, Victor Bergmann
Hold 2025 1g6 nv (1g6 nv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fy / Ng - Bæredygtig energi
Titel 2 Smag på biologi og kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fy / Ng - Bæredygtig energi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Smag på biologi og kemi

Smagssansen og forskellige smagsstoffer undersøges med biologi og kemi


I forbindelse med biologi er der lavet følgende forsøg:
1. Tætheden af smagsløg
2. Bestemmelse af sødeevne
3. Smagning af PTC
4. Fødevarers påvirkning af smagssansen
5.Lugtesansens påvirkning af smagsoplevelse


I forbindelse med kemi er der lavet følgende forsøg:
1. Test for Nikkel
2.Sukkermålinger med refraktometer
3.Alkoholers opløslighed
4. Chiliforsøg



I forbindelse med kemi og biologi er der arbejdet med følgende fagbegreber:

Biologi:

(Grund) Smage
Sødt, salt, surt, bitter, umami.

Smagsoplevelse
Smerte, kulde, varme, lugt, lyd, farver som bidrager sammen med grundsmage til den samlede smagsoplevelse.

Forskellige celletyper
Prokaryot og eukaryot.
Bakterier, svampe, planter, dyr.

Cellens opbygning
Cellemembran, receptorer, cellekerne, mitokondrie, grønkorn, cellevæg, ribosom.

Registrering af smag
Tungen, smagspapiller, smagsløg
Smagscelle og receptorer i cellemembranen: Specifikke (nøgle-og-lås)
Tærskelværdi
Fortyndingsrække

Genetik
Arvemateriale: kromosomer, DNA, gener
Karyotype, kønskromosomer, autosomer
Nedarvning: recessiv / dominant, ufuldstændig dominans
Genotype, fænotype
Homozygot, heterozygot

Stamtræsanalyse
Nedarvning af egenskaber i familier



Kemi:

Periodiske systems opbygning
Hovedgrupper
Perioder
Metaller - ikke metaller

Bohrs atommodel
Protoner, neutroner, elektroner og deres placering i atomet.
Opfyldning af elektroner i skallerne.
Atomkerne
Skaller

Afstemning af reaktionsskemaer
Antallet af atomer skal være det samme på hver side af reaktionspilen.
Afstemning foregår ved at sætte koefficienter foran de kemiske formler.
Reaktanter - produkter

Alkoholer
Alkoholers kemiske opbygning
Carbonkæde med en -OH (hydroxygruppe)
Methanol, ethanol, propan-1-ol, butan-1-ol, pentan-1-ol
Polære og upolære dele af en alkohol


Intermolekylære kræfter i forhold til blandbarhed med vand
Londonbindinger - svag intermolekylær kraft
Dipol-dipolbindinger - stærk intermolekylær kraft
Hydrogenbindinger - meget stærk intermolekylær kraft
1:4-reglen: effekten af 1 hydrofil gruppe opvejes af 4 C-atomer.
(Polær = hydrofil = vandelskende) og (upolær = hydrofob = vandafvisende)

Kulhydrater:
Simple kulhydraters kemiske opbygning.
Komplekse kulhydraters kemiske opbygning.
Refraktometer og brix

Chili
Capsaicins kemiske opbygning
Capsaicins polære og upolære områder
Capsaicins blandbarhed med vand og ethanol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer