Holdet 1v sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ida-Kristine Appelquist
Hold 2025v sa (1v sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 FF1: Sex, Køn og grænser
Titel 4 Økonomi, velfærd og klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv

I dette forløb er omdrejningspunktet ungdomsliv i det senmoderne samfund. Eleverne stifter bekendtskab med flere sociologer, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Centrale teoretikere er:
Giddens og hans begreber: den øgede refleksivitet, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer og det senmoderne samfund
Goffman og hans begreber om front- og backstage og Meyrowitz videreudvikling med Middle region
Honneth og hans begreber om anerkendelse i den prifate, solidariske og retslige sfære.
Rosa og hans begreber: Acceleration, fremmedgørelse og resonans
Byung-Chul Hans begreb om præstationssamfundet
Reckwitz om singulritetens tidalder
Ziehe og kulturel frisættelse, formbarhed og subjektivisering, potensering og emblematisering ,  

Vi kommer ved hjælp af teorierne omkring socialisering - primær, sekundær, tertiære og dobbeltsocialisering samt de sociale mediers påvirkning af identitetsdannelsen. Vi har også arbejdet med udviklingen af samfundstyper fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund.

Vi slutter af med en kvalitativ empirisk undersøgelse, hvor de skal interviewe en fra deres egen generation og en fra forældre generationen eller bedsteforældregenerationen for at finde ud af noget om udviklingen i ungdomslivet.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Dette forløb tager sit udgangspunkt i politik-området og folketingsvalget. Det skal blandt andet handle om begrebet magt og begrebet demokrati som en overordnet forståelsesramme. Her kommer vi ind på forskellige magtformer samt forskellige demokratidefinitioner: Direkte demokrati, indirekte demokrati, deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

Vi arbejder også med den parlamentariske styringskæde og ser på de forskellige led heri:
1) Borgerne og forskellige vælderadfærdsteorer: Rational Choice, Issuevoting og nærheds- og retningsmodellen samt kerne- og marginalvælgere
2) Folketinget: Her ser på lovgivningsprocessen og partiadfærdsmodellerne: Molins model, Kåre Strøms model samt Downs model.   
3) Regeringen: Her ses på, hvordan en regering dannes via negativ parlamentarisme
49 Implementeringen og embedsapparatet - og hvilken magt de besidder.

Herudover har vi berørt, hvordan den parlamentariske styringskæde reelt ser ud, herunder hvordan interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier og EU øver indflydelse på lovgivningsarbejdet om på politikere og befolkningen.

Vi slutter af med at se på, hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold  
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF1: Sex, Køn og grænser

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi, velfærd og klima

I dette forløb skal omdrejningspunktet være den danske økonomi. Vi beskæftiger os med begreber som: Udbud, efterspørgsel og markedsmekanismen. planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi. Vi kommer også ind på det økonomiske kredsløb, De økonomiske mål, konjunkturbevægelser og forskellige økonomiske politikker - herunder finans- og pengepolitik samt strukturpolitik. Vi afrunder forløbet med kort at se på velfærdsstaten, og hvilken påvirkning økonomi har på den.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå  
-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet  
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer