Sorø Akademis Skole
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Sorø Akademis Skole
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 1g2 nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskrift
print
Udskriv i A3-format
print
Udskriv i A4-format
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2026/27
Institution
Sorø Akademis Skole
Fag og niveau
Nat. grundf. -
Lærer(e)
Helene Krarup, Jesper Gersholm, Marie-Louise Bülow Moldrup, Pelle Bøgild
Hold
2026 1g2 nv (
1g2 nv
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
bi/ke - Smag på energi
Titel 2
fy/ng Bæredygtig Energi
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
bi/ke - Smag på energi
Biologi
- Intro til kulhydraters opbygning, inddeling i mono-, di- og polysakkarider og hvilke fødevarer de findes i.
- Intro til smagssansen, smagsløgenes opbygning, smagsreceptorer
- Overblik over fordøjelsessystemet med fokus på fordøjelse af kulhydrater
- Enzymers funktion - fokus på amylase og stivelsesnedbrydning
- Energiproduktion - gæringsproces og respirationsproces, dannelse af ATP (kemisk energi)
Kemi
-Periodiske systems opbygning: Hovedgrupper, Perioder,Metaller - ikke metaller
-Bohrs atommodel: Protoner, neutroner, elektroner og deres placering i atomet. Opfyldning af elektroner i skallerne. Atomkerne
-Afstemning af reaktionsskemaer: Antallet af atomer skal være det samme på hver side af reaktionspilen. Afstemning foregår ved at sætte koefficienter foran de kemiske formler.Reaktanter - produkter
-Forbrændingsreaktioner: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
Kemisk opbygning af methanol (træsprit) og ethanol (sprit)
Kemisk opbygning af methan (naturgas) og ethan
-Kulhydrater: Udvalgte kulhydraters kemiske opbygning - glucose, fructose, saccharose, laktose, maltose og stivelse. Mono-, di- og polysaccharider. Benedicts reagens og iod.
-Enzymer: Biologisk katalysator. Sukrase. Hydrolyse.
Indhold
Kernestof:
Velkommen til NV :o). Jeg ser frem til at møde jer. I dag skal I præsenteres for faget NV, og vi skal også lave et lille forsøg og skrive en lille journal. Husk en drikkedunk med vand og gerne et kladdehæfte.
Vi fortsætter med at skrive journalen om kulhydrater og smag færdig. Derefter laver vi nyt forsøg med smagssansen. Husk at have det dokument I skrev jeres journal i med til timen (MEGET VIGTIGT). Hvis den der skrev på computer er fraværende, så sørg
Bio - Øvelsesvejledning - Bestemmelse af sødeevne.docx
description
Til i dag skal I i grupperne have talt op hvor mange smagsløg I har pr kvadratcentimenter. Data skal skrives ind i en tabel i jeres journal. Sørg for at journalen er delt med alle gruppemedlemmer. Hvis muligt så lav et søjlediagram eller en graf over
VIGTIGT: Alle med langt hår skal huske en hårelastik til dagens modul :o)
dirkete link til VernierLæs opslag 3 og 4 i Intro til kemi NV 2026 (1).pdf og løs opgaveside 1 og 2 i Arbejdsark kemi 2026.pdf
nv site
Læs opslag 7 i Intro til kemi NV 2026 (1).pdf
Forsøg Afbrænding af ethanol NV 2026_He version 17 8 2026.docx
description
Program:
Bio - Øvelsesvejledning - Vækstforsøg med gær_1g2.docx
description
Læs afsnit 9.1 + 9.2 + 9.3 + 9.5 i Sød Kemi kapitel 9 fra Aurum 1 (1).pdf
Vi arbejder videre med poster og efterbehandling til forsøget om saccharider (1/2 time).
Forsøg Sukraseaktivitet hos gær NV 2026 (1).docx
description
Sød kemi (4).pptx
description
Arbejdsark kemi 2026.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
fy/ng Bæredygtig Energi
Mål:
- Kunne formulere og teste enkle hypoteser
- Kunne gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed
- Kunne opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer
- Kunne anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- Kunne formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer
- Kunne demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.
Stof:
Behandling af kvantitative empiriske data i fysikforsøgene: Strålingsopvarmning af sort og hvid plade, Optimering af vindmølle og Solfangerens nyttevirkning.
I.f.m. Strålingsopvarmning af sort og hvid plade opstilles, anvendes og fortolkes lineære sammenhænge. Der perspektiveres til relevansen og anvendelsen af naturvidenskab i samfundet.
Indhold
Kernestof:
Absorption af lys paa metalplader Vernier Graphical (ikke lektie)
Metalplader (elevdata 2025).gambl
description
Løs opgave 2 og 3 i Teori og opgaver med lyset fra Solen.docx
description
Øvrigt indhold world - Sunrise, sunset, dawn and dusk times Ved at se på fordelingen af lyse og mørke timer langt Mod nord, kan man få en fornemmelse af fordelingen af indstråling... Den ser vi på i timen
Dagens opgave: Måling af solindstråling.docx
description
Afsmeltning af havis.docx Denne øvelses-vejledning kan meget kort illustreres ved billederne herunder...
VI SKAL starte med at se mod Arktis: I et område med en stor grad af isdække, yer der basis for at undersøge, hvordan ændringer i isdækket ændrer sig over tid:
Billede 24.09.2026 kl. 14.12.png
Wind Speed Forecast Map | Zoom Earth
Vekslende vindhastigheder
Dagens opgave: NVng VIND og vindmålinger.docx
Dagens systematik - BEAUFORTSKALAEN
Vejledning til forsøg med en solfanger.docx
description
Læs Varmeneergi varmefylde og nyttevirkning.docx , og løs opg. 2, 3, 6 og 7.
Læs Vejledning til forsøg med en solfanger.docx
Se videoen "El fra vindmøller"
Læs Sådan fungerer en vindmølle.pdf
description
Læs Lidt teori om vindmøller version 2.docx
Link til NV-site med bl.a. info om NV-prøven
Læs og forstå Undersøgelse af en vindmølle version 2 a.docx, så I kan lave forsøget i lektionen.
description
Se videoen
Dansk kvinde vinder ismaraton ved Nordpolen
DET GLOBALE ELEKTRICITETS-OVERBLIK:
Molslinjen planter kæmpe-batteri på Samsø
Europe's largest pumped storage hydropower plant
Her den korte forklaring på hvordan der er forskel på indkommende stråling (kort-bølget") og den varme som Jorden afgiver, der har en længere bølgelængde... Til denne energibalance hører desuden, at når (hav-)isen smelter, bliver der mindre reflektio
Afsnit
DET VIGTIGE OVERBLIK:
Bonus- / repetitions-figurer:
Billede 20.09.2025 kl. 09.23.jpeg
Billede 16.12.2025 kl. 09.25.jpeg
Billede 09.09.2026 kl. 12.34.jpeg
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Fysik: Arbsorption af lys på metalplader
22-09-2026
NVng: Solindstråling og Verdenshjørner
22-09-2026
Statusaflevering:Havis-ændringer omkring Nordpolen
28-09-2026
Vind og vindmålinger
30-09-2026
Fysik: Solfanger
07-10-2026
Fysik: Vindmølle
20-10-2026
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80167896488", "T": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80167896488", "H": "/lectio/94/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80167896488" }