Holdet as2022 hhxa DA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution IBC
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Birgitte S. M. Haase
Hold as2022 hhxa DA (ashhx 1a DA, ashhx 2a DA, ashhx 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet
Titel 2 Tema 1: Den moderne familie
Titel 3 Værk 1: Jan Guillou: Ondskaben (1981)
Titel 4 Tema 2: Virkeligheden fortalt
Titel 5 Værk 2: Lea Korsgaard "Den der råber, lyver
Titel 6 Tema 3: velfærd og forbrug
Titel 7 Værk 3: Oplysningskampagne
Titel 8 Tema 4: Magt og afmagt
Titel 9 Værk 4: Thomas Korsgaard: "Snydt ud af næsen"
Titel 10 Forløb 5: Se dig tilbage
Titel 11 Forløb 6: Tendenser i samtiden: Ser du mig?
Titel 12 Værk 5: Henrik Ibsen: Et Dukkehjem
Titel 13 Værk 6: Salim Abdali: Stederne er...(Lyrik)
Titel 14 Eksamenslæsning
Titel 15 Kanonforfattere. Norsk og svensk
Titel 16 Anvendte grundbøger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet

Der arbejdes med forskellige genrer: Litterære, sproglige og mediemæssige.
Forløbet tematiseres omkring følgende overskrifter:
1: Hvem overbeviser du?
2: Kan du se det?
3: Tror du på ham?
4: Meta...hvad?
5: Er du enig?


Grundforløbet:
Hvem overbeviser dig?
Dansk på ny, Systime 2017. Retorik og argumentation
-De tre appelformer. Argumentation. Kommunikationssituationen.
Skriftlighed: Skriv en tale.

Kan du se det?
Håndbog til dansk, Kap. 5.5. Billeder
-Billedanalyse. Det denotative, konnotative og tekstlige niveau
Skriftlighed: Billedbeskrivelse

Tror du på ham?
Thomas Korsgaard: Her bor I da meget pænt. Novellesamlingen “Tyverier”
Fokus er fortælleren

Meta… hvad?
Ind i sproget – hhx. Systime.
-       3.4. Ordklasser og stilistik
-       3.4.1. Udtryk og indhold
-       3.4.2. Substantiver
-       3.4.3. Adjektiver
- 4.1. Semantik og lingvistik. Denotation og konnotation. Stilleje
-       4.1.1. Denotation og konnotation
-       4.1.2. Stilleje med fokus på de faglige begreber
-       4.2. Billedsprog

Helle Helle: En stol for lidt (2018)


Skriftlighed: Billedanalyse, skrivning af kommentar, analyse af novelleuddrag


AP:
Screening i almen sprogforståelse
Sprogzonen: Fællesforedrag om sproghistorie og sociolekter
Sproghistorie:
Ind i sproget, Kap. 6
Kommunikation og formidling:
Ind i sproget, Kap. 5.1.
Skriftlighed: Skriv til to målgrupper + Omskrivning fra tale- til skriftsprog
Sproghandlinger:
Ind i sproget, Kap.5.1.5, 5.1.8 og 5.1.9
Helle Helle, En stol for lidt
Skriftlighed: Omskriv til en dialog

Analyse af paralleltekster til AP eksamensteksterne: Anvende relevante analysebegreber fra forløbet i dansk og AP

Kernestof:
• Debatindlæg: Alle unge skal lykkes: Gentænk vejen til uddannelse og job
• BØRNEfonden skaber uddannelse
• Kathrine Ærtebjerg - De tusind gåders sted
• Kathrine Ærtebjerg paa-vej-vaek-fra-paradis.jpg
• Thomas Korsgaard, I bor da meget pænt (1).pdf
• Helle Helle: En stol for lidt (2018)
• CHRISTIAN LANGELUND HANSEN. Børn bør lære bandeord og grimt sprog. Jyllands Posten 04.03.19


Supplerende stof:
• Argumentation Toulmin PP (1).pptx
• Appelformer oplæg.pptx
• Dansk på ny. Retorik og argumentation. Systime
• Dansk på ny. Kommunikationssituationen. Systime
• Pentagrammet. Youtube
• Appelformer og argumenttyper. Youtube
• Opsamlingark til argumentationdocx.docx
• Argumenttyper og appelformer.pptx
• Retorik og argumentation - retoriske virkemidler
• retorik og argumentation - argumenttyper
• Dansk på ny. Taler og faglige oplæg. Systime
• Håndbog til dansk. Systime. Kapitel 5.5.
• Billedanalyse til og med opgave 1.pptx
• Billedanalyse til og med opgave 3.pptx
• Billedanalyse oplæg Modul 2.pptx
• Håndbog til dansk: Oversigt til billeder. Systime
• Fortæller og synsvinkel - analyse i dansk
• Håndbog til dansk. Kapitel 3.3 Fortæller
• Håndbog til dansk. Kapitel 4.3 Fremstillingsformer. Systime
• Litterær analyse fortællerteknik med afsluttende opgave.pptx
• Litterær analyse fortællerteknik og fremstillingsformer.pptx
• Oplæg sproghandlinger Endelig udgave.pptx
• Sproghandlinger: Informerende, selvfremstillende og regulerende
• Ind i sproget kapitel 5.1.5-5.1.8. Systime
• Transaktionsanalyse minut 00:17-02:49
• Ind i sproget. Kapitel 4.1. Semantik og lingvistik. Systime
• At skrive varieret og personligt (1).pdf
• SEMANTIK.docx
• Billedsprog med opgaver.pptx
• Ind i sproget. Kapitel 4.2: Billedsprog
• Syntaktisk analyse.pptx

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 1: Den moderne familie

Der arbejdes med temaet: Den moderne familie.
Der er vægtet: Det sproglige område, 20%,  Medieområdet 40%  og Det litterære område 40%

Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i grundforløbet.
Det innovative element er løbende inddraget i form at de elevproduktioner, som eleverne har arbejdet med specielt i forbindelse med arbejdet med filmen: "Flyvere i natten".
Som en del af undervisningen er viden og metoder inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til  arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger. Dette er kommet til udtryk ved, at eleverne f.eks. selv har skulle vælge fremstillingsformer i forhold til kommunikationssituationen.

Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår kompetence i at kunne beskæftige sig med et tema ud fra forskellige tekster på et grundlæggende analytisk og tolkende niveau.
Et central læringsmæssigt fokus er evnen til at kunne relatere sig selv til forskellige genrers udtryksformer.

Der blev arbejdet med et multimodalt fokus og elevernes producerende aktiviteter stod centralt i forløbet.



Progressionsmæssigt tages der afsæt i grundlæggende analysetilgange fra de tre områder.

Litteratur: Genre, fortæller, fremstillingsform, synsvinkler
Sprog: Argumentation, retorik
Medier: Medialisering,  baggrundsartikel, nyhedsartikel, reklamer

I forløbet er integreret værklæsning af Jan Guillou: Ondskaben (1981)

I forløbet er der indbygget et målrettet læsekursus på 3 moduler.
Skriftlighedsforløb er en integreret del af undervisningen. Der er fokus på de grundlæggende skrivegenrer og det danner progressionsmæssigt basis for det eksplicitte skriftlighedsforløb i 2g, hvor fokus er analyse. Skriftlighedsforløbet afvikles som processkrivning over 2 moduler. Fokus er:
Redegørelse
Der arbejdes med følgende to tekster
Signe Haahr Lindegaard: Børnepsykolog: Det perfekte familieliv findes ikke. jyllands-posten.dk, 17. januar 2017.
Sarah Kott: Ekspert om curlingforældre: Det er et fantom, en konstruktion. jyllands-posten.dk, 26. juni 2017.

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt”
- ”demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi”
- ”demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge”
- ”anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere”
- ”analysere og fortolke fiktive tekster”
- ”perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge”
- ”demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden ”
- ”demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger”
- ”demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger”
- ”navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation”
- ”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værk 1: Jan Guillou: Ondskaben (1981)

Arbejdet med romanen har været en integreret del af temaforløbet: Den moderne familie, med fokus på dysfunktionelle familier.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 2: Virkeligheden fortalt

Der arbejdes med temaet: Virkeligheden fortalt
Der er vægtet: Det sproglige område, 20%,  Medieområdet 40%  og Det litterære område 40%

Den tematiske vinkel er spørgsmålet om, hvorledes vi møder virkeligheden gennem forskellige teksttilgange. Der fortsættes progressivt med det læringsmæssige perspektiv fra temaforløbet: Den moderne familie:
Evnen til at kunne relatere sig selv til forskellige genrers udtryksformer. Dette gælder såvel receptivt som produktivt.

Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i det foregående forløb: Den moderne familie gennem en større kompleksitet i tekstvalget således, at nødvendigheden af kompetencer i anvendelse af relevante tekstanalytiske tilgange er blevet styrket.

Det innovative element er løbende inddraget. Som en del af undervisningen er viden og metoder inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til  arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger. Dette er specielt  kommet til udtryk i arbejdet med folkeviser, hvor der har været fokus på remediering i forhold til, hvorledes tematiske sammenhænge fra folkeviser viser sig i nutiden. Helt konkret har eleverne her skulle arbejdet med remediering til nyhedsartikel

Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.



Formålet med forløbet er, at eleverne videreudvikler deres kompetence i at kunne beskæftige sig med et tema ud fra forskellige tekster på et grundlæggende analytisk og tolkende niveau.

Af faglige mål er der fokus på følgende:

– udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende
– anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik og diskussion
– selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af de litterære tekster, som der arbejdes med,  såvel mundtligt som skriftligt
– analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt
– perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske

Der er indbygget et skriftlighedsforløb i temaet med fokus på følgende skrivegenrer: indledning og redegørelse. Skriveforløbet afvikles som collaborative skrivning over 2x2 moduler á 100 minutter pr. modul

Kanontekst
Folkevise
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værk 2: Lea Korsgaard "Den der råber, lyver

Værket er indgået som en integreret del af temaforløbet "Virkeligheden fortalt"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 3: velfærd og forbrug

Forløbet har tematisk være bygget op omkring vinklen "Velfærd og forbrug".

Der er vægtet: Det sproglige område, 20%,  Medieområdet 30%  og Det litterære område 50%

Velfærdsbegrebet er sat ind i en teknologisk kontekst, med et fokus på, hvorledes samspillet eller modspillet mellem mennesker og teknologi er med til at i talesætte begrebet velfærd. Denne synsvinkel uddybes i arbejdet med det sproglige stofområde i form af opinionsartikler om kunstig intelligens.
Der har været et særligt fokus på begreberne modernitet og modernisme for at forstå, hvorledes det litterære udtryk er en udløber af den modernitetsforståelse, der har gjort sig gældende gennem tiden.
De ældre tekster er blevet sat ind i en nutidig kontekst, som har været udgangspunkt for det innovative element i undervisningen. Det innovative element er løbende inddraget i form af den vinkling, der er anlagt. F.eks. gennem elevproduktionerne. Der arbejdes med podcast som en særlig medieringsform i forhold til elevproduktionerne.
Endvidere har der været arbejdet med konkret undersøgelse af virkeligheden udtryk i kunsten gennem arbejdet med modernitetsbegrebet i byarkitekturen.
Som en del af undervisningen er viden og metoder naturlig inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til  arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger.


Forskellige tekstgenrer og medieformer anvende med henblik på at skabe indsigt og viden om:
1: Velfærd og teknologi afspejlet i litterære tekster i perioden fra 1800-tallet ind i starten af det 1900-tallet
2: Velfærd og teknologi  med særlig fokus på den måde, skønlitterære forfattere har italesat dette på i perioden 1960-2017
3: Reklamernes position i velfærdssamfundet med fokus på Intertekstualitet, storytelling, fiktionalisering
4: Velfærdsbegrebet udtrykt i meningsjournalistik


Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i det foregående forløb.

Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Der arbejdes med følgende faglige vinkler:

1: Analyse og fortolkning af skønlitterære tekster. Der arbejdes progressionsmæssigt videre i forhold til arbejdet i 1g. Fokus ligger i den analytiske dimension med en styret anvendelse af analysebegreber og analysemetoder. Der arbejdes nykritisk, psykoanalytisk og receptionsteoretisk
2: Analyse og fortolkning af reklamer og oplysningskampagner
3: Analyse af meningsjournalistik med fokus på retorisk analyse
4: Analyse af nyhedsjournalistik med fokus på sprog, argumentation og opbygning





Kanonforfattere:
N.F.S Grundtvig: "Mands minde" (1838)
H.C. Andersen: "Nattergalen" (1844)
Johannes V. Jensen: "Maskiner" (1900) (Uddrag) og "På Memphis Station (1906)(Uddrag)
Peter Seeberg: "Patienten"
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)


Reklamedelen har været forankret i værkarbejdet med oplysningskampagner.

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt”
- ”demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi”
- ”demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge”
- ”anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere”
- ”analysere og fortolke fiktive tekster”
- ”perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge”
- ”demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden ”
- ”demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger”
- ”demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger”
- ”navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation”
- ”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Værk 3: Oplysningskampagne

I forbindelse med vinklen reklamer og velfærd, har holdet arbejdet med oplysningskampagnen "Læg mobilen" som et længere forløb.
Forløbet har været opbygget som et caseforløb, hvor holdet har arbejdet i projektgrupper i forhold til en analyse af oplysningskampagnen. Hver projektmodul er startet med en teoretisk gennemgang af følgende vinkler:

- Storytelling
- Fiktionalitet
- Kommercielle og ikke-kommercielle reklamer
- Neoromarketing
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tema 4: Magt og afmagt

Der arbejdes med temaet "Magt og afmagt" med vægtning:  Det sproglige område, 25%,  Medieområdet 30%  og Det litterære område 55%

Centralt i forløbet står arbejdet med kortfilm, dokumentarfilm, argumentation og diskurs, lyrik og billeder.
Der er indbygget et projektforløb omkring argumentation med titlen:
"Kæmpe eskimo på glatis". Projektet arbejder ud fra et tematisk fokus på argumentation og munder ud i en podcast.

Forløbet arbejder med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorledes vi mennesker oplever magt/afmagt i forskellige livsområder. Dette kobles på et arbejde med:
Diskursanalyse
Dokumentarfilmsanalyse
Litterær analyse

Der anlægges følgende vinkler:
Socialrealisme
Eksistentialisme
Psykologiske


Der er arbejdet med produktion af forskellige teksttyper - multimodalt indenfor de rammer, som virtuel undervisning har tilladt.

Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i det foregående forløb.
Det innovative element er løbende inddraget. Som en del af undervisningen er viden og metoder inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til  arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger.

Der arbejdes med en bred vifte af arbejdsformer, der er med til at styrke elevernes tekstarbejde på de forskellige taksonomiske niveauer.
Der arbejdes med arbejdsformer som: individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, matrixarbejde.

Der er fokus på variation af fremstillingsformer, som skal bidrage til at styrke:
Elevernes mundtlighed
Elevernes skriftlighed
Elevernes transferevne
Elevernes refleksionsevne


Fremstillingsformerne er:
Kort skriftlige refleksionsøvelser
Skriftlige opgaver med udgangspunkt i eksamenstyperne: Analyse og fortolkning, analyse og vurdering
Multimodale fremstiilingsformer
Podcast
Vodcast
Fernisering (Plancher)

Mundtligheden styrkes gennem følgende fremlæggelsesformer:

I klassen
I små grupper
Fernisering
Lydoptagelser
Videooptagelser



Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Læringsmål for forløbet er, at eleverne kan:
- identificere, hvorledes sproget i forskellige genrer og modaliteter er med til at rammesætte eksistentielle oplevelser af magt og afmagt
- forholde sig kritisk til den måde, som sproglige udtryksformer og sproglige kontekster er med til at påvirke dem i deres valg og beslutninger
- se spørgsmålet om "magt og afmagt" i et historisk perspektiv
- identificere og anvende relevante analysetilgange til at afdække de sproglige virkemidler, der generer følelser af magt og afmagt



I forløbet er der indlagt et skrivekursus -med henblik på deres DHO,som skrives under titlen "Magt og afmagt". Fokus er ændring af kvindesynet fra 1960 og til d.d.
Skrivekurset er bygget op omkring arbejdet med redegørelse og diskussion af:

Torben Sangild: Biler, toiletter og medicin er designet til mænd. Når kvinder overses, handler det i værste fald om liv eller død. Zetland 11.10.21


SO5: Magt og afmagt

Forløbet er et flerfagligt problembaseret samarbejde imellem Dansk og Historie.
Forløbet afsluttes med, at eleverne individuelt udarbejder en projektrapport.
Forløbet er på i alt 30 undervisningstimer, fordelt med 16 timer til Dansk og 14 til Historie.
Der er 12 fordybelsestimer knyttet til forløbet.
Temaet er: Magt og afmagt i 1930’erne.
Tilrettelæggelse
Forløbet er tilrettelagt som 5 temadage plus 2 skrivedage.
På de første to temadage belyses temaet: Magt og afmagt ud fra dansk- og historie-faglige vinkler. Historie arbejder med kvinders historie de sidste 250 år med nedslag i kampen for stemmeret og begrebet tabermænd. Dansk arbejder blandt andet med udviklingen i kønsrollerne og kvindesynet i historiske reklamer.
På de tre sidste temadage arbejdes problemorienteret.
Forløbet afsluttes med to skrivedage, hvor eleverne individuelt udarbejder projektrapporten.
Projektrapporten skal have et omfang på 6-8 sider og afleveres den 10.2.2023 kl. 20.
Eleverne får en individuel skr. og mundtlig tilbagemelding i et modul, hvor begge faglærere er til stede. I modulet skal eleverne også skrive en refleksionsskrivning om deres læring i forløbet.
  












Metoder og Den videnskabelige Basismodel
Forløbet har fokus på humanistiske metoder, herunder
a) Redegørelse
b) Analyse af historisk reklame
c) Diskussion
d) Kildekritik
I forhold til en videnskabelige basismodel arbejdes med alle 4 faser:
Fase 1. Hvad er dit spørgsmål?  2. Hvad vil du gøre for at få svar på dit spørgsmål? Særligt forskellen mellem at tage udgangspunkt i empiri og teori. Og 3.+4. Fordele og ulemper ved de metoder, man vil bruge .



Eleverne får en individuel skr. og mundtlig tilbagemelding i et modul, hvor begge faglærere er til stede. I modulet skal eleverne også skrive en refleksionsskrivning om deres læring i forløbet.

Der arbejdes med følgende tekster i faget dansk:

”Stereotypt sexobjekt eller stærk kvinde? Calvin Klein-reklame deler vandene”, (DR 11.1.2024).

Asani-reklame fra 1950´erne med fokus på kønsroller og kvindesyn.  Calvin-Klein-reklame med FKA Twigs fra 2024.

Da Erna Lorentzen vandt et eventyrhus i Femina, gik kloden ind i en ny epoke. Information 23.12.23

Anne Birgitte Richard: ”Kvinder i mellemtiden (1983)
Kvinderettigheder gennem 100

Kvinderettigheder gennem tiden. Kristelig Dagblad. 27.09.2010

Matador: Skyggetanten. 03.06.1998







Kanonforfattere:
Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1889)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værk 4: Thomas Korsgaard: "Snydt ud af næsen"

Værklæsning af Thomas Korsgaards novellesamling "Snydt ud af næsen".
Der indgår et Webinar i forløbet, hvor eleverne deltager i et arrangment afholdt med Thomas Korsgaard på forlaget Praksis
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 5: Se dig tilbage

Dette fokusområde er et litteraturhistorisk forløb.
Der er vægtet: Det sproglige område, 20%,  Medieområdet 10%  og Det litterære område 70%
Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i det foregående forløb.
Det innovative element er løbende inddraget. Som en del af undervisningen er viden og metoder inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til  arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger. Det står centralt at eleverne kan relatere sig til ældre tekster og se disse i et tidshistorisk perspektiv, der viser tidligere tiders betydning for nutiden.


Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Indholdsmæssigt er der taget udgangspunkt i:

Oplysningstiden
Romantikken
Romantismen
Det moderne gennembrud
1920`erne
Efterkrigstidens eksistentialisme
Storbymodernisme og postmodernisme
Minimalisme og Storbyslyrik

Der arbejdes med udgangspunkt i: Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen
Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime.

I forløbet er SO6 integreret, hvor dansk indgår med fokus på verdensmålet ulighed. I forbindelse med holdets studietur til København, er der blevet integreret et besøg på Statens museum for kunst, såvel som et besøg hos Gadens Stemmer. I forhold til arbejdet med temaforløbet Se dig tilbage, er ulighedsaspektet indraget i tekstarbejdet det, hvor det var formålstjeneligt!


Som værk læses Henrik Ibsen: Et Dukkehjem

I forløbet er der indbygget et obligatorisk skriftlighedsforløb over 3 moduler med udgangspunkt i følgende arbejde:
Foretag en analyse og fortolkning af Charlotte Weize: "Mørke cyklister" (2005)

Kanonforfattere;
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
St. St. Blicher
Herman Bang
Karen Blixen
Martin A Hansen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 6: Tendenser i samtiden: Ser du mig?

Dette fokusområde tager afsæt i nyeste tid.
I forløbet "Ser du mig?" er der i tekstvalget primært fokus på tiden efter 2010 For at sætte nutiden i perspektiv, vil der også forekomme læsning af tekst fra før 2010.
Der er vægtet: Det sproglige område, 40%,  Medieområdet 20%  og Det litterære område 40%

Forløbet lægger sig progressionsmæssigt i forhold til arbejdet i det foregående forløb.
Det innovative element er løbende inddraget. Som en del af undervisningen er viden og metoder inddraget på en sådan måde, at de har bidraget til arbejdet med at undersøge problemstillinger med fokus på innovative løsninger. Det står centralt at eleverne kan relatere sig til ældre tekster og se disse i et tidshistorisk perspektiv, der viser tidligere tiders betydning for nutiden.


Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Der er arbejdet med stort fokus på mundtlighed og mundtlige præsentationsformer i multimodale sammenhænge

Der er anvendt forskellige former for evaluering således, at eleverne har kunnet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt. Der er evalueret på:
viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer.

Der er tematisk fokus på følgende underemner:

FNs verdensmål - integreret med SO7

Tematiske underforløb:

1: Det antropocæne - klima, teknologi og eksistens
2: Singularitetens samfund - køn, identitet og kønspolitik


Der arbejdes med udgangspunkt i alle tre stofområder, dog med særligt fokus på medieområdet og det litterære område.
Der er vægtet: Det sproglige område, 20%,  Medieområdet 30%  og Det litterære område 50%

Der er integreret obligatorisk skriftlighedsforløb med afsæt i essaygenren.
Skriftlighedsforløbet er skemalagt som et selvstændigt forløb og 3x2 moduler


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Værk 5: Henrik Ibsen: Et Dukkehjem

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Eksamenslæsning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kanonforfattere. Norsk og svensk

Folkeviser: Hr. Bøsmer i Elverhjem og Germand Gladensvend

Thomas Kingo: Keed af Verden, og kier ad Himmelen (1681)
Ludvig Holberg: (af) Jean de France (1722) Første akt
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
N.F.S. Grundtvig: Mands Minde (1838) (Uddrag)
H.C.Andersen:  Nattergalen (1844)
her, Steen Steensen: Hosekræmmeren (1829)
Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1889)
Herman Bang:
Johannes V. Jensen: Maskiner (1900) (Uddrag). På Memphis Station (1906) (Uddrag)
Martin Andersen Nexø: Soldage (1903), (Uddrag) Pelle Erobreren (1906) Uddrag. Lønningsdag (En Idyl) (1900)
Tom Kristensen: Rio Janeiro (1914)
Karen Blixen:
Martin A. Hansen
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)
Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1962)

Norsk og svensk
Jens Stoltenberg: "Tale ved mindeceremonien for ofrene for massakren på Utøya" (på norsk)
BAWKE af Hisham Zaman, 2005, 15 min (Norsk)
Norsk dokumentarserie fra 2021. (Brennpunkt: Drapet i Akebak) 1. del
Erlend Loe: Doppler. Cappelens Forlag, 2004, s. 24-26 og 79-80 (Norsk)

Jan Guillou: "Ondskan" filmatisering 2003 (Svensk)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Anvendte grundbøger

Følgende grundbøger som ligger i elektronisk form, har været anvendt hen over de tre år. I undervisningsbeskrivelsen er det angivet, hvilke sider der er anvendt i hvilke temaforløb. Eleverne har dog orienteret sig i bøgerne kapitler udover det angivne i forbindelse med det tematiske arbejde.

Henrik Poulsen: Grundbog til dansk. Systime
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk. Grundbog. Dansklærerforeningen (2018)

Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier. Systime (2015)

Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse. Systime (2007)

Mini Sørensen og Mads Ragnvide: Brug litteraturhistorien. Systime (2014)
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelse: Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime 2021

Claus Holst (red.) : Dansk på ny. Systime (2017)

Anna Maria Lassen: Sprog i brug - sproghandlinger og kommunikation. Systime (2012)

Litteraturportalen. Gyldendal

Birgitte Larsen, Grete Nielsen: Ind i sproget – hhx. Systime 2021

Heidi Kølle Andersen: Guide til skriftlig dansk på hhx/eux. Systime 2021

Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden. Systime. 2021

Håndbog til danskLitteraturhistorie. 2022

Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier (Systime)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer