Holdet athhx-2-1-tyB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution IBC
Fag og niveau Tysk B
Lærer(e) Anette Hansen
Hold at2024-hhx-1-tyB (athhx-1-1-tyB, athhx-2-1-tyB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Wer bin ich?
Titel 2 Familie
Titel 3 Landeskunde
Titel 4 Deutsche Wirtschaftskultur und die Gründerszene
Titel 5 Kinder und Jugendliche am Rande der Gesellschaft
Titel 6 Deutschland - früher und heute
Titel 7 Vorbereitung auf die mündliche Prüfung

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Wer bin ich?

Dette forløb handler om unge mennesker og identitetsdannelse. Det teoretiske grundlag er en definition af begrebet ”Jugendalter”, der kan opdeles i tre faser, og Goffmans sociologiske teori. Derudover arbejder vi med begrebet „Körperkult“. De læste tekster (en artikel, en novelle og en film) perspektiveres til teori og begreber. I forbindelse med novellen arbejder vi med personkarakteristik. Filmen  analyseres også med litterære analysebegreber, og eleverne introduceres kort til centrale filmiske begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Familie

Dette forløb handler om den moderne familie. Vi lærer gloser, så vi kan beskrive mangfoldigheden og kompleksiteten i forskellige familieformer, og så vi kan tale om, hvad begrebet ”familie” dækker over både i forhold til samfundet og i forhold til egne erfaringer. Vi vil også tale om forventninger, som opstår i relationen mellem børn og forældre, og vi skal øve os i at beskrive fordele og ulemper ved udvalgte familieformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Landeskunde

Formålet med dette forløb er at opbygge grundlæggende viden især om Tyskland, men vi kommer også kort ind på de to andre tysktalende lande i Europa: Schweiz og Østrig. Vi vil undersøge, hvordan det tyske samfund er organiseret geografisk og politisk, hvad der kendetegner tysk kultur, og hvordan samfund og kultur er med til at forme den tyske identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Deutsche Wirtschaftskultur und die Gründerszene

Formålet med dette forløb er at få et overblik over det tyske erhvervsliv og at opbygge et ordforråd inden for dette tema. Der vil her være særligt fokus på unge iværksættere og på bæredygtighedstendenser. Derudover skal vi beskæftige os med tysk forretningskultur og kommunikation. Vi skal lære, hvordan man kan pitche en forretningsidé og skrive et forretningsbrev, og vi skal også arbejde med reklameanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kinder und Jugendliche am Rande der Gesellschaft

Forløbet "Kinder und Jugendliche am Rande der Gesellschaft" handler om ulighed i Tyskland, især med fokus på børn og unges udfordringer i et ulige samfund. Med udgangspunkt i et teoretisk og fagligt fundament, hvor eleverne introduceres til den tyske velfærdsmodel og ulighedsforskning, gennemgår vi forskellige eksempler på marginaliserede og/eller stigmatiserede børn og unge. Det sker gennem kortfilm, fotos og interviews med fx tidligere gadebørn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Deutschland - früher und heute

Forløbet har fokus på tysk identitet og kultur fra tiden efter 2. verdenskrig og frem til i dag. Dermed introducerer forløbet også eleverne til tysk historie i de to Tysklande fra 1949 og frem til murens fald i 1989. Den del af forløbet, der handler om Tyskland i dag, dækker emner, som splitter og forener den tyske befolkning: tysk politik med valget i 2025 og tysk fodbold. Eleverne introduceres til udvalgte partier og til hovedtemaerne i valgkampen, der bl.a. er udtryk for, at Tyskland befinder sig i en krise både økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt. Afslutningsvis undersøger vi, hvordan fodbold op gennem tiden har været et modsvar på disse kriser. Først blev sejren ved VM i 1954 (Das Wunder von Bern) symbolet på et Vesttyskland, der genvandt troen på sig selv og skabte et økonomisk mirakel. Siden har tysk fodbold profileret sig som en sport, der samler befolkningen. Det sås for eksempel under EM i 2024, og det ses også, når tysk fodbold tager kampen op mod racisme og kønsdiskriminering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vorbereitung auf die mündliche Prüfung

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer