Holdet as2023-hhxc-hiB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution IBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Lasse Andreasen
Hold as2023-hhxc-hiB (ashhx-2c-hiB, ashhx-3c-hiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krigens historie
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 Folkedrab - Holocaust og Rwanda
Titel 4 Opdaget? Mesoamerika før og efter Europa
Titel 5 USAs begyndelse
Titel 6 Krigen mod terror og Danmark i Afghanistan
Titel 7 Pirateri
Titel 8 Historieprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krigens historie

Forløbet har overordnet undersøgt, hvordan krig har udviklet sig historisk, hvordan krig er blevet forstået og legitimeret i forskellige perioder, samt hvordan teknologi, politik, religion og samfund har påvirket krigsførelse og erindringen om krig.

Det har været et introducerende forløb til historiefaget, hvor formålet var, at have en mere teoretisk og kildekritisk tilgang til at læse materiale. Derfor har fokus i højere grad været på at snakke om kildekritik og en teoretisk tilgang til historiefaget, snarere end at opnå en dybdegående forståelse af de forskellige konflikter og deres baggrunde.

Centrale spørgsmål:
Hvad er krig, og hvordan er krig blevet forstået og legitimeret gennem historien?
Hvordan har opfattelsen af “retfærdig krig” ændret sig fra tidlig moderne tid til i dag?
Hvordan påvirker krig samfund, befolkninger og stater?
Hvordan kan historikere forklare og fortolke krige forskelligt?
Hvilke muligheder og begrænsninger findes der ved brug af statistisk materiale og historiske kilder?
Hvordan bruges historie og erindringskultur til at forme forståelsen af tidligere krige?

Teorier:
-  Grotius vs Clausewitz teorier om formålet med krig
- Krigens elementer (figuer  1.3)
- Fukuyama vs Walts (Idealisme vs realisme)
- R2P princippet
- ideografisk vs nomotetisk tilgang til krigsforskning

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 44 sider

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i Europas position i verden
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsen

Det første forløb, der dækker en specifik periode. Indgangsvinklen er besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv. Hvert modul har fokus på et aspekt af besættelsen, hvor vi diskuterer ting som årsag, konsekvens og erinding i det givne tema.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca. 96 sider

Centrale spørgsmål:
- Hvilke overvejelser havde modstandsfolk om deres modstandskamp?
- Hvordan bliver modstandsbevægelsen fremstillet?
- Hvorfor ophører samarbejdspolitikken i 1943?
- Hvordan blev Danmark påvirket af krigens udvikling?
- Hvilken rolle spiller besættelsen i den danske historiebevidsthed?

Faglige mål

̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ kultur i nationale og globale sammenhænge

̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab - Holocaust og Rwanda

I forløbet er eleverne blevet præsenteret for definitionen på folkedrab og forskellen på dette og andre forbrydelser mod menneskeheden.

Eleverne har arbejdet med forskellige teoretiske bud på hvordan folkedrab opstår, stiftet bekendtskab med de forskellige aktører, og gennemført et dilemmaspil, som har givet dem indblik i hvordan forskellige parter i et sådant scenarie kan agere og hvilke konsekvenser disse handlinger kan have.

Forløbet var todelt, hvor første fokuserede på holcaust, med fokus på hvordan det kunne ske samt etiske diskussioner af hvordan man skal 'komme videre' som land. Anden halvdel fokuserede på folkedrabet i Rwanda, hvor samme emner om årsag og effekt blev diskuteret. Derudover diskuterede vi forskelle og ligheder mellem Holocaust.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 99 sider

Centrale problemstillinger:
- Hvordan opstår folkedrab?
- Hvad er forskellen på folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden?
- Hvordan kan man forebygge folkedrab?
- Hvordan skal man, som land, rejse sig når et folkedrab er foregået?
- Hvilke mekanismer gør, at man ikke griber ind mod sådanne uhyrligheder?

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling - - - demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde reflektere over samspillet mellem mennesker og natur analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdaget? Mesoamerika før og efter Europa

Kort forløb med formålet at belyse Mesoamerika før og efter spanierne ankom. Vi startede med at se Jared Diamonds dokumentar Guns, Germs and Steel afsnit 2, for at svare på spørgsmålet om hvorfor det netop var europæerne der kunne underlægge sig verdenen. Herefter har der været fokus på fremstilling af forskellige befolkningsgrupper.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 36 sider

Centrale spørgsmål:
- Hvorfor var det netop europæerne, der 'opdagede' verden?
- Hvordan kunne det lykkes så få europæere at underlægge sig så store landmasser?
- Hvordan var livet i Mesoamerika inden europæernes kolonisering?
- Hvordan var livet i Mesoamerika efter europæernes kolonisering?



1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

--reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie¨

̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


̶ udviklingen i Europas position i verden

̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ kultur i nationale og globale sammenhænge

̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt

̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USAs begyndelse

Forløbet har fokuseret på årsag og effekt af den amerikanske uafhængighedskrig. Vi har undersøgt puritanerne, deres ideologi og hvorfor de emigrerede fra Europa, vi har undersøgt hvilke grundtanker der ligger bag revolutionen og endelig har vi undersøgt hvordan revolutionen kommer til udtryk i moderne amerikansk identitet og politik via historiebrug.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 68 sider

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor var nogle amerikanere utilfredse med deres position i Det Engelske Imperium?
- Hvad ville amerikanerne opnå ved uafhængighed?
- Hvilke interesser havde de forskellige europæiske lande i amerikansk uafhængighed
- Hvilken rolle spiller uafhængighedskrigen i det moderne USA?

Faglige mål:

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie¨

̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ udviklingen i Europas position i verden

̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krigen mod terror og Danmark i Afghanistan

Forløbet har sin hovedvægt efter år 2000. Vi har undersøgt hvordan islamisk ekstremisme opstod, men fokus har været på først de politiske grunde og overvejelser der var ift. til at gå ind i Afghanistan fra dansk perspektik. Herefter undersøgte vi soldaternes oplevelse af, at have været udsendt samt diskuterede mikrohistorie og og fordele og ulemper ved denne måde  at  undersøge historie på.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 60 sider

Centrale problemstillinger:
- Hvordan opstår voldelige og ekstremistiske ideologier?
- Hvilken rolle spiller kulturelle forskelle og globalisering i ekstremistiske ideologier?
- Hvordan retfærdiggør gerningsmænd bag terrorhandlinger deres ageren?
- Hvorfor var Danmark med i invasionen af Afghanistan?
- Hvilke temaer italesætter danske soldater, når de reflekterer over deres udsendelse?

Faglige mål:

̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kultur i nationale og globale sammenhænge
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pirateri

Afsluttende forløb om pirateri med mere idéhistoisk tilgang. Først diskuterede vi omverdenens syn på pirater, med Cicero som repræsentant for at se pirater som en assymetrisk fjende, som man ikke skal behandle som mennesker. Augustin, som repræsentant for holdningen at pirater er en del af samfundet og Hobsbawm som repræsentant for holdningen at Pirater er en uundgåelig konsekvens af et ulige samfund.
Dernæst har vi diskuteret begreberne intrinsic, parasitic og episodisk pirateri og fulgt bogen "Pirateri" og dens temaer.

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Forløbets omfang: Ca 83 sider

Centrale spørgsmål:
Hvem bliver pirater?
Hvordan ser omverdenen på pirater?
Er der flere måder at være pirat på?
Hvordan har pirateri udviklet sig igennem historien?

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historieprojekt

Forløbets indhold, fokus og centrale problemstillinger:
Forløbet har fokus på historieprojektet, som eleverne skal lave på sidste semester. Eleverne har ved lodtrækning fået et forløb, som deres projekt skal tage udgangspunkt i. De skal selv finde kilder samt bruge kernestoffet til udforme 2-3 spørgsmål (problemstillinger), som skal besvares i projektet. Forløbet opgives ikke til eksamen.

Forløbet er afsluttet med et individuelt mundtligt forsvar d. 28/04


Faglige mål:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.

- Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.

- Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.

- Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie.

-Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.

- Globalisering.

- Historiebrug og formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer