Holdet ashhx-3c-hiB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution IBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Lasse Andreasen
Hold as2023-hhxc-hiB (ashhx-2c-hiB, ashhx-3c-hiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krigens historie
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 Folkedrab - Holocaust og Rwanda
Titel 4 Opdaget? Mesoamerika før og efter Europa
Titel 5 USAs begyndelse
Titel 6 Krigen mod terror og Danmark i Afghanistan
Titel 7 Pirateri
Titel 8 Historieprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Besættelsen

Forløbet er det første tematiske forløb, indgangsvinklen er besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv. Hvert modul har fokus på et aspekt af besættelsen, hvor vi diskuterer ting som årsag, konsekvens og erinding i det givne tema.

Forløbet svarer til ca 15% af det gennemgåede materiale - 1 modul svarer til 100 min. undervisning

Centrale spørgsmål:
- Hvilke overvejelser havde modstandsfolk om deres modstandskamp?
- Hvordan bliver modstandsbevægelsen fremstillet?
- Hvorfor ophører samarbejdspolitikken i 1943?
- Hvordan blev Danmark påvirket af krigens udvikling?
- Hvilken rolle spiller besættelsen i den danske historiebevidsthed?

Faglige mål

̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ kultur i nationale og globale sammenhænge

̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab - Holocaust og Rwanda

I forløbet er eleverne blevet præsenteret for definitionen på folkedrab og forskellen på dette og andre forbrydelser mod menneskeheden.

Eleverne har arbejdet med forskellige teoretiske bud på hvordan folkedrab opstår, stiftet bekendtskab med de forskellige aktører, og gennemført et dilemmaspil, som har givet dem indblik i hvordan forskellige parter i et sådant scenarie kan agere og hvilke konsekvenser disse handlinger kan have.

Forløbet var todelt, hvor første fokuserede på holcaust, med fokus på hvordan det kunne ske samt etiske diskussioner af hvordan man skal 'komme videre' som land. Anden halvdel fokuserede på folkedrabet i Rwanda, hvor samme emner om årsag og effekt blev diskuteret. Derudover diskuterede vi forskelle og ligheder mellem Holocaust.

Forløbet svarer til ca 25% af det gennemgåede materiale - 1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan opstår folkedrab?
- Hvad er forskellen på folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden?
- Hvordan kan man forebygge folkedrab?
- Hvordan skal man, som land, rejse sig når et folkedrab er foregået?
- Hvilke mekanismer gør, at man ikke griber ind mod sådanne uhyrligheder?

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling - - - demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde reflektere over samspillet mellem mennesker og natur analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdaget? Mesoamerika før og efter Europa

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USAs begyndelse

Forløbet har fokuseret på årsag og effekt af den amerikanske uafhængighedskrig. Vi har undersøgt puritanerne, deres ideologi og hvorfor de emigrerede fra Europa, vi har undersøgt hvilke grundtanker der ligger bag revolutionen og endelig har vi undersøgt hvordan revolutionen kommer til udtryk i moderne amerikansk identitet og politik via historiebrug.

Forløbet svarer til ca 15% af det gennemgåede materiale - 1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor var nogle amerikanere utilfredse med deres position i Det Engelske Imperium?
- Hvad ville amerikanerne opnå ved uafhængighed?
- Hvilke interesser havde de forskellige europæiske lande i amerikansk uafhængighed
- Hvilken rolle spiller uafhængighedskrigen i det moderne USA?

Faglige mål:

1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Centrale problemstillinger:
- Hvad ville de imperialistiske stater opnå?
- Hvorfor udbrød 1. verdenskrig?
- Hvilke interesser havde de forskellige lande / alliancer under 1. verdenskrig?

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie¨

̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ udviklingen i Europas position i verden

̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krigen mod terror og Danmark i Afghanistan

Forløbet har sin hovedvægt efter år 2000. Forløbet har været todelt, hvor første halvdel fokuserede på oprindelsen af islamisk ekstremisme, og anden halvdel fokuserede på hvordan og hvorfor Danmark var med i invasionen af Afghanistan samt hvilke konsekvenser den havde. Til sidst undersøgte vi soldaternes oplevelse af, at have været udsendt, og forsøgte at trække tråde til diskussioner vi havde om soldaterbreve fra 1. verdenskrig samt et forløb om krigslitteratur fra danskfaget.

Forløbet svarer til ca 15% af det gennemgåede materiale - 1 modul svarer til 100 minutters undervisning.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan opstår voldelige og ekstremistiske ideologier?
- Hvilken rolle spiller kulturelle forskelle og globalisering i ekstremistiske ideologier?
- Hvordan retfærdiggør gerningsmænd bag terrorhandlinger deres ageren?
- Hvorfor var Danmark med i invasionen af Afghanistan?
- Hvilke temaer italesætter danske soldater, når de reflekterer over deres udsendelse?

Faglige mål:

̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kultur i nationale og globale sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pirateri

Afsluttende forløb om pirateri med mere idéhistoisk tilgang. Først diskuterede vi omverdenens syn på pirater, med Cicero som repræsentant for at se pirater som en assymetrisk fjende, som man ikke skal behandle som mennesker. Augustin, som repræsentant for holdningen at pirater er en del af samfundet og Hobsbawm som repræsentant for holdningen at Pirater er en uundgåelig konsekvens af et ulige samfund.
Dernæst har vi diskuteret begreberne intrinsic, parasitic og episodisk pirateri samt hvordan det har udviklet sig fra det gamle Grækenland til i dag.

Forløbet svarer til ca 10% af det gennemgåede materiale- 1 modul svarer til 100 min. undervisning

Centrale spørgsmål:
Hvem bliver pirater?
Hvordan ser omverdenen på pirater?
Er der flere måder at være pirat på?
Hvordan har pirateri udviklet sig igennem historien?

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer