|
Titel
1
|
Samlet uv-beskrivelse
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin August 2023/juni 2025
Institution IBC Fredericia-Middelfart
Uddannelse HHX
Fag og niveau Historie B – læreplan til Historie B, 2022
Lærer(e) Lasse Ravn-Johansen
Hold fshhx 3b Hi
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opdagelsesrejser og verdenshandel s – Introduktionsmoduler og SO-forløb med international økonomi.
Titel 2 Industrialisering
Titel 3 Mellemkrigstiden (Hitlers vej til magten)
Titel 4 Danmark efter 1945 – i store træk
Titel 5 Køn og identitet (en del af DHO)
Titel 6 Europas samling efter 1945
Titel 7 Rusland – med fokus på tiden efter år 2000
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Opdagelsesrejser og verdenshandel s – Introduktionsmoduler og SO-forløb med international økonomi.
Indhold Grundbogsmateriale (verdenshistorie til HHX)
• Europa og verden
• Europa opdager verden (1,4 ns)
• Portugals handelsimperium (1,7 ns)
• Søvejen til Indien (2,24 ns)
• Nederlandene tager over i 1600 tallet (1 ns)
• England og Frankrig som kolonimagter (1,2 ns)
• Kina og Japan (0,9 ns)
• Spanien erobrer Syd- og Mellemamerika (3,2 ns)
• Spaniens rivaler (0,8 ns)
• England og Frankrig i Nordamerika (1,97 ns)
• Nordamerika - den store europæiske indvandring (1,3 ns)
• Den store kolonikrig (1,69 ns)
• The Rise of the West (0,7 ns)
• Motiverne bag imperialisme (3,2 ns)
• Kildeanalyse (1,7 ns)
• Statistisk materiale (0,3 ns)
• Historiske fremstillinger (0,6 ns)
• Primære og sekundære kilder (0,3 ns)
• Kritisk brug af materiale (fremstillinger og internettet) (1,6 ns)
• Historiefaglig argumentation (2,7ns)
• Om at stille spørgsmål (1,6 ns)
Kildemateriale (Verdenshistorie til HHX):
• Krydderihandlen fra Indien til Europa (0,9 ns)
• Las Casas om behandlingen af indianere (2,3 ns)
• Var indianerne mennesker? (1,5 ns)
Supplerende stof
• Sådan blev vesten rig (10 ns)
• Hernan Cortez (16 ns)
Omfang:
• 60,7
15 moduler af 1,5 time
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• Introduktion til og indledende brug af historisk metode og fagets identitet.
• Introduktion til og indledende fokus på årsagssammenhænge, kontinuitet og brud.
• Opdagelsen og Amerika og dennes betydning for Europas placering i verden økonomisk og militært.
• Slavehandel og opdagelsernes betydning for den oprindelige befolkning.
• SO-forløb med international økonomi, hvor eleverne selv arbejde med emner inden for opdagelsesrejserne og verdenshandel. Forløbet blev afsluttet med fremlæggelser i grupper.
Fagmål:
• demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og re-mediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsre-lationer
• udviklingen i Europas position i verden
• globalisering kultur i nationale og globale sammenhænge
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global vel-stand
.
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde, herunder matrixgrupper
• kildearbejde
• Projektforløb med eget valgt materiale inkl. fremlæggelser
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2
Industrialisering
Indhold Industrialiseringen
Grundbogsmateriale (verdenshistorie til HHX og historiefaglig arbejdsbog)
• Det statiske landbrugssamfund (2,1 ns)
• Industriel revolution - forudsætninger (1,6 ns)
• Landbrugets revolution (England) (2,4 ns)
• Fra håndværk til manufaktur (England) (1,4 ns)
• Fra manufaktur til industri (England) (2,2 ns)
• Dampmaskinen - et teknologisk vidunder (England)(2 ns)
• Sværindustrien (England)(1,8 ns)
• Forklaringer og fortolkninger (0,6 ns)
• Marxismen - skabelsen af kapitalister og proletarer (2,6 ns)
• Rostow: Den industrielle revolution som "take-off" (1,2 ns)
• Den 2. industrielle revolution - USA og Tyskland (1,3 ns)
• Mod globalisering (1,3 ns)
• Tyskland på vej (0,5 ns)
• Tysklands industrielle gennembrud (1,6 ns)
• Storbyen og arbejderklassen (2,6 ns)
• Arbejdernes vilkår (2,7 ns)
• Arbejderbevægelsen (2,3 ns)
• Karl Marx og marxismen (2,8 ns)
• Den socialdemokratiske reformvej (1,5 ns)
• Kildeanalyse
• Statistisk materiale
• Historiske fremstillinger
• Årsagsforklaringer og historiesyn (1 ns)
• Malerier, plakater og fotografier (1 ns)
•
Grundbogsmateriale (Grundbog til danmarkshistorien)
• Industrialisering og demokrati 1866-1914 (Danmark) (1,3 ns)
• Befolkningseksplosion og sociale problemer (Danmark) (2,4 ns)
• Omlægning af landbruget (Danmark) (1,9 ns)
• Forfatningskampen (2 ns)
• Industrialiseringen og arbejderbevægelsen (2,5 ns)
• Gårdmændenes store tid (3,5 ns)
• Industrialisering og demokrati, 1866-1914 (1,3 ns)
• Industrilandet Danmark fra 1888 (3,4 ns)
Grundbogsmateriale (industrialiseringen)
• Den industrielle revolution (1,4 ns
• Den teknologiske baggrund (1, 9ns)
• Hvorfor var England først (2,1 ns
• Den anden industrielle revolution - USA og Tyskland (2,8 ns)
• Danmark - et industriland (1,9 ns)
Kilder
• Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910, millioner (1 ns)
• Børnedødelighed i Europa 1800-1910(1 ns)
• Gennemsnitslevealder efter klasse og bopæl (1 ns)
• Forbrug af bomuld, 1000 tons (1 ns)
• Produktion af kul og brunkul 1820-1904, millioner tons (1 ns)
• Produktion af råjern, årligt gennemsnit, millioner tons. (1 ns)
• Jernbanens udvikling 1840-1900 (1 ns)
• En pige i kulminen (1 ns)
• Fabrikskommissær Mays indberetning til den preussiske regering 1815
• Lewis Hines fotografier 1908-1909 (1 ns)
• Marx og Engels: Det kommunistiske Manifest og klassekampen, 1848
Supplerende stof
• Industrialiseringen - 1800-tallet. BBC 2012 (16 ns)
• Menneskeskabte klimaforandringer - Concito (0,5 ns)
• Menneskets forhold til naturen - videnskab.dk (4,2 ns)
• Menneskets forhold til naturen - faktalink. (4,2 ns)
Omfang:
98 ns
Omfang
16 moduler af 1.5 time
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• første og anden industrialisering i Europa, Danmark og Amerika med udgangspunkt i England.
• Årsager til industrialiseringen og betydningen i den vestlige verden
• brug af historisk metode og fagets identitet.
Faglige mål:
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global vel-stand
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning
• Arbejde med teori ud fra film og dokumentarer
• Gruppearbejde med fremstillinger og kilder
• Projektarbejde med arbejde med problemstillinger og efterfølgende fremlæggelser
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3
Mellemkrigstiden (Hitlers vej til magten)
Indhold
Materiale:
Grundbogsmateriale (verdenshistorie til HHX og historiefaglig arbejdsbog)
o Freden: Idéer og virkelighed (efter 1. verdenskrig) (0,6 ns)
o Wilsons ideer (efter 1. verdenskrig) (1,5 ns)
o Ikke forhandlinger, men et diktat (efter 1. verdenskrig) (1 ns)
o Versaillestraktaten (1,2 ns)
o Økonomisk krise efter Første Verdenskrig (0,7 ns)
o Fire økonomiske faser 1918-1939 (0,7 ns)
o Erstatningsproblemet (0,6 ns)
o Verdenskrisen 1929 (0,7ns)
o Politisk polarisering (0,3 ns)
o Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed (0,9 ns)
o Modstanden mod Weimarforfatningen (1,6 ns)
o Inflationen 1923 (1,6 ns)
o Verdenskrisen 1928 rammer Tyskland (0,8 ns)
o Hitler og nazistpartiet (1,9 ns)
o Hitlers vej til magten (1,3 ns)
o Fortolkninger af nazismen (1,7 ns)
o Vejen til fascismen - Italien (0,9 ns)
o Mussolini og facistpartiet (0,9 ns)
o Tysklands ekspansionspolitik (1,4 ns)
o Berlin-Rom aksen (0,6 ns)
o Østrig indlemmes i Tyskland 1938 (1 ns)
o München 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland (0,8 ns)
o Appeasement-politiken (1,3 ns)
o Krigsudbruddet: Tyskland angriber Polen 1939 (1,4 ns)
o Krigens faser - Tyskland triumferer 1939-1941 (1,5 ns)
o Krigens faser - Tysklands nederlag 1941-1945 (1,4 ns)
o Vejen til Holocaust (0,8 ns)
o Endlösung (1,4 ns)
o Hvem var ansvarlige (1,5 ns)
o Kan man lægge historien bag sig? (1,5 ns)
o Grundlæggende kildeanalyse (7,6 ns)
o Historiebrug og historiebevidsthed (3,9 ns)
o Analysemodel til historiebrug (0,8 ns)
o Historiesyn
Folkedrab.dk
o Hvad er folkedrab (4,55 ns)
o Stanton - folkedrab som stadier (7,65 ns)
o fordomme (1,2 ns)
o Stereotyper (0,7 ns
o Fjendebilleder (0,25ns)
o Racisme (2,4 ns)
o Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd (5,4 ns)
Kilder
o Georges Clemenceaus tale til de tyske delegerede, Versailles d. 7. maj 1919
o Brockdorff-Rantzaus tale, 7. maj 1919 (3,4 ns)
o Præsident Wilsons fredsprogram (3 ns)
o Uddrag af Versaillestraktaten 28 juni 2019 (3,9 ns)
o Inflationen i Tyskland 1914-1923 (1 ns)
o Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939 (1 ns)
o Antisemitisk billedbog (1,3 ns)
o fns-folkedrabskonvention-1948 (1ns)
o Nürnberg-lovene (1 ns)
o Menneskerettighederne og holocaust (4,59 ns)
Supplerende stof
o Nazisternes vej til magten - det politiske spil (20 ns)
o The Wave (15,66 ns)
Omfang
o 140 sider
Omfang
15 moduler af 1.5 timer
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• Hitlers vej til magten med fokus på økonomisk, politisk struktur samt aktørperspektiv
• Historiebrug og historiebevidsthed
• Holocaust og andre folkedrab
Faglige mål
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globaleudvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtforde-ing
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global vel-stand
• historiebrug og formidling.
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning.
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4
Danmark efter 1945 – i store træk
Indhold
Materiale:
Grundbogen til Danmarkshistorie
• Neutralitet og besættelse (1,4 ns)
• Samarbejdspolitikken 1940-1943 (2 ns)
• Bruddet med tyskerne (1,3 ns)
• Økonomisk nedtur (1,1 ns)
• Fra neutralitet til NATO (2,5 ns)
• Genopbygning og forsigtig vækst (1,3 ns)
• De glade 60ere (2,1 ns)
• Malerier, plakater og fotografier
• Levn og beretning (1 ns)
• Politisk historie (1 ns)
• Økonomisk historie (0,5 ns)
• Handelssamarbejde i Europa (1,3 ns)
• Politisk stabilitet og socialdemokratisk dominans (3,2 ns)
• I en globaliseret tid, efter 1972 (1,3 ns)
• Medieeksplosion og kulturomvæltning (2,9 ns)
• Værdipolitik og professionaliseret politisk kultur (3,1 ns)
• Fra oliekrise til ny økonomisk stabilitet (1,7 ns)
• De fremmede og danskheden (1,4 ns)
• I krig med verden (2,7 ns)
• Danmark og EU (1,5 ns)
Kilder
• Velstand og velfærd – Scooterpigen (1962) (1,8 ns)
• For og imod EF – Argumenter for EF (1971) (2,7 ns)
• For og imod EF – Argumenter imod EF (1971) (2,1 ns)
• Værdipolitik – Fremskridtspartiet: De er jo enig med os (1973) (1,2 ns)
• Værdipolitik – Socialdemokraten, som blev fremskridtsmand (1977) (3,1 ns)
• De fremmede – Nydanskere om integration (2020) (3,1 ns)
Supplerende materiale
• stjerner-og-striber nytårsspecial med Mette Frederiksen (10 ns)
Omfang
• 62 sider
Omfang
7 moduler (inkl. repetition) af 1.5 timer
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• Danmarkshistorien fra 1945 i overbliksform med fokus på udenrigspolitik, politisk og kulturel udvikling fra 1960erne og frem
• Kulturel og politisk udvikling fra 1970erne og frem.
• Køn og identitet ligger naturligt op af temaet lige så vel som der er perspektivering til Europas samling og Rusland-forløb.
Faglige mål
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• demonstrere viden om fagets identitet og metode
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• kultur i nationale og globale sammenhænge
• udviklingen i levevilkår, national og globalt økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning.
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Køn og identitet (en del af DHO)
Indhold
• Forbrugeradfærd
• Egen dataindsamling og præsentation
Materiale:
Grundbogsmateriale diverse
• Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse (kvinder - systime) (2,9 ns)
• Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985 (Danmarks-historien.dk) (2,72 ns)
• Fri_abort,_1973 (Danmarkshistorien.dk) (4,94 ns)
• Homoseksualitetsbegrebet_i_Danmark,_ca._1890- (Danmarkshistori-en.dk) (2,49 ns)
• Lovgivning_om_pornografi,_1799-1969 (Danmarkshistorien.dk) (2,88 ns)
• Bølger af feminisme helt tilbage fra Det moderne gennembrud (Det moderne gennembrud #MeToo (1,2 ns)
• Kønshistorie (1,8 ns)
• Diskurshistorie (2,9)
• Historiefaglig argumentation
• Om at stille spørgsmål
• Kildeanalyse
Kilder
• Kilde 3: Lissy Elmquist, kronik om husmødre og arbejdsmarkedet ( De danske kvinders historie - systime) (1,3 ns)
• det-bedste-fra-dr/carmen-curlers/din-mand-skrider-hvis-du-ikke-kan-bage-og-andre-reklamer-fra (1 ns)
• Beskæftigede 15-74-årige, 1960-1979 (1 ns)
• Husmødre i forskellige aldersgrupper, 1940-1970 (1 ns)
• Forskel mellem kvinders og mænds husholdningsarbejde 1964-2009 (1 ns)
• /Kvinders_stilling_i_familielivet_1965-1974 - gå til udearbejde eller hjemmearbejde (Danmarkshistorien.dk) (2,2 ns)
Supplerende stof:
• Hvad skal vi med kvinder? Hvad skal vi med mænd? (de første 60 min) (20 ns)
Omfang
• 49,2 sider
Omfang
16 moduler (inkl. repetition) af 1.5 timer
Særlige fokus-punkter Eleverne skulle arbejde med:
• At forstå begreberne køn og identitet ift. kønsroller, rettigheder, kultur mm i Danmark og dennes udvikling fra starten af 1900-tallet (afhængig af emnet)
• Diskursanalyse/kønshistorie
• Fordybelse i selvvalgt emne, herunder udarbejdelse af problemformulering, søgning og brug af kilder og materialer til svar på problemformuleringen.
Faglige mål
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering
• kultur i nationale og globale sammenhænge
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning.
• Individuelt projektarbejde, udarbejdelse af rapport og fremlæggelse.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Europas samling efter 1945
Indhold
Materiale:
Grundbogsmateriale (verdenshistorie til HHX og historiefaglig arbejdsbog)
International politik og betydning for Europa
• Trumandoktrinen og Marshallplanen (1,5 ns)
• Atlantpagten – en amerikansk garanti (1,3 ns)
• Modsætningerne mellem de tidligere allierede (2,2 ns)
• Europas deling 1944-1949 (1,7 ns)
• 'Folkedemokratisering' af Østeuropa (0,8 ns)
• To tyske stater (0,9 ns)
• Warszawapagten 1955 (1,1 ns)
• Styrkeforhold og strategi (2,1 ns)
• Kennedys oprustning (0,9 ns)
• Cuba-krisen (0,8 ns)
• En kaprustning – under kontrol? (1 ns)
• Brydninger i østblokken (1ns)
• Afstalinisering under Khrusjtjov (1ns)
• Opstande i DDR og Ungarn (0,7 ns)
• Propaganda og Berlinproblemet (0,6 ns)
• Berlinmuren rejses 1961 (1,4 ns)
• Det tjekkoslovakiske forår 1968 og Brezjnevdoktrinen (1,4 ns)
• Afspænding – og ny kold krig ) (1,6 ns)
• Afspænding i Europa 1970-1979 (1,7 ns)
• Kold krig påny 1979-1985 (1,8 ns)
• Kaprustningen kulminerer (2,1ns)
• Afslutningen på den kolde krig (2,2 ns)
• De uoverskuelige planer (1ns)
• Halvhjertede reformer og voksende krise (1,7ns)
• Gorbatjovs reformpolitik 1085-1991 (1ns)
• De kommunistiske regimer i Østeuropa falder sammen i 1989 (2,4 ns)
• Sovjetunionens sammenbrud (1,1ns)
Den økonomiske udvikling
• En ny økonomisk verdensorden (0,7 ns)
• Et nyt valutasystem - Bretton Woods 1944 (1,3 ns)
• Friere handel - Marshallplanen og OEEC (1,1 ns)
• Den store højkonjunktur 1945-1973 (1,1 ns)
• Den problemfyldte vækst 1973-1990 (1 ns)
• Oliekriserne 1973 og 1980 - og den permanente arbejdsløshed (1,2 ns)
• Fra keynesianisme til monetarisme (0,9 ns)
• Den globale kapitalisme efter 1990 (1,4 ns)
• Internationalisering af kapitalmarkedet (1,6 ns)
• Bobler og finanskrise (2ns)
• Statsindgriben og gældsætning (1,6 ns)
• Lånetagere og lånegivere (0,9 ns)
• En verdensorden i skred (1,5 ns)
Udviklingen i EF/EU
• De første tilløb: OEEC, Vestunionen og Europarådet (1,2 ns)
• Føderalister, funktionalister og Europarådet 1949 (1,3 ns)
• Dannelsen af De Europæiske Fællesskaber (EF) 1957 (1,6 ns)
• Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986 (1,1 ns)
• Samarbejdets problemer (1ns)
• Ny dynamik - det indre marked 1986 (0,5 ns)
• Delors versus Thatcher (2 ns)
• EU og Europas heling (1ns)
• De østeuropæiske lande og NATO og EU (0,4 ns)
• Fra planøkonomi til markedsøkonomi (1,1 ns)
• Østeuropæiske lande i EU 2014 (0,6 ns)
• De jugoslaviske borgerkrige 1991-1999 (1,7 ns),
• Maastricht-aftalen 1991: Fra EF til EU(1,3 ns)
• Forfatningstraktaten falder (1,5 ns)
• Den store reform - Lissabontraktaten (0,9 ns)
• Euro-zonens krise - en ny stabilitetspagt 2012 (1,2 ns)
• EU under pres – flygtningestrømme (1,4 ns)
• EU og Brexit (3,2 ns)
Metode
• Historiefaglig argumentation
• Om at stille spørgsmål
• Kildeanalyse
• Levn og beretning
• Politisk historie
• Økonomisk historie
• Årsagsforklaringer, historiesyn
Kilder
• Winston Churchill 19. September 1946 i tale på Zürichs universitet
• Den belgiske socialist, formand for Europarådets parlamentariske for-samling, Paul Henri Spaak, 11. dec. 1951
• Rom-traktaten 1957 (1 ns)
• Den polske udenrigsminister Wlodzimierz Cimosewicz i artikel maj 1996
• Generalsekretær Leonid Brezjnev, 12. november 1968 på det polske kommunistpartis kongres (1ns)
• Velstanden vokser i vesten (1ns)
• Økonomisk udvikling i Østeuropa 1950-1998 (0,6 ns)
• Økonomisk udvikling i Sovjetunionen 1950-1998 (0,2 ns)
• Bruttonationalprodukt i øst og vest (0,4 ns)
• danskernes-fremtid-bliver-dyrere-og-mere-usikker-og-det-sker-uanset-om (6,25 ns)
Supplerende stof:
• Integrationsteorier, hvorfor stater samarbejder (5,2 ns)
Omfang
• 91 sider
Omfang
19 moduler (inkl. repetition) af 1.5 timer
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• Europas samling efter 2. verdenskrig.
• Inddragelse af den kolde krig og den økonomiske udvikling i forståelsen af, hvad der har drevet den udviklingen i europæisk integration.
• Dybere brug af fagets identitet og metode, herunder kildebrug, historiesyn og perspektivering.
Faglige mål
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global vel-stand
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning.
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Projektarbejde med fremlæggelse.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 7
Rusland – med fokus på tiden efter år 2000
Indhold
Materiale:
Grundbogsmateriale (Rusland – nye og gamle fortællinger)
Oversigtslæsning (20 ns)
• Indledning: Ruslands oprindelse
• Storfyrsten bliver tsar
• Peter den Store (1689-1725)
• Kapitel 1: Den russiske grundfortælling
• Livegenskabet ophæves
• Industrialiseringen og landbruget
• Den russiske-japanske krig
• Revolutionen 1905
• 1. Verdenskrig
• Optakt til revolution
• Februarrevolutonen
• Oktoberrevolutionen
• Fra krigskommunisme til Ny Økonomisk Politik (NEP)
• Sovjetstaten (1922-1953)
• Stalin vinder magtkampen
• Mordet på Kirov og de store udrensninger
• Den store Fædrelandskrig
• Afstalinisering
• Nikita Khrustjov (1953-64) - forfejlet landbrugspolitik og Sputnik
• Leonid Brezjnev 1964-1982 - fra stabilitet til tilbagegang
• Mikhail Gorbatjov (1985-91) - reformer og Sovjetunionens opløsningen
• Sovjetunionen sammenbrud (1990-1991)
Fra Jeltsin og frem
• Sovjet opløst (0,8 ns)
• Økonomiske reformer (2,3 ns)
• Krigen i Tjetjenien (0,4 ns)
• Jeltsin kæmper for overlevelse (0,7 ns)
• Fra Jeltsin til Putin (1,6 ns)
• Vladimir Putin og vejen til magten (1ns)
• Reformpolitik 2000-2004 (0,8 ns)
• Magtens vertikal (1,4 ns)
• Putins nye Rusland - det styrede demokrati og statskapitalisme (1,3 ns)
• Putin bytter plads med Medvedev (0,7 ns)
• Putins 2. fortælling (0,5 ns)
• Den russiske verden – ”Russkij Mir" (0,6ns)
• Konflikten med Ukraine (0,9ns)
• Russisk historie og identitet (0,7ns)
• Rusland 2016. Udfordringer og muligheder (1,4 ns)
• Den russiske grundfortælling (0,7ns)
• Putin og den nye fortælling om Rusland (3,8ns)
• Putin om igen - den nye fortælling (4,9ns)
Grundbogsmateriale (verdenshistorie til HHX)
Oversigtslæsning (10 ns)
• Oplysningstanker og politisk liberalisme
• Den amerikanske revolution 1776
• Den amerikanske forfatning
• Den franske revolution 1789-1804
• Republik og rædselsherredømme
• Napoleons kejserdømme
• Reaktionen - konservatismen
• De nationalliberale revolutioner 1848
• Rusland – Europas ustabile kæmpe
• Kommunisterne tager magten
• Lenins strategi
• Revolutionen i november
• Etpartistyre
• Verdensrevolutionen slår fejl
• Hvorfor lykkedes revolutionen i Rusland?
• s)
• Verdensorden i det nye årtusind
• Levn og beretning
• Historiebrug og historiebevidsthed
• Analysemodel til historiebrug
Nyere tid efter år 2000
• Det lange perspektiv - verdenspolitikken fra 1914 til 1991 (2 ns)
• USA´s politik i Europa 1991-2010 (2 ns)
• Mod en ny multipolaritet (2ns)
• Rusland i nærområdet - Ukraine (2ns)
• Rusland i Mellemøsten (1,5 ns)
• Kina - en økonomisk og militær magt (1,5 ns)
Kilder
• Økonomiske nøgletal for Rusland 1992-2000 (0,5 ns)
• Vurderingerne af Boris Jeltsin, 2007 (1,9 ns)
• Video med Boris Jeltsin og Bill Clinton (1ns)
• Den russiske økonomi 1989-2016 (0,3 ns)
• En kritiker fortæller om forholdene i Rusland 2004-2005 (2,4 ns)
• Figur over magtens tredeling 2008 0,1 ns)
• Rusland bejler til EU (2,34 ns)
• Kilde 6.3: Putin om Ruslands rolle i et europæisk samarbejde (2021) (1,5 ns)
• Kinas rolle i den globale økonomi 2002 – se dokumentet i mappen (0,5 ns)
• Kinas andel af BNP i 2025 (1ns)
Omfang
• 77 sider
Omfang
11 moduler (inkl. repetition) af 1.5 timer
Særlige fokuspunk-ter Eleverne skulle arbejde med:
• Ruslands historie med fokus på tiden efter år 2000. Teksterne til tiden før (de lange linjer) er medbragt til at forstå det historiske Ruslands indvirkning på nutiden. Deraf oversigtslæsning
• Ruslands forhold til omverden set fra et russisk perspektiv
• Fagets metoder i fuldt omfang
• At lave eksamenslign. problemstillinger og besvare dem.
Faglige mål
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global vel-stand
• historiebrug og formidling. •
Væsentligste arbejdsformer og didaktik
• Klasseundervisning.
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Projektarbejde med fremlæggelse.
|