Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
IBC
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Emil Agergaard Søllested, Lasse Sumborg Jørgensen
|
|
Hold
|
fs2024-hhxm-maB (fshhx-1m-maB, fshhx-2m-maB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb
Grundforløb.
Eleverne har arbejdet med lineære funktioner som det overordnede emne.
Følgende emner er besøgt:
*Koordinatsystemet og punkter
* Forskrift for den rette linje
* Funktionsbegrebet
* Definitions- og værdimængde for lineære funktioner
* Ligninger og skæring mellem linjer
* Uligheder: Enkel og dobbelt
* To ligninger med to ubekendte: Substitutionsmetoden og skæringspunkt mellem to linjer.
* Stykvis lineære funktioner
*Inversfunktioner til lineære funktioner: Pris~Afsætning og Afsætning~Pris
* Topunktsformlen for lineære funktioner
* Lineær regression, herunder fortolkning af forklaringsgrad og residualplots
Fra Grundlæggende Matematik desuden:
*Brøker
*Potenser
*Procentregning og Indekstal
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Deskriptiv Statistik
Eleverne har arbejdet med diskrete og grupperede variable og har for begge type variable arbejdet med:
* Typetal og -interval
* Middeltal
* Median
* Fraktiler herunder kvartilsæt og udvidet kvartilsæt
* Varians og spredning for stikprøver.
* Pindediagrammer og søjlediagrammer
Særligt fokus har der været på at beherske sumtegnet, og hvordan dette skal læses.
Eleverne har lært at tegne trappediagrammer og sumkurver og aflæse fraktiler på disse.
De har også arbejdet med boksplots til sammenligning af data.
Eleverne har arbejdet med indekstal herunder
*At kunne regne størrelser når ingen af indekstallene er 100
*At bestemme den procentvise vækst mellem to indekstal
*Almindelig procentregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Andengradspolynomiet
Konstanterne a, b og c's betydning for grafens udseende.
Definitions- og værdimængde for andengradspolynomiet.
Diskriminanten d og dens betydning for grafens udseende og antallet af løsninger til ligningen ax^2+bx+c=0
Bestemmelse af toppunktet grafisk og ved beregning
Løsning af andengradsligningen ax^2+bx+c=0 grafisk og ved beregning.
Skæring mellem lineære funktioner og parabler, samt mellem 2 parabler.
Løsning af uligheder af samme typer.
Faktorisering af andengradspolynomiet
Kvadratsætningerne
Bogstavregning
Særligt fokus på sammenhængen mellem pris, omsætning, omkostninger og overskud, og hvordan pris x afsætning giver andengradsfunktioner.
Beviser: Løsningsformlen for andengradsligninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Arbejde i hånden
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Finansiel Regning
Fremskrivningsformel, tilbageskrivningsformel (Passiv rente).
Effektiv rente, gennemsnitlig rente.
Fremtidsværdi af annuitet og nutidsværdi af en annuitet. Efterbetalte annuiteter.
Lån: Annuitet, Serie og stående
Låneprofiler for serielån og annuitetslån.
Amortiseringsplaner for annuitets-, serie- og stående lån
Logaritmer (Kursorisk - Uddybende under eksp-funktioner)
Restgældsformlen
Beviser:
Gennemsnitlig rente
Fremtidsværdi for en annuitet (An-formlen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Eksponentialfunktioner
2-punktsformlen for en eksponentialfunktion
Sammenhæng mellem fremskrivningsfaktor og relativ vækst.
Grafens udseende og aflæsning på denne.
Eksponentiel regression
Logaritmer: log og ln, samt funktionen 10^x, og tallet e.
Løsning af eksponentielle ligninger af typerne: k=b*a^x og p*q^x=b*a^x
Fordoblings- og halveringskonstanten
Residualplot til modelkontrol.
Beviser:
2-punktsformlen for en eksponentialfunktion
Fordoblings- og halveringskonstanten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Årsprøve
Arbejde med projektet og forberedelse til årsprøven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Sandsynlighedsregning
Dette forløb omhandlede sandsynlighedsregning med fokus på kapitel 5 i matematik B HHX ibogen (link her: https://matematikb-hhx.systime.dk/?id=194). Herunder gennemgik vi:
Sandsynlighedsbegreber:
subjektive og objektive sandsynligheder.
Sandsynlighedsfelter.
Hændelser, heriblandt foreningshændelser, fælleshændelser og komplementærhændelser.
Betingede sandsynligheder
Hvordan man sætter en tabel op med to muligheder to for hændelser.
Stokastisk uafhængighed og afhængighed.
Multiplikationsformlen, heriblandt multiplikationsformlen for uafhængige hændelser.
Bayes Formel, hvordan den udledes og den udvidet version af Bayes Formel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Stokastiske variable mm.
I dette forløb har vi gået igennem stokastiske variable, kombinatorik og valgprocesser og binomialfordeling. Konfidensinterval blev gennemgået under SO3. Link til ibog: https://matematikb-hhx.systime.dk/?id=257
Vi kom igennem følgende:
Stokastiske variable:
Diskrete variable og kort nævnt kontinuerte variable.
Genopfriskning på forløbet fra 1. g omkring statistik.
Kombinatorik og valgprocesser:
Stikprøveudvælgelse.
Fakulteter.
Permutationer og kombinationer i hhv. ordnet og ikke-ordnet rækkefølge.
Binomialfordeling:
Punktsandsynligheder.
Binomialfordelte stokastiske variable.
Forskellige fordelingstyper, herunder højreskæv, symmetrisk og venstreskæv.
Sandsynligheder for stokastiske variable, som ikke er punktsandsynligheder, eksempelvis sandsynligheden for X er mindre eller lig med n.
Middelværdi, standardafvigelse og varians indenfor binomialfordeling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
SO3
Dette tværfaglige forløb var i samarbejde med afsætning. I disse moduler blev introduceret til konfidensintervaller, Uafhængighedstests og Goodness of Fit tests.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/942/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67712371928",
"T": "/lectio/942/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67712371928",
"H": "/lectio/942/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67712371928"
}