Holdet fshhx-1j-saC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution IBC
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Peter Alexander Bremholm Jahn
Hold fs2025-hhxj-saC (fshhx-1j-saC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati & overvågning (grundforløb og SO1)
Titel 2 Dk pol: Midterregering eller tilbage til blokpol?
Titel 3 Velfærdsstat og økonomi
Titel 4 Unges alkoholvaner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati & overvågning (grundforløb og SO1)

Dette er et produkt af grundforløbet om demokrati og SO1 om demokrati og overvågning i samarbejde med informatik.

Selve grundløbet havde et fokus på demokratiet i Danmark i tre overordnede dele:
1.
- styreformerne anarki, diktatur, teokrati og demokrati
- demokratiformerne direkte og repræsentativt demokrati
- demokratiopfattelserne: deltagelses- og konkurrencedemokrati.
- Demokrati i verden (Freedom House)
2.
- grundloven
- rettigheder og pligter
- magtens tredeling
- lovgivningsprocessen
- borgerforslag
- politikerlede eller tillid?
- Forordninger og direktiver fra EU
3.
Medierne:
- Den fjerde statsmagt
- Peter Bros fire hunde.
- Ekko kamre / filterbobler
- shitstorms
- politisk kommunikation (og debat) på sociale medier

Selve den samfundsfaglige del af SO1 havde et fokus på overvågning:
- panoptisme og selvdisciplinering (Foucault)
- overvågningskapitalisme med begreberne forudsigelsesprodukter og envejsspejl (Zuboff)
- Statslig overvågning (herunder pointsystem i Kina)
- Borgernes holdning til overvågning)
- Lovforslag om chatkontrol

Desuden gennemgås kvalitativt og kvantitativt metode og data.

Litteratur:
Samfundsfag C, Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, kapitel 4 + 5.1 + 5.3, 6.1, hele 21.
SamfNU C, Jakob Nørgaard-Petersen, 5.1-5.3
Fra drengestreger til bandekrig, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov 7.3
Teknologi og filosofi, 6.5 om overvågningskapitalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dk pol: Midterregering eller tilbage til blokpol?

Dansk politik: Midterregering eller tilbage til blokpolitik?

Blokpolitikken afgik ved døden med Folketingsvalget i 22 og den efterfølgende SVM-regering. Men om midterregeringer og flertalsregeringer er det nye sort, eller det hele er en undtagelse fra reglen, ved ingen. Hverken politikere eller vælgere.
Og spørger man sidstnævnte, er reaktionen en tiltagende længsel efter fortidens blokpolitik. Flertallet bag regeringen er væk, og politikområde for politikområde søger vælgerne tilbage til de gode gamle blokke.
Fra kilder i regeringen lyder det, at man stadig venter på at få rullet den politiske maskine, som flertalsregeringen også udgør, i gang, så vælgerne kan se, hvad de får med det nye flertal. Håbet er, at når resultaterne begynder at tikke ind i et hurtigt tempo, vil vælgerne omfavne SVM-projektet på ny.
Om vi vender tilbage til blokkene efter SVM-perioden, er med andre ord et åbent spørgsmål. Og svaret på det afhænger ikke mindst af, om regeringen opnår sine resultater og opnår dem på en måde, som vælgerne bryder sig om?

Følgende forløb er således styret af følgende spørgsmål:
1. For det første vil vi arbejde med de tre klassiske ideologier liberalisme, socialisme og konservatisme, de ideologiske forgreninger (herunder identitetspolitik og populisme) og forskellen på fordelings- (økonomisk) og værdipolitik.
2. Dernæst vil vi ud fra partiadfærdsmodeller forstå, hvorfor partier handler, som de gør. Her vil fokusset være på Socialdemokratiet og Venstre.
3. For det tredje skal vi forstå, hvordan udlandet har indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark.
4. For det fjerde ser på det kommende kommunalvalg og regionsrådsvalg og de politiske effekter af valget.
5. For det femte zoomer vi ind på den aktuelle landsparlamentariske situation, hvor begge dele af oppositionen er udfordrede ift. at være et sammenhængende alternativ til regeringen.
6. Slutteligt beskæftiger vi os med politisk kommunikation og den politiske debat på sociale medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstat og økonomi

Udfordringerne ved at finansiere den danske velfærdsstat og generelt at fordele (velfærds)ydelserne er et kernefokus i samfundsfag. Udviklingen de seneste år med nedskæringer/effektiviseringer og introduktionen af begrebet ’konkurrencestat’ har blot gjort emnet mere relevant. Spørgsmålene er, hvilken retning velfærdsstaten er på vej i? Og hvilken rolle velfærdsstaten har i samfundsøkonomien? Og hvad skal gøres ift. forventningerne om stigende inflation pga. krigen i Mellemøsten.

Dette vil være et forløb som kan inddeles i 6 overordnede dele:
1. Først vil forløbet behandle, hvad velfærdstrekanten er, og hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel? Forløbet vil i samme ombæring behandle forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Dette gøres ved også at kigge på den selektive og residuale model.
2. Dernæst vil forløbet behandle, hvilke faktorer der udfordrer velfærdsstaten. Altså hvad gør, at velfærdsstatens udgifter bliver større end indtægter? Faktorer der udfordrer velfærdsstaten: Interne (indenrigspolitiske): - Ældrebyrden (den demografiske udvikling eller forsørgerbyrden) - Borgernes stigende forventninger (krævementalitet og rettighedstænkning) - Stigende ulighed Eksterne (internationale): - Stigende international konkurrence: outsourcing og social dumping - immigration som joker?
3. Dette efterfølges af et fokus på løsningsforslag: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien og empowerment.
4. For det fjerde skal det diskuteres, hvorvidt velfærdsstaten er ved at blive nedbrudt og erstattet af den såkaldte konkurrencestat?
5. For det femte vil vi undersøge, hvilken rolle (velfærds)staten har for hele samfundsøkonomien i form af viden om de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og konjunkturer. Samtidig skal vi forstå, hvad der menes med, at Danmark er ’en lille åben økonomi’.
6. Slutteligt undersøger vi, hvordan krigen i Mellemøsten muligvis kommer til at påvirke økonomien. Og i den forbindelse vil vi undersøge, hvordan kan politikerne kan blande sig i økonomien?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Unges alkoholvaner

Alkohol er en del af den danske kultur. Dette gør sig desværre også gældende hos de unge danskere, som bærer den kedelige titel som europamestre i fuldskab.
40 procent af Danmarks 15-16-årige har været fulde mindst én gang indenfor den seneste måned. For Europa er gennemsnittet 13 pct.
Indtaget af alkohol begynder dog for alvor at blive en del af unges liv, når de starter på ungdomsuddannelserne.
Men hvad er årsagerne til dette fænomen? – Og hvordan forebygger vi det? Dette vil vi berøre i dette forløb.
1. Hvad er omfanget af unges alkoholforbrug i grunden? Har vi et problem?
2. Forløbets første fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering, familietyper og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’. Samtidig vil begreberne præstationskultur og perfekthedskultur blive introduceret.
3. Tredje fase behandler, hvordan forskerne Hartmund Rosa og Thomas Ziehes teoriapparat kan bruges til at forstå, hvorfor unge drikker alkohol.
4. Endvidere skal vi diskutere, hvordan alkoholforbruget kan mindskes. Hvem står med ansvaret – samfundet, forældrene eller jer selv? Hvilken rolle har ungdomsuddannelserne i grunden.
5. Til sidst skal I foretage et interview om alkoholvaner og lave et spørgeskema til eleverne på IBC. Vi runder af med en prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer