Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
IBC
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
ks2023-hhxa-hiB (kshhx-2a-hiB, kshhx-3a-hiB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Opstart på historie
Kort introduktion til historiefaget med opsamling på generelle perioder.
"Forløbet" er udført som små gruppepræsentationer om følgende historiske perioder, samt en kort fælles diskussion af hvad historiefaget er og beskæftiger sig med.
- Hellas
- Romerriget
- Renæssancen
- Reformationen
- Oplysningstiden
- Den franske revolution
- Industrialiseringen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opdagelserne
Forløb om opdagelserne, med fokus på Aztekerriget og de hvides behandling af aztekerne.
Materiale:
- Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 s. 157-161 + 166-169
- Nielsen, Jesper. Opdaget? - Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. s. 29-69
---> Herunder også følgende kilder
Kilde 5: En spansk soldats erindringer (1570) s. 84-86
Kilde 6: Cortés' breve til deen spanske konge )1520-1522) s. 87-90
Kilde 12:Las Casas: indianernes beskytter (1542-1552) s.99.101
Kilde 25: Mindes mærke i Tlatelolco (1900-tallet) s. 119
Og kilden: Columbus finder Cuba 1492 (søndag d. 28. oktober 1942).
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Hovedfokus ligger i tiden før 1700 med fokus på europæisk og global historie.
Problemstilling: Hvordan er interaktionen mellem indfødte og erobre i den nye verden? Med hvilke motiver foregår opdagelserne?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Dansk landbrug og industrialisering
Vi ser på industrialiseringen (primært) i Danmark, med fokus på ændringerne på landet og hvordan disse påvirkede byen og de medfølgende ændringer i livsvilkår.
Materiale:
Erik, J., & Birger, K. (1971). Den industrielle revolution: England 1780-1850. København:
Gjellerup. Side: 46-51 + 56-70.
Hansen, L., & o.a. (2010). Overblik - Danmarkshistorie i korte træk. København: Gyldendal. Side: 91-96.
Hemmersam, K.-J. (2012). Industrialiseringen. I I. Adriansen, C. Friisberg, P. Ipsen, K.-J.
Hemmersam, B. Holten, U. Langen, & C. Lykke-Kjeldsen, Fokus 2 - Fra oplysningstid til
imperialisme (s. 141-150). København: Gyldendal A/S. Side: 141-150.
Kühle, E. (1995). Danmark, historie, samfund (2 udg.). København: Gyldendal. Side: 85-94.
Nationalmuseet. (1978). De nye tider - hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag.
København: Nationalmuseet. Side: 38 + 59-60 + 63-69.
Schroeder, P. (2009). Det 20. århundredes Danmarkshistorie. København: Forlaget Columbus. Side: 16-27.
Film:
Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32: https://www.youtube.com/watch?v=zhL5DCizj5c
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6): http://filmcentralen.dk/alle/film/plads-til-os-alle-lidt-arbejde-skader-ikke-6-del
Fokuspunkter:
- Englands industrialisering i hovedpunkter
- Forskellige industrier og deres indvirken på industrialiseringen i England (kul, stål, jern, bomuld)
- Danmarks førindustrielle forhold
- Andelsbevægelsen, industrialisering og urbanisering.
- Landbrugets udvikling
- Industrialiseringen i Danmark
- Kritik af industrialiseringen
- De nye tider - ændringer i verdens opfattelse
Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Primært fokus på tiden mellem 1700 og 1900 og på Dansk og Europæisk historie
Problemstilling: Hvad satte gang i industrialiseringen og hvordan ændrede denne verden?
Hvordan bevægede Danmark sig fra at være et landbrugs land til et mere industrialiseret land?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Imperialisme
Imperialismeforløb med fokus på dansk kolonitid, europæiske/koloniale imperier, samt afkolonisering og nation building.
Materiale:
- Madsen & Nielsen, Opdagelsesrejserne: s. 66-69
- Bender & Gade: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918, s. 43-58
- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 s. 183-187 + 196-200
- Berlingske tidende: Keyvan Bajdej "Caribien efterlyser: Dansk
erstatning for slaveri, tak".11. december 2013. http://www.b.dk/globalt/caribien-efterlyser-dansk-erstatning-for-slaveri-tak
- Berlingske tidende: Jens Ejsing "Kan de undskyldes?" 15. april 2007. http://www.b.dk/kultur/kan-det-undskyldes#
- Berlingske tidende: BNB "Godsejer undskylder for slavefortid" 1. november 2013. https://www.berlingske.dk/samfund/godsejer-undskylder-for-slavefortid
- Kristian Mouritzen, ”Hvem F… er Sykes-Picot?”, Berlingske, 29. august 2014
Kilder:
- "Den danske koloni på Guldkysten"
- "Biskop Erik Pontoppidans forord til Ludewig Ferdinand Rømers rejseberetning fra Guldkysten i Vestafrika: Tilforladelig
- Efterretning om Kysten Guinea”, 1760
- Christian VII: "Forordning om negerhandelen”, 1792
- Rudyard Kipling, ”The White Man’s Burden” / ”Hvid mands byrde”
- Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne, 1893
- Uddrag af Sykes-Picot aftalen, 1916 – (læs aftalens punkt 1, 2, og 3)
Film: Peter von Scholten
1917 (set i biografen med fokus på hvordan imperierene deltog i WWI)
Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historieformidling.
Primært fokus i tiden mellem 1700 og 1950 og i Europæisk og global historie.
Problemstillinger: Hvorfor valgte de europæiske stormagter at rejse ud og skabe imperier?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Det danske velfærdssamfund
Forløbet følger udviklingen af det danske velfærdssamfund, og de politiske brydninger omkring udformningen af dette.
Materiale:
"Danmark Historie Samfund - hovedfaser i danmarkshistorien" af Kühle, Ebbe. Gyldendal: s. 150-159
"Danmark - Fra oldtid til nutid" af Bryld, Carl-Johan. Gyldendal, 2. udg.: 228-229 + 232-243 + 247-248 + 255-276
”Grundbog til Danmarkshistorien” af Frederiksen, Peter o.a. Systime 2009: s. 231-235 + 255-256
"Tami-sagen 1986-1995" på danmarkshistorien.dk (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tamilsagen-1986-1995/)
Projekt:
· Ungdomsoprør
· Uddannelse
· Seksuel frigørelse
· Kvindebevægelsen
· Familiemønstret
· Fritid
Faglige mål
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Problemstillinger: Hvordan er den danske velfærdsstat opstået og hvordan har den udviklet sig, i medgang og modgang?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Terrorist eller frihedskæmper?
Forløb på forskellige former for terrorisme, med fokus på hvordan terror opfattes både af ofre og dem der udfører det. Og 6. semesters projekt.
Materiale:
Faktalink: Introduktion til terrorisme: http://www.faktalink.dk/titelliste/terror00/terror02
Terrorisme på tværs s. 67-74+79-81+83-91
Kilder:
Kildetekster fra His2rie.dk om terrorisme: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3164
Øjenvidneberetning fra 11. september
Al-Qaida
George W. Bush: Tale til Kongressen og Amerika – 20-09-2001:
Berlingske: ’Ord for ord – det sagde Breivik i retten’
Politiken: ’Breivik kaldte massakre grusom, men nødvendig’
Breivik sagsøger Norge: Hævder skade af at sidde i fængsel: http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-03-02-breivik-sagsoeger-norge-haevder-skade-af-at-sidde-i-faengsel
Er vi terroristernes marionetter: http://www.his2rie.dk/kildetekster/terrorisme-paa-tvaers-2-udgave/tekst-16/
Information: ’Angreb i Paris indvarsler ny fase i terror’ https://www.information.dk/udland/2015/11/angreb-paris-indvarsler-ny-fase-terror
Kristligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kritik-norske-medier-agerer-taleroer-breivik
Film: Patriots Day (2016)
Fokus på historiebrug, fremstillinger og kildekritik.
Herunder også lavet 6. semesters projektet med træning i at lave problemformuleringer og finde kilder - om selvvalgt terrorgruppe.
Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Primært fokus på tiden efter 2000 samt både Dansk, Europæisk og global historie
Problemstillinger: Hvad kendetegner terrorisme? Hvorfor begår folk terror? Hvad adskiller terrorisme og frihedskamp?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
Historiebrug og Anden Verdenskrig (holocaust)
Historiebrug og Anden Verdenskrig - med fokus på Holocaust og andre folkedrab.
Dette forløb har til formål at arbejde med historiebrug i forbindelse med konteksten om Holocaust og udmønter sig til sidst i et projekt om andre folkedrab og den historiebrug der har været omkring disse (til at retfærdiggøre eller efterfølgende).
Kernestof:
Berlau, S.& Thuge S. (2023). Vejen til folkdrab - Før under og efter Holocaust. København: Columbus. s. 14-21+73-74+9+32-39.
Espersen, S. (8. januar 2004). Når fiktion giver sig ud for historie-skrivning. Hentet fra Kristeligtdagblad:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/nr-fiktion-giver-sig-ud-historie-skrivning
Færk, W., & Petersen, J. H. (2013). Historie i brug. Frederiksberg: Frydenlund. 21-23+29+37-41+51-52+59-62+69-75
Hassing, A., & Vollmond, C. (2013). Fra fortid til historie. København: Columbus. 49-55+58.
Kilder:
- "Bent Melchior - overrabbineren med flygtningens sjæl" af Jens Beck Nielsen, Kristelig Dagblad, 26.01.10.
- Statsminister Mette Frederiksens tale ved Krystalnatten den 9. november 2023
- "Nazisternes program - Det nazistiske parti (NSDAP) blev grundlagt i
1920 og forbudt i 1945. Kilden er partiets 25-punktsprogram fra 1920." fra Kilder til Vores verdens historie af Peter Frederiksen.
- ”Den evige jøde” fra Kilder til Vores verdens historie af Peter Frederiksen.
- Nürnberg lovene - taget fra www.folkedrab.dk
- "Holocaust mellem tro og viden" Af Dr. phil Christian Lindtner
- "Netanyahu: Palæstinensisk stofmufti overtalte Hitler til holocaust" af Poul Høj i Berlingske tidende 21/10-15
- "Forsker 'Naziislamisme' forvrænger en af historiens grummeste forbrydelser" af Peter Krogh Andersen 15/4-15 fra:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsker-naziislamisme-forvraenger-en-af-historiens-grummeste-forbrydelser
- "Holocaustbenægter til Danmark", artikel i Politikke 9/2-04: http://politiken.dk/kultur/ECE79101/holocaustbenaegter-til-danmark/
- Udsnit af "Vi græd uden tårer" af Gideon Greif s.23-27
Film: Schindlers liste (set som lektie)
Fokus på historiebrug, fremstillinger og kildekritik.
Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ historiebrug og formidling.
Hovedvægt på 1900-tallet.
Problemstillinger: Hvad er Holocaust og hvordan bruges historien om dette på forskellige måder?
Hvordan identificere man folkedrab og hvad er konsekvenserne af folkedrab?
Hvorfor kunne Holocaust opstå?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Historiedel af DHO - Oplysningstiden
DHO forløbet i hvilket Historie faget har fokuseret på menneskerettigheder og hvordan disse opstod, herunder Fransk revolution, Amerikansk revolution, kvinderettigheder, udvalgte oplysnings filosoffer, samt træk til nutiden ved Muhammedtegningerne.
Materiale:
- Enevælden og Oplysningstiden: fra ”Verden før 1914” af Carl-J. Bryld. Systime. iBog
- Den amerikanske revolution: fra ”Verden før 1914”
- Den franske revolution: fra ”Verden før 1914”
- Historie censur og satire af Dennis Meyhoff Brink, 2024, Frederiksbergmuseerne.
- Filosofferne: fra ”Verdenshistorie til HHX” af C. Bryld oa. Systime iBog
- Enevælde og oplysning 1660-1814: fra ”Danmark - tider og temaer” af C. Bryld, Systime iBog
- DR 1: ”Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid”, 43.12-58.30, på CFU
- Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske, 1992: fra Informations forlag, 2009.
- Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød: fra ”Verdenshistorie til HHX” af C. Bryld oa. Systime iBog
- DR1: ”De forbandede tegninger” på CFU (2007)
- Flemming Rose: ”Muhammeds Ansigt” Fra Jyllands-Posten (30. september 2005)
- 388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører i fælles protest mod koranloven "Et øksehuk i ytringsfriheden", Berlingske 20.09.2023.
- Ditlev Tamm. "Ditlev Tamm går i rette med kunstnere og interllektuelle: Danmark bliver ikke som Iran, hvis vi forbyder koranafbrændinger", Berlingske 26.09.23.
- Explainer "De voldsomme protester i Iran fortsætter" DR 8. maj 2023.
-Krop og ligestilling - kvinder i oplysningstiden: fra "På sporet af Oplysningstiden" af H. Wagner, Lindhart og Ringhof, 2020
- Menneskerettighedserklæringen 1789 og kvinderettighedserklæring 1789: fra ”Grundbog til historie - Verdenshistorie 1759-1945 af Peter Frederiksen o.a. Systime 2001 s. 49-53
Problemstillinger: Hvilken udvikling har censur/ytringsfrihed været igennem fra oplysningstid til i dag? Hvordan udvikler censuren sig til ytringsfrihed? Hvilke problematikker er forbundet med monarki og demokrati? Hvordan hænger oplysningstiden sammen med udviklingen i kvinderettigheder?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fra racediskrimination til racekrig
Formålet med dette forløb, er at give eleverne en forståelse for det samfund vi lever i og den historiske baggrund for dette. Forløbets hovedfokus ligger på USA, da denne supermagt influerer hele verden selv når det kommer til dets interne anliggender. Et formål med dette forløb er at åbne elevernes øjne for, at der stadig findes ulighed, selv i den civiliserede del af verdenen og at denne har en historisk baggrund, derved kan eleverne også indse historiens betydning for, hvordan verden ser ud i dag. Dette er stærkt alment dannende og et forløb som giver indblik i den undertrykkende del af verdenshistorien som ofte gemmes og glemmes som noget der skete for meget længe siden og derfor ikke er relevant i dag, hvilket det netop er.
Forløbet strækker sig over 12 undervisningsgange af 90 minutter.
Forløbet dækker også kernestoffet:
- Udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i internationalt perspektiv
- Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling
- Kultur og levevilkår i globale sammenhænge
- Der trækkes på samtlige perioder fra lærerplanen - hovedfokus er dog på 1960erne og i dag.
Metode:
Igennem dette forløb har eleverne arbejdet kritisk og kildekritisk med forskellige typer materiale, herunder film. Da forløbet ligger som det sidste forløb, har det været muligt at tage en mere induktiv tilgang til både emne og materiale, hvilket gør, at eleverne igennem diskussioner og kildearbejde selv skaber deres læring og gennem zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky) hjælper hinanden til at blive eksamensparate, samtidig med at de får et brugbart og nuanceret indblik i verdenshistorien. Derfor har en stor del af forløbet taget udgangspunkt i diskussioner i grupper og på klassen.
Materiale:
DuVernay, A. (Instruktør). (2016). Den 13. forfatningsændring [Dokumentarfilm, Minuttal: 14:06-27:00 + 50:33-53:00].
Henriksen, L., & Porsild, P. (1982). Det amerikanske samfund efter 1950. København: Danmarks Radio for undervisningsministeriet . [s. 26-29+36-40]
Henriksen, M. B. (2002). USA i det 20. århundrede. København: Nordisk Forlag A.S. [s. 79-81+93-94+98-99]
Hjertholm, P. (22. februar 2013). USA's institutionelle raceulighed. Hentet fra Altinget.dk: https://www.altinget.dk/usa/artikel/usas-institutionelle-raceulighed
McQueen, S. (Instruktør). (2013). 12 Years a Slave [Film].
Reeve, E. (Instruktør). (2017). Charlottesville: Race and Terror – VICE News Tonight on HBO [Dokumentarfilm, Minuttal: 0:00-5:00 + 8:50-10:10 + 11:10-13:06 + 19:10-21:40].
Ritzau. (13. august 2017). Tre er døde i Charlottesville efter racesammenstød. Hentet fra DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tre-er-doede-i-charlottesville-efter-racesammenstoed
Ritzau/AP. (12. august 2017). Amerikansk delstat i nødretstilstand: Nynazister slås mod demonstranter i gaderne. Hentet fra BT.dk: https://www.bt.dk/udland/amerikansk-delstat-i-noedretstilstand-nynazister-slaas-mod-demonstranter-i-gaderne
Sennov, S. (7. marts 2015). USA: Er der lighed mellem racerne 50 år efter Bloody Sunday? Hentet fra Ræson: http://raeson.dk/2015/usa-er-der-lighed-i-usa-50-aar-efter-bloody-sunday/
Kilder:
- Højesteretskendelsen Brown v. Board of Education of Topeka, 1954 i USA i det 20. århundrede s. 85-86
- Rosa Parks on busboykotten i Alabama i Det amerikanske samfund efter 1950 s. 18-20
- Sydstatskongresmændenes deklaration om integration, 12. marts 1956 i Det amerikanske samfund efter 1950 s. 20-22
- Eisenhowers radio- og tv-tale om situationen i Little Rock d. 24. sep. 1957 i Det amerikanske samfund efter 1950 s. 22-25
- Breve fra Birmingham fængsel i Det amerikanske samfund efter 1950 s. 45-47
- De Sorte Panteres partiprogram, 1966 USA i det 20. århundrede s. 108-109
Problemstilligner: Hvorfor kommer den amerikanske borgerrettighedsbevægelse særligt til udtryk i 1950erne og 1960erne? Hvilke sammenhænge eksistere der mellem udviklingen i borgerrettigheder for sorte i USA og Black Lives Matter bevægelsen?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/943/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60431403019",
"T": "/lectio/943/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60431403019",
"H": "/lectio/943/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60431403019"
}