Holdet ks2023-hhxi-hiB - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet ks2023-hhxi-hiB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	IBC
Fag og niveau	Historie B
Lærer(e)
Hold	ks2023-hhxi-hiB (kshhx-2i-hiB, kshhx-3i-hiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#1 Introduktion til faget og metode
Titel 2	#2 Industrialiseringen
Titel 3	#3 Arbejderbevægelsens historie
Titel 4	#4 Opdagelserne
Titel 5	#5 Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 6	#6 Vejen til folkedrab (Holocaust)
Titel 7	#7 DHO / Menneskerettigheder og oplysningstid
Titel 8	#8 Kina, temaer i moderne kinesisk historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#1 Introduktion til faget og metode Metodisk introduktion: • Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog, (Systime 2018). Følgende kapitler har været anvendt: ”1.1. Historie som begreber”, ”1.2. Historiebevidsthed”, ”1.2.2 Historisk empati som begreb”, ”1.3 + 1.3.1 Historiebrug og historiebrugsformer”, ”1.4 Det problematiserende historiefag” • Kilde: ’Det Sthyrske Cirkulære, 1900’. (Danmarkshistorien.dk, 2025) - https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_Sthyrske_cirkul%C3%A6re_om_ undervisningsplaner_for_de_offentlige_folkeskoler,_6._april_1900 – set 7/5-2025) • Kilde: ”Læreplan for historie B, hhx, august 2022” (Undervisningsministeriet, 2022) - https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf22/juni/220602-historie-b---hhx--august-2022.pdf - set 7/5-2025 Casearbejde om Danmark som slavenation: • Gøbel, Erik, Den danske slavehandel, ca. 1660-1848 (Danmarkshistorien – lex.dk, 2025) https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848 – set 7/5-2025 • Kort over trekantsruten mellem Danmark, Guldkysten og Vestindien, som slaveskibene fulgte. Illustration fra Rigsarkivets artikel "Sejladserne over Atlanten" • ”Danmarks sorte samvittighed – en sort-hvid historie. Afsnit 1 og afsnit 2”, dokumentar, DK4, 2017. Udlånt via mitcfu.dk • Pedersen, Lerbech Karen, ’Sådan har du aldrig hørt danmarkshistorien før: Danske musikstjerner gav historisk koncert’. DR, 2017. https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/laagsus-danmarkshistorie/saadan-har-du-aldrig-hoert-danmarkshistorien - set 7/5-2025 • Kilde: Raske Penge, ’Blodsukker’ – musikvideo + tekst. DRP3, 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=tOBVZ6oJLnQ – set 7/5-2025 • Kilde: ’Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?’ (Artikel i Dagbladet Information, 3. januar 2015). I forbindelse med 6. semesterprojektet er der arbejdet med følgende i forhold til skriftlighed i historie. • Weile, Sune, ”Om at skrive en redegørelse” + ”Om at skrive en kildekritisk analyse” + ”Om at skrive en diskussion” fra https://suneweile.wordpress.com/ - set 7/5-2025 Eleverne har i 6. semesterprojektet arbejdet med udgangspunkt i forløb 8 – Kina – som de har sammenlignet med et af de øvrige forløb (2-7). De skulle udarbejde en kort synopsis (2-4 sider) med redegørelse og kildeanalyse. Desuden skulle de optage en kort mundtlig formidling med perspektivering af deres synopsis.
Indhold
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2 Industrialiseringen Den industrielle revolution i Storbritannien og Danmark med et fokus på perioden ca. 1750 – 1914 (Forløb med hovedvægten på tiden 1700-1900) Kernestof: • Folkersen, Helle, Industrialiseringen, da verden blev moderne (Systime, 2022). Følgende kapitler er anvendt: • ’1. Den industrielle revolution’, ’2. Fra håndværk til industri’, ’4. Børn i industrien’ Kilder: • Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England, Cambridge University Press, 1884. Oversættelse: Helle Folkersen • Rubens dampvæveri – Reglement, 1869. I: Hyldtoft, Askgaard og Christiansen: Det industrielle Danmark, Systime, 1981 • Robert Owen: "A New View of Society, New York", International Publishers, 1962, (1813). Oversættelse: Helle Folkersen. • F.W. Taylor: "The Principles of Scientific Management", Harper & Brothers, 1919, (1910). Oversættelse: Helle Folkersen. • John Aikin: A Description of the Country from Thirty to Forty Miles around Manchester (1795) (Om børnearbejde) • Lewis Hine: Fotografier af børnearbejdere 1908-1909, (Lewis Hine/National Child Labor Committee collection/Library of Congress Prints and Photographs Division Washington, D.C.) • Fagotto, Mateo: ‘Jeg kan ikke se, der er noget galt i, at jeg arbejder’ (Dagbladet Information, 7. august 2015) Supplerende litteratur: • Shapiro, Justine. World history – England, (dokumentarfilm, Lonely Planet UK, sendt på DR2 i 2002). Hentet via mitcfu.dk • Black, Jeremy: Den Industrielle Revolution (dokumentarfilm, BBC 2013). Hentet via mitcfu.dk • Uffe Lynglund, Lisbeth Lyngse, Jørgen Pedersen: Plads til os alle (6. del) – lidt arbejde skader ikke. (Dansk dokumentarfilm, 1998) – tilgået via filmcentralen.dk • Glawogger, Michael, Arbejderens død (Dokumentarfilm, 2005 uddrag – om sulfurbærere i Indonesien) Øvrigt: I forbindelse med forløbet producerede eleverne gruppevis en podcast om fortalere for og modstandere af industrialisering og fabriksarbejdet. • Fokus på begrebet industriel revolution: Hvori består det revolutionerende ved den industrielle revolution? • Landbrugsrevolutionen som en forudsætning for den industrielle revolution? • Hvordan bomulds- og jernindustrien er nogle nøgleindustrier i udviklingen af den industrielle revolution I Storbritannien • Børne- og kvindearbejde under den industrielle revolution i Storbritannien. • Hvordan og hvorfor byerne Manchester og Liverpool bliver de første industribyer i verden og på de elendige levevilkår i disse byer i den tidlige industrialisering I Storbritannien • Arbejderbevægelsens udvikling i både Storbritannien og Danmark som et resultat af den industrielle revolution i disse lande. • Den begyndende fabrikslovgivning som et resultat af den industrielle revolution I Storbritannien og Danmark. Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	#3 Arbejderbevægelsens historie Arbejderbevægelsens historie med fokus på Danmark og ’Slaget på Fælleden’ som case. (Forløb med hovedvægten på tiden 1800-1900) Kernestof: • ’Slaget på Fælleden – gør din pligt, kræv din ret’. Undervisningsmateriale fra Arbejdermuseet (skoletjenesten), 2009. Hertil fulgte et elevhæfte med arbejdsopgaver om emnet. Tilgængelig via: https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/historytogo/slaget-paa-faelleden-undervisning/ • ’Ideologiernes opståen’. Kapitel i bogen Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund af Peter Frederiksen. Systime, 2015 Kildetekster: • Adam Smith: Inquiry Into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776. Oversat af Kjeld Mazanti Sørensen (red) i: De politiske ideologier. Gyldendal, 1975. 33-34 s. + s. 53. Fokus på afsnit om hhv. ’markedsøkonomi’ og ’statens opgaver’ • Karl Marx og Friedrich Engels: Manifest der Kommunistischen Partei, 1848. Oversat af Sven Brüel og Peter Thielst: Det kommunistiske manifest. Det lille Forlag, 1993. 30-31, 33-35 s. • Louis Pio: Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen ”Maalet er fuldt”, bragt i avisen Socialisten 2. maj 1872 • Internt brev fra Københavns politidirektør V. Crone til Danmarks justitsminister, dateret 3. maj 1872 • Bekendtgørelse fra Københavns politidirektør Vilhelm Crone om mødeforbud, dateret 4. maj 1872 • Politibetjent Korns rapport af 4. maj 1872 (Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974) • Septemberforliget, 5. september 1899, https://danmarkshistorien.lex.dk/Septemberforliget,_5._september_1899 Supplerende materiale: • Kongerækken: Arbejderbevægelsens historie #1: Der blev delt tørre tæsk ud, da arbejderbevægelsen først rørte på sig i Danmark (Podcast publiceret 16. september 2021). Tilgængelig på https://politikenhistorie.dk/art8377253/Arbejderbev%C3%A6gelsen-150-%C3%A5r – set 28/5-2025 • ’Der var engang en historie – materiale om historie, arkiver og kilder’ (Materiale fra Arbejdermuseet med fokus på kildekritiske begreber), Skoletjenesten, Arbejdermuseet, 2014. Tilgængelig via: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/03022014_Der-var-engang_NET-6.pdf • Video om Kanslergadeforliget 1933, hentet fra faktalink.dk: https://faktalink.dk/emner/historiekanon-23-kanslergadeforliget • ’Jagten på den danske arbejder: Truslen udefra’ (DRKultur, dokumentar 2015). Udlånt via mitcfu.dk • Fokus på ideologierne som grundlag for klassekampen, især konservatisme, liberalisme og socialisme. • Fokus på bagvedliggende årsager til arbejderbevægelsens opståen, herunder den franske revolution og industrisamfundets udvikling. • Fokus på aktører i Slaget på Fælleden • Fokus på Septemberforliget og arbejdsmarkedets parter • Fokus på Kanslergadeforligets og dets forskellige elementer. • Fokus på arbejderbevægelsen i en nutidig kontekst, herunder fokus på truslen udefra / social dumping Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	#4 Opdagelserne Opdagelsesrejserne efter ca. år 1500 – Med Aztekerriget som case (Forløb med hovedvægten på tiden før 1700-tallet) Kernestof: • Grundbog i forløbet var: Nielsen Jesper, OPDAGET?, 2018, Columbus. Kildetekster: • Kilde 5, ”En spansk soldats erindringer af 1570” (s. 84 - 86) • Kilde 6, ”Cortés breve til den spanske Konge af 1520 og 1522 (s. 87 – 90) • Kilde 8 ”Sahagúns store værk om aztekerne”, (1578 – 1579), s. 92 – 94. • Kilde 12, Las Casas: Indianernes beskytter” (1542 og 1552), s. 99 – 101. • Den historiske spillefilm ”Apocalypto” (2006), instrueret af Mel Gibson. • Nielsen, Jesper, ”Mel Gibson og Mayaerne”, Kronik, (2007), https://www.information.dk/debat/2007/07/mel-gibson-mayaerne Supplerende materiale: • Serien ’Conquistadorernes storhed og fald’. (DR, Amerikansk dokumentarserie fra 2023) Episode 1 ’En ny verden’ (https://www.dr.dk/drtv/se/conquistadorernes-storhed-og-fald_-en-ny-verden_408906) – set 28/5-2025 Episode 3 ’Aztekerne’ (https://www.dr.dk/drtv/se/conquistadorernes-storhed-og-fald_-aztekerne_408902) – set 28/5-2025 • Hvorfor det netop er spanierne og portugiserne, som rejser ud for at opdage verden omkring ca. 1500 og hvilke forudsætninger, som de disse lande havde til at rejse ud og opdage verden. • Den mesoamerikanske kultur før spanierne ankommer. Herunder med fokus på, hvorfor denne kultur kan betragtes som en højtstående kultur. • Årsagerne til at spanierne så hurtigt kan erobre Tenochtitlan og Aztekerriget. • Forskelle og ligheder mellem den mesoamerikanske (aztekiske) religion og den katolske kristne religion i Spanien. • Spaniernes kolonisering af Meso-amerika (1540 - 1600) • Arven og kampen for en indiansk identitet i dag ud fra en historiebrugssynsvinkel. Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	#5 Imperialisme og 1. verdenskrig Imperialismen og 1. verdenskrig. (Forløb med hovedvægten på tiden 1879-1914) Kernestof: • Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud. Af Poul Steiner Jensen (Systime, 2020). Følgende kapitler: ’Indledning’, ’1. Imperialismens tidsalder og de europæiske imperiemagters planer’ • Vores Verdenshistorie 3. Af Peter Frederiksen (Columbus, 2020). Følgende kapitler: ’1. Første verdenskrig: Bruddet med verden af i går’ (s.12-57) Kildetekster: • Cecil Rhodes: Engelsk overherredømme i Afrika (1877) • Paul Reynaud: Fransk civilisation (1931) • Kilde: Skema over Kul- og råjernproduktion (millioner tons) fra 1880-1913 i verdens lande (s. 19 i Frederiksen) • Kilde 1: Borijo Jevtic: ’Serbiske nationalister’ (1924) (s.33 i Frederiksen) • Kilde 3: Thomas Dinesen ’No Man’s Land (1928) (s.39 i Frederiksen) • Kilde 4: Ukendt sønderjysk soldat ‘Soldaterbrev fra vestfronten’ (1915) (s.42 i Frederiksen) • Kilde 5: Tre breve med synet på lokalbefolkningen i øst (1915) (s. 43 i Frederiksen) • Kilde 6: Wilsons fredsmål (uddrag, 1918) (s.53 i Frederiksen) • Kilde 7: Clemenceau ’Regnskabet gøres op’ (1919) (s.55 i Frederiksen) • Tre uddrag fra Kresten Andresens dagbog: - ’Klar og blå’ Flensborg den 13. august 1914 (https://www.malmmusik.dk/portfolio_page/klar-og-blaa/ ) -’Kornet’ Lassigny den 13. april 1915 (https://www.malmmusik.dk/portfolio_page/kornet/ ) -’Trommeild’ Ablincourt den 5. august 1916 (https://www.malmmusik.dk/portfolio_page/trommeild/ ) Dagbogsuddragene er tilsat musik af kunstneren Malm og eleverne har også lyttet til sangene, som led i analysen. Supplerende materiale: • ’Apokalypsen: Raseri’ (Fransk dokumentarserie, 2014) Udlånt via mitcfu.dk • ’Den forsvundne soldat 1:4, Mobilisering’ og afnist 3:4 ’Krestens sidste slag’ (Podcastdokumentar, DRLyd, 2018. Tilrettelægger: Emma Høj) - http://dr.dk/lyd/p1/den-forsvundne-soldat/den-forsvundne-soldat-1/1-4-mobilisering-11031818001 - set 28/5-2025 • Spillefilmen ’1917’ (Instr. Sam Mendes, 2019) • Materiale fra HistorieLab om ’Film i historie’ - https://historielab.dk/historie-i-spillefilm-for-laerere/ - set 28/5-2025 • Peter Brunbech ’ Film, historiebevidsthed og kollektiv erindring’ (youtube-klip, 2016) - https://www.youtube.com/watch?v=sBI7BsvTxYY – set 28/5-2025 Fokusområder • Fokus på begrebet ’Imperialisme’ og forskelle på britisk og fransk imperialisme • Fokus på stemningen inden krigsudbruddet i 1914 og begrebet ’Verden af i går’ • Fokus på nationalisme og nationalismeteorier • Fokus på aktør og struktur-forklaringer i forbindelse med krigen, herunder maskulinitet, teknologi og industrialisering, alliancesystemet og nationalisme. • Fokus på sønderjyske soldater i 1.VK og historisk empati som begreb. Herunder øvelse i at skrive et brev fra fronten og hjemmefronten. • Film i historie som metodisk fokus. Især med omdrejningspunkt i filmen ’1917’ Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	#6 Vejen til folkedrab (Holocaust) Vejen til Folkedrab. Holocaust og 2. verdenskrig ((Forløb med hovedvægten på 1900-tallet) Kernestof: • Vejen til folkedrab af Solvej Berlau og Stine Thuge (Columbus, 2023). Følgende kapitler: kapitel 1, »Folkedrabets århundrede« kapitel 4, »Hitlers vej til magten« Kapitel 5, »Farlige forestillinger« kapitel 6, »Propaganda« kapitel 8, »Restriktioner og rettigheder« kapitel 9, »Krystalnatten«. kapitel 11, »Einsatzgrupper« kapitel 12, »Wannseekonferencen« kapitel 18, »Gerningsmænd« kapitel 19, »Holocaust-benægtelse«. kapitel 20, »Efter Holocaust«. Kildetekster: • Introfotoet til kapitel 1 ’Kvinderne fra Mizocz’ (1942) • Kilde 3: Bemyndigelsesloven, artikel 1,2 og 3 (1933) • Kilde 4: Zions Vises protokoller (Uddrag, 1920) • Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis (uddrag fra Hitlers ’Mein Kampf’, 1925) • Kilde 6: Tyskland er ved at vågne (tale af Joseph Goebbels, 1933) • Kilde 7: Plakaten til filmen ’Der ewige jude’ (1937) • Kilde 8: ’Jøder var monstre ikke mennesker’ (Irmgard Paul, 1934) • Kilde 16: ’Jødelov fulgte efter jødelov’ (Anne Frank, 1942) • Kilde: FNs Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (1948) • Kilde 19: ’Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind’ (Shmuel Cohen, 1938) • Kilde 20: ’Mange tilskuere så til’ (Inge Neuberger, 1938) • Kilde 21: ’Hjælp! Hvorfor er der ingen, der hjælper os?’ (Susanne von der Borch, 1938) • Kilde 28: ’Disse elementer vil blive behandlet på passende vis’ (uddrag fra Wannseeprotokollen, 1942) • Kilde 47: ’Det ondes banalitet’ (uddrag fra forelæsning af Hannah Arendt, 1970) • Kilde 48: ’Når I besøger Auschwitz – en vejledning til danske skoleelever’ (benægtergruppen Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, 2004) • Kilde 51: ’Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene’ (aldrigmere.dk, 2002) • Kilde 52: ’Vejen til at undgå fortidens grusomme fejl’ (Per Stig Møller, uddrag af tale, 2003) Supplerende materiale: • Dokumentarfilmen »World War II and the Holocaust« fra United States Holocaust Memorial Museum (7 min.). http://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list= PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=1 - set 28/5-2025 • De første 11 minutter af United States Holocaust Memorial Museums film »The path to nazi genocide« - http://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE - set 28/5-2025 • Film om Einsatzgrupperne (United States Holocaust Memorial Museum, ca. 7 min.). https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list= PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5 • Walt Disney, »Der Fuehrer’s Face«, 1943 • ‘Wannseekonferencen’ (uddrag fra spillefilmen, instr. Matti Geschonneck, 2021) • Adam Holm: ’Kampen om historien: Gaskamrene er en detalje. Holocaustbenægtelse og revisionisme.’ (podcast på DRlyd, 2024 – fra minuttal 3.00 til 12.50) https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/gaskamrene-er-en-detalje-holocaustbenaegtelse-og-revisionisme-11032415412 - set 28/5-2025 Fokusområder: • Forløbet har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust« (Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023). • Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust. • Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. • Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder: • Holocaust • Hovedlinjer i Europas historie • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Nationale, regionale og globale konflikter • Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • Historiebrug og formidling • Historiefaglige teorier og metoder Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	#7 DHO / Menneskerettigheder og oplysningstid Historiedelen i DHO: Oplysningstiden DHO-forløbet i hvilket historiefaget har fokuseret på menneskerettigheder og hvordan disse opstod, herunder Fransk revolution, Amerikansk revolution, kvinderettigheder, udvalgte oplysningsfilosoffer, samt træk til nutiden ved Muhammedtegningerne. Kernestof: • Enevælden og Oplysningstiden: fra ”Verden før 1914” af Carl-J. Bryld. Systime. iBog • Den amerikanske revolution: fra ”Verden før 1914” • Den franske revolution: fra ”Verden før 1914” • Filosofferne: fra ”Verdenshistorie til HHX” af C. Bryld oa. Systime iBog • Enevælde og oplysning 1660-1814: fra ”Danmark - tider og temaer” af C. Bryld, Systime iBog • DR1: ”De forbandede tegninger” på CFU (2007) • Debatten for og imod tegningerne: fra Faktalink • ”Historie censur og satire” fra ”Censur og satire” af Dennis Meyhoff Brink, 2024, Frederiksbergmuseerne. • Den tidlige kvindesag: fra ”De danske kvinders historie” af D. Chakravarty oa. Systime 2019 iBog Kildetekster: • Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989. fra ”Gyldendal overblik. Gyldendal iBog • Francis Fukuyama: Der er kun en civilisation: fra ”Gyldendal overblik. Gyldendal iBog • Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød: fra ”Verdenshistorie til HHX” af C. Bryld oa. Systime iBog • Flemming Rose: ”Muhammeds Ansigt” Fra Jyllands-Posten (30. september 2005) - • Menneskerettighedserklæringen 1789 og kvinderettighedserklæring 1789: fra ”Grundbog til historie - Verdenshistorie 1759-1945 af Peter Frederiksen o.a. Systime 2001 s. 49-53. • 388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører i fælles protest mod koranloven ”Et øksehug i ytringsfriheden”. Berlingske 20.09.2023. • Ditlev Tamm: ”Ditlev Tamm går i rette med kunstnere og intellektuelle: Danmark bliver ikke som Iran, hvis vi forbyder koranafbrændinger”, Ber-lingske 26.09.2023. Supplerende materiale: • ”En bid af Historien” (Om Renæssancen 1536 – 1660), udgivet af TV2 vist ved CFU (varighed 41 minutter) • Explainer. ”De voldsomme protester i Iran fortsætter”, DR 8. maj 2023. • DR 1: ”Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid”, 43.12-58.30, på CFU Fokusområder: • Om enevælden som en historisk periode med dens kendetegn, hvad angår styreform og standssamfundet. • Om oplysningstiden formuleret som en kritik imod den enevældige konge og kirkens magt • Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 og den franske revolution 1789 som en kritik af enevælden og religionen og som en manifestation oplysningstidens tanker. • Den danske revolution fra ca. 1750, og hvordan oplysningstidens tanker ud kommer til udtryk i Danmark. • Hvordan oplysningstidens tanker kommer til udtryk i den nyere Danmarkshistorie ved Muhammedtegning krisen 2005 og i Verdenshistorien ved Francis Fukuyamas og Samuel Huntingtons debat om verdensordenen efter den kolde krigs ophør i 1989. • En historiefaglig tilgang ved begreberne ”aktør” og ”struktur” og periodiseringsbegrebet. Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	#8 Kina, temaer i moderne kinesisk historie Kina, temaer i moderne kinesisk historie (forløb med hovedvægt på tiden efter 2000) Kernestof: • Kina – temaer i moderne kinesisk historie af Christian Nielsen, Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard, Systime A/S. Første udgivelsesår 2022. Følgende kapitler: -’Dynastiernes Kina, ca. 1600 f.v.t. – 1644’ -’Tema: Made in China 2025’ -’Tema: Den nye silkevej’ -’Tema: Menneskerettigheder’ • Vores Verdenshistorie 3. Af Peter Frederiksen (Columbus, 2020). Følgende kapitler: ’Tilbage til riget i midten: Rød stjerne over Kina’ (s. 232-242) ’Grundlæggelsen af det moderne Kina’ (s. 243-250) Kildetekster: • Kilde 55: ’Det nye Kina’ - Maos tale til partimedlemmer, 1954 (s. 238 i Frederiksen) • Kilde 57: ’Rødgardist under kulturrevolutionen’ – Vidnesbyrd af Dai Xiaoai om tiden i 1966 (s. 241 i Frederiksen) • To propagandaplakater, hhv. Mao der hilser på rødgardister (1973) og Deng Xiaopeng i 1980’erne (s. 242 i Frederiksen) • Kilde 28: USAs præsident Donald Trump om handelskrigen med Kina, 2019 • Kilde 29: Kinas hvidbog om handelskrigen mellem USA og Kina, 2019 • Kilde 30: Xi Jinpings første tale om den nye silkevej, 2013 • Propagandavideo: Cute kids perform Belt and Road song (CGTN, 2017) - https://www.youtube.com/watch?v=6KFBHBMatXk – set 28/5-2025 • ‘Xi Jinping: Last Week Tonight with John Oliver’ (HBO, 2018) - https://www.youtube.com/watch?v=OubM8bD9kck – set 28/5-2025 Supplerende materiale: • Kongerækken: Riget i midten - Kinas historie #1: Med opium og våben blev kejserens Kina tvunget i knæ (Podcast fra Politiken Historie, publiceret 9.marts 2023) - https://politikenhistorie.dk/art9251114/ Med-opium-og-v%C3%A5ben-blev-kejserens-Kina-tvunget-i-kn%C3%A6 - set 28/5-2025 • Kinas historie – revolutionernes tid. 1850-1950 (Britisk dokumentar, BBC, 2016, vært: Michael Wood) – hentet fra mitcfu.dk. Set 28/5-2025 • BBC Our World 2017 China New Silk Road - https://www.youtube.com/watch?v=qhb8tfu7m1c – set 28/5-2025 • Fokus på Kinas tidlige historie og hvordan det præger kulturen i landet i dag • Fokus på Kina under Mao og Deng Xiaopeng, herunder bestræbelser på at industrialisere og modernisere samfundet • Fokuser på konflikter og samarbejde med Vesten, herunder Kinas rolle i verden i dag. • Fokus på propaganda i Kinas silkevejsprojekt • Fokus på menneskerettigheder • Kobling til øvrige forløb, der kan perspektivere temaerne i Kinaforløbet. Kina-forløbet har fungeret som optakt til den endelige 6. semester-opgave. Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb