Holdet kshhx-3k-hiB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution IBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Jacob Ulrich, Lene Tranberg
Hold ks2024-hhxk-hiB (kshhx-2k-hiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Introduktion til faget og metode
Titel 2 #2 Industrialiseringen
Titel 3 #3 Arbejderbevægelsens historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Introduktion til faget og metode

Metodisk introduktion:
• Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog, (Systime 2018). Følgende kapitler har været anvendt: ”1.1. Historie som begreber”, ”1.2. Historiebevidsthed”, ”1.2.2 Historisk empati som begreb”, ”1.3 + 1.3.1 Historiebrug og historiebrugsformer”, ”1.4 Det problematiserende historiefag”
• Kilde: ’Det Sthyrske Cirkulære, 1900’. (Danmarkshistorien.dk, 2025) - https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_Sthyrske_cirkul%C3%A6re_om_
undervisningsplaner_for_de_offentlige_folkeskoler,_6._april_1900 – set 7/5-2025)
• Kilde: ”Læreplan for historie B, hhx, august 2022” (Undervisningsministeriet, 2022) - https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf22/juni/220602-historie-b---hhx--august-2022.pdf - set 7/5-2025


Casearbejde om Danmark som slavenation:
• Gøbel, Erik, Den danske slavehandel, ca. 1660-1848 (Danmarkshistorien – lex.dk, 2025) https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848 – set 7/5-2025
• Kort over trekantsruten mellem Danmark, Guldkysten og Vestindien, som slaveskibene fulgte. Illustration fra Rigsarkivets artikel "Sejladserne over Atlanten"
• ”Danmarks sorte samvittighed – en sort-hvid historie. Afsnit 1 og afsnit 2”, dokumentar, DK4, 2017. Udlånt via mitcfu.dk
• Pedersen, Lerbech Karen, ’Sådan har du aldrig hørt danmarkshistorien før: Danske musikstjerner gav historisk koncert’. DR, 2017. https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/laagsus-danmarkshistorie/saadan-har-du-aldrig-hoert-danmarkshistorien - set 7/5-2025
• Kilde: Raske Penge, ’Blodsukker’ – musikvideo + tekst. DRP3, 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=tOBVZ6oJLnQ – set 7/5-2025
• Kilde: ’Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?’ (Artikel i Dagbladet Information, 3. januar 2015).
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Industrialiseringen

Den industrielle revolution i Storbritannien og Danmark med et fokus på perioden ca. 1750 – 1914 (Forløb med hovedvægten på tiden 1700-1900)

Kernestof:
• Folkersen, Helle, Industrialiseringen, da verden blev moderne (Systime, 2022). Følgende kapitler er anvendt:
• ’1. Den industrielle revolution’, ’2. Fra håndværk til industri’, ’4. Børn i industrien’

Kilder:
• Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England, Cambridge University Press, 1884. Oversættelse: Helle Folkersen
• Rubens dampvæveri – Reglement, 1869. I: Hyldtoft, Askgaard og Christiansen: Det industrielle Danmark, Systime, 1981
• Robert Owen: "A New View of Society, New York", International Publishers, 1962, (1813). Oversættelse: Helle Folkersen.
• F.W. Taylor: "The Principles of Scientific Management", Harper & Brothers, 1919, (1910). Oversættelse: Helle Folkersen.
• John Aikin: A Description of the Country from Thirty to Forty Miles around Manchester (1795) (Om børnearbejde)
• Lewis Hine: Fotografier af børnearbejdere 1908-1909, (Lewis Hine/National Child Labor Committee collection/Library of Congress Prints and Photographs Division Washington, D.C.)
• Fagotto, Mateo: ‘Jeg kan ikke se, der er noget galt i, at jeg arbejder’ (Dagbladet Information, 7. august 2015)



Supplerende litteratur:
• Shapiro, Justine. World history – England, (dokumentarfilm, Lonely Planet UK, sendt på DR2 i 2002). Hentet via mitcfu.dk
• Black, Jeremy: Den Industrielle Revolution (dokumentarfilm, BBC 2013). Hentet via mitcfu.dk
• Uffe Lynglund, Lisbeth Lyngse, Jørgen Pedersen: Plads til os alle (6. del) – lidt arbejde skader ikke. (Dansk dokumentarfilm, 1998) – tilgået via filmcentralen.dk
• Glawogger, Michael, Arbejderens død (Dokumentarfilm, 2005 uddrag – om sulfurbærere i Indonesien)

Øvrigt:
I forbindelse med forløbet producerede eleverne gruppevis en podcast om fortalere for og modstandere af industrialisering og fabriksarbejdet.


• Fokus på begrebet industriel revolution: Hvori består det revolutionerende ved den industrielle revolution?
• Landbrugsrevolutionen som en forudsætning for den industrielle revolution?
• Hvordan bomulds- og jernindustrien er nogle nøgleindustrier i udviklingen af den industrielle revolution I Storbritannien
• Børne- og kvindearbejde under den industrielle revolution i Storbritannien.
• Hvordan og hvorfor byerne Manchester og Liverpool bliver de første industribyer i verden og på de elendige levevilkår i disse byer i den tidlige industrialisering I Storbritannien
• Arbejderbevægelsens udvikling i både Storbritannien og Danmark som et resultat af den industrielle revolution i disse lande.
• Den begyndende fabrikslovgivning som et resultat af den industrielle revolution I Storbritannien og Danmark.

Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Arbejderbevægelsens historie

Arbejderbevægelsens historie med fokus på Danmark og ’Slaget på Fælleden’ som case. (Forløb med hovedvægten på tiden 1800-1900)

Kernestof:
• ’Slaget på Fælleden – gør din pligt, kræv din ret’. Undervisningsmateriale fra Arbejdermuseet (skoletjenesten), 2009. Hertil fulgte et elevhæfte med arbejdsopgaver om emnet. Tilgængelig via: https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/historytogo/slaget-paa-faelleden-undervisning/
• ’Ideologiernes opståen’. Kapitel i bogen Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund af Peter Frederiksen. Systime, 2015


Kildetekster:
• Adam Smith: Inquiry Into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776. Oversat af Kjeld Mazanti Sørensen (red) i: De politiske ideologier. Gyldendal, 1975. 33-34 s. + s. 53. Fokus på afsnit om hhv. ’markedsøkonomi’ og ’statens opgaver’
• Karl Marx og Friedrich Engels: Manifest der Kommunistischen Partei, 1848. Oversat af Sven Brüel og Peter Thielst: Det kommunistiske manifest. Det lille Forlag, 1993. 30-31, 33-35 s.
• Louis Pio: Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen ”Maalet er fuldt”, bragt i avisen Socialisten 2. maj 1872
• Internt brev fra Københavns politidirektør V. Crone til Danmarks justitsminister, dateret 3. maj 1872
• Bekendtgørelse fra Københavns politidirektør Vilhelm Crone om mødeforbud, dateret 4. maj 1872
• Politibetjent Korns rapport af 4. maj 1872 (Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974)
• Septemberforliget, 5. september 1899, https://danmarkshistorien.lex.dk/Septemberforliget,_5._september_1899

Supplerende materiale:

• Kongerækken: Arbejderbevægelsens historie #1: Der blev delt tørre tæsk ud, da arbejderbevægelsen først rørte på sig i Danmark (Podcast publiceret 16. september 2021). Tilgængelig på https://politikenhistorie.dk/art8377253/Arbejderbev%C3%A6gelsen-150-%C3%A5r – set 28/5-2025
• ’Der var engang en historie – materiale om historie, arkiver og kilder’ (Materiale fra Arbejdermuseet med fokus på kildekritiske begreber), Skoletjenesten, Arbejdermuseet, 2014. Tilgængelig via: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/03022014_Der-var-engang_NET-6.pdf
• Video om Kanslergadeforliget 1933, hentet fra faktalink.dk: https://faktalink.dk/emner/historiekanon-23-kanslergadeforliget
• ’Jagten på den danske arbejder: Truslen udefra’ (DRKultur, dokumentar 2015). Udlånt via mitcfu.dk


• Fokus på ideologierne som grundlag for klassekampen, især konservatisme, liberalisme og socialisme.
• Fokus på bagvedliggende årsager til arbejderbevægelsens opståen, herunder den franske revolution og industrisamfundets udvikling.
• Fokus på aktører i Slaget på Fælleden
• Fokus på Septemberforliget og arbejdsmarkedets parter
• Fokus på Kanslergadeforligets og dets forskellige elementer.
• Fokus på arbejderbevægelsen i en nutidig kontekst, herunder fokus på truslen udefra / social dumping

Individuelle opgaver, parrefleksion, gruppearbejde, elevoplæg, klassesamtale, læreroplæg.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer