Holdet 2024 Sa/vh1sabs5 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Sa/vh1sabs5 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	IBC
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold	2024 Sa/vh1sabs5 (2.L Valgfag/Samfundsfag B, 2.L Valgfag/Samfundsfag B#)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1 At være en del af samfundet 2024-2025
Titel 2	Forløb 2 Det politiske samfund 2024-2025
Titel 3	Forløb 3 Økonomi og velfærd 2024-2025
Titel 4	Forløb#4 EU 2024-2025

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1 At være en del af samfundet 2024-2025 Forløbet lagde ud med en præsentation af faget, hvorefter undervisningen startede ud med at arbejde taksonomisk med en række forskellige emner indenfor sociologi-en, bl.a. samfundstyper, identitet, socialisering, familien, livsstil, livsfomer, Miner-va-modellen, integration og kulturelle forskelle, herunder identitetsdannelse hos etniske unge. I midten af forløbet blev der fokuseret på senmoderne teoretikere Giddens, Beck, Ziehe, Goffman, Honneth og Bourdieu. Herunder blev der arbejdet med anvendelse og diskussion. Forløbet blev afsluttet med en synopsis og et projekt om unge i det senmoderne samfund. Fokuspunkter i forløbet Søgning af materiale Bearbejdning af materiale Identitetsdannelse og socialisation Familietyper Social differentiering og kulturelle mønstre Livsstil Kulturmøder, kulturelle forskelle og integration Kulturel identitet og strategier Sammenligning af forskellige former for socialisation Skriftlig og mundtlige fremlæggelse Arbejde med taksonomiske begreber. Udarbejdelse af synopsis og projekt Arbejde med samfundsfaglige beregninger, tabeller og figurer – både egne og an-dres. Det moderne og det senmoderne samfund. Socialgrupper, livsstile og livsformer. Socialisering og identitet. Senmoderne teoretikere Sociale medier Familien. Kulturmøder. Samspil med psykologi Centrale problemstillinger, der har været behandlet i forløbet: Fordele og ulemper ved livet i det senmoderne samfund Sociale medier og unges identitetsdannelse – godt eller skidt? Kernefamilien – fantastisk eller færdig? Den sociale arv rolle i det senmoderne samfund De senmoderne teoretikeres tager pulsen på ungdommen i dag Faglige mål i fokus: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskute-re foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teo-rier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillin-ger, herunder professionsrettede problemstillinger Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre Behandle problemstillinger i samspil med andre fag Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, dia-grammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne syns-punkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Anvendt materiale: Jørgen Winding: Basissamf.dk, 2018, Systime, I-bog: 1.7 Samfundsudvikling og socialisering, https://basissamf.systime.dk/?id=p127 Ole Hedegaard Jensen, m.fl., Samf C, Systime, 2017: Digital dannelse: https://samfc.systime.dk/?id=c585 Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2010 (I-bog): 1.6 Tematekst: Familien i det senmoderne samfund 1.2 Tematekst: Socialgrupper, livsstile og livsformer (uddrag), 2.1.2 Mindretal og minoriteter (Fra afsnit om integration) Bülow, Morten m.fl. (2010): SamfNU STX & HF B, Aarhus: Systime - 2.4 Tematekst: Etniske minoritetsunge Mørk, Mads B. m.fl. (2021): Test dig selv. Kan du bestå den nye indfødsretsprø-ve?, tv2.dk, https://nyheder.tv2.dk/samfund/test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2017 (I-bog): 1.1 Ungdom – at skabe identitet, https://samfnub.systime.dk/?id=p150 1.1.2 Socialiseringens former, https://samfnub.systime.dk/?id=p152 1.1.3 Normindlæring og anerkendelse, https://samfnub.systime.dk/?id=p153 1.2 De mange muligheder, https://samfnub.systime.dk/?id=p155 1.3 Social arv og uddannelse, https://samfnub.systime.dk/?id=p154 6.2.1 Paradoks 1: Medierne som identitetsskabende eller identitetsunderstøttende, https://samfnub.systime.dk/?id=p311 4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news, https://samfnub.systime.dk/?id=p236 Ove Outzen, Liv i Danmark, 2005, s.10-15 Lærerproduceret materiale om Goffman og Honneth Lærerproduceret materiale om samfundsfaglig metode Lærerproduceret materiale om samfundsfaglige beregninger Supplerende materiale Artikler: Laura Kongsmark Schuldt, Ville af med sin "splejsede kropsbygning" – eksperter er bekymrede for unge mænd – tv2.dk 03022024 – uddrag Gopani, Avi, Mental health: Is Denmark's youth living up to the country’s happi-ness claims? – Euronews 19032023 Alberte Bay Sandager, Hun valgte at få et barn, selvom han ikke ville have flere – det har styrket deres forhold – tv2.dk 18022024 Jamie Grierson and Archie Bland, Childcare in England failing and falling behind much of world, charity says – Gaurdian 15042024 Plechinger, Dorthe, Den sociale arv tynger igen – Uddannelsesbladet 13022023 Rebecca Veinø Johansen, Ali var klar til at dræbe, da hans bror blev skudt: Men brorens ord ændrede alt for ham – AvisenDanmark 12052024 - uddrag Bruun Lund, Kulie, Josephines billeder ses af 260.000 - og det er vigtigt lige nu, mener ekspert –alt.dk 03042023 - uddrag Synopsissæt: Sofie Øgård Gøttler og Cecilie Als Mortensen, »Hver gang jeg tog et billede, scan-nede jeg ned over det og fandt alle fejlene« - (JP 10/1/2021) Kathrine Albrechtsen, Forsker i sociale medier: Der er sket en ekstrem drejning – (SN.dk 6/3/2021) Katja Mejborn, Ekspert kritiserer influencere: 'Det er ikke for sjov længere' – (BT 20/1/2021) Kathrine Albrechtsen, Fuld fart på de sociale medier: " Jeg kalder dem for kvarte generationer" – (Villabyerne 3/3/2021) Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2020, Slots- og Kulturarvstyrel-sen 2020 Statistisk materiale og hjemmesider: Danmark bruger sociale medier mest i EU – (Danmarks Statistik – 2023) Eurostat – family size, 2017 Employment rate for working-age women over time 1975-2020 Statistisk materiale om social arv og uddannelse / indkomst: Andelen af 25-årige der har fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse fordelt på forældres indkomst. Andelen af 35-årige der har en videregående uddannelse fordelt på forældres ud-dannelser. Indvandrere og efterkommere, 2022 Taget fra ”Indvandrere i Danmark, 2022”, Danmarks Statistik 2022 Sociale medier er blevet en del af den jeg er, https://www.youtube.com/watch?v=EIjTsoRJdKQ Selvfundet materiale i form af statistik og artikler via nettet. 33 gange af 60 min Ca. 100 ns
Indhold	Kernestof: Lektion 9. Projektarbejde og fremlæggelser
Omfang	Estimeret: 33,00 moduler Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Personlige Selvstændighed IT - Test Lectio Tekstbehandling Regneark Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 2	Forløb 2 Det politiske samfund 2024-2025 Forløbet lagde ud med at fokusere på ideologibegrebet og de klassiske ideologier, for at danne basis for at gå i dybden med de politiske partier og vælgerne. Dernæst blev der fokuseret på ændringer i forhold til vælgerne med fokus på midtersøgning og nye vælgertyper foruden ændringer i partierne. Som ovenfor nævnt har forløbet fokuseret på at komme godt omkring fagbegreber i forhold til politologien og teorier herom. Dernæst blev der fokuseret på partiernes beslutningstagning ud fra Molins model, Downs model og Kaare Strøms model sammen med et fokus på mediernes rolle i dansk politik samt de ændrede vilkår for kommunikation mellem borgere og politi-kere. Dermed var der lagt op til at koble mediernes indflydelse i forhold til demokra-tiet i Danmark. Derefter et fokus på demokrati, rettigheder og pligter, ligestilling og menneskeret-tigheder inden at forløbet blev afsluttet med et fokus på Eastons model. Dette var tænkt som en opsamling i forhold til at forstå det politiske system og forløbets fo-kus på forskellige sider heraf. Afslutningsvis lavede de studerende en synopsis. Forløbet indeholdt også et projekt i forbindelse med arbejdet med de politiske parti-er. Fokuspunkter i forløbet: Ideologi-begrebet Liberalisme, Nyliberalisme, Socialliberalisme Konservatisme Socialisme Højre-venstre-skalen Dansk politik Ny og gammel politik Medianvælgerne Downs teori om vælgere og politikere Issue og class-voting Opløsning af firepartisystemet Egne beregninger og undersøgelser Strøms model for partier Stemmeprocent, meningsmålinger og stemmedeltagelse Vælgernes politiske dagsorden Vælgerforandringer Ingleharts tese om postmaterialisme og kritik heraf. Fremmedsproget materiale Partityper Normale, afvigende og kritiske valg Skillelinjer Positions- og kapacitets-emner Molins model / modelanvendelse Eastons model Medieteorier Priming Framing Medialisering Mediernes nyhedskriterier Demokratiformer Robert Dahl Polyarki overfor demokrati Demokrati i DK Indflydelseskanaler Mediernes betydning i demokrati Magtens tredeling Medierne som fjerde statsmagt overfor demokratiets vagthund. Demokratiformer Menneskerettigheder Selvfundet materiale Undersøgelser på nettet og via samfundsfaglig viden Magtformer Ligestilling Rettigheder og pligter i et demokrati Ideologierne og magtbegrebet Diskussion af magt i Danmark. Centrale problemstillinger, der har været behandlet i forløbet: Hvilke forskelle er der mellem ideologierne Hvordan bliver store politiske forlig til og hvordan påvirker de vælgerne og samfun-det Hvilke forandringer er der sket med vælgerne og dansk politik anno 2024 Hvilke prioriteter har vælgerne? (også egne undersøgelser) Hvordan har demokratiet det i dag? Hvordan går det i dansk politik – udfordringer og fremtidsperspektiver Hvilken rolle har medierne i det politiske system og demokratiet? Hvorfor er menneskerettigheder vigtige at lære om? Hvilke rettigheder og pligter har vi i et samfund og gælder de alle? Hvordan kan vi i praksis bruge Molin, Strøms og Downs model? Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teo-rier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globa-le forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og dis-kutere problemstillinger og konkludere Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagram-mer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets tak-sonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne syns-punkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU (EU følger i forløb 4) Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Fagligt indhold: Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2017 (I-bog): 3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten, https://samfnub.systime.dk/?id=p170 3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten, https://samfnub.systime.dk/?id=p171 3.2.3 Socialismen – mennesket, samfundet og staten, https://samfnub.systime.dk/?id=p172 3.2.4 Andre ideologier, https://samfnub.systime.dk/?id=p245 3.3. Folkestyrets politiske partier, https://samfnub.systime.dk/?id=p246 3.3.1 Den liberale familie, https://samfnub.systime.dk/?id=p247 3.3.2 Den konservative familie, https://samfnub.systime.dk/?id=p248 3.3.3 Den socialistiske familie, https://samfnub.systime.dk/?id=p249 3.4.1. Hvordan opstår nye partier?, https://samfnub.systime.dk/?id=p291 3.4 Aktuelle politiske skillelinjer (uddrag), https://samfnub.systime.dk/?id=c1159 3.4.2 Partiadfærd, https://samfnub.systime.dk/?id=p292 4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news, https://samfnub.systime.dk/?id=p236 6.1.1 Massemedier, sociale medier og nichemedier, https://samfnub.systime.dk/?id=p307 6.1.2 Mediernes betydning i demokratiet, https://samfnub.systime.dk/?id=p308 6.1.3 Medier og meningsdannelse – i et magtperspektiv, https://samfnub.systime.dk/?id=p309 6.3.2 God kommunikation på nettet, https://samfnub.systime.dk/?id=p317 5.1 Moderne demokrati, https://samfnub.systime.dk/?id=p252 5.1.1 Demokratiopfattelser, https://samfnub.systime.dk/?id=p365 5.1.4 Suverænitet og konventioner (uddrag), https://samfnub.systime.dk/?id=p302 5.2 Rettigheder og pligter i demokratiet, https://samfnub.systime.dk/?id=p255 5.2.1 Udvikling i borgerrettighederne, https://samfnub.systime.dk/?id=p256 5.2.4 Menneskerettigheder og globalt medborgerskab under pres (uddrag), https://samfnub.systime.dk/?id=p300 5.4 Ligestilling i Danmark og verden, https://samfnub.systime.dk/?id=p301 Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2011 (I-bog): 4.4 Tematekst: Kampen om midtervælgerne 6.1.1 Demokrati – et omdiskuteret begreb Ole Hedegaard Jensen, Samfundsfag B, Systime 2020: Magtopfattelser - uddrag Magtens tredeling Regeringsdannelse og parlamentarisme Lovgivningsprocessen i Danmark Mads Beyer, m.fl., Samfundsfag C, Systime, 2018: Socialliberalisme Oliver Boserup Skov, m.fl. Samf på B-niveau, Columbus, 2020: Nyliberalismen – et moderne angreb på den danske velfærdsmodel? Statistisk materiale: Egne vælgerundersøgelse på holdet Selvfundet statistisk materiale bl.a. meningsmålinger. Figur 3: Regeringspartiernes vælgertilslutning. Procent 2015-2023. dr.dk Tabel 1. Vælgervandringer fra valget 2022 til april 2023. Udstrømningstabel. Procent. Dr.dk Hvor mange medlemmer har de politiske partier?, FT.dk 2020. Tv2.dk, de vigtigste emner for vælgerne, maj 2022 Danmarks Statistiks temaside om ligestilling, 2018, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite Figur 3: Regeringspartiernes vælgertilslutning. Procent 2015-2023. dr.dk Tabel 1. Vælgervandringer fra valget 2022 til april 2023. Udstrømningstabel. Procent. Dr.dk Synopsissæt: Qvirin Holst, Emma, Vælgerflugt: Pensionisterne har vendt Dansk Folkeparti ryg-gen – (Altinget 22/1/2022) S. Nielsen, Nicolas, Føringen er sat over styr i ny måling: Blå blok har indhentet rød blok – (dr.dk 21/2/2022) (uddrag) Lomholdt Wismann, Ida Marie, Første måling med Moderaterne er dårligt nyt for Venstre – (tv2.dk 20/1/2022) Bragh Schultz, Rasmus, Kampen om midten af dansk politik er i gang - ét spørgsmål skal partierne svare på – (tv2.dk 18/1/2022) Hjemmesider FT.dk Danmarks Statistiks temaside om ligestilling, 2018, Artikler: Tørnqvist, Tim, Ny måling viser stor modstand mod afskaffelsen af store bededag – dr.dk 28022023 Abrahamsen, Sebastian og Høyer Jensen, Jens, Nu ved vi, hvad det seneste folke-tingsvalg afslører om moderne dansk politik. Velkommen til den troløse politiske tidsalder – Zetland.dk 27022024 Dall, Casper, Et comeback til Ellemann løser ikke alle Venstres kriser – Avisen Danmark 21042023 – uddrag Almann Larsen, Julie, Det skal være slut med madpakker i folkeskolen, mener de radikale – tv2.dk 05022024 Mette Frederiksens 1.maj tale 2023 Blaagaard, Christina, Hårde fakta kan forstyrre harmonien: Politikerne må forstå mediernes demokratiske opgave – Altinget 07102022 - uddrag Bjørnestad, Selma Kvist Åstrøm, Far skal snart på barsel – men han ville hellere, at det var konen – tv2.dk 23012024 Bauerfeind, Ann-Sofie & Kjærsgaard, Maria, Efter fem børn er hans opsparing nu dobbelt så stor som hendes – tv2.dk 14032024 Reiermann, Jens og K. Andersen, Torben, Venstre har tabt over 500.000 vælgere på fire år – altinget.dk 18112023 - uddrag Kursisterne finder også selv materiale i løbet af forløbet, både artikler og statistisk materiale. 31,5 gange af 60 min Ca. 150 ns.
Indhold	Kernestof: Lektion 1 Ideologi Lektion 2 - De politiske partier og det politiske system Lektion 3 Vælgerne og dansk politik 4. Partierne og dansk politik 5. Molins model Vi arbejder med Molins model mm. Medierne og dansk politik Demokrati og menneskerettigheder
Omfang	Estimeret: 31,50 moduler Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teo-rier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globa-le forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og dis-kutere problemstillinger og konkludere Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagram-mer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed IT Tekstbehandling Regneark Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	Forløb 3 Økonomi og velfærd 2024-2025 Forløbet lagde ud med et fokus på velfærdsstaten og dens udfordringer og løsnin-ger, hvor kursister først fik viden om velfærdsstatstyperne for derefter at arbejde taksonomisk med dens udfordringer foruden selvstændigt arbejde. Derefter foku-serede forløbet på samfundsøkonomien og dens centrale modeller, figurer foruden centrale begreber med udgangspunkt i dansk økonomi. Efter træning af begreber-ne og modellerne, så gik forløbet over til at se på bæredyg-tighed overfor ønsker om vækst i økonomien. Afslutningsvis et fokus på konkurren-ceevne og arbejds-markedsforhold i Danmark overfor resten af verden. Forløbet kom også omkring globaliseringen og dens betydning for økonomien. Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde indenfor et selvvalgt emne indenfor hhv. økonomi, velfærd foruden en synopsis i forløbet om økonomi. Fokuspunkter i forløbet Velfærdsstatsmodeller – residual, selektiv og universel. Modelforståelse til gavn for anvendelse. Velfærdsstatens udfordringer - demografiske udfordringer, europæisering, globali-sering som udfordring, forventningsklemmen Konkurrencestaten EU’s rolle - harmonisering Velfærdsstaten og globaliseringen. Arbejdsmarkedet organisering, udfordringer og fremtid Konkurrenceevne Markedsmodellen Udbud og efterspørgsel Konjunktur-begrebet Økonomiske mål og målkonflikter Det økonomiske kredsløb Bæredygtig udvikling Økonomisk politik og konjunkturer Finanspolitik Pengepolitik Valutapolitik Strukturpolitik Dokumenteret politikområde – miljø. De økonomiske teoretikere – udbudsøkonomer og efterspørgselsøkonomer Markedsøkonomi. Planøkonomi. Blandingsøkonomi. Globalisering. Økonomien i et internationalt lys. Økonomiske indikatorer i en international økonomi. Frihandel kontra bæredygtig udvikling. Centrale problemstillinger, der har været behandlet i forløbet: Hvorfor er velfærdsstaten presset? Hvilke løsninger er der i forhold til velfærdsstatens udfordringer? Hvordan går det med dansk økonomi? Hvilken politik vil være mest hensigtsmæssig i den nuværende situation? Hvordan kan vi påvirke arbejdsmarkedet? Hvordan påvirker spørgsmålet om bæredygtighed de økonomiske mål? Hvordan sikres Danmark en god konkurrenceevne? Hvordan kan vi tænke miljøpolitik ind i vores økonomiske politik? Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskute-re foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstil-linger, herunder professionsrettede problemstillinger Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og glo-bale forhold Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og dis-kutere løsninger herpå Behandle problemstillinger i samspil med andre fag Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, dia-grammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne syns-punkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og øko-nomisk styring nationalt og regionalt Anvendt materiale: Kernestof Malling, Søren m.fl. (2022): SamfNU B, Aarhus: Systime Velfærdstrekanten: https://samfnub.systime.dk/?id=c2414 (i 7.1 Hvem skal sikre velfærden?) 7.1.1 Den residuale velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=213 7.1.2 Den universelle velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=214 7.1.3 Den selektive velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=215 7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker https://samfnub.systime.dk/?id=221 7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder https://samfnub.systime.dk/?id=222 7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor? https://samfnub.systime.dk/?id=223 7.2.2 Den sociale kontrakt, https://samfnub.systime.dk/?id=219 Jensen Ole H. (2022): Konkurrencestaten, Aarhus: Systime 2.6 Konkurrencestaten og den offentlige sektor https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=140 Jensen, Ole (2022): Samfundsfag B, Aarhus: Systime Konkurrencestaten https://samfundsfagb.systime.dk/?id=192 Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2011 (I-bog): 10.1.1 Markedsmodellen http://samfnustxb.systime.dk/?id=p10292 10.2.3 Valutapolitik – devaluering eller revaluering (uddrag) http://samfnustxb.systime.dk/?id=p13053 Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2017 (I-bog): 9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål, https://samfnub.systime.dk/?id=p147 9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter, https://samfnub.systime.dk/?id=p148 9.2.2 Finanspolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p181 9.2.3 Pengepolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p285 9.6.1 Hvordan kan økonomisk vækst belaste vores miljø og klima? 9.6.2 Hvordan kan vi undersøge den miljø- og klimamæssige belastning? 9.5.3. Konkurrenceevne 9.5.1. Årsager til økonomisk globalisering 9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne 9.5.2. Hvad betyder økonomiske globalisering for Danmark? 9.3 Strukturpolitik og arbejdsmarked, https://samfnub.systime.dk/?id=p182 9.3.1 Strukturpolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p183 9.3.2 Arbejdsmarkedet, https://samfnub.systime.dk/?id=p184 9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity, https://samfnub.systime.dk/?id=p186 Henrik Kureer, ØkonomiNU (2017), I-Bog, Systime, 2017: 17.1 Miljøpolitik – i bredt perspektiv, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3272 Administrative indgreb, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3277 Økonomiske instrumenter - uddrag, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3276 17.3 Klimapolitik, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3270 Klimapolitiske instrumenter, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3284 Ole Hedegaard Jensen, Samfundsfag B, Systime, 2019: Økonomisk globalisering Danmark og international handel Lærerproduceret materiale om BNP mm. Supplerende materiale Artikler Hoffmann -Hansen, Henrik, Velfærden skal reddes med liberale reformer, Kriste-lig Dagblad 17032023 Schjørring, Esben, Mette Frederiksen til Altinget: "Jeg har aldrig været glad for velfærdsstaten" – Altinget.dk 10042024 Størup Nielsen, Jan, Growth pause for the Danish economy – Nordea 01022024 Faurby, Mathilde, Socialdemokratiet håber, at færre akademikere betyder flere pædagoger – dr.dk 22042024 Ritzau, Mette Frederiksen: Vi går ind i ny æra for globalisering – Sjællandske Ny-heder 23032023 Ritzau, Danmark mister førsteplads på liste over konkurrenceevne – Berlingske Tidende 18062024 Statistisk materiale Fernstrøm, Andreas, I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år, Dansk Industri, 2023 (udvalgte statistikker) Eurostat, More than a fifth of the EU population are aged 65 or over, 16032021 Danmarks Statistik, Statistisk 10 års oversigt, 2022, København, 2022: Økonomisk vækst Betalingsbalance, investeringer og opsparing Løn og inflation Arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvenser fordelt efter herkomst og køn FN’s verdensmål nr 13 - klima Synopsissæt økonomi Walentin Mortensen, Mikkel, Trods jobrekord frygter cheføkonom, at festen er ved at slutte – (tv2.dk 21/1/2022) Byskov Svendsen, Anders, m.fl. Nødråb efter historisk store prisstigninger: Hæv folkepensionen – (dr.dk 25/3/2022) Neupert, Steffen, Dansk økonomi har kurs mod største vækst i 15 år – (tv2.dk 15/2/2022) Lindholm, Anne-Marie, Risikoen for ny økonomisk krise stiger: Krigen har ramt dansk økonomi – (avisen.dk 12/3/2022) Udsigter for dansk økonomi, marts 2022 – (Danmarks Nationalbank 16/3/2022) 33,75 gange af 60 min, Ca. 50 ns.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 41,25 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne IT Lectio Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Forløb#4 EU 2024-2025 Forløbet har fokuseret på at give kursisterne en viden om, hvordan EU virker og er opbygget. Dernæst blev der fokuseret på dansk EU skepsis og det demokratiske underskud, hvor førstnævnte fokus blev suppleret med et fokus på debatten om ”fremtidens EU”. Derudover har der i forløbet været et fokus på repetition af de gennemgåede forløb. Forløbet blev afsluttet med en synopsis indenfor emnet ”EU - fremtiden”. Fokuspunkter i forløbet EU’s historiske udvikling 1952-2014 Integrationsbegrebet Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde EU’s institutioner EU’s beslutningsproces EU’s udvidelser EU’s regler for afstemninger EU’s rolle i forhold til Danmark Danmark og EU – historisk og nutidigt Dansk EU skepsis Det indre marked EU’s demokratiske underskud Arbejdsmarkedet i Danmark overfor EU Teoretiske tilgange til EU Mere eller mindre EU som omdrejningspunkt gennem udvalgte debatemner og cases. Taksonomi og synopsis Repetition Centrale problemstillinger, der har været behandlet i forløbet: Hvorfor er velfærdsstaten presset? Hvordan virker EU? Hvorfor er EU vigtig for Danmark? Hvorfor taler man om et demokratisk underskud i EU? Hvordan har Brexit påvirket EU debatten og England? Hvilke udfordringer og løsninger venter forrude for EU samarbejdet? Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskute-re foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teo-rier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillin-ger, herunder professionsrettede problemstillinger undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og glo-bale forhold undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og dis-kutere løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, dia-grammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne syns-punkter og indgå i en faglig dialog Kernestof: Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Anvendt materiale: Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2017 (I-bog): 10.1 EU’s grundlag, https://samfnub.systime.dk/?id=p322&L=0 7.1 Den europæiske union, http://samfnustxb.systime.dk/?id=p10396 10.3 EU's problemer og muligheder, https://samfnub.systime.dk/?id=p332&L=0 10.3.1 EU & økonomi, https://samfnub.systime.dk/?id=p333&L=0 10.3.2 EU & sociale forhold, https://samfnub.systime.dk/?id=p334 10.3.4 EU's borgere, https://samfnub.systime.dk/?id=p336 10.1.3 Europæisk integration, https://samfnub.systime.dk/?id=p326&L=0 Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2011 (I-bog): 7.1.1 EU’s institutioner og beslutningsprocedurer 7.1.2 Beslutningstagning i EU 7.3 Danmark i EU og EU's fremtid 7.3.1 EU og udvidelserne 7.3.2 EU: Økonomisk gigant - politisk dværg 7.2 Tematekst: Tilgange til studiet af EU, Case 5: EU-skepticisme Julie Hassing Nielsen og Mads Dagnis Jensen, EUropa på vej, Systime, 2022 (I-bog): Europa-Parlamentet – EU’s eneste direkte valgte institution – uddrag Andre EU-institutionelle kritikpunkter – uddrag Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier - ud-drag Artikler og statistisk materiale: Brasso Sørensen, Ditte og Molding Nielsen, Emmauel, Europas landbrug og indu-stri protesterer over klimapolitikken. Nu ser det ud til, at budskabet har nået Bru-xelles – Ræson 09112023 Bang Thomsen, Per, Sidste gang vandt 'klimatosserne' EU-valget. Nu kan den grønne omstilling være på spil – dr.dk 19052024 Soelberg, Lise og Fomsgaard Jensen, Christian, EU kommer danske fiskere til und-sætning: Indleder klagesag mod Storbritannien – dr.dk 16042024 Bang Thomsen, Peter, EU-toppen vil bruge omstridt værktøj til at vinde grønt kapløb mod USA og Kina – dr.dk 01022023 Søvndal, Villy, Riv de sidste rester af lukkethedens mur ned – Europabevægelsen 03052024 BBC, Brexit and what has changed in eight years- BBC.com 25062024 Møller Oien, Maria & Oxlund Petersen, Mads, Forbrugerstorm mod nye skruelåg: - Jeg er tosset over det og irriteret – tv2.dk 07112023 Graversen, Mathilde & Skovby Ørbæk, Kristian, Vi har dyr kaffe, men økonomisk optimisme – Danmark skiller sig ud i stor undersøgelse – tv2.dk 09062024 Macleod Ringblom, Perry, Corona- og Ukraine-hjælp har forenet EU. Men det kan hurtigt køre af sporet – Kristeligt Dagblad 20112022 Haugaard, Per, EU-Kommissionen i Danmark: Europas fremtid afhænger af ma-skinarbejderen og den kvindelige IT-nørd – altinget.dk 06052023 Danskerne er blevet markant gladere for EU, 2018, http://www.europarl.europa.eu/denmark/da/nyheder-arrangementer/danskerne-er-blevet-markant-gladere-for-eu Dansk stemmeprocent til Europa-Parlamentet, https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/indflydelse-i-eu/europaparlamentsvalg Synopsissæt Ladefoged, Anders, DI: Danmark skal i offensiven i ny EU-strategi – (Altinget 2/2/2022) H. R. Moestrup, Jonas & Risbjerg Pedersen, Gitte, Se kortet: Her er danskerne mest skeptiske over for EU – (tv2.dk 16/5/2022) Kjærgaard Olesen, Camilla, Jens Joel om EU: “Vi lever i en usikker tid, og det kræver et stærkt samarbejde” – (Solidaritet 30/5/2022)(uddrag) Meningsmålinger i EU, 2022, Eurobarometer 2022 (kun statistik) Selvfundet materiale 27 gange af 60 min. Ca. 100 ns.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Selvtillid IT Tekstbehandling Præsentationsgrafik Internet
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb