|
Titel
3
|
Forløb#3 Økonomi og velfærd HAD 2026
Forløbet lagde ud med et fokus på velfærdsstaten og dens udfordringer og løsnin-ger, hvor kursister først fik viden om velfærdsstatstyperne for derefter at arbejde taksonomisk med dens udfordringer foruden selvstændigt arbejde. Derefter foku-serede forløbet på samfundsøkonomien og dens centrale modeller, figurer foruden centrale begreber med udgangspunkt i dansk økonomi. Efter træning af begreber-ne og modellerne, så gik forløbet over til at se på bæredyg-tighed overfor ønsker om vækst i økonomien. Afslutningsvis et fokus på konkurren-ceevne og arbejds-markedsforhold i Danmark overfor resten af verden. Forløbet kom også omkring globaliseringen og dens betydning for økonomien.
Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde indenfor et selvvalgt emne indenfor hhv. økonomi, velfærd foruden en synopsis i forløbet om økonomi.
Fokuspunkter i forløbet
Velfærdsstatsmodeller – residual, selektiv og universel.
Modelforståelse til gavn for anvendelse.
Velfærdsstatens udfordringer - demografiske udfordringer, europæisering, globali-sering som udfordring, forventningsklemmen
Konkurrencestaten
EU’s rolle - harmonisering
Velfærdsstaten og globaliseringen.
Arbejdsmarkedet organisering, udfordringer og fremtid
Konkurrenceevne
Markedsmodellen
Udbud og efterspørgsel
Konjunktur-begrebet
Økonomiske mål og målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
Bæredygtig udvikling
Økonomisk politik og konjunkturer
Finanspolitik
Pengepolitik
Valutapolitik
Strukturpolitik
Dokumenteret politikområde – miljø.
De økonomiske teoretikere – udbudsøkonomer og efterspørgselsøkonomer
Markedsøkonomi.
Planøkonomi.
Blandingsøkonomi.
Globalisering.
Økonomien i et internationalt lys.
Økonomiske indikatorer i en international økonomi.
Frihandel kontra bæredygtig udvikling.
Centrale problemstillinger, der har været behandlet i forløbet:
Hvorfor er velfærdsstaten presset?
Hvilke løsninger er der i forhold til velfærdsstatens udfordringer?
Hvordan går det med dansk økonomi?
Hvilken politik vil være mest hensigtsmæssig i den nuværende situation?
Hvordan kan vi påvirke arbejdsmarkedet?
Hvordan påvirker spørgsmålet om bæredygtighed de økonomiske mål?
Hvordan sikres Danmark en god konkurrenceevne?
Hvordan kan vi tænke miljøpolitik ind i vores økonomiske politik?
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskute-re foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstil-linger, herunder professionsrettede problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og glo-bale forhold
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og dis-kutere løsninger herpå
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, dia-grammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne syns-punkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og øko-nomisk styring nationalt og regionalt
Anvendt materiale:
Kernestof
Malling, Søren m.fl. (2022): SamfNU B, Aarhus: Systime
Velfærdstrekanten: https://samfnub.systime.dk/?id=c2414 (i 7.1 Hvem skal sikre velfærden?)
7.1.1 Den residuale velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=213
7.1.2 Den universelle velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=214
7.1.3 Den selektive velfærdsmodel: https://samfnub.systime.dk/?id=215
7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker https://samfnub.systime.dk/?id=221
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder https://samfnub.systime.dk/?id=222
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor? https://samfnub.systime.dk/?id=223
7.2.2 Den sociale kontrakt, https://samfnub.systime.dk/?id=219
Jensen Ole H. (2022): Konkurrencestaten, Aarhus: Systime
2.6 Konkurrencestaten og den offentlige sektor https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=140
Jensen, Ole (2022): Samfundsfag B, Aarhus: Systime
Konkurrencestaten https://samfundsfagb.systime.dk/?id=192
Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2011 (I-bog):
10.1.1 Markedsmodellen
http://samfnustxb.systime.dk/?id=p10292
10.2.3 Valutapolitik – devaluering eller revaluering (uddrag)
http://samfnustxb.systime.dk/?id=p13053
Morten Bülow (red), SamfNU B – niveau – STX og HF, 2017 (I-bog):
9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål, https://samfnub.systime.dk/?id=p147
9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter, https://samfnub.systime.dk/?id=p148
9.2.2 Finanspolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p181
9.2.3 Pengepolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p285
9.6.1 Hvordan kan økonomisk vækst belaste vores miljø og klima?
9.6.2 Hvordan kan vi undersøge den miljø- og klimamæssige belastning?
9.5.3. Konkurrenceevne
9.5.1. Årsager til økonomisk globalisering
9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne
9.5.2. Hvad betyder økonomiske globalisering for Danmark?
9.3 Strukturpolitik og arbejdsmarked, https://samfnub.systime.dk/?id=p182
9.3.1 Strukturpolitik, https://samfnub.systime.dk/?id=p183
9.3.2 Arbejdsmarkedet, https://samfnub.systime.dk/?id=p184
9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity, https://samfnub.systime.dk/?id=p186
Henrik Kureer, ØkonomiNU (2017), I-Bog, Systime, 2017:
17.1 Miljøpolitik – i bredt perspektiv, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3272
Administrative indgreb, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3277
Økonomiske instrumenter - uddrag, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3276
17.3 Klimapolitik, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3270
Klimapolitiske instrumenter, https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=p3284
Ole Hedegaard Jensen, Samfundsfag B, Systime, 2019:
Økonomisk globalisering
Danmark og international handel
Lærerproduceret materiale om BNP mm.
Supplerende materiale
Artikler
M. Juel, Frederik, Topøkonomer: Danmark går i gråt, og det kræver 88.000 flere offentligt ansatte – Berlingske Tidende 17032025 - uddrag
Ritzau, Færrest antal nye virksomheder i ti år – Berlingske Tidende 23022025
Størup Nielsen, Jan, Denmark's economic outlook Continued progress – Nordea 27012025 - uddrag
Faurby, Mathilde, Socialdemokratiet håber, at færre akademikere betyder flere pædagoger – dr.dk 22042024
Schjørring, Esben, Mette Frederiksen til Altinget: "Jeg har aldrig været glad for velfærdsstaten" – Altinget.dk 10042024
Statistisk materiale
Fernstrøm, Andreas, I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år, Dansk Industri, 2023 (udvalgte statistikker)
Eurostat, Population age structure indicators, januar 2024
Danmarks Statistik, Statistisk 10 års oversigt, 2022, København, 2022:
Økonomisk vækst
Betalingsbalance, investeringer og opsparing
Løn og inflation
Arbejdsmarkedet
Erhvervsfrekvenser fordelt efter herkomst og køn
FN’s verdensmål nr 13 - klima
Synopsissæt økonomi
Neupert, Steffen, Dansk økonomis ”sidste bastion” er ved at falde: - Dansk øko-nomi er formentlig på vej ind i en recession, tv2.dk 31/1/2023
Andersen, Sofie Holme, Her finder vi de tre vigtigste nøgletal for dansk økonomi i 2023, AE.dk 11/1/2023
NIELSEN, MIRA LIE & SØRENSEN, PALLE, Mørke skyer over dansk øko-nomi – men der er også lyspunkter, Nykredit.dk 6/2/2023(uddrag)
Nielsen, Jan Størup, Dansk økonomi i opbremsning, Nordea 30/1/2023 (Kun statistik)
Synopsissæt velfærd
Albrektsen, Thomas, Flere ældre sætter sundhedsvæsnet under pres, tv2ost 17/1/2023(uddrag)
Theilgaard, Claus Kirkeby, Tiden er inde til et opgør med velfærdsstaten, Altinget 9/1/2023
Brander, Mathilde Due, Velfærdsteknologien vinder frem: Giver mere nærvær og tid med borgerne, tvmv.dk 2/2/2023
Tørnqvist, Tim, Statsministeren i debat med Messerschmidt: Det er ikke at piske folk, at man skal sætte en ære i at gå på arbejde, dr.dk 7/2/2023
33,75 gange af 60 min,
Ca. 50 ns.
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde taksonomi og forståelse af faget og dets indhold.
|