Holdet vao1SAMc2-25s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
Institution IBC
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold vao1SAMc2-25s ()
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Sociologi
Titel 2 Forløb#2 Politik
Titel 3 Forløb#3 Velfærd og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Sociologi

Forløbet startede ud med at arbejde taksonomisk med en række forskellige emner indenfor sociologi-en, bl.a. samfundstyper, identitet, socialisering, familien, livsstil, livsformer, Minerva-modellen, integration. Hver lektion arbejdede med de taksonomiske niveauer.
I slutningen af forløbet blev der fokuseret på senmoderne teoretikere Giddens, Beck, Ziehe, Goffman og Bourdieu. Herunder blev der arbejdet med anvendelse og diskussion.
Alle forløb har også indeholdt eksamenstræning.

Faglige fokuspunkter:
● Socialisering
● Samfundstyper
● Identitet
● Kultur
● Familien i det senmoderne samfund
● Digital dannelse
● Teori om det senmoderne samfund
● Integration
● Ulighed
● Notetagning
● Systematisering og bearbejdelse af en stor stofmængde
● Refleksion og diskussion
● Udarbejdelse af begrebs- og tolkningsark
● Vekslen mellem induktiv og deduktiv tilgang til emner og materiale
● Evaluering af egen indsats
● Projektarbejde om kernefamilien i det senmoderne samfund
Centrale problemstillinger behandlet igennem forløbet:
Hvordan har udviklingen været igennem de tre samfundstyper?
Hvilke udfordringer står individet og samfundet overfor i det senmoderne samfund
Hvordan har kernefamilien det i det senmoderne samfund?
Hvilke udfordringer er der forbundet med social arv?
Hvilke udfordringer er forbundet med at sikre god integration
Hvilken rolle spiller de sociale medier for unge i dag
Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med livet i det senmoderne samfund?

Faglige mål:
● Vekslen mellem induktiv og deduktiv tilgang til emner og materiale
● At undre sig over udviklingen i samfundet / mulighed for forundring over ændringer i samfundet og betydningen for individet.
● Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
● At kunne forholde sig til forskelligartet materiale og stille spørgsmål til det med grundlag i faglig viden
● At undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
● At formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer.
● At formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber. At formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
● Træning i på et fagligt grundlag at argumentere for egne standpunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle

Anvendt materiale:
Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2022 (I-bog):
2.4 Socialisering og identitet i informationssamfundet
○ Anthony Giddens og senmoderniteten
○ Erving Goffman og den forhandlende identitet   
● Anerkendelse og subkulturer


● 9.4 Kulturmøder
○ Integrationsformer og -strategier
○ Konsekvenser af kulturmøder

Kaare Blinkenberg & Jens Breindahl: Samfundsfag på HF, 2021, Systime (I-bog)
● 8.3 Familiens udvikling og forskellige opdragelsesværdier: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=p229

Bundgaard, Jensen og Lund (2017), SAMF C, Systime A/S (I-bog)

● 2.4 Identitet i det senmoderne samfund
● 2.5 Digitale indfødte og digital dannelse
● 4.1 Levevilkår
● 4.2 Lighed og ulighed
● 4.3 Social arv

Bülow, Morten Winter et al. (2017): SamfNU STX & HF C, Systime A/S, (I-bog)
● 1. Identitetsdannelse og socialisering
● 1.1 Ungdom - at skabe identitet
● 1.1.1 Arv og miljø
● 1.1.2 Socialiseringens former
● 1.1.3 Normindlæring og anerkendelse

Bülow, Morten Winter et al. (2017): SamfNU STX & HF C, Systime A/S, (I-bog)
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen

Langkjær Nielsen, Jens Christian m.fl. MetodeNU, Systime, 2015
● 3.1 De taksonomiske niveauer

Fischer, Anita Lundgren, upubl
● Måling af økonomisk ulighed
● Bourdieu og identitet, podcast

Eget udviklet materiale, VUC Syd:
● Derfor bruger vi fagbegreber
● De tre spørgsmål til eksamen
Supplerende stof:

Artikler:
● Jeppe Schropp: ”Danske børn sendes tidligt i daginstitution. Men vi ved meget lidt om konsekvenserne”, Kristeligt Dagblad, 08.06.2022
● Katrine Irminger: ” Det er som om, at vores historiske hukommelse nogle gange kun går tilbage til 1950erne”, Berlingske Tidende 11.01.2021 - uddrag
● Søren Schultz Hansen: ”Unge får stress, fordi de er slaver af tiden”, Information, 16.03.2022
● Mads Lundby Hansen; ”Jeg ser ikke den danske rekord i ulighed som et stort samfundsproblem”, Cepos.dk 28/11/2022
● Britta Søndergaard: ”Hvordan står det til med den sociale arv? Forældres bogreol afgør stadig børns fremtid”, Kristeligt Dagblad, d. 27. Februar 2021
● Rockwool-fonden: ”Social arv i uddannelse i Danmark og USA gennem det 20. Århundrede” (figur), februar 2021
● Kathrine Albrechtsen, På de sociale medier findes uskrevne regler – Villabyerne 3/3/2021
● Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2020, Slots- og Kulturarvstyrelsen 2020 (uddrag)
● Third Ear, HISTORIEN OM LUKAS, (podcast),

Nicolaj Løvenholdt, på Youtube om Pierre Bourdieu: https://www.youtube.com/watch?v=SWznnOKgyC0&feature=youtu.be

Danmarks Statistisk: Uddrag af tabeller fra rapporten: “Indvandrere i Danmark”, 2021

25 lektioner a 60 min fordelt på syv fjernundervisningslektioner
Ca 75 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 2 Forløb#2 Politik

Forløbet lagde ud med at fokusere på ideologibegrebet og de klassiske ideologier, for at danne basis for at gå i dybden med de politiske partier og vælgerne. Dernæst blev der fokuseret på ændringer i forhold til vælgerne med fokus på midtersøgning og nye vælgertyper foruden ændringer i partierne. Dernæst blev der fokuseret på partiernes beslutningstagning og Molins model  sammen med et fokus på mediernes rolle i dansk politik. Derefter et fokus på demokrati, rettigheder og pligter, ligestilling og menneskerettigheder inden at forløbet blev afsluttet med et fokus på Eastons model. Alle forløb har også indeholdt eksamenstræning.


Faglige fokuspunkter:

● De klassiske ideologier
● Politik i det senmoderne samfund med refleksion til sociologi
● Værdi- og fordelingspolitik
● Partierne og deres syn på udvalgte politiske emner
● Det politiske systems opbygning og funktionsmåder
● Demokrati og medborgerskab, rettigheder og pligter
● Ligestilling mellem køn – tværgående caseforløb med kobling til sociologi og økonomi
● Vælgeradfærd
● Vekslen mellem induktiv og deduktiv tilgang til emner og materiale
● At forholde sig tværfagligt til de klassiske nøglepunkter i samfundsfag.

Centrale problemstillinger behandlet igennem forløbet:
Hvordan ser de tre klassiske ideologier på mennesket, markedet og staten?
Hvordan har vælgere og partier ændret sig siden 1973?
Hvordan går det med demokratiet?
Hvilken rolle spiller medierne i det politiske system?
Hvordan tager partierne stilling til sager?

Kernestof:
● At undre sig over udviklingen i samfundet / mulighed for forundring over ændringer i samfundet af betydningen for det politiske samfund
● At kunne forholde sig til forskelligartet materiale og stille spørgsmål til det med grundlag i faglig viden
● Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
● At undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
● At formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer.
● At formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber. At formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
● Træning i på et fagligt grundlag argumenterer for egne standpunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier, politiske beslutninger i en global sammenhæng, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Anvendt materiale:
Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2017 (I-bog):

● 1.1 Hvad er en ideologi?
● Socialisme
● Socialliberalisme
● Konservatisme
● Liberalisme
● + Partiernes historie
● 2.1 De politisk partier
● Partierne og EU
● 2.2 Inddeling af partierne
○ Inddeling efter fordelingspolitik
○ Inddeling efter værdipolitik
● Populisme
● 2.4 Partiers adfærd
● Vælgeradfærd
● 14.3 Køn og arbejdsmarked


Bülow, Morten Winter et al. (2017): SamfNU STX & HF C, Systime A/S, (I-bog)
● 3.2.4 Andre ideologier – feminisme
● 3.3.4 Aktuelle politiske skillelinjer
● 4. Politiske beslutningsprocesser
● 4.1 hvad er politik?
● 4.1.1 Det politiske system
● 4.1.2 Indflydelse i det politiske system
● 4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger
● 4.3.1 De forskellige politiske niveauer i Danmark
● 4.3.2 Lovgivningsprocessen
● 4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news: https://samfnuc.systime.dk/?id=p236
● 5.1 Moderne demokrati: https://samfnuc.systime.dk/?id=p252
● 5.2 Rettigheder og pligter: https://samfnuc.systime.dk/?id=p255
● 5.2.1 Udviklingen i borgerrettighederne: https://samfnuc.systime.dk/?id=p256
● 5.2.3 Hvordan har det danske demokrati det?: https://samfnuc.systime.dk/?id=p258


Ole Hedegaard, Maria Bruun Bundgaard, Thomas Secher Lund, (2017): SamfC, Systime A/S, (I-bog)
● 5.1 Ligestilling ifølge lovgivningen, https://samfc.systime.dk/?id=p182
● 5.2 Hvorfor er der forskel?, https://samfc.systime.dk/?id=p181
Supplerende stof:

Der har løbende været inddragelse af aktuelt nyhedsstof fra de traditionelle medier såsom dr, tv2 samt landsdækkende dagblade. Kursisterne er løbende blevet opfordret til at finde artikler, der har omhandlet de politiske emner, vi har arbejdet med.

Videoer:
● Dit demokrati - hvad er et parti? Youtube, folketinget.dk, 2017
● Dit demokrati - regeringen. Youtube, folketinget.dk


Artikler mv.:

● Folketinget: Borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/
● Thomas Kristensen: “På vej mod mere lige fordelt barsel”. Kvinfo , 7/9-2020
● Anja Søndergaard Elsby, Lad 2022 blive året, hvor vi lovgiver på ligestillingsområdet – Altinget.dk 01012022

● Thomas Andreasen: “Historisk få er medlem af et politisk parti”, Kristeligt Dagblad, 22/1-2020
● Daniel Lauritzen: “Kønsforskellene vokser: Mænd og kvinder stemmer historisk forskelligt”, altinget.dk, 2/9-2019: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/koensforskellene-vokser-maend-og-kvinder-stemmer-historisk-forskelligt
● Jakob Kjøgx Bohr, ”Analytiker: Det er svært at overvurdere krisen i Venstre - og blå blok”, tv2.dk, 22/1/2021 - uddrag
● DR, Meningsmåling af 22/1/2021
● Erik Holstein, ”Åbningstale: Klima og uddannelse har afløst indvandrere og kriminalitet”, altinget.dk, 05/10/2021
● Graf: ”Vigtigste politiske dagsorden”, fra artiklen: ”Nye tal: Her er de borgerliges
● åbning – regeringen taber sit vigtigste kort”, Esben Schjørring, altinget.dk, 21. December 2021
● Henrik Engedal (2017): “Forstå politik på to minutter”: https://www.youtube.com/watch?v=14gaRak8f80
● Jonas Pedersen (2018): “De tre klassiske ideologier”:https://www.youtube.com/watch?v=wddja7_-G8k (indtil 12:08)
● Emilie Nielsen (2020): “Det politiske landskab”: https://www.youtube.com/watch?v=bZ6-THW-In0
● Coagmento (2017): Politiske partier og ideologier: https://www.youtube.com/watch?v=U3asLwdGIs4
● Lasse Wikmann (2014): “Videopræsentation: Eastons model”: https://www.youtube.com/watch?v=U3asLwdGIs4
● Silkeborg Gymnasium (2019): “Det danske politiske system” : https://www.youtube.com/watch?v=oaspsb3UfK8
● “Det Politiske Partiers Stamtræ”: https://www.malenehald.dk/work/politisk-infografik

Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2017 (I-bog):
Øvelser hvori der indgår uddrag af artikler, citater mv.
● øvelsesopgave 1.3 Hvilken ideologi
● øvelsesopgave 1.4 Sammenlign ideologi
● øvelsesopgave 1.5 Hvem sagde hvad?
● øvelsesopgave 1.9 Nye Borgerlige og velfærdsstaten
● Øvelsesopgave 1.7 Økonomisk og politisk liberalisme

25 lektioner a 60 min fordelt på syv fjernundervisningslektioner
Ca 75 ns.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Forløb#3 Velfærd og økonomi

Forløbet lagde ud med et fokus på velfærdsstaten og dens udfordringer, hvor kursister først fik viden om velfærdsstatstyperne for derefter at arbejde taksonomisk med dens udfordringer.
Herefter arbejdede forløbet med samfundsøkonomien og dens centrale modeller, figurer foruden centrale begreber. Alle forløb har også indeholdt eksamenstræning.

Faglige fokuspunkter:
Vekslen mellem induktiv og deduktiv tilgang til emner og materiale
Et tværgående emne omkring ulighed koblet på velfærdsstaten
Velfærdsstatsmodeller
Velfærdsstatens udfordringer
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål og målkonflikter
Finans- og penge-politik
Økonomiske systemer


Centrale problemstillinger behandlet igennem forløbet:
● Hvordan ser en velfærdsstat ud? Tre bud
● Hvor er den danske velfærdsstat på vej hen?
● Hvordan får vi et økonomisk godt samfund?
● Hvordan fungerer samfundsøkonomien?
● Hvordan kan staten påvirke økonomien?
● Tilegnelse og anvendelse af økonomiske begreber
● Sammenhængen mellem mål, kredsløb og politikker i forhold til at skabe et økonomisk stabilt samfund
● Noter og begrebsark

Faglige mål:
At undre sig over udviklingen i samfundet / mulighed for forundring over ændringer i samfundet af betydningen for det politiske samfund
At kunne forholde sig til forskelligartet materiale og stille spørgsmål til det med grundlag i faglig viden
At undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
At formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer.
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdsstaten
At formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber. At formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Træning i på et fagligt grundlag at argumentere for egne standpunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

Kernestof:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civil samfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Anvendt materiale:
Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2017 (I-bog):

● 12.3 Partierne og de samfundsøkonomiske mål,
● 12.4 Konflikt mellem målene,
● 13.1 Det økonomiske kredsløb,
○ De økonomiske sektorer,
○ Udgifter er også indtægter,
● 13.3 Planøkonomi og markedsøkonomi
● Markedsøkonomi kontra planøkonomi
● Blandingsøkonomi
● kapitel 18 Økonomisk politik
● Opsving og krise
● kapitel 18.2 Finanspolitik. – inkl underafsnit
● Kapitel 18.3 Pengepolitik – inkl underafsnit
● + Oversigt over økonomiske politikker
Bülow, Morten Winter et al. (2017): SamfNU STX & HF C, Systime A/S, (I-bog)

● 6 Velfærd – Rammen om et godt liv,
● 6.1 Hvem skal sikre velfærden,
● 6.1.1 Den residuale model,
● 6.1.2 Den universelle model,
● 6.1.3 Den selektive model,
● 6.1.4 Modellernes styrker og forskelle,
● 6.2 Den danske velfærdsmodel
● 6.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
● 6.2.2 Den sociale kontrakt
● 6.3 Velfærdsstatens fremtid
● 6.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
● 6.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
● 6.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsstat overfor
● 6.3.4 Hvilke muligheder har vi for at tilpasse den danske velfærdsmodel
● 7.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter

Supplerende stof:

Videoer:

● Nicolas Meunier: “Velfærdsmodeller - samfundsfag”, 2019: https://www.youtube.com/watch?v=3H84pZA4_Vo
● Teen activist Greta Tunberg delivers emotional speech at the UN, Youtube, South China Morning Post, 2019
● Det offentliges opgaver, pdf
● Alex Gibney: “Penge, magt og den amerikanske drøm”, 2012 (dokumentar)
● Nicolai Løvenholt, Det økonomiske kredsløb, 2014, https://www.youtube.com/watch?v=bwhXZmK1rn4
● Liberal Alliance (5/11-2019): “Velfærdsstatens terminale fase”: https://www.youtube.com/watch?v=Jgsjl1ZG1Yo
● Coagmento: “Velfærdsmodeller”, 3/3-2018: https://www.youtube.com/watch?v=eGWC2HxPFh4
● Henrik Kureer, Hvad er de samfundsøkonomiske mål, Systime, 2021, https://www.youtube.com/watch?v=i6B8jPVwJoE


Artikler:
● Andersen, Lars, Fremtidens vækst skal være grøn og til gavn for alle, ae.dk, 20. juli 2019
● Olsen, Theis Lange, et al, Boom i private sundhedsforsikringer får læger til at råbe op om 'voldsom forskelsbehandling' dr.dk 21/3/2023
● Bundgaard Bruun, Nanna, Økonomer: Derfor kan det blive nødvendigt at hæve danskernes skatter, Avisen Danmark 14042022
● Danmarks Statistik: “Fakta om udgifter til velfærd”, 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd
● Torben M. Andersen et. al: “Sådan tackler vi anden runde mod covid19”, jp.dk: 28/8-2020
● Kokholm, Thomas, ”VELFÆRDSSTATEN SKAL VÆRE REFORMVILLIG”, Danske kommuner 14/1/2021, uddrag
● Danmarks statistik, ”Den samlede fertilitet faldt for fjerde år i træk 2020”, Nyt fra Danmarks Statistik, nr 62,  25/2/2021
● Bo Nielsen (31.05.22): “Vismændene forventer stilstand i dansk økonomi”,finans.dk
● Danmarks Nationalbank: Tabel: “Centrale økonomiske størrelser”. I: Udsigter for dansk økonomi, september 2022

25 lektioner a 60 min fordelt på syv fjernundervisningslektioner
Ca 75 ns.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning