Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og taler
Titel 2 Ungdom og identitet (+ litterært værk)
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Lyrikken + værk
Titel 5 TP-3
Titel 6 Den debatterende artikel
Titel 7 Analyse af Levende billeder + værk
Titel 8 På kanten af samfundet + værk
Titel 9 Skriftsprog, grammatik og kommatering
Titel 10 Analyse af podcasts + værk
Titel 11 Litterære metoder og fortællende genrer
Titel 12 Den reflekterende artikel
Titel 13 Romantik og romantisme
Titel 14 Talehandlinger og litterær minimalisme + værk
Titel 15 Breaking news mig her, fake news mig der - journal
Titel 16 Akademisk skrivning
Titel 17 Realismer og modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og taler

Forløbet har givet eleverne en introduktion til argumentation og retorik. I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekst/medie-typer, herunder argumenterende tekster og taler. Forløbet er blandet teoretisk og praktisk, og det har et blandet sprogligt og litterært fokus.

Her arbejdes metodisk med:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
- Kommunikationsanalyse

Begreber der bliver gennemgået i forløbet:
- Appelformer (logos, etos og patos)
- Udvalgte Retoriske stilfigurer
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning)
- Denotation og konnotation
- Værdiladede ord
- Ordvalgsargumenter
- Høj og lav stil
- Læserbrevet som genre
- De tre talegenrer (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
- Ciceros pentagram (Emne, afsender modtager, situation og sprog)
- Arbejdet med talens fem faser

Talerne, vi har arbejdet med i undervisningen:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
- Mette Frederiksens tale efter Ruslands invasion af Ukraine
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds prisoverrækkelse
- Tessas Nytårstale
- Dronning Margrethe II's nytårstale 2019
- Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Fredriks 50'års fødselsdag
- Volodymyr Zelenskyjs tale ved arrangementet »Et lys imørket« 2022

Teori:
- Håndbog til dansk, side 104-105, 109, 147-148, 150-151, 154-155, 157-159, 166-167 (13 sider)
- ”Faglige forbindelser i dansk”, side 195-200 (6 sider)
- ”Begreb og dansk”, s. 131-134
- Lærerproduceret materiale om retoriske stilfigurer

Lærerplanens faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læserbrev 05-12-2022
Din tale 20-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdom og identitet (+ litterært værk)

Forløbet "Ungdom og identitet" er et litterært forløb, der fokuserer på litteratur, der tematiserer ungdommen og de problematikker, der følger med i identitetsudvikling. Der er arbejdet med noveller samt en længere værklæsning. I den forbindelse introduceres VÆRK#1 - romanen "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg Derudover præsenteres eleverne for den analyserende artikel i forbindelse med analyse af Jan Sonnergaards novelle "Bananfluerne". I den forbindelse har der været særligt fokus på at lære at skrive en god indledning og afrunding.

Tekster:
- Jakob Ejersbo: "Blomster" (fra "Superego", 2000)
- Jan Sonnergaard: ”Bananfluerne” (2003)

Værk:
- Klaus Rifbjerg "Den kroniske uskyld" (1958)

Anden litteratur:
- Litterær analyse af tekster i dansk (2 ns) fra "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier"

Primære arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Notatteknikker
- Skriftlighed
- Fordybelsesarbejde

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Forløbet giver eleverne kendskab til en afgrænset periode af dansk litteraturs historie; ”det moderne gennembrud” fra 1870-1890 (i praksis fra 1870-1910). Forløbet fungerer som optakt til 1g elevernes skriftlige dansk-historieopgave. I forløbet introduceres eleverne til litteraturhistorisk analyse, og der vil primært være fokus på epik, dog inddrages billedanalyse også. Eleverne får genopfrisket deres viden og retorisk analyse og argumentationsformer. I forløbet beskæftiger eleverne sig med de tre overordnede temaer ’Livet på landet’, ’Livet i byen’, og ’Kvindesyn’. Der er indlagt et skriftligt fokus såvel som fordybelsestid i forløbet.

Formålet med forløbet er klargøre eleverne til deres første skriftlige, tværfaglige projekt; DHO-en. I forløbet er der derfor særligt fokus på disposition, skriftlighed, opbygning af en opgave, at skrive indledning og anvende korrekt citatteknik. Derudover er formålet at arbejde eleverne hen mod den mundtlige præsentation af opgaven vha. logbog, mundtlige øvelser mm.

Fællesmateriale:
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1885)
Henrik Pontoppidan: ”Muldskud” (1889)
Martin Andersen Nexø: uddrag af ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Martin Andersen Nexø: ”Den store kamp” i ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Amalie Skram: ”Memento Mori” (1899)
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883)
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger om 1800-tallets litteratur” (1871)

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Lyrikken + værk

Forløbet har til formål dels at introducere eleverne til en række begreber, de kan benytte i forbindelse af lyrikanalyse, dels at optræne deres analytiske evner af lyriske tekster.

I forløbet arbejder vi uden computere og fokuserer på tekstnær analyse af udvalgte digte (se nedenfor) med udgangspunkt i teori fra lærerproduceret kompendium.

Indledningsvist forsøger vi at karakterisere den overordnede genre lyrik i modsætning til epik og dramatik.

Derefter arbejder eleverne med følgende begreber/fokusområder i forhold til lyrikgenren:
- ydre og indre komposition
- fortælleforhold, herunder udsigelsessituation og det lyriske jeg
- lyrikkens sprog, herunder forskellige rimtyper, troper og figurer, semantiske felter, enjambement, ordklasser og sætningstyper (dvs. vi trækker på viden fra almen AP)
- intertekstualitet, metatekstualitet
- fortolkning, her med særligt fokus på tilværelsesfortolkning.

På baggrund af ovenstående læser vi i værket Tryghedsnarkomaner af Vita andersen. Først og fremmest arbejder vi med at finde værkets klassiske lyriske træk (herunder ydre og indre komposition, det lyriske jeg, strofer og vers). Vi arbejder med nærlæsning af lyrik, idet eleverne i grupper laver næranalyser af udvalgte digte og fremlægger dem for klassen. Vi forsøger også at finde billedsprog, antiteser og semantiske felter i værket for at indkredse dets tema.


Vi læser også om autofiktion, herunder tre forskellige typer af autofiktion, og prøver at bestemme værket på baggrund heraf. I denne forbindelse inddrager vi begreberne bekendelseslitteratur og knækprosa og vi ser klip med Michael Strunge og Dan Turell, der omtaler 1970'ernes bekendelseslitteratur. på baggrund heraf diskuterer vi værkets relevans for vores samtid.

På baggrund af ovenstående skriver eleverne slutteligt en analyserende artikel om værket.


Materiale i forløbet:

Læserproduceret kompendium med teori (8 sider)

Jens Baggesen: Da jeg var lille, digt, 1785 = 2 sider
Gustaf Munch-Petersen: til mine forældre, digt, 1932, 1 side
Pia Tafdrup: Min mors hånd, digt, 1998, 1 side
B. S. Ingemann: Nu titte til hinanden, digt/salme, 1837, 1 side
N. F. S. Grundtvig: Morgenstund har guld i mund, digt/salme, KANONFORFATTER, 1853, 1 side
Benny Andersen: Morgenstund, digt, 1993, 2 sider
Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner (værk, digtsamling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 TP-3

Forløbet er et tværfagligt forløb med religion, hvor eleverne i sidste ende skal prøve at fremlægge en sag, de har undersøgt.  Vores overordnede emne er Grøn kirke.

I dansk begynder vi med at samle op på retorik og argumentation fra 1g, hvorefter eleverne introduceres til prædikenen som genre. Derefter arbejder vi  med udvalgte prædikener fra Grøn kirkes hjemmeside med fokus på retorik, argumentation og hensigtsmæssighed.
Forløbet ender med, eleverne selv laver en problemstilling, som dækker både religion og dansk, og fremlægger denne for lærerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den debatterende artikel

Den debatterende artikel

Forløbet har til hensigt at indføre eleverne i, hvorledes de skal skrive en debatterende artikel.

Vi indleder med at samler op på retorik og argumentation fra 1g (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør, appelformer, retoriske virkemidler).

På baggrund af opsamlingen laver vi en række praktiske øvelser, hvor eleverne mundtligt forsøger at argumentere for en række påstande med udgangspunkt i en praktisk brug af begreberne. I forlængelse heraf introduceres eleverne til Topikken (som i retorikken kort forklaret dækker over, hvordan man kan finde forskellige belæg fra forskellige steder), og vi arbejder med, hvordan en given kommunikationssituation er relevant, når man vælger sin argumentation.

Dernæst begynder den egentlige introduktion til den skriftlige genre Debatterende artikel. Her lægges vægt på, at eleverne lærer at kunne skelne mellem at skrive en diskussion (pro-et-contra) og en debat (hvor de selv skal argumentere i praksis). Der arbejdes også med vigtigheden at at kunne bruge danskfaglige eksempler og begreber som en del af rygdækningen i argumentationen.

Vi arbejder med opgaven om mediernes brug af billeder af døde mennesker, finder argumenter pro-et-contra, overvejer nye argumenter og danskfaglige rygdækninger, og derefter læser vi to autentiske eksempler og forsøger at bedømme, hvad som fungerer godt og mindre godt i besvarelserne.

Endelig skal eleverne selv skrive en debatterende artikel i par om brug af skærme i undervisningen.

Materiale:
Lærerproduceret materiale om den debatterende artikel (pp)
Lærerproduceret opgavformulering om brug af skærme i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Analyse af Levende billeder + værk

Forløbet er en indføring i dokumentargenren og kortfilmgenren samt til, hvordan man arbejder med analyse og fortolkning af levende billeder.

Forløbet indledes med, at klassen i fællesskab ser dokumentaren "Kandis for livet" (værk, 2021) og efterfølgende arbejder med det:

Først og fremmest introduceres eleverne til, hvorledes man kan lave analyse af levende billeder. Vi skelner her mellem en mere klassisk analyse, som de også kender fra skønlitteraturen, hvor man kan arbejde med sekvenser, fortælleforhold, tid, sted, miljø og personkarakteristikker.

Derefter introduceres de til filmanalysen og dens begreber, idet vi arbejder med billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, belysning/farver, lyd, sýmbolske billeder og dramaturgi.

Eleverne lærer også om og arbejder med fakta- og fiktionskoder i levende billeder, herunder også, hvad der kendetegner blandingsformer.

Endelig introduceres eleverne for 4 typer af dokumentargenrer, som de også ser små eksempler på, som de skal kunne genrebestemme. De fire typer, som eleverne lærer om og arbejder med, er:
- den klassiske dokumentarform (information + oplysning)
- Den observerende fortælleform (at vise uden at forklare)
- den poetiske dokumentarfilm (Hverdagens poesi)
- den personlige fortælleform

Vi læser også artiklen "Filmfolk undrer sig: Det er naivt at tro, at dokumentarfilm ikke er iscenesatte" fra Jyllandsposten 4.3.2022 og diskuterer på baggrund heraf dokumentarfilmens muligheder og begrænsninger samt etik.

Efterfølgende lærer eleverne om kortfilmen som genre. De lærer om Raskins 7 parametre for en kortfilm, og benytter sig af såvel Raskins parametre, klassisk analyse som filmanalyse på kortfilmen Klimakrigeren (2022), som de analyserer og skriver en analyserende artikel om med fokus på det ungdomsportræt, filmen tegner.

Primærmateriale:
Kandis for livet, dokumentar, 2021
Klimakrigeren, kortfilm, 2022

Film skal ses i dansk (grundbog) p. 18-47

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 På kanten af samfundet + værk

Forløbet har både et litterært, mediemæssigt og sprogligt fokus og tager udgangspunkt i ny dansk litteratur, levende billeder og den aktuelle samfundsdebat om klasser, og trækkes tråde til samfundsfag.

Formålet med forløbet er dels at (gen)optræne næranalyse af epik, debatindlæg og levende billeder, dels at eleverne får et indblik i nye litterære og mediemæssige tendenser.

Vi indleder med at læse indledningskapitlet til "Oppe og nede - på social sightseing i velfærdsdanmark", der fokuserer på den nyeste litteraturs skildring af samfundsklasser og ulighed. I den forbindelse inddrager vi Bourdieus kapitaler (som eleverne allerede kendetegner fra samfundsfag), for at få flere begreber i spil i en tekstnær analyse. Dernæst læser og analyserer vi en række udvalgte tekster med fokus på person- og miljøkarakteristikker, herunder særligt fokus på komposition, sprogbrug, modsætninger og at få Bourdieus kapitalbegreber i spil i en næranalyse. Samtidig diskuterer vi også fordomme om forskellige samfundsklasser, og vi diskuterer, hvad litteratur kan i forhold til det aktuelle emne samfundsklasser.
På baggrund af indføringen læser klassen i fællesskabet Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier, og eleverne arbejder i grupper omkring novellerne. produktmål er videoanalyse.

Efterfølgende inddrages fremstillinger af sociale klasser i levende billeder (hhv. dokumentar og kortfilm) og vi diskuterer etikken i at fremstille sociale klasser på tv med udgangspunkt i begreberne socialpornografi og samfundskritik.
Efterfølgende introduceres eleverne kort til diskursanalyse og vi arbejder med diskursen omkring samfundsklasser i to debatindlæg fra Politiken.

Når forløbet er færdigt skal eleverne have optrænet deres næranalyse af episk litteratur og brug af fagbegreber hermed, ligesom de skal kunne bruge Bourdieus kapitaler som ekstra begreber i deres analyser af personer og miljøer. De skal også kunne diskutere og vurdere ny litteratur i forhold til vinklingen "samfundsklasser". De skal også kunne debattere og vurdere fremstilling af samfundsklasser på tv med udgangspunkt i filmiske begreber, ligesom de skal kunne analysere samfundsdiskurser om klasser på tv og på skrift.

Materiale/tekster i forløbet:
"Oppe og nede - på social sightseing i velfærdsdanmark" p. 6-10
Podcast: "Klog på sprog: jeg anerkender ikke længere jeres sprog", 24. marts 2023
Dokumentaren i undervisningen: "Etik i dokumenterer" (socialpornografi vs. samfundskritik)

Morten Pape: indledningskapitlet til romanen "Planen", 2015
Stine Askov: kapitlerne "Barnet under trappen" og "Glosuppe med kigboller" fra romanen "Nøjsomheden", 2022
Thomas Korsgaard: kapitel 24 af romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi", 2017
Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt", novelle, 2019
Glenn Bech: uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet",2022
Thomas Korsgaard: "Tyverier" Novellesamling 2019, VÆRK

Dokumentar: Blok på bistand (afsnit 1), 2014
Kortfilm: Middagen, 2023
Debatindlæg: "Glenn Bech: Det, jeg reagerer på, er udsagnet om, at det ikke skulle være en fordel at have kendte og succesfulde forældre", Politiken 13/12-23
Debatindlæg: Egon Clausen: "Sluk for jammerkommoden, Glenn Bech", Politiken 27/12-23


Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Skriftsprog, grammatik og kommatering

forløb ej tilrettet

Forløbet er et miniforløb, hvor eleverne træner sproglig korrektur på både lokalt plan (herunder kommatering og stavning) og globalt plan (herunder kohæsion og kohærens). Eleverne har til begyndelsen af forløbet skrevet en analyserende eller debatterende artikel, og gennem forløbet introduceres de for fejltyper og arbejdsmetoder i forhold til tekstopbygning og tekstsammenhæng. Sideløbende retter de (sammen med deres makker) i deres artikel, som først får feedback, når eleverne har gennemarbejdet deres opgave.

Materialet i forløbet er en lærerproduceret Power point samt elevernes egne opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Analyse af podcasts + værk

Forløbet indfører eleverne i podcast teori og analyse af podcast. Desuden arbejdes der med perspektivering og anmeldelse.

Indledningsvist læser eleverne i grupper om central teori om podcast (herunder snakkepodcasts vs. storytelling-podcasts, podcastens virkemidler, lydlige virkemidler, dramaturgi og fortælleforhold) samt til podcastens kommunikationssituation (herunder intention, afsender, modtager, emne, omstændigheder og sprog).

Dernæst skal vi arbejde med podcastserien "Marcela 1989" (DR, december 2023, 4 afsnit á ca. 30 minutter, dvs. 2 timer samlet = værk). Vi begynder med i fællesskab at få styr på podcastens kommunikationssituation og genre. Dernæst skal eleverne i grupper udvælge ét af de fire afsnit, som de skal lave næranalyse på med fokus på virkemidler, dramaturgi, fortolkning, tematik, perspektivering (til  true-crime og Mørkeland afsnit 227 om Marcela-sagen) samt vurdering. Næranalysen skal fremlægges som en slags eksamen foran HA  samt en lyttegruppe.

Efter fremlæggelserne taler vi om tematikken "Generationsportræt". Eleverne skal hjem og interviewe deres forældre omkring tiden for 1989, og hvordan de oplevede verden og tiden omkring 1989. Dernæst forsøger vi at lave vores fælles generationsportræt for unge omkring 18 år anno 2024. Dette munder ud i en fælles plakat til klassen.

Ydermere præsenteres eleverne for anmeldelsen som genre, og eleverne læser 2 anmeldelser af podcasten "Marcela 1989". På baggrund af indføringen og deres analyser skal eleverne slutteligt lave en podtok, hvor de i en lille video på Tiktok anmelder podcasten.

Materiale i forløbet:
Podcastværk: "Marcela 1989", DR, december 2023 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/marcela-1989-4489359743000

Bogen "Podcast" p. 63-73 (Mimi Olsen mfl. for Dansklærerforeningen 2020)

True-crime podcast: Mørkeland afsnit 227 minuttal 00.08.00-01.10.00 https://radioplay.dk/podcast/moerkeland/id-2181453/


artikel: "Der er sket et mord, tihi" af Thea Sejr, Retorikforlaget 13. august 2019, se https://www.retorikforlaget.se/der-er-sket-et-mord-tihi/#google_vignette

Anmeldelse: "Hun var ung, smuk, flirtende og skæg. Det er sådan, vi vil huske Marcela", Politiken d. 7. december 2023 https://politiken.dk/kultur/set_og_hoert/art9526464/Hun-var-ung-smuk-flirtende-og-sk%C3%A6g.-Det-er-s%C3%A5dan-vi-vil-huske-Marcela

Anmeldelse: "Historien om mordet på 17-årig kvinde vender true crime på hovedet." Heartbeats d. 19. januar 2024 https://heartbeats.dk/maanedens-podcast-historien-om-mordet-paa-17-aarig-kvinde-vender-true-crime-paa-hovedet/

Faglige mål i forløbet:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Litterære metoder og fortællende genrer

Forløbet indledes med en overordnet introduktion til metodelæsning, idet vi i fællesskab læser Totte rydder op samt 5 forskellige læsninger af værket (uden eleverne endnu er introduceret til metodernes teori). Vi diskuterer ligheder og forskelle mellem de fem læsninger (nykritisk, strukturalistisk, psykoanalytisk, queer og marxistisk læsning) og overvejer, om hver metode er tekstintern (DVS. udelukkende fokuserer på teksten) eller tekstekstern (dvs. holder teksten op mod verden på den ene eller anden måde).

Dernæst går vi i dybden med strukturalismen og psykoanalysen, som eleverne lærer mere om. I forlængelse heraf lærer eleverne også om såvel eventyrgenren (folkeeventyr og kunsteventyr) og folkevisegenren, og vi benytter os af strukturalismen og psykoanalysen som metoder til at åbne op for eventyr og folkeviser.

Tekster XXXX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den reflekterende artikel

Ej tilpasset endnu

Forløbet introducerer til Den reflekterende artikel. Vi analyserer et essay af Klaus Rifbjerg (Glæden ved vin), således at eleverne får en fornemmelse for genren. Derefter skriver eleverne med hjælp i undervisningen deres første reflekterende artikel.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Romantik og romantisme

Forløbet har til formål at lære eleverne om den litterære romantik og romantisme, herunder forskellen på de forskellige romantiske strømninger (Universalromantik, Nyplatonisme, nationalromantik og romantisme), samt at arbejde med dybdegående litterær analyse af såvel episke som lyriske tekster i kombination med centrale fagbegreber. Desuden indfører forløbet kort eleverne i Oplysningstiden, perioden før Romantikken, således at vi kan tale om, hvorledes at litterære perioder ofte er modreaktioner på hinanden

Forløbet indledes med introduktion til Oplysningstidens tanker. I den forbindelse introduceres eleverne til Ludvig Holberg og vi læser og analyserer hans epistel 395 (om censur). På baggrund af arbejdet med Holberg og Oplysningstiden taler vi om litterære perioder som konstruktion, og hvorledes Romantikken opstår som en slags opgør med Oplysningstidens tanker.

Vi arbejder grundigt med den romantiske digters rolle som geni/ener, og ser dokumentaren "Helmig - næsten mutters alene" (2015), der fremstiller Thomas Helmig som den særlige kunstner, der inspireres af naturen. Således får eleverne en forståelse for kunstnerens betydning/særstatus under romantikken.

Med udgangspunkt i kunstnerfremstillingen lærer eleverne derefter om både Universalromantik, nyplatonisme og Nationalromantik.

Vi arbejder med Universalromantikken og begreberne monisme, panteisme, organismetanke og guldalder. Vi læser og gennemanalyserer Oehlenschlägers digt Harald i offerlunden. For at levendegøre Universelromantikken ser vi "Vindens farver" (fra Disneytegnefilmen Pochahontas) og finder universalromantiske træk i den.
centrale retoriske virkemidler, vi opøver er apostrofe, besjæling, personifikation, udråb, gentagelser.

Vores arbejde med Nyplatonisme tager sit udgangspunkt i Platons hulelignelse, som vi ser en lille video om. Vi arbejder stadig videre med kunstnerens særstatus og inddrager begreberne dualisme, ideernes verden og fænomenernes verden. Vi læser og analyserer Schack von Staffeldts Indvielsen (1804) og Kunstnerlængsel (1804) samt Steen Steensen Blichers Præludium (1838), som alle perspektiveres til nyplatonismen. Vi inddrager også 2 malerier af Caspar David Friedrich.

Dernæst arbejder vi med Nationalromantikken. Vi fører begreber fra tidligere videre og ser på billeder af P. C. Overgaard og J. T. Lundbye. Vi læser, synger og analyserer H. C. Andersens "Danmark mit fædreland" (1850)

Endelig rammer vi Romantismen. Centrale begreber, som her indføres, er øjeblikket og det interessante. Vi opstiller en række antiteser, som knytter sig til romantismen og inddrager et billede af Ditlev Bunch. Vi læser og analyserer "Nordexpeditionen"  og "Paa Sneen" af Emil Aarestrup og perspektiverer til romantismen.

Forløbet afsluttes med en skriftlig sammenlignende analyse af Schack von Staffeldts digt "til Musen" (1808) og Emil Aarestrupsdigt "Et stævnemøde" (1838)

Analyserede tekster;
Ludvig Holberg: Epistel 395 (Om censur) (1749)
Adam Oehlenschläger: Harald i Offerlunden (1802)
Adam Oehlenschläger: Harpespilleren ved posthuset (1802)
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Schack von Staffeldt: Kunstnerlængsel (1804)
Schack von Staffeldt: "Til Musen" (1808)
Steen Steensen Blicher: Præludium (1838)
H. C. Andersen:  Danmark mit fædreland (1850)
Emil Aarestrup: Nordexpeditionen (1838)
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
Emil Aarestrup: "Et stævnemøde" (1838)

Perspektivtekster:
Dokumentar: Helmig - næsten Mutters alene (om en kunstner i naturen - kan perspektiveres til eneren/geniet i Romantikken)
Jordens  farver (sang og video fra tegnefilmen Pochahontas til at understrege Universalromantikken)
Video om Hulelignelsen
Caspar David Friedrich: Kreutz und Kathedrale im Gebirge (1812 - nyplatonisme)
Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818, nyplatonisme)
J. T. Lundbye: En dansk kyst - motiv fra Klitnæs ved Roskilde fjord (1843) (nationalromantik)
P. C. Skovgaard: Bøgeskov i maj (1857) (nationalromantik)
Ditlev Bunch: Mareridt (11846, romantisme)


Litteraturhistorie:
Litteraturens veje p. 146-162 (Om Romantikken)
Litteraturens veje p. 172-179 (om Romantisme)

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Talehandlinger og litterær minimalisme + værk

Forløbet kombinerer et fokus på sprog og litteratur med udgangspunkt i talehandlingsteori og minimalisme.

Forløbet begynder med udgangspunkt i talehandlingsteorien. Teoriens vigtigste begreber defineres og bruges i praksis på en række tekster af forskellig art. Formålet er at belyse, hvorledes mennesker benytter sprog til at handle, hvorledes sproget kan belyse forhold mellem mennesker, og hvad der faktisk sker, når vi taler sammen. I forløbet arbejder vi praktisk med forskellige typer tekster, heriblandt litterære tekster, der indeholder samtale og replikker (særligt drama samt minimalistiske tekster, der er særligt kendetegnende ved sin undertekst), men vi betragter også filmklip, hvor ikke kun sproghandlingerne  men også kropssprog og toneleje er i fokus. Ydermere oprettes en padlet til forløbet, hvor eleverne selv løbende lægger eksempler ind på forskellige typer af talehandlinger, indirekte talehandlinger, Facework osv. - disse eksempler finder eleverne i deres egen dagligdag på fx Messenger, sms, Facebook, på gaden. Vi analyserer dem i fællesskab

Faglige talehandlingsbegreber fra forløbet:
De fem typer sproghandlinger (informerende, regulerende, samtalestrukturerende, følelses- og holdningsudtrykkende, rituelle)
Performative verber
Vellykkethed og mislykkethed
formål/effekt
Indirekte sproghandlinger
Undertekst
Kontekst
op- og nedtoning
Facework (tabe, krænke, true, opretholde  face)
Samarbejdsprincip (kvalitet, kvantitet, sandhed, relevans)
Høflighedsprincip (minimer egen gevinst, maksimer den andens gevinst)
Kropssprog/toneleje/mimik

Med talehandlingsteorien i baghovedet går vi videre over til den litterære minimalisme, hvor vi med fokus på begreberne undertekst og tomme pladser og en række litterære iagttagelser kobler minimalistiske tekster sammen med talehandlingsteorien. Samtidig introduceres eleverne kort til centrale begreber, som er kendetegnende for novellegenren. Vi læser Helle Helles novellesamling "Biler og dyr" (2000) med fokus på novellen som genre samt på det usagte og de tomme pladser. og brugen af talehandlinger Eleverne laver også videoer om udvalgte noveller i samlingen

Materialer:
Grundbog:
Jann Scheuer: Sproghandlinger på dansk p. 6-22, 28-31, 41-45, 53-54.
Lærerproduceret materiale (Power point) med eksempler
Lærerproduceret materiale  om hhv. den klassiske novelle, den minimalistiske novelle. (pp)
Nikoline Werdelin: Liebhaverne (uddrag af drama, scene 3a)
Uddrag af et afsnit af Klovn ” Casa Tua Casper”  http://www.youtube.com/watch?v=9xVdzl6PGYQ )
Uddrag af fil: Adam och Eva (svensk - med og uden undertekst)
Analyse af diverse tegneserie-strimler fra Wullffmorgenthaler
Analyse af diverse eksempler fra elevernes egen hverdag
2) Helle Helle: Biler og dyr (novellesamling = værk, 2000)
3) Helle Broberg Nielsen: "Det meste står med prikker..." (artikel om Helle Helles skrivestil) (2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Breaking news mig her, fake news mig der - journal

Forløbet har til formål at lære eleverne at analysere såvel informerende som opponerende journalistik både mediemæssigt og sprogligt.

Forløbet indledes med at introducere medierne i Danmark som den fjerde statsmagt - dette udgangspunkt bruges til med eleverne at diskutere væsentligheden af såvel informerende som opponerende journalistik.

Dernæst arbejdes med analyse af skriftlig nyhedsjournalistik (informerende journalistik). Eleverne opøver et begrebsapparat til at kunne karakterisere layout i en nyhedsartikel, de arbejder med begrebet vinkling, nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, de forskellige avistyper og avisers målgrupper.  

Vi analyserer i fællesskab forskellige Nyhedssites hjemmesider fra samme dag (d. 19.11.23, Fonseca-sagen) og overvejer, hvilken vinkling og hvilke kriterier de forskellige medier vægter.

Eleverne analyserer også forskellige artikler fra forskellige medier med udgangspunkt i Mike Fonseca-sagen (se oversigt over de forskellige artikler og deres genrer nedenfor). På baggrund af analyserne taler vi om forskellene mellem informerende og opponerende journalistik.

Dernæst går vi videre med sproget i nyhedsjournalistik, hvor vi også ser på forskellene mellem informerende og opponerende journalistik. I forbindelse med vores arbejde med og analyse af opponerende journalistik samler vi samtidig op på argumentationsanalyse, retorisk analyse og stilistisk analyse, der også kan bruges som metoder, når vi analyserer opponerende journalistik.


I forlængelse af arbejdet med journalistikkens sprog tidligere lærer eleverne om fortællende journalistik/reportagen (Nyhedsreportage, Katastrofereportage, Begivenhedsreportage), dens kendetegn og særligt dens sprog og virkemidler. Vi læser baggrundsreportagen "Grå sne" (Weekendavisen 17.1.25) og Herman Bangs "Branden" med særligt fokus på genre og sproglige virkemidler samt deres kommunikationssituationer. I forbindelse med Herman Bangs reportage genlæser vi desuden om impressionismen som teknik og øver at finde impressionistiske træk.

Vi arbejder også med den debatterende artikel fra maj 2023 om klimajournalistik, hvor vi i fællesskab ser på måder at gribe opgaven an på og på fælder i opgaveformuleringen.


Tekster i forløb:

Teori:
Håndbog til dansk p. 198-213 + 220-222
Lærerdokument: Om skrivemodeller i journalistik (nyhedstrekant og kommodemodel)
Reportagen i ord og billeder p. 5-14
Lippert d. 18.12.24

autentiske journalistiske tekster tekster (med udgangspunkt i Mike Fonseca-sagen):
Forsider fra forskellige internetmedier om Mike Fonseca sagen d. 19.11. 23 (fra TV2.dk, dr.dk, eb.dk, bt.dk, Berlingske.dk)
"Folketingsmedlem forlader moderaterne efter brud på adfærdskodeks", BT. d. 17/11-23 (almindelig nyhedsartikel)
"Hun er presset og bange", Ekstra Bladet d. 19/11-23 (interview)
"Moderat kaospilot", Politiken d. 22/11-23 (Leder)
"Fonseca-sagen viser, at den seksuelle lavalder er for lav", Information d. 27/11-23 (debatindlæg)

Fortællende journalistik:
Emil Jørgensen: Grå sne, baggrundsreportage fra Weekendavisen d. 17.1.2025
Herman Bang: Branden (Nationaltidende oktober 1884)


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Akademisk skrivning

Forløbet lægger op til elevernes arbejde med SRP, og formålet med forløbet er at styrke eleverne i deres akademiske skrivning i SRP'en. En del af arbejdet er også sket i projekttimerne.

Indledningsvist præsenteres eleverne for tre typer af formidling, og formålet er, eleverne skal kunne genkende og forklare, hvorledes de tre typer af formidling adskiller sig fra hinanden, og hvilken af de tre typer af formidling, der minder mest om den måde, de skal skrive i SRP'en. På denne måde er ønsket, at eleverne i højere grad bevidstgøres om den genre, de skal skrive i deres SRP.

Dernæst introduceres eleverne hvordan man skriver indledning og konklusion.


Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Realismer og modernismer

Forløbets formål:
I forløbet vil der overordnet set være fire formål:
1. At eleverne får en forståelse for og kan genkende/definere forskellen på modernisme og realisme
2. At I får indblik i nedslag i litteraturhistorien og litterære tendenser i perioden 1900-1985 ca.
3. At eleverne får trænet deres evner i selvstændig analyse og fortolkning af skønlitterære tekster fra forskellige litterære perioder, både nykritisk og set i et samfundsmæssigt perspektiv (peger frem mod eksamen).
4. At eleverne gennem elevoplæg får trænet mundtlig færdighed, struktur i oplæg og brug af fagbegreber og tekstnærhed.

Forløbet tager udgangspunkt i forskellen mellem realisme og modernisme. Der indledes med en definition af de to begreber, så vi gennem vores litterære og litteraturhistoriske analyse og gennemgang samtidig kan diskutere, om der er tale om realisme eller modernisme.
Undervejs holder eleverne oplæg i grupper om perioden, og vi læser tekster, som knytter sig til de givne perioder.
.

Læst og analyseret materiale i forløbet:

Teori:
Modernismer - realismer p. 7-24 (med Power point til)
Litteraturens veje p. 256-271, 272-285, 286-320, 321-348, 349-378, 411-445 (Eleverne har i grupper arbejdet med at skulle præsentere en periode på baggrund af et afsnit i Litteraturens veje)

Litterære tekster i forløbet:
Johannes V. Jensen: Sønner af de Slagne (1906) (kanonforfatter) (overgang til modernisme)
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)  (ekspressionisme)
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922) (ekspressionisme)
Per Lagerkvist: Ångest (svensk) (ekspressionisme) 1916
Martin A. Hansen: Agerhønen (kanonforfatter) (1947) (eksistentialisme/heretica, 1. fase modernisme)
Peter Seeberg: Patienten (kanonforfatter) (1962) (Absurdisme/eksistentialisme, 2. fase modernisme)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (kanonforfatter) (konfrontationsmodernisme, 2. fase modernisme) 1960
Michael Strunge:  udvalgte digte fra "Vi folder drømmens faner ud" ( (postmodernisme)  1981

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer