Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og taler
Titel 2 Ungdom og identitet
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Forbrydelser i danskfaget
Titel 5 Det levende billede
Titel 6 Mini-litteraturhistorisk uge
Titel 7 Oplysning og Ludvig Holberg
Titel 8 Romantikken og Romantismen
Titel 9 Reality-debatten
Titel 10 Humor før og nu og samtaleanalyse
Titel 11 Myter før og nu
Titel 12 Menneskets forestillinger om Naturen
Titel 13 Modernisme og Eksistentialisme
Titel 14 Køn, krop og klasse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og taler

Forløbet har givet eleverne en introduktion til argumentation og retorik. I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekst/medie-typer, herunder argumenterende tekster og taler. Forløbet er blandet teoretisk og praktisk, og det har et blandet sprogligt og litterært fokus.

Her arbejdes metodisk med:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
- Kommunikationsanalyse

Begreber der bliver gennemgået i forløbet:
- Appelformer (logos, etos og patos)
- Udvalgte Retoriske stilfigurer
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning)
- Denotation og konnotation
- Værdiladede ord
- Ordvalgsargumenter
- Høj og lav stil
- Læserbrevet som genre
- De tre talegenrer (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
- Ciceros pentagram (Emne, afsender modtager, situation og sprog)
- Arbejdet med talens fem faser

Talerne, vi har arbejdet med i undervisningen:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
- Mette Frederiksens tale efter Ruslands invasion af Ukraine
- Tessas Nytårstale
- Dronning Margrethe II's nytårstale 2022
- Volodymyr Zelenskyjs tale ved arrangementet »Et lys imørket« 2022

Teori:
- Håndbog til dansk, side 104-105, 109, 147-148, 150-151, 154-155, 157-159, 166-167 (13 sider)
- ”Faglige forbindelser i dansk”, side 195-200 (6 sider)
- ”Begreb og dansk”, s. 131-134
- Lærerproduceret materiale om retoriske stilfigurer

Lærerplanens faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læserbrev 07-12-2022
Din tale 02-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdom og identitet

Forløbet "Ungdom og identitet" er et litterært forløb, der fokuserer på litteratur, der tematiserer ungdommen og de problematikker, der følger med i identitetsudvikling. Der er arbejdet med noveller samt en længere værklæsning. I den forbindelse introduceres VÆRK#1 - romanen "Det forsømte forår" af Hans Scherfig. Derudover præsenteres eleverne for den analyserende artikel i forbindelse med analyse af Jan Sonnergaards novelle "Bananfluerne". I den forbindelse har der været særligt fokus på at lære at skrive en god indledning og afrunding.

Tekster:
- Jakob Ejersbo: "Blomster" (fra "Superego", 2000)
- Jan Sonnergaard: ”Bananfluerne” (2003)

Værk:
- Hans Scherfig "Det forsømte forår" (1940) (VÆRK 1)

Anden litteratur:
- Litterær analyse af tekster i dansk (2 ns) fra "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier"

Primære arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Notatteknikker
- Skriftlighed
- Fordybelsesarbejde

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Forløbet giver eleverne kendskab til en afgrænset periode af dansk litteraturs historie; ”det moderne gennembrud” fra 1870-1890 (i praksis fra 1870-1910). Forløbet fungerer som optakt til 1g elevernes skriftlige dansk-historieopgave. I forløbet introduceres eleverne til litteraturhistorisk analyse, og der vil primært være fokus på epik, dog inddrages billedanalyse også. Eleverne får genopfrisket deres viden og retorisk analyse og argumentationsformer. I forløbet beskæftiger eleverne sig med de tre overordnede temaer ’Livet på landet’, ’Livet i byen’, og ’Kvindesyn’. Der er indlagt et skriftligt fokus såvel som fordybelsestid i forløbet.

Formålet med forløbet er klargøre eleverne til deres første skriftlige, tværfaglige projekt; DHO-en. I forløbet er der derfor særligt fokus på disposition, skriftlighed, opbygning af en opgave, at skrive indledning og anvende korrekt citatteknik. Derudover er formålet at arbejde eleverne hen mod den mundtlige præsentation af opgaven vha. logbog, mundtlige øvelser mm.

Fællesmateriale:
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1885)
Henrik Pontoppidan: ”Muldskud” (1889)
Martin Andersen Nexø: uddrag af ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Martin Andersen Nexø: ”Den store kamp” i ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Amalie Skram: ”Memento Mori” (1899)
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883)
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger om 1800-tallets litteratur” (1871)

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forbrydelser i danskfaget

I dette forløb skal eleverne opnå kendskab til temaet ”forbrydelser” i samspil med danskfaget. Forløbet er tematisk og bevæger sig på tværs af platforme og genrer inden for det litterære og mediemæssige stofområde. Vi arbejder med digt, novelle og podcast, således både fiktive og ikke-fiktive genrer berøres. Forløbet skal gerne styrke elevernes indlevelse og stillingtagen til fagets indhold og udtryk, såvel som det skal styrke deres evne til at forholde sig kritisk til verden omkring dem.

Formålet med forløbet er at styrke identifikationen mellem eleverne og faget. Med andre ord er elevernes selvforståelse, reception og indlevelse i fokus. Eleverne skal kunne foretage en dybdegående podcastanalyse og opnå kendskab til genre, fortælleteknik, dramaturgi og virkemidler. De skal kunne lave komparative, tematiske analyser på tværs af genrer. Derudover skal eleverne styrke deres litteræranalytiske begrebsapparat med særligt fokus på fortælleinstans. Forløbet har været kombineret med et skriftlighedsforløb. Elevernes skriftlighed trænes i den analyserende artikel og debatterende artikel.

Danskfaglige metoder og begreber:
- Podcasts (fortælleteknik, dramaturgi, virkemidler og genre)
- Dramaturgi (aktantmodellen, fremdriftskomponenter, konflikt, setup, payoff, varsler)
- Fortælleinstans (pålidelig og upålidelig fortæller)
- Folkeviser (ridderviser, trylleviser, historiske viser, skæmteviser og kæmpeviser)
- Metoder: (reception, begrebsanvendelse)

Kernestof:
- Genrenoter: Folkeviser – ”Med tiden” – Bødtcher-Hansen & Sloth Carlsen s. 51-53 (3 ns)
- Olsen, Houlind & Palle – ”Podcast” (2020) (8 ns)

Materiale:
- Rudolf Broby-Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt” (1922) (0,5 ns)
- Uddrag fra Broby-Johansens forsvarstale til "BLOD" (1 ns)
- Folkevise: ”Torbens datter” (estimeret årstal 1641) (1 ns)
- Rasmus Hastrup: ”Børnehaven ringer” (2016) (8 ns)
- Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005) (5 ns)
- Thomas Korsgaard: ”Tyverier” (2019) (2,5 ns)
- Podcast: ”Skud i sneen” (ca. 30 minutter)
- Podcast: ”Dronekrigeren” (ca. 30 minutter)
- Podcast: ”Djævlen i detaljen” (ca. 30 minutter) (VÆRK#2)
- Edgar Allan Poe "Hjertet, der sladrede" (6 ns)

Antal normalsider: 35 ns + 1,5 time podcast

Litteratur til den debatterende artikel:
- Skriftlig eksamen i dansk, Gyldendal - s. 35,36,41,42 (4 ns)

Lærerplanens faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning (i podcast-genren)
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- styrke elevernes kritiske sans ift. anvendelse af medier
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - En flinker fyr 06-09-2023
Debatterende artikel del 1 11-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det levende billede

Forløbet "Det levende billede" introducerer eleverne til analyse af levende medier, herunder reklamefilm, memes, kortfilm og dokumentarfilm. Der er introduceret til relevante analyseredskaber; herunder Stuart Halls teori om encoding/decoding (til reklameanalyse), Laswells kommunikationsmodel (til reklameanalyse).

Dertil er eleverne introduceret til relevante filmiske virkemidler; herunder fakta/fiktionskoder, autenticitetsmarkører, billedbeskæring, kameraperspektiv samt lyd- og lys-delen. Disse er anvendt til analysen af #VÆRK 3 - dokumentarfilmen "Skjold og Isabel". Slutteligt er der introduceret til Richard Raskins "7 parametre i kortfilm". Forløbet har desuden genopfrisket den analyserende artikel i en dokumentaranalyse.

Materiale:
- Pepsi-reklame: https://www.youtube.com/watch?v=uwvAgDCOdU4
- Parodi på Pepsi-reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=Pn8pwoNWseM&t
- SAS-reklame: https://www.youtube.com/watch?v=wY8uajAm9N8
- Selvvalgte reklamer
- Anders Thomas Jensen "Valgaften" (1998) https://www.youtube.com/watch?v=pn_C5v9sFck
- Lisa Svelmøe: "Ude i skoven" (2013)
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/ude-i-skoven/
- Gorm Just: "Vildmand" (2012)
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/vildmand/
- Alexander Kølpin: "Under bæltestedet" (2006)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/under-baeltestedet
- Jens Dahl: "To piger og en kage" (2013)
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/2-piger-1-kage/
- Erez Tadmor og Guy Nattiv: "Strangers" (2003), https://www.youtube.com/watch?v=RpjHSiQLPmA

- Emil Næsby Hansen "Skjold og Isabel" (2018) (VÆRK#3)


Teori:
- Kompendie sammensat af underviseren om filmiske virkemidler (kilde: Håndbog til dansk - systime)
- Laswells kommunikationsmodel
- Stuart Hall: Encoding/decoding og de tre forskellige læsninger
- Richard Raskin: De 7 parametre i kortfilm

Fokuspunkter:
- Dramaturgi og filmiske virkemidler i kortfilm, dokumentarfilm
- Brugen af fakta- og fiktionskoder (autenticitetsmarkører), især hvordan fiktionskoder også anvendes i dokumentarfilm

Læreplanens faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel - resten af opgaven 01-11-2023
Slides til kortfilmanalyse 24-11-2023
Skrivedag 1 (på skolen) 03-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mini-litteraturhistorisk uge

Det mini-litteraturhistoriske forløb giver eleverne en introduktion til nogle at de større litteraturhistoriske perioder i Danmark. De har arbejdet med forskellige perioder i grupper. Her har de lavet plancher, hvilket har resulteret i en fernisering med præsentationer/fremlæggelser af plancherne.

Perioderne er som følger:
- Barokken
- Romantikken
- Romantismen
- Det moderne gennembrud
- Modernisme
- Postmodernisme

Begreber og fokuspunkter for forløbet:
- Menneskesyn
- Kunst og arkitektur
- Periodens vigtigste analysebegreber
- Periodens vigtigste forfattere
- Perioden store værker
- Perspektivering til historien og samfundet i tiden.

Lærerplanens faglige mål:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysning og Ludvig Holberg

Forløbet har givet en introduktion til oplysningstidens tanker og ideer (fornuftsbegrebet). Dette er både via læste tekster, et afsnit af "Historien om Danmark" og i forbindelse med værklæsningen af Ludvig Holbergs komedie "Jean de France" fra 1722 (VÆRK#4). Eleverne har læst samtlige fem akter og besvaret arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til både indhold, sprog, genre og tid. Derudover har eleverne selv skrevet og fremført en scene, hvilket har øvet dem i at genreskrive og være kreative med både sprog og tidens humor.

Primær litteratur:
- Ludvig Holberg "Jean de France" (Værk#4) (1722)

Litteratur/ teori om perioden:
- Systime - brug litteraturen: Oplysningen: fornuftens tidsalder (2 ns)
- Litteraturens veje s. 99+100 (2 ns)
- "Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid" episode 7.
september 2017, Danmarks radio. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken og Romantismen

I dette forløb arbejder vi litteraturhistorisk med perioden romantikken. Vi besøger både universalromantikken, nationalromantikken, kort biedermeier og slutteligt romantismen gennem teori og litteratur. Fokus er på digtanalyse (lyrik) og litteraturhistorisk læsning. I forbindelse med læsningen af nationalsange arbejder vi med andre sange, der handler om Danmark.

Primær litteratur:
- Adam Oehlenschläger (1803): "Guldhornene"
- Schack von Staffeldt (1804): "Indvielsen"
- Adam Oehlenschläger (1805): "Simon Peder"
- Adam Oehlenschläger (1819): "Fædrelandssang" (Der er et yndigt Land)
- H.C. Andersen (1850): "Danmark, Mit fædreland" (I Danmark er jeg født)
- Steen Steensen Blicher (1814): "Hjemve" (I forbindelse med test)
- Steen Steensen Blicher (1847): "Til Sorgen"
- Emil Aarestrup (1838): "Paa Sneen"
- N. F. S. Grundtvig (1839): "Er lyset for de lærde blot"

Sekundær litteratur:
Lærerproduceret kompendie//
- Om - universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme - Ind i dansk (1ns)
- Universalromantik - Litteraturportalen (2 ns)
- Romantisme - dansksiderne.dk (1ns)
- Romantisme - Litteraturens veje s. 174-175 (2 ns)

Kernebegreber:
- Universalromantik, Naturopfattelse, Organismetanken, Nyplatonisme, Panteisme, Dualisme, Idealisme, Geni-begrebet, Det skønne, Det sublime, Nationalromantik, Nationalidentitet, Nationalkærlighed, Biedermeier, Romantisme, Det interessante, Lyrikanalyse

Forløbsspecifikke mål for undervisningen:
- At kunne analysere, fortolke og karakterisere litterære tekster sprogligt, stilistisk, genremæssigt, komparativt og tematisk
- At kunne anvende centrale begreber i lyrikanalyse og -fortolkning (billedsprog; metafor, besjæling, sammenligning, real-/billedplan, lyrisk jeg, udsigelse, metrik og rimskema) såvel som analyse og fortolkning af noveller
- At kunne udpege centrale ligheder og forskelle mellem fremstillinger af natur og kærlighed i litteratur fra romantikken til i dag
- At kunne karakterisere romantiske tekster ud fra centrale periodebegreber
- At kunne bruge sproglige virkemidler, som er typiske for romantikken som periode, til at skrive egne naturdigte

Lærerplanens faglige mål:
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Humor før og nu og samtaleanalyse

Vi indleder med et lille sprogligt forløb om Humor, dvs. vi skal både se på nogle både visuelle og sproglige virkemidler som frembringer humor ( ofte noget med nogle brud på det forventede) og I skal også have kendskab til sprogtonen som virkemiddel:  Ironi, sort humor, absurd humor, sarkasme, satire, etc. Vi skal også undersøge humorens formål og især kigge  på den politiske/ samfundskritiske humor, og diskutere hvilke målgrupper den er rettet imod. Vi skal også diskutere om humor ændrer sig over tid, og om om den også er afhængig af køn og alder

I forløbet skal vi  også undersøge hvad der definerer den gode samtale og hvordan samtalen kan afspejle relationen mellem dem der taler . ( Høflighedsprincippet, facework og transaktionsanalyse)  Vi skal herunder også  undersøge forskellige typer af sproghandlinger ( Informerende, regulerende, selvfremstillende, samtaleregulerende, rituelle) og evt. hvilke argumentationskneb/ tricks der kan benyttes i stedet for en reel og saglig argumentation

Kernestof :
Sproghandlinger, Brug af sprog i dansk, Jann Scheuer, Dansklærerforeningens forlag, 2009 ( s 8-16)
Håndbog i dan sk, Ole Schutz Larsen, Systime, 2017 ( s 179-195)
(Høflighed, facework og transaktionsanalyse )

Satiriske tegninger:
Ukendt tegner, skribent fra Oplysningstiden får Ris, 1717
Ukendt tegner, Darwin som abe , ca 1870
Tegning af Storm P. ca 1940 ( om kønsroller)
Tegninger af Charlie Hebdo, 2016
Tegning af Lars Løkke i The Gardian, 2016
Tegning af Inger Støjberg. Berlingske Tidende, Når du strammer garnet, 2016
Tegneseriestribe af Rune T Kidde, 1999 fra Krig og kærlighed
Wulffmorgentaler, Politikken, 2009

Jette Meier Carlsen, Humor til drengerøve og andet godtfolk, Jyllandsposten, 2007
Sanne Gram og Anderes Lund Madsen, Sort humor er ikke for alle, Jyllandsposten,2008

Rytteriet, Uddrag af Samtalebog med Fritz og Poul
Helle Helle, novelle Køreplaner,1996

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Myter før og nu

Mange moderne og senmoderne tekster remixer/ parafraserer over gamle myter og eventyr, og når tekster ( også af den realistiske slags) bærer på referencer dvs rummer henvisninger til f.eks. antikke myter eller nordiske folkeviser, eventyr eller andre lignende ikke -realistiske genrer, kan der være flere årsager: Forfatteren vil måske påpege at nogle almenmenneskelige, mere universelle psykiske kræfter/ drifter/ værdier er på spil i teksten. Eller de ikke- realistiske , fantastiske elementer kan måske sætte nogle ting på spidsen/ tydeliggøre/ forstærke nogle følelser og noget sanseligt ved at skabe nogle scenarier, og derved gennem en vis distance til virkeligheden faktisk give plads til læserens / beskuerens refleksioner over vor egen identitet og eksistens.

Temaer bl.a.  menneskets  drift/natur  overfor kontrol/kultur ,  overgangen barn-voksen , mødet med døden,
I Karen Blixens fantastiske fortællinger er temaet ofte menneskets skæbne, her oftest forstået som konflikten mellem det kollektive ubevidste/ vores prædestinerede arketype og vores egen frie vilje/ evne til at realisere den.

Jonas M Hoeck ,Myternes genkomst i modernistisk litteratur, 2018

Syndefaldsmyten
Altings ulidelige klarhed,  Om Syndefaldsmyten, Myter  Dansklærerforeningen

Karen Bliksen ,En skibsdrengs fortælling, 1942
Anders Bodelsen, Drivhuset, 1965
Martin A Hansen: Agerhønen, 1947

Ovid, Narcissos og Ekko  ( myte fra antikken)
Vita, Andersen, Værn,1978

Pygmalion ( Myte fra antikken)
Klaus Rifbjerg ,Pretty pictures, 1997  

Johannes V Jensen, Knokkelmanden , 1907  
Egon Schiele Maleri,  Døden og pigen,1915
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Menneskets forestillinger om Naturen

I dette forløb beskæftiger vi os med menneskets forhold til naturen, dels forstået som den fysiske natur:  Den vilde natur og klimaet og den kultiverede natur,  men også med menneskets egen natur/ biologi og væsen. Hvad har vi tilfælles med naturen? Hvordan adskiller vi os fra den, og vi kommer også i sammenhæng med dette til at se på  klimakrisen og til at diskutere  hvilket potentiale kunst og litteratur har i forhold til at formidle og motivere i modsætning til ( eller som supplement til) saglige faktuelle tekster.

   ( Husk også at tjekke de tekster I har læst hos Mille )


Barokken/ 1600-tallet  :Den kontrollerede natur ( både den fysiske og den indre)
                   Havekunst : Barokhaven den iscenesatte og kontrollerede magtsymbolske  have   >< Den senere romantiske have ( også iscenesatte  men følsomme have med plads til individuelle oplevelser/ sansninger  i slutningen af 1700-tallet )
                   Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himlen,1681 (salme)
                   Gijsbrechts maleri : Vanitasmotiv, 1668( malerier med dødsymbolik)    

Oplysningstiden/ 1700-tallet: Fornuft og følsomhed

Baggrundslæsning: Litteraturens veje, Oplysning og følsomhed  (s 89-109)

Holbergs 2 små rejsebeskrivelser, 1727

Holbergs karakterkomedie : Jeppe på Bjerget,  1722 set som TV-  teaterforestilling instrueret af Kasper Rostrup. ( 1981)  Ps handler mere om Menneskets natur, dets fornuft eller rettere  hvad der sker hvis det tilsidesætter det (Værk) og vi kigger også på hvordan Den moderne tv- fortolkning evt har andre vinkler på historien

Rosseau: Af  En ensom vandres drømmerier, 1782
Jens Juels maleri/ portræt af den franske gesandt, dvs. en slags diplomat ved det danske hof Jean Armand Trochin, 1789

Romantikken 1800-tallet
Præromantik / Det sublime:
Jens Baggesen, Tordenen, På toppen af Grimsel ,1801

Nationalromantik
Blicher af Trækfuglene, Nattergalen, 1838
        
Modernisme/  Fremmedheden overfor naturen og længslen mod den
Baggrundslæsning , Fremmedheden overfor naturen, om det antropocentriske natursyn
,Dansklærerforeningen ( s 57-59)

Dan Turell, Der er så dejligt ude på landet, 1984
Malerier af Allan Otte i   

Senmoderne tid  ( ca 1980-2025)

Inger Christensen, Sommerfugledalen, et rekviem , 1991   ( værk )

PS eleverne har både malet sonetterne i oliepastel og har  dekoreret gardiner i klassen med motiver fra Sonetterne.

Knausgårds essay, Grævlinger, 2015

Cli- fi  digte og Ci-fi kunst
Peter Adolphson Jorden taler til mennesket, 2016
Olafur Elisason  Kunst / installation i det offentlige rum,  Icewatch Paris , 2014

2  Klimataler:
Cecilie  Rubow s tale til klimamarchen, 2022
Rune Lykkebergs tale til klimamarchen, 2019
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme og Eksistentialisme

I dette forløb skal vi læse en række eksperimenterende modernistiske tekster, primært digte, men også se på nogle malerier, som alle mere eller mindre gør op med både den traditionelle form. På indholdssiden gør de op både med den idealiserede og den realistiske  fremstilling af virkeligheden.  Alle forholder de sig til en anderledes moderne verden præget af industrialisering og verdsliggørelse. Nogle kunstnere er begejstrede for den nye tid ( Futuristerne) andre ikke( Ekspressionisterne)  og nogle skildrer både menneskets fremmedgørelse/ tingsliggørelse og  eksistentielle fremmedhed og angst  overfor verden. Nye teorier, nye måder at betragte menneskets på: Psykologi og Eksistentialisme overtager de gamle traditionelle ideer om en metafysisk verden. dvs gør  op med ideen om en bagvedliggende guddommelig orden og harmoni.
( Ps opgøret med det traditionelle samfund og med religionen har allerede været på vej under Det moderne gennembrud)

Vi læser tekster fra både Eksistentialismen,  Futurismen, Ekspressionismen og  Surrealismen

Baggrundsstof:
Om Futurismen i "Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden", Niels Martinov, Gyldendal, 1990
Kernestof

Eksistentialisme og sære fortællere/ Det absurde
Martin a Hansen, Agerhønen,1947
Peter Seeberg, Hullet,1962
Leif Panduro, Uro i forstæderne, 1962

Futurisme ( og tidligere tekster med enkelte futuristiske og ekspressive  træk )
Johannes V Jensen, På Memphis Station,
Johannes V Jensen, Af reportage fra Verdensudstillingen  Maskinerne  ( Fortællende journalistik)
( PS Husk også at Vi har læst Knokkelmanden i et Myteforløb)
       
Af Marinetti, Det futuristiske manifest, 1909
Bønnelycke, Jeg ønsker mig en verden, 1921
Bønnelycke, New York, Lyrik og grafik
Rolf Jacobsen, signaler, 1933
Maleri Jais Nielsen, Afgang, 1918

Ekspressionisme
Tom Kristensen, Nat i Berlin, 1921
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål,,1920
Af Per Lagerkvist digtsamling Aangest, 1916
Filmklip fra tysk stumfilm, Dr Caligaris cabinet,1920
Maleri, Munchs Skriget, 1893
Maleri Kirchner, selvportræt som soldat, 1915  og Gade,Berlin, 1913   

Surrealisme
Jean Arp, En dråbe mand,1938
Malerier af bl.a. Elsa Thoresen  Bjarke- Petersen ,1937 og Rita Kern- Larsen , 1938

Eleverne har selv skrevet kollektive surreelle automatskrift-  digte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Køn, krop og klasse

Vi kigger lidt på nogle kunstnere som forholder sig både til deres egen krop og til  de moderne ideer om feminint og maskulint. Værker som rummer selvbiografiske træk , men  er blandet med retten til kunstnerisk frihed  som al Autofiktion er   ( Dobbeltkontrakten med læseren)

Samtidig perspektiverer / repeterer vi lidt til bl.a  perioden: Det Moderne gennem Gennembrud

Maleri , Eckersberg, model set i spejl, 1841  ( PS Romantikken kvinden som objekt )

Uddrag af Amalie Skrams novelle En rose, 1899 ( Det moderne gennembrud ) ( De  første 4  sider)

Arvida Bystrøm, Kunstinstallation på Arken "Cherry picking"2018
Julian Toldam Julin,  Virgin tour, kunstinstallation i det offentlige rum, 2019  
Modelbillede af Tobias Rahim, 2022?

Vita Andersen, 1970èrnes bekendelseslitteratur. Fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner,  Søndag og Hun så godt ud ( knækprosa)

Evt Kresten Bjørnkjær   den bløde mand   ?

Casper Eric. af Nike  ( en slags knækprosa/ langdigt)

Tobias Rahim  af Drømmebilleder

Glenn Bech,  AF Jeg anderkender ikke  længere jeres autoritet, 2021  ( Hvis vi når det )

Tomas Korgsgård ( Nyere realisme) I bor da meget pænt, 2019
Tomas Korsgård. Af kortprosaromanen " Mente i det ", 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer