Holdet 2022 DA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og taler
Titel 2 Kortfilm (VÆRK 1)
Titel 3 DHO: Besættelsestiden i DK (Værk 2 og 3)
Titel 4 Den debatterende artikel
Titel 5 Romantikken (Værk 4)
Titel 6 Værklæsning (Værk 5)
Titel 7 Sprog og magt
Titel 8 Nyhedsjournalistik
Titel 9 Køn i litteratur og samfund
Titel 10 De litterære metoder
Titel 11 Faglig formidling
Titel 12 Realismer og modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og taler

Hvordan overbeviser man forskellige målgrupper? Hvordan gennemskuer man andres argumentation? Og hvorfor er denne viden overhovedet relevant? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil undersøge og forsøge at svare på i forløbet om argumentation, retorik og taler.

I forløbet vil der blive arbejdet med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation. Der vil blive arbejdet med forskellige tekster og medier, men der vil være et særligt fokus på taler.

Formål
Fra lærerplanen til STX Dansk 2017
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (…) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (…) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere (…) ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier (…).

Indhold
I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekst/medie-typer, herunder argumenterende tekster og taler. Her arbejdes metodisk med:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
• kommunikationsanalyse

Begreber der bliver gennemgået i forløbet:
• Appelformer (logos, etos og patos)
• Udvalgte Retoriske stilfigurer
• Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning)
• Denotation og konnotation
• Værdiladede ord
• Ordvalgsargumenter
• Høj og lav stil
• Læserbrevet som genre
• De tre talegenrer (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
• Ciceros pentagram (Emne, afsender modtager, situation og sprog)
• Arbejdet med talens fem faser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kortfilm (VÆRK 1)

I forløbet skal vi arbejde med kortfilmen som genre og træne analyse af filmiske virkemidler og Raskins parametre. Vi skal også arbejde med fremdrift, spændingselementer og personkarakteristik.
Eleverne skal desuden selv arbejde kreativt med fremstilling af kortfilm, hvor de skal inddrage deres nye viden om især Raskins parametre og filmiske virkemidler.

Eleverne skal derudover træne den analyserende artikel med fokus på levende billeder.

Formål
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster (her kortfilm)
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder (her ift. kortfilmsanalyse)

Efter forløbet skal eleverne kunne:
• analysere og fortolke filmiske virkemidler
• kunne vurdere kortfilm på baggrund af Raskins parametre
• kende kortfilmen som genre

Indhold
Begreber, der vil blive arbejdet med i forløbet:
• Films byggesten: Frame, indstilling, scene og sekvens
• Fortæller: synlig fortæller, usynlig fortæller, alvidende fortæller, personal fortæller, subjektiv fortæller (Point of view)
• Billedbeskæring: Ultranær, nær, halvnær, halvtotal, total og supertotal
• Perspektiv: Normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv
• Klipning: Usynlig klipning (krydsklipning, elliptisk klipning, flashback og flash forward) og Synlig klipning (montageklipning)
• Kamera: Panorere, tiltning, håndholdt, travelling og zoome
• Belysning: Modlys, skygger, high key og low Key
• Farver: En varm farveskala (røde, gule, orange farver) og en kold farveskala (blålige, grønne, mørke nuancer)
• Symbolske billeder
• Lyd: Synkron og asynkron (underlægningsmusik og effektlyde)
• Raskins syv parametre
• Spænding og fremdrift: Konflikt, forhindringer, tidsfrister, forhalinger, varsler, suspense, surprise
• Set up – pay off
• Personkarakteristik

Metode
Her arbejdes metodisk med:
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• produktivt arbejde med medieudtryk (eleverne laver deres egen kortfilm)

Materiale
Baggrundsmateriale
• ”Krydsfelt – grundbog til dansk”, Gyldendal, side. 310 og 329-338
• Materiale om Raskins parametre (3 sider)
• "Fokus - En grundbog i film, tv og video", 2. udgave, Gyldendal, side
• Håndbog i dansk, 4. udgave, Systime 2015-17, Ole S. Larsen, s. 335-336
• Lærerproducerede powerpoints

Kortfilm
• Marianne Olsen Ulrichsen: ”Kom” (1998)
• Anders Thomas Jensen: ”Valgaften” (1998) (VÆRK 1)
• Lisa Svelmøe: ”Ude i skoven” (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Besættelsestiden i DK (Værk 2 og 3)

Dette er et forløb, hvor vi samarbejder med historie. Historielæreren tager sig af den historiske fremstilling, og kilder, hvor vi i dansk undersøger, hvordan besættelsestiden kommer til udtryk i forskellige genre: digte, breve, spillefilm og dokumentarfilm. Vi forsøger at svare på følgende spørgsmål:
• Hvordan bliver krigen formidlet gennem digte?
• Hvordan bliver afskeden formidlet gennem breve?
• Hvordan er modstandsbevægelsens blevet fremstillet i eftertiden?

Der bliver inkorporeret et skriftlighedsforløb undervejs, hvor eleverne lærer den akademiske skrivegenre at kende.

Faglige mål. Eleverne skal kunne:
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Fagligt indhold
• Genrer: digtgenren, brevgenren, dokumentargenren, spillefilmsgenren
• stilfigurer: (gentagelses-, modsætnings- og dramatiske figurer, metafor, besjæling, personifikation, sammenligning, metonymi, symboler)
• kommunikationssituation
• fakta- og fiktionskoder
• Dokumentartyper (Den dybdeborende dokumentar, Den observerende dokumentar, Den informative dokumentar, Den deltagende dokumentar, Den poetiske dokumentar, Den dramatiserede dokumentar)
• Skriftligt træner vi: redegørelse, citatteknik, overgange mellem afsnit, litteraturliste, fodnoter og at undgå typiske fejl

Materiale:
• Morten Nielsen: ”Krigere uden vaaben” (VÆRK 2)
• Kim Malthe Bruuns afskedsbrev til sin mor
• Søren Kragh-Jacobsen: ”Drengene fra Sankt Petri”
• Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: ”Med ret til at dræbe” (VÆRK 3)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den debatterende artikel

Dette er et skriftligt forløb, der skal introducere eleverne til den debatterende artikel.

Baggrundsviden om den debatterende artikel
- minlaering.dk: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60635 (11 sider)
- lærerproducerede PowerPoints

Artikler
- Jens Christian Grøndahl: "Forbyd offentlig afbrænding af bøger", Berlingske d.31 juli 2023
- Louise Schou Drivsholm og Laura Friis Wang: "Partier advarer mod indgreb over for koranafbrændinger med smalt flertal", Information d. 1. august 2023
- Lucas Arturo Ramsøe Willkens: "Det er altid blevet regnet blandt de alvorligste krænkelser", Politiken d. 31. juli 2023

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantikken (Værk 4)

I dette forløb får eleverne et indgående kendskab til den litteraturhistoriske periode romantikken og dens forskellige litterære strømninger: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, Biedermeier og romantisme.
Vi vil undervejs undersøge, hvordan træk fra romantikken kommer til udtryk i dag.


Formål
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Indhold
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. Der er fokus på romantikken, men der perspektiveres til nutidige tekster.

Der vil blive arbejdet med følgende strømninger under romantikken:
• Universalromantik
• Nyplatonisme
• Nationalromantik
• Biedermeier
• Romantisme


Metode
Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• kreative arbejdsprocesser
• billedanalyse

Materialer
Tekster fra romantikken
Oehlenschläger: ”Guldhornene”
Staffeldt: ”Indvielsen”
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”
Grundtvig: "Langt højere bjerge"
Maleri:  Martinus Rørbyes maleri: ”Professor Fenger og hustru med datter” (1829)
Blicher: ”Sildig Opvågnen” (værk)
• Litteraturportalen: Oplæsning af ”Sildig Opvågnen”,  Link til oplæsning

Aarestrup: ”Paa Sneen”
Poe: ”Hjertet der røbede”
H. C. Andersen: Skyggen

Perspektiveringstekster
• ”Vindens farver” fra filmen Pocahontas: Link: klip med Vindens farver
• Film: ”The Matrix”
• DF: Valgvideo 2007
• Isam B: ”I Danmark er jeg født”, 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Værklæsning (Værk 5)

I dette forløb arbejder vi med romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard.
I bliver i forløbet introduceret til autofiktion, og vi repeterer vores viden om minimalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sprog og magt

I dette sproglige forløb arbejder klassen med den kommunikative kompetence - en vigtig færdighed, når man begår sig i en globaliseret verden, hvor man konstant skal kommunikere med mange forskellige slags mennesker, også nogle der er meget forskellige fra én selv. Fra lærerplanen er det primært følgende faglige mål forløbet understøtter:
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Indhold
I forløbet får eleverne teoretiske begreber til at analysere en samtale, både hvad det er der får en samtale til at fungere, og hvordan den kan afspejle et magtforhold. Klassen arbejder med at analysere andres kommunikation, både på tv, i en sms, i en afhøring, i en artikel, i en podcast, i et alarmcentralopkald og i litterære tekster.

Der vil blive arbejdet med følgende begreber:
• Kommunikationssituationen
• Sproghandlinger (de følelses- og holdningsudtrykkende, de handlingsregulerende, de informationsudvekslende, de rituelle og de samtalestrukturerende og kontaktskabende – dog med mest fokus på de tre første)
• Samarbejdsprincippet
• Høflighedsprincippet
• Turtagning (herunder gambitter og emnefællesskab)
• Faceteori
• Non-verbal kommunikation
• Undertekst

Metode
Der arbejdes metodisk med:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• kommunikationsanalyse
• Se i øvrigt de forskellige arbejdsformer i lektionsplanen nedenfor

Materiale
Primær:
• Go´Morgen Danmark med Anne-Grethe Bjarup Riis: https://www.youtube.com/watch?v=rU1_AaC-EiA
• Uddrag af "Hele Danmarks Ghita" (minut 00:00 til 09:40): https://www.youtube.com/watch?v=-XfiTdt16nI
• Alarmcentralopkald fra Svinkløv Badehotel (2016) - udskrift af lydoptagelsen, som DR Nordjylland har fået aktindsigt i.
• "Adam & Eva" (Måns Herngren, 1997) – uddrag af samtale i sengen: https://www.youtube.com/watch?v=Q85gCIMOm7w
• ”Krysters Kartel” uddrag af samtale mellem Jonas og konen: https://www.youtube.com/watch?v=h-VFPy5fkWU
• Helle Helle: ”En stol for lidt”
• TV2 ZULU: ”Komikernes skole-hjem-samtaler”: https://www.youtube.com/watch?v=3iA6HI1Fl1s

Sekundær:
• Larsen, Ole Schultz: ”Håndbog til dansk”, 4.udgave, Systime, side 176-191 og side 257.
• DR: ”Kampen om sproget – Magtens sprog”, afsnit 4
• Lærerproducerede PowerPoints
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nyhedsjournalistik

Eleverne skal i dette forløb stifte bekendtskab med den journalistiske genre.
Remediering: omskrive en folkevise (Hr. Ebbes døtre) til en nyhedsartikel
Sidst i forløbet bliver eleverne introduceret til den reflekterende artikel

Fagligt fokus:
• Avistyper
• Stofområder (herunder Habermas´ offentlighedsmodel)
• Layout
• Nyhedskriterier
• Kilder og vinkling
• Det journalistiske sprog
• Komposition (Nyhedstrekant, Kommoden, fortælletrekanten, feature-hjulet, Hey-You-See?-So, Den tredje fortællemåde)
• Fake news og clickbait

Primær litteratur:
• ”Nygift kvinde dræbt af skud”, 24. september 2005 Politiken Sektion 1 Side 4 (2 sider)
DR.dk: ”Børneporno kan koste 1.004 unge drømmen om et job som pædagog eller fodboldtræner”, https://www.dr.dk/nyheder/indland/boerneporno-kan-koste-1004-unge-droemmen-om-et-job-som-paedagog-eller-fodboldtraener (2 sider)
• Berlingske: ”Livsfarlig lynrus hitter blandt unge på Roskilde Festival”, 2019-07-05 (4 sider)
• Jyllands-posten: ”Et nyt liv uden Facebook”, 26-05-2012, https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/article4704011.ece/ (3 sider)
- Folkevise: "Hr. Ebbes døtre"


Sekundær litteratur:
• Håndbog til dansk, side 198-222
• Berlingske: ”Sådan laver du journalistiske billeder”, https://www.youtube.com/watch?v=oxr89ziKSaY&t=14s (1 side)
- Oversigt over avisens genrer og kompositionsmodeller
- "Medietid" om billedanalyse, s. 84-91
- "Brug litteraturhistorien" (om middelalderen), s. 11-18
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Køn i litteratur og samfund

I dette forløb skal vi undersøge forskellige kønsfremstillinger gennem tiden
Vi vil både have fokus på litterære tekster og på reklamer
Vi vil have et særligt fokus på det moderne gennembrud – herunder periodens problematisering af de tre k’er: kirke, køn og klasse
I skal lære at foretage reklameanalyse. Her kommer vi blandt andet ind på virkemidler, billedkomposition, kommunikationssituationen, AIDA-modellen og Maslows behovspyramide

Skal I kunne:
Foretage dybdegående analyse af reklamer med særligt fokus på reklamernes fremstilling af køn
Kende til socialkonstruktivismen og kunne gennemskue sociale og kønsmæssige konstruktioner i litteratur og billeder
Kunne fortage tematisk og komparativ analyse af forskellige teksttyper
Kunne perspektivere det moderne gennembruds problemstillinger til vores samtid

Fokuspunkter:
Laswells kommunikatiosmodel, AIDA-modellen, Maslows behovspyramide, Billedanalyse
"At sætte problemerne under debat", de tre k'er: køn,klasse og kirke, sædelighedsfejden
Socialhistorisk, psykoanalytisk, feministisk og biografisk metode

Kanonforfattere:
Ludvig Holberg, Herman Bang, Henrik Pontoppidan,

Materiale:
Always-reklame: "Like a girl" - https://www.youtube.com/watch?v=5yLXrWLvwAo
Ludvig Holberg: Uddrag af Niels Klim
Herman Bang: "Den sidste Balkjole"
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette"
Amalie Skram: uddrag af "Forrådt"

Reklamer:
Oddset: "Det er så meget kvinder ikke forstår"
Kildemoes: Bygget til cykelstiens helte", 2011
Calvin Klein, 2023
Trendhim.dk, 2023
Nivea: "Q10 power"

Baggrundsmateriale:
"Litteraturhistorien på langs og tværs", s. 91-97, 101-102, 104-105 og 107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De litterære metoder

I dette lille forløb har vi arbejdet med forskellige litterære metoder:
• Den læserorienterede metode
• Biografisk metode
• Nykritisk metode
• Psykoanalytisk metode
• Socialhistorisk metode (kun en kort repetition fra DHO)
• Strukturalistisk metode

Tekster:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", side 87-99
- Naja Marie Aidt: "Som englene flyver" (novelle), 14 sider
- Karen Blixen: "Ringen" (novelle), 7 sider
- Artikel fra politiken.dk: ”Interview: Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig” (5 sider): https://politiken.dk/kultur/art5425222/Interview-Aldrig-udelt-smuk-aldrig-udelt-h%C3%A6slig (sidst besøgt 19/12 2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Faglig formidling

Forløbet er et sprogligt forløb og et skriftlighedsforløb. Eleverne skal analysere eksempler på faglig formidling (videnskabelige, faglige og populærvidenskabelige artikler) og vurdere kvaliteten i formidlingen, dog kun ved populærvidenskabelige artikler. Analytisk inddrages især begreber fra stilistikken, retorikken og kommunikationsanalyse.
Derudover skal de træne deres egen faglige formidling ved at blive mere bevidste om skrivefaser, lave opgaver med tekstrevision ud fra skrivedidaktiske råd og træne sproglig korrekthed ved konkrete små skriveøvelser.
Afslutningsvist skal eleverne i grupper skrive en populærvidenskabelig artikel (her har vi samarbejdet med bioteknologi ift. den faglige viden til artiklen) og herefter holde et oplæg, som svarer til metadelen i en formidlings-SRP.

Faglige mål jf. læreplanen til dansk:
– at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
– at beherske skriftsprogets normer for korrekthed
– at anvende stilistiske grundbegreber
– at have blik for sprogets funktion og variation
– at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– at analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster

Baggrundsmateriale:
• Lærerproduceret materiale: Liste over begreber til stilistisk og retorisk analyse
• ”Skriv løs – slet og ret” af Eva Heltberg, kap. 5: ”Håndværket – tekstrevision og tekstforbedring”, 2009, s. 64-83.
• ”Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler” af Rieneccher mfl., Samfundslitteratur (2008, 2013), s. 13-18
• ”Populærvidenskabelig artikel” Argumenter for forandring, Dansklærerforeningens forlag, https://dansklf.dk/sites/default/files/shop/ekstramaterialer/perspektiver_i_dansk/kap6d-populaervidenskabelig-artikel-perspektiveridansk.pdf

Tekster:
• Kristian Herlufsen: ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger”, samvirke.dk https://samvirke.dk/artikler/skove-er-en-kaempe-co2-stoevsuger, kun til s. 3 midt, altså til og med afsnittet ”Skovene er ikke et uendeligt lager - vi skal også stoppe forbruget af fossile brændstoffer” (2019)
• Hans Joakim Offenberg: ”Myrer”, Tænkepauser nr. 11, Side 10-13 (2013)
• Uddrag af formidlings-SRP’er (indholdsfortegnelse, populærvidenskabelig artikel og metadel)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realismer og modernismer

Realismer og modernismer

I dette forløb skal vi arbejde med realistiske og modernistiske tekster fra det 20. århundrede. I skal forstå de overordnede genretræk ved realismen og modernismen, og vi vil arbejde med forskellige undergenrer ved begge ismer, som vi vil se på i forhold til deres samtid.
Vi arbejder desuden med teksternes relevans i dag og for eleverne selv - navnlig i forhold til de eksistentialistiske tekster.

Modernistiske tekster
• Billede: Pablo Picasso: Les Demoiselles (1907)
• Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” (1906)
• Ekspressionistiske billeder: J.F. Willumsen: Krigsinvalider (1928), Edvard Munch: Skriget (1893), Ernst Ludwig Kirchner: Selvportræt som soldat (1915) og Vincent van Gogh: Stjernenat (1889).
• Ekspressionistiske digte af Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1920) og ”Nat i Berlin 1921” (1927)
• Ekspressionistisk digt af R. Broby-Johansen: ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” (1922)
• R. Broby-Johansen: Forsvarstale for ”Blod” (UDDRAG)
• Edith Södergran: ”Avsked” (1916) SVENSK
• Eksistentialistisk novelle af Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
• Albert Camus "Sisyfosmyten" (uddrag) – et filosofisk essay om det eksistentialistiske livs- og menneskesyn og om tilværelsens absurditet og meningsløshed.
• Eksistentialistisk og absurd novelle af Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
• Konfrontationsmodernistisk digt af Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” (1960)


Realistiske tekster
• Billede: Edgar Degas: L´Attente (1879)
• Folkelig realisme i Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
• Folkelig realisme og socialrealisme i Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (1905)
• DR pigekor og Oh Land synger ”Jens Vejmand”: https://www.youtube.com/watch?v=6-lC49ImqnA&t=258s
• Nyrealistisk novelle af Anders Bodelsen: ”Signalet” (1965)
• Minimalistiske noveller af Helle Helle: ”Køreplaner” (1996)

Baggrundstekster
• Fibiger og Lütken: ”Litteraturens Veje”, side 275-276 (om ekspressionisme)
• ”Litteraturhistorien”: https://litthist.systime.dk/index.php?id=171 (om ekspressionisme)
• Steffen Auring og Erik Svendsen: ”Realismer – Modernismer”, Systime, side 7-25 og side 32.
• Om Johannes V. Jensen: https://forfatterweb.dk/oversigt/zjvjensen00
• Om Tom Kristensen: https://litteraturportalen.gyldendal.dk/Indgange/perioder/ideologiernes_sammenstoed/~/~/link.aspx?_id=52025555F4B14823BFD242019CE38EEB&_z=z
• Om Broby Johansen: https://litteraturportalen.gyldendal.dk/forfattere/8_ideologiens_sammenstoed/broby-johansen-rodulf
• Om Edith Södergran: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Finlandssvensk_litteratur/Edith_S%C3%B6dergran
• Lærerproduceret tekst om Rudolf Broby-Johansen (1900-87) og ekspressionismen
• Lærerproduceret tekst om ekspressionismetræk
• DRK ”Kierkegaard og valget”: https://www.youtube.com/watch?v=vYA8NqMPoOM&t=350s
• Lærerproduceret PPT om Kierkegaard, Sartra og Camus
• Opslag om det absurde i ”Gads Litteraturleksikon” (2005), side 7.
• Rangvid og Sørensen: ”Brug litteraturhistorien” (2018), Dansklærerforeningens forlag, Systime (afsnittet ”1960'erne: forbrug og fremmedgørelse”)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer