Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Analyse af levende billeder (medieforløb) + VÆRK 1
Titel 2 Retorik og argumentation (sprogligt forløb)
Titel 3 DHO-forløbet - Besættelsen 1940-45 + VÆRK 2
Titel 4 Romantikken (litteraturforløb)
Titel 5 Kropsforhandlinger (tematisk forløb)
Titel 6 Miniforløb: analyserende artikel: (skriftlighed)
Titel 7 Science fiction (tematisk forløb)
Titel 8 Ulven Kommer! (litteraturforløb) + VÆRK 3
Titel 9 Klimalitteratur (litteraturforløb) + VÆRK 4
Titel 10 Skriftlighed: Den reflekterende artikel
Titel 11 Det moderne gennembrud + Værklæsning (Ved vejen)
Titel 12 Formidling af forbrydelser + Værklæsning
Titel 13 Skriftlighed: Akademisk skrivning (optakt til SRP)
Titel 14 Ismernes tid
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Analyse af levende billeder (medieforløb) + VÆRK 1

I dette forløb skal holdet arbejde med analyse af levende billeder - forskellige fremstillinger af ungdomsliv, fordelt på nedenstående 3 eksempler og fokuspunkter.

Holdet får udleveret et teori-kompendium.

1. Fiktionskortfilm: Lidt endnu (EKKO shortlist, 2019)
Teori: Den gode filmfortælling
Temaer: Valg, identitet, forelskelse, venskab, seksualitet
Links:
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/lidt-endnu/


2. Tv-dokumentar: I forreste række (DR3, 2017, afsnit 1)
Teori: Filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder og genrebestemmelse
Temaer: Fællesskab vs. individ, præstationskultur, ambitioner, drømme vs. realitet, ensomhed
Links:
https://www.dr.dk/drtv/se/i-forreste-raekke_208679


3. Dokumentarfilm: Skjold og Isabel (Filmstriben, 2018): VÆRK 1
Teori: Dokumentarfilmstyper, filmiske virkemidler
Temaer: Den første kærlighed, ungdomsliv, storbyliv, uskyldstab, kunsten at give slip
Links:
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000004778/skjold-isabel


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation (sprogligt forløb)

I dette forløb arbejder holdet med grundlæggende retorik og argumentation, herunder Stephen Toulmins argumentationsmodeller, argumenttyper, appelformer, det retoriske pentagram og retoriske stilfigurer.

I forløbet arbejder eleverne også mere indgående med nytårstalen som genre, både analytisk og i praksis.

Forløbets teori er samlet i et udleveret kompendium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløbet - Besættelsen 1940-45 + VÆRK 2

I dette forløb arbejder holdet litteraturhistorisk med besættelsestiden og med perioden i et nutidigt perspektiv som optakt til den tværfaglige DHO, der skrives i begyndelsen af maj måned (og som skal forsvares i en mundtlig årsprøve).

Vi har overordnet fokus på de helte- og skurkefremstillinger, der kommer til udtryk i både datidens og eftertidens fiktive og faktabaserede fremstillinger.

Vi indleder forløbet med at fokusere på besættelsesdagen ved at lave en retorisk og argumentatorisk analyse af daværende statsminister Thorvald Staunings tale i Rigsdagen d. 9. april 1940.

Derefter arbejder vi med spillefilmen (VÆRK 2) "Drengene fra Skt. Petri" (1991) om tilblivelsen af den danske modstandsbevægelse for at få et indblik i eftertidens forestilling om besættelsen og modstandsbevægelsen. Vi sætter også Staunings tale i relation til "Drengene fra Skt. Petri" og diskuterer, hvordan bl.a. den danske samarbejdspolitik, der prægede besættelsens første år, var medvirkende til befolkningens begyndende modstand.

Derefter ser vi nærmere på digter og modstandshelten Morten Nielsen. Vi lytter til og analyserer en nutidig podcast om Nielsen "Speditørens død" (2018) med fokus på den heltestatus, som han har opnået efter sin mystikomgærdede død. Vi undersøger også Nielsens lyriske fortolkning af besættelsen og læser et udvalg af hans digte. I den forbindelse introduceres eleverne også for den nykritiske og psykoanalytiske læsestrategi.

Derefter beskæftiger vi os med de såkaldte tyskerpiger og fremstillingen af den problemstilling i DR-dokumentaren "Min mor var tyskertøs"  (DRK, 2016). Vi undersøger både dokumentarformat, brugen af fakta- og fiktionskoder samt argumentationen i filmen.

Vi arbejder også med Kim Malthe-Bruuns afskedsbrev til kæresten Hanne, skrevet fra Vestre fængsel med fokus på sproglige virkemidler, afsender-modtager-forhold samt hensigt. I forlængelse af det diskuterer vi, hvorfor hans tekster i eftertiden har opnået en nærmest kultisk værdi for mange.

Til sidst arbejder holdet med hverdagen under besættelsen, sådan som den bliver fremstillet i Klaus Rifbjergs erindringsdigte fra samlingen "Amagerdigte" (1965).

Undervejs laver eleverne nogle skriveøvelser, der skal træne dem i DHO'en - bl.a træner vi den den gode redegørelse og udkast til danskfaglig analyse.


Materiale:

Thorvald Staunings tale i Rigsdagen d. 9. april 1940 fra: https://dansketaler.dk/tale/stauning-giver-rigsdagen-meddelelse-om-den-tyske-haers-indmarch-i-danmark/

VÆRK 2: Søren Kragh-Jacobsen: "Drengene fra Skt. Petri", 1991. SPILLEFILMANALYSE med fokus på virkemidler, valg og vinkling.
Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammers: "Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film", Dansklf., 2005, s. 127-130, 132-135, 139-141.

Podcast om Morten Nielsen: "Speditørens død", P1, 2018: https://www.dr.dk/radio/p1/speditoerens-doed/speditoerens-doed-1-4-der-braender-en-ild
Morten Nielsen:  ”Vi sender dansemusik om natten” + ”Gensyn” fra samlingen "Krigere uden våben", 1943.
Morten Nielsen: "Skæbne", 1945.

Dokumentarfilm: "Min mor var tyskertøs", DRK, 2016.

Kim Malthe-Bruun: Brev til Hanne, 4. april, 1945.

Klaus Rifbjerg (KANON): ”På Sundby hospital”, ”De skød en stikker”, ”Konkurrence", ”Fyrværkeri" + "Amagerbanen" fra samlingen "Amagerdigte", 1965.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romantikken (litteraturforløb)

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb arbejder vi litteraturhistorisk med perioden romantikken. Vi besøger både universalromantikken, nationalromantikken, kort biedermeier og slutteligt romantismen gennem teori og litteratur. Fokus er på digtanalyse (lyrik) og litteraturhistorisk læsning. I forbindelse med læsningen af nationalsange arbejder vi med andre sange, der handler om Danmark.

PRIMÆR LITTERATUR:
• Adam Oehlenschläger: "Guldhornene", 1803
• Adam Oehlenschläger: "Simon Peder", 1805
• Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (Der er et yndigt
  Land), 1819
• Adam Oehlenschläger:" Raad til unge Ægtemænd", 1800-tallet
• H.C. Andersen: "Danmark, Mit fædreland" (I Danmark er jeg
  født), 1850.
• H.C Andersen: ”Klokken”, 1845 (5 sider).
• H. C Andersen: "Den lille pige med Svovlstikkerne", 1845
• Schack Von Staffeldt: "Indvielsen", 1804.
• Emil Aarestrup (1838): "Paa Sneen"
• N. F. S. Grundtvig (1839): "Er lyset for de lærde blot"

• Søren Vrist Christensen: ”Romantikken og universalromantikken –
  dansk litteratur”, YouTube, 2019: https://www.youtube.com/watch?
  v=Dc0lD6CxFnc (5 sider).
• Søren Vrist Christensen: ”Nationalromantikken – dansk litteratur”,
  YouTube, 2019: https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0 (5
  sider).
• Søren Vrist Christensen: ”Biedermeier”, YouTube, 2019:
  https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714  (5 sider).
• Søren Vrist Christensen: ”Romantisme”, YouTube, 2019:
  https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs (7 sider)
• ”Romantikkens ideer”, Brug litteraturhistorien, Systime:
  https://bl.systime.dk/?id=p271 (3 sider).

SEKUNDÆR LITTERATUR:
• Disney: ”Vindens farver”, Pocahontas, 1995 (2 sider).
• DR: ”5 skarpe om Grundtvig”, DRKultur¸2013 (19 min) (10 sider).
• Søren Poppe: ”Danmarks drenge”, 2002
• Nik og Jay: ”Vi vandt i dag”, 2012
• Isam B: ”I Danmark er jeg født”, 2012
• Dansk Folkeparti: Kampagnevideo 2018
• Ind i dansk: ”Eventyr” https://indidansk.dk/eventyr (2 sider).
• Lærerproduceret kompendie//
  - Om - universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme
  - Ind i dansk (1ns)
  - Universalromantik - Litteraturportalen (2 ns)
  - Romantisme - dansksiderne.dk (1ns)
  - Romantisme - Litteraturens veje s. 174-175 (2 ns)

KERNEBREGREBER:
• Universalromantik, Naturopfattelse, Organismetanken, Nyplatonisme,
  Panteisme, Dualisme, Idealisme, Geni-begrebet, Det skønne, Det
  sublime, Nationalromantik, Nationalidentitet, Nationalkærlighed,
  Biedermeier, Romantisme, Det interessante, Lyrikanalyse.

Forløbsspecifikke mål for undervisningen:
•  At kunne analysere, fortolke og karakterisere litterære tekster
  sprogligt, stilistisk, genremæssigt, komparativt og tematisk
• At kunne anvende centrale begreber i lyrikanalyse og -fortolkning
  (billedsprog; metafor, besjæling, sammenligning, real-/billedplan, lyrisk
  jeg, udsigelse, metrik og rimskema) såvel som analyse og fortolkning
  af noveller.
•  At kunne udpege centrale ligheder og forskelle mellem fremstillinger af
  natur og kærlighed i litteratur fra romantikken til i dag
• At kunne karakterisere romantiske tekster ud fra centrale
  periodebegreber.
• At kunne bruge sproglige virkemidler, som er typiske for romantikken
  som periode, til at skrive egne naturdigte

Lærerplanens faglige mål:
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske
  litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets
  samspil med kultur og samfund.
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle
  medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kropsforhandlinger (tematisk forløb)

FORLØBSBESKRIVELSE:
Mange er hurtige til at dømme deres egen krop som forkert, for tyk, for grim, samtidig med at vi kollektivt stempler bestemte kroppe som abnorme og uønskede. Men hvorfor? Hvilken betydning har stigmatisering af bestemte kroppe for vores syn på egen krop? Og hvilken effekt har det på de mennesker, som lever i de stigmatiserede kroppe? Med dette i baghovedet vil dette forløb kredse omkring forhandlinger af kroppe, der kan betragtes som ’afvigende fra normen’. Men hvad er normen, og hvordan kan den forhandles?

TEKSTER:
• DR: ”Danmarks lækreste spasser”, (episode 1: 28 min – 14 sider),
  2019.
• Eric, Caspar: Nike (uddrag s. 22-26), 2015 (4 sider)
• Kahlo, Frida: Den knækkede søjle, 1944 (1 side).
• Die Antwoord: ”I Fink U Freeky”, Tension, 2012 (4 min – 2 sider).
• Sundhedsstyrelsen: "Formålet med fosterdiagnostik", (Uddrag: 5-8 +
  kap 2, s.9), 2017.
• Anne Zohra Berrached: "24 Wochen", 2016


TEORI:
• Lassen, Helle Juhl: ”Crip-teori”, Fuck normen – et tema i ny litteratur,
  2016 (2 sider)
• Nedergaard, Mia: ”Stigmatisering og udskamning”, Krop, skam og
  stolthed, s. 15-16, 2018 (1 sider)
• Nedergaard, Mia: ”Hellere død end handicappet”, Krop, skam og
  stolthed, s. 38-40, 2018 (2 sider)
• Nedergaard, Mia: ”Freakshowet i medierne”, Krop, skam og stolthed, s.
  34-36, 2018 (1 side).
• Larsen, Ole Schultz: ”Billeder”, Håndbog til dansk, 4. udgave, s. 249-
  262, 2015-2017 (14 sider)
• Larsen, Ole Schultz: ”Billedanalyse”, Håndbog til dansk, 4. udgave, s.
  310-311, 2015-2017 (1,5 sider).
• Hansen, Erik: ”Musikvideo-analyse”, Musik i dansk – lyrik, rap og
musikvideo, s. 97-102, 2007 (5 sider).
Filmcentralen.dk: ”Filmiske virkemidler”:
  https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmiske-virkemidler  (5
  sider).
• Langdahl, Berit Riis m.fl.: ”Virkelighedens fortællinger i billede og lyd –
  dokumentar”, Krydsfelt, s. 297-301, 2011 (5 sider).
• Larsen, Ole Schultz: ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”,
  Håndbog til dansk, s. 231-235, 2015-17 (5 sider).
• Larsen, Ole Schultz: ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, Håndbog til
  dansk, s. 314-315, 2015-17 (2 sider).

FAGLIGE MÅL:
• at demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i
  såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
• at analysere og fortolke fiktive tekster.
• at analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
• at perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden
  om kulturelle, æstetiske, idehistoriske, almenmenneskelige,
  samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede
  sammenhænge.
• at demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og
  medier, herunder samspil med internationale strømninger.
•  demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt
  indsigt i tilhørende etiske og moralske problemstillinger.
• at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
  naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog.
• mangfoldige litterære genrer.
• billeder, film og øvrige multimodale tekster.
• sagtekster, herunder populærvidenskabelig formidling.
  danske tekster fra de seneste 20 år  
• tekster med relevans for teknologisk dannelse.
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Miniforløb: analyserende artikel: (skriftlighed)

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb træner vi den akademiske genre: den analyserende artikel. Vi tager udgangspunkt i en læsning af novellen "En stol for lidt" 1996, af  Helle Helle. Vi arbejder med en dybdegående analyse, hvor vi arbejder med dele og vinklinger i den analyserende artikel. Her kommer vi bl.a. ind på: Disposition, indledning, handling (resume), karakteranalyse, tema, miljø, sprog og stil, komposition, fortælleteknik, genre, fortolkning og perspektivering.

På baggrund af ovenstående har eleverne fået kendskab til kortprosaens kendetegn, den minimalistiske skrivestil, Helle Helles forfatterskab og skrivestil samt danskfaglige begreber:

BEGREBER:
• Tomme pladser, isbjergteknikken, "show don't tell", Grice maksimer (implikatur).

TEKSTER
• Per Juul Carlsen (dr.dk), (uddrag) filmanmeldelsen: “Ny dansk komedie
  er velspillet – men vi har nok også set den før”.
• Helle Helle, "En stol for lidt",1996
• Helle Helle, "Søndag 15:10",1996
• Søren Vrist Christensen, "Minimalisme og Helle Helle - dansk
  litteratur", 2017 https://youtu.be/P-zosnKjMUo

Resultatet af forløbet udmunder i en analyserende artikel med en vinklet problemformulering, der vurderes ud fra 7-trinsskalaen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Science fiction (tematisk forløb)

FORMÅL:
I forlængelse af forløbet: Kropsforhandlinger, arbejder vi tematisk med menneskets overgang fra det humane til det teknologiske - det transhumane.
Vi arbejder særligt med fænomenet transhuman og posthuman og cyborg repræsenteret i sci fi-litteratur, spillefil og andre visuelle medier. Her får eleverne kendskab til sci fi-genren og begreber samt teori på tværs af medier, perioder og materiale, hvor de laver dybdegående undersøgelser og analyser af materialet i et tematisk perspektiv. Eleverne arbejder slutteligt i forløbet med remediere Patienten til deres egen grafiske roman.   

BEGREBER:
Beskæring, perspektiv, komposition, lys & farver, symboler, denotation & konnotation, tegneserier og grafisk roman, talebobler, tankebobler, tekstbokse, indre synsvinkel, tid, fortælleren, perspektiv, symboler, metaforer, barokken (1660-1720), sproglige virkemidler, miljø- og personkarakteristik, intertekstualitet, affordans, cyborg teori, fremtidsvisioner (utopi, dystopi, novum), realplan/billedplan.

TEKSTER
• Clasen, Mathias F.: ”Science fiction som brobygger”, Aktuel
  naturvidenskab, 3, 2005.
• Hedegaard, Dorthe m.fl.: ”Fiktive verdener på randen af virkeligheden”,
  Grænseløs?, 2019.
• Nygaard, Bertel: ”Vi må blive ved med at drømme utopisk”, Baggrund,
  29. marts 2015.
• Macdonald, Rasmus:” DYSTOPIEN”, Science fiction¸ wordpress.com,
  2017:
  https://mediefagsciencefiction.wordpress.com/2017/01/24/dystopien/
• Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Transhumanisme – det nye menneske”,
  Teknologi og filosofi 2 – Teknologien og det moderne menneske, 2013,
   s. 77-79.
• Palludan, Rasmus: ”En cyborgs bekendelser”, Jyllands Posten, Viden,
  14. august 2015.
• Seeberg, Peter: ”Patienten”, 1961.
• Colling, Kaspar: "Livet som Dyr", Dinosaurerne, 2019
• Brooker, Charlie: "Hated in the Nation", Black Mirror, 2016.
• James Ward Byrkit: "Coherense", 2012
• MinLæring: "Tegneserie og grafisk roman", (tilgået
2024)vhttps://app.minlaering.dk/lektier/klasse/59996/lektie/250360/#tab-
content

BILLEDER:
• Malin Billers: "I skovens dybe stille ro", 2012 (uddrag).
• Ida Rørholms: "Lonely Journey", 2018 (uddrag).
• Frederik Riise: "Portrætfoto af Anna Ancher",1863-1933.
• Halfdan Pisket: "Døden", 2020. (uddrag)
• Michael Ancher: "Syngende børn",1899.
• Edvard Munch: "Døden i sygeværelset", 1893.
• Rikke Villadsen: "Tuberculosis 2020", 2020 (uddrag)
• P.S. Krøyer: "Industriens mænd",1904.
• Lars Kramhøfts grafiske roman Noget frygteligt er altid lige ved at ske
  (2020). (uddrag)
• C.W. Eckersberg: "En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl",1841.
• David Baillys: "Vanitas",1651.
• C.W. Eckersberg: "Landskab med stente, Møn", 1810.  
• H.A. Brendekilde: "Udslidt", 1889.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ulven Kommer! (litteraturforløb) + VÆRK 3

TEMATISK FORLØB
Er ulven god eller ond?
Det glubske, grådige og vilde rovdyr, som gennem alle tider er blevet opfattet som menneskets ærkefjende, befinder sig nu igen inden for de danske grænser. Men kan vi overhovedet leve side om side med dette dyr? Debatten har været rødglødende og en ulv er endvidere blevet skudt, hvilket puttede endnu mere brænde på ulveproblematikken. Men hvorfor er folk bange for ulven, og er det begrundet? Hvilke diskurser hersker omkring ulvens genkomst til vores natur, og hvordan er ulven både gennem tiden og efter ulvedebatten blevet anvendt som en figur og et symbol i litteraturen?

FORMÅL:
• at læse tematisk på tværs af genre, perioder og medier
• Litterær analyse og litterær metode (psykoanalyse)
• Reklameanalyse, billedanalyse, filmanalyse.
• Argumentationsanalyse.

BEGREBER:
Laswells kommunikationsmodel, denotation og konnotation, filmiske virkemidler, autenticitetsmakører, fiktionsmarkører, psykoanalyse, eksistentialisme, folkeeventyr, kunsteventyr, trylleeventyr, skæmteeventyr, tingseventyr, aktantmodellen, kontraktmodellen,

TEKSTER:
• Disney, Walt: ”Silly symphony”/”De tre små grise” (svensk tale), 1933.
• Disney, Walt: Junglebook (uddrag), 1967.
• Russel, Chuck: The Mask (uddrag: ”The Howlin’ Wolf”), 1994.
• Hein, Niels: ULV! Dyret – myten – fremtiden, Gyldendal (uddrag) (s. 97-107, 124-135), 2015.
• Knudsen, Jeppe Kyhne: ”Derfor er ulvens image så dårligt”, DR Kultur, 11. april 2016.
• Blixen, Karen: ”Ringen”, 1958
• Schultz, Lauritz Korfix: ”En syndig frister på fire ben”, Atlas Magasin, 3. juli 2018.
• Fruergaard, Tor: Vokseværk, 2014 (22 min) (#VÆRK)
• Bechsgaard, Vickie Ravn: ”Kortfilmsanalyse”, analysesiden.dk, 2020.
• Ørntoft, Theis: “ARKTISK KOMMANDO” (uddrag), Digte 2014, 2014
• Søe, Carl-Emil: ”Bengt Holst efter ny ulvedebat: - Hunden er farligere end ulven”, TV2, d. 30. april 2018.
• Bune, Anders: ”En død ulv er en god ulv i Danmark”, Politiken – Kroniken, s. 26. maj 2018.
• "Den Lilla Møghætte og Pulven" fortalt af Rune T. Kidde og animeret af Brødrene Fisker for Copenhagen/Bombay Productions, 2010.
• Brødrene Grimm, ”Den lille Rødhætte, 1697 (1812)
• Brødrene Grimm, ”Askepot” (uddrag), 1697 (1812-1815)
• Brødrene Grimm, ”Snehvide”, 1812 (uddrag).
• H.C. Andersen, ”Den lille pige med svovlstikkerne, 1845.
• H. C. Andersen, ”Fyrtøjet, 1835 (uddrag)

BILLEDER:
• Støvsugermærket Nilfisk, 1960
• Gammel Dansk-reklame, 1998, oktober. I: Samvirke
• IKEA reklame – Sunny Beach-testen, 2009
• Campari: ”January”, 2008 Campari Tales, 2008 (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klimalitteratur (litteraturforløb) + VÆRK 4

FORLØBSBEKRIVELSE:
I forløbet arbejder klassen med digtsamlingen "Digte 2014" (VÆRK) af Theis Ørntoft. Overtemaet er Klimalitteratur, og forløbet introducerer eleverne til lyrikanalyse og værklæsning, hvor alle digte bevæger sig inden for de samme temaer. Eleverne skal producere og fremlægge poetry slam, og et i den forbindelse blevet introduceret til poetry slam som genre og set/hørt diverse poetry slammer på Youtube. Formålet med poetry slam er at dygtiggøre eleverne inden for den lyriske genre samt brugen af retoriske virkemidler. Dernæst at øve sig i at formidle viden på en saglig og indlevende måde.

Eleverne kommer bl.a. til at arbejde med begreber som komposition, udtryk, semantiske skemaer, modsætningsfigurer og gentagelsesfigurer. Derudover kommer det tematiske fokus på klimakrisen til at spille en væsentlig rolle i analyserne, og "De fire kendetegn ved klimalitteratur" bringes ligeledes i spil.

PRODUKT:
• Et digt ala poetry slam om klimakrisen, hvor mindst et af de fire
  kendetegn tydeligt kan spores.
• Forløbes afsluttes med en debatterende artikel om klimakrisen som
  skriftligt produkt.

Formål med forløbet
• At eleverne får en æstetisk lyrikoplevelse med et anmelderrost
  digterværk
• At eleverne træner deres sproglige bevidsthed og lyrik-
  analysefærdigheder, herunder sproglig og stilistisk analyse og opstilling
  af semantiske skemaer som udgangspunkt for en analyse og
  fortolkning. Vi fokuserer på digtenes lydlige fremtrædelsesform ved
  bl.a. at høre eksempler på Theis Ørntofts egne oplæsninger og ved at
  læse op for hinanden.

PRIMÆR LITTERATUR:
• Theis Ørntoft: "Digte 2014", 2014

SEKUNDÆR LITTERATUR:
• Systimes kapitel om "Klimalitteratur"
• Harry Baker: "Paper people" 2014

FAGELIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets
  samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige
  oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle
  medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighed: Den reflekterende artikel

I dette forløb introduceres eleverne til den reflekterende artikel som genre. Eleverne arbejder indledningsvis med et eksempel på en reflekterende artikel, hvorefter de træner det at skrive reflekterende samt personligt gennem processkrivning. Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en reflekterende artikel om, hvorfor man kan blive irriteret over andre menneskers sprogbrug.

Kernebegreber:
- Refleksion
- Undersøgelse
- Abstrakt/konkret
- Personlig stemme
- Danskfaglighed

Arbejdsformer:
- Refleksion
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Individuel læsning
- Læsning par
- Processkrivning
- Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud + Værklæsning (Ved vejen)

I dette forløb arbejder eleverne med det moderne gennembrud. Formålet med forløbet er dels, at eleverne får trænet deres tekstanalytiske og fortolkningsmæssige kompetencer, og dels, at de opnår forståelse for periodens forfattere, skrivestile, tendenser samt historiske kontekst. Forløbet er derfor litteraturhistorisk og bevæger sig således primært indenfor det litterære stofomåde. Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en reflekterende artikel om døden som motiv i litteraturen fra det moderne gennembrud.

Faglige mål:
- At kunne gøre rede for centrale begreber i og tekster fra det moderne gennembrud
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- At kunne dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur fra det
  moderne gennembrud i Danmark med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den
  øvrige verden
- At kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske
  litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- At kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt
  såvel som multimodalt om det moderne gennembrud

Kernetekster:
- Uddrag af forelæsning: "Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger" (1871) af Georg
  Brandes
- Maleri: "Udslidt" (1889) af H.A. Brendekilde
- Novelle: "Naadsensbrød" (1887) af Henrik Pontoppidan
- Roman: 'Ved Vejen' (1886) af Herman Bang (VÆRK)
- Novelle: "Karens Jul" (1885) af Amalie Skram
- Novelle: "Lurad" (1886) af August Strindberg
- Uddrag af roman: "Den store Kamp" fra del 3 af 'Pelle Erobreren' (1906-1910) af Martin
  A. Nexø

Supplerende stof:
- "Det moderne gennembrud - ud med Gud" i 'Brug litteraturhistorien' (Systime, 2024)

Kernebegreber:
- Borgerskabet
- Landbobefolkning
- Darwins evolutionslære
- Arv og miljø
- Objektivitet
- De tre k'er: kirke, klasse, køn
- (Kritisk) realisme
- Naturalisme
- Impressionisme
- Tomme pladser
- Sædelighedsfejden

Arbejdsformer:
- Klassebrainstorm
- Individuel brainstorm
- Ordbogsøvelser (Ordnet.dk)
- Refleksionsskrivning
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Matrixarbejde
- Klassediskussioner
- Før-, under-, og efterlæsningsøvelser
- Individuel læsning
- Parlæsning
- Højtlæsning
- Mundtlig fremlæggelse
- Processkrivning
- Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Formidling af forbrydelser + Værklæsning

I dette forløb arbejder eleverne med forskellige tekster, der formidler forbrydelser. Formålet med forløbet er dels at styrke elevernes kompetencer i at arbejde med forskellige genrer, og dels at gøre eleverne i stand til at kunne indgå i debat om det etiske grænseland i formidlingen af forbrydelser. Forløbet er derfor tematisk og bevæger sig på tværs af genrer inden for det litterære og mediemæssige stofområde. Vi arbejder med digt, folkevise, novelle, nyhedsartikel og podcast og berører således både fiktive og non-fiktive genrer. Undervejs i forløbet remedierer eleverne en folkevise. Forløbet kulminerer i en mundtlig klassedebat om formidlingen af forbrydelser med udgangpunkt i forløbets tekstmateriale.

Faglige mål:
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- At kunne demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- At kunne navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle
  medier
- At kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil
  med kultur og samfund
- At kunne anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg
  og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Kernetekster:
- Folkevise: "Torbens Datter"
- Novelle: "Præsten i Vejlbye" (1829) af St. Steensen Blicher (VÆRK)
- Digt: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (1922) af Rudolf Broby Johansen
- Tale: "Rudolf Broby-Johansens forsvarstale for BLOD i Københavns byret" (1923)
- Nyhedsartikel: "Rædsel, rædsel, rædsel på bunden af Køge Bugt" (2017) fra Politiken
- Nyhedsartikel: "Ejer af hjemmebygget ubåd ersigtet for drab" (2017) fra Randers
  Amtsavis
- Nyhedsartikel: "Derfor taler alle om ubådssagen" (2017) fra Kristeligt Dagblad
- Podcast: Ep. 1 af 'Mørkeland' (2018)

Supplerende stof:
- Genrenoter: Folkeviser – ”Med tiden” – Bødtcher-Hansen & Sloth Carlsen s. 51-53
- Olsen, Houlind & Palle – ”Podcast” (2020)

Kernebegreber:
- Folkeviser (ridderviser, trylleviser, historiske viser, skæmteviser, kæmpeviser,
  formelsprog, gentagelser, symboler, syrebadsteknik, spejlscener, varsler)
- Novelle (klassisk, personkarakteristik, komposition, fortælleteknik, tema, budskab)
- Digt (ydre- og indre komposition)
- Nyhedsartikel (nyhedstrekanten, god presseskik, kanylemodellen)
- Podcast (format, snakke- og storytelling, fortælleteknik, dramaturgi, virkemidler,
  kompostionsmodeller, fremdriftskomponenter, konflikt, varsler)

Arbejdsformer:
- Klassebrainstorm
- Individuel brainstorm
- Ordbogsøvelser (Ordnet.dk)
- Refleksionsskrivning
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Matrixarbejde
- Klassediskussioner
- Før-, under-, og efterlæsningsøvelser
- Individuel læsning
- Parlæsning
- Højtlæsning
- Remediering
- Klassedebat
- Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Skriftlighed: Akademisk skrivning (optakt til SRP)

I dette forløb arbejder eleverne med akademisk skrivning som genre som optakt deres SRP-forløb. Gennem processkrivning træner eleverne det at skrive en redegørelse og en metatekst og det at skabe kohærens og kohæsion i en tekst. Formålet med forløbet er således at styrke elevernes evner til at skrive akademisk.

Kernebegreber:
- Akademisk opgavestruktur
- Sprog (præcist, økonomisk udtømmende, sammenhængende, korrekt, objektivt)
- Henvisninger
- Redegørelsesmarkører
- Forbinderord
- Metatekst

Arbejdsformer:
- Refleksion
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Individuelt arbejde
- Individuel læsning
- Processkrivning
- Omskrivning
- Korrekturlæsning
- Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Ismernes tid

I dette forløb arbejder eleverne med tidlig- og efterkrigsmodernisme (1900-1960). Formålet med forløbet er dels, at de opnår forståelse for periodens forfattere, skrivestile, tendenser samt historiske kontekst, og dels at de bliver i stand til at kunne trække tråde mellem de modernistiske tekster og de øvrige perioder i den danske litteraturhistorie. Forløbet er derfor litteraturhistorisk og bevæger sig således primært indenfor det litterære stofomåde. Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en komparativ analyse af to tekster fra perioden for at tydeliggøre de store forskelle i litterære strømninger (ismer) i tiden.

Faglige mål:
- At kunne gøre rede for centrale begreber i og tekster fra den tidlige modernisme
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- At kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil
  med kultur og samfund
- At kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske
  litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- At kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt
  såvel som multimodalt om den tidlige modernisme

Kernetekster:
- Digt: ”Paa Memphis Station” (1904) af Johannes V. Jensen
- Digt: ”New York” (1917) af Emil Bønnelycke
- Digt "Berlin" (1918) af Emil Bønnelycke
- Digt: ”Det Blomstrende Slagsmaal” (1920) af Tom Kristensen
- Novelle: ”Paradisæblerne” (1953) af Martin A. Hansen

Supplerende stof:
- Afsnittene ”Det moderne samfund”, ”1900-tallets stilretninger”, ”Tidlig modernisme”
  (1890-1945), ”Efterkrigsmodernisme (1945-1960)” i kapitlet ”7. 1890-2000: Modernisme
  og realisme” i e-bogen 'Litteraturhistorien – på langs og på tværs' (Systime)

Kernebegreber:
- Modernisme
- Tidlig modernisme
- Efterkrigsmodernisme
- Modernitetserfaring
- Avantgarde
- Nihilisme
- Futurisme
- Ekspressionisme
- Realisme
- Eksistentialisme
- Heretica-modernisme

Arbejdsformer:
- Ordbogsøvelser (Ordnet.dk)
- Refleksionsskrivning
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Matrixarbejde
- Klassediskussioner
- Før-, under-, og efterlæsningsøvelser
- Individuel læsning
- Parlæsning
- Højtlæsning
- Mundtlig fremlæggelse
- Processkrivning
- Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Repetition

I dette forløb samler vi op på litteraturhistorien. Vi laver en fælles tidslinje, hvor vi indsætter alle de begreber og tekster, der knytter sig til de forskellige litteraturhistoriske perioder, eleverne har berørt i danskfaget gennem 1., 2., og 3.g. Formålet med forløbet er skabe et samlet overblik over elevernes danskfaglige viden.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer